Lad os dvæle ved Baden et øjeblik, for næste vin er en lidt bedaget 2015 Spätburgunder 1 liter fra Weingut Franz Keller Schwarzer Adler … en vin, der sikkert burde være drukket for et par år siden.
Men nu har den imidlertid ligget et godt stykke tid i mit køleskab ude i værkstedet … der ligger nu ellers mest kolde bajere og lidt hvidvine, der ikke var plads til i de finere vinkøleskabe.
Men nu har jeg skruet hatten af for at se, om vinen er færdig eller måske byder på nogle af de kvaliteter, som Franz Keller normalt vil byde dig på … og lad mig afsløre med det samme, at det blev det sidste, for trods 5 år til en billig 1 liters vin, så holder det.
Jeg har ingen oplysninger om produktionen, men jeg vil gætte på, at den kortvarig har været lagret på store, gamle egefade … men det er altså udelukkende et gæt. Den har 1,9 gram restsukker pr. liter.
I glasset er vinen ganske vist ganske lys og transparent med en gennemgående brunlig teglfarve. Men duften fejler intet, for der er en sød, animalsk kostald, søde kirsebær, jordbær, brombær og der fornemmes også lidt vanilje, nelliker, mælkechokolade og kaffe.
Smagen er byder på meget lyse, modne bær, lyse kirsebær, hindbær, nogen sødme og selvom der måske er stor dybde, så er balancen dog ganske god mellem de lyse modne frugter, en rund syre og stor saftighed. Den er letbenet, men den smager sgu ret fint.
Herhjemme er Vinvärket forhandler af Franz Keller, men denne er ikke i sortimentet. Jeg købte min flaske i Tyskland for nogle år siden til 8,50€ … svarende til 63 kr.
Havde der være mer’ solskin i vejret, så kunne det ha’ været rart med kølig hvidvin. Og det kunne så ha’ været løst fx med et glas af denne Soave Classicio fra vinhuset Pieropan midt i Soave by.
Tavel 1’er Rosé de France står der med fede skrifttyper ovenpå vineriet hos kooperativet Les Vignerons de Tavel & Lirac når du fra motorvejen kører ind imod den lille by Tavel omkring 10 kilometer nordvest for Avignon i Rhône.
Til en lille forret serverede aftenens vært os denne 2016 Upper Galilee Viognier fra det israelske vinhus Galil Mountain Winery, der ligger i det øvre Galilæa ved byen Yir’on helt op til grænsen ind mod Libyen.
Det andet Straight lige højre nyrestød var selvfølgelig en Riesling, da Tobias Krämer jo er medlem af Generation Riesling, hvis formål netop er at højde kvaliteten af Riesling vinene.
Vi starter smagningen af de 7 vine fra Weingut Krämer med denne 2019 Pudelwohl, der vist nok betyder noget i retning af, at føle sig behagelig, lystig som en puddel. Men denne vin er ikke raceren, men derimod et lille gadekryds mellem druerne Grau- og Weißburgunder.
Når der allerede er rosafarvede amoriner i luften, så lad os bare fortsætte med endnu en rosévin, nu blot tilsat lidt bobler. Jeg har nemlig fået en Les Effervescents Crémant de Limoux Rosé Brut fra Calmel & Joseph – et vinhus, som jeg har skrevet om mange gange – i glasset.
Byggemødet trak ud med flere flasker italiensk vino … og næste vin var en 2017 Barbera d’Alba Superiore fra Azienda Agricola Pira Luigi i Serralunga d’Alba.
Det kan være en utaknemmelig opgave, at komme efter 3 store Nebbiolo vine, så derfor havde denne 2013 Chianti Classico Riserva fra Badia a Coltibuono det heller ikke nemt.
Så er vi atter hos vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra, som jeg har skrevet om en del gange her på Houlbergs Vinblog. Denne Langhe Nebbiolo har jeg også smagt i tidligere årgange, men smager den nu i en frisk årgang 2018.