Lige nu raser der en snestorm udenfor. Alt udenfor er hvidt. Uhhhhh. Men hvad kan så være mere hyggelig, end at sidde lunt indendørs og skrive lidt om de vine, som vi smagte i går aftes i vores lille vinklub. Det giver gode minder, som man kan varme sig ved på sådan en råkold decembersøndag.
Og apropos gode minder. Vi startede vores traditionelle vinaften lidt tidligere end normalt, idet vi havde besluttet at vi i fællesskab ville se “holdets” sidste kamp i tv’et inden vi gik over til den mere seriøse del. Med holdet mener jeg selvfølgelig byens hold Randers FC, som skulle møde oprykkerkollegerne fra Esbjerg. Igen en velfortjent sejr til de lyseblå heste, og en perfekt start på aftenen.
Under kampen skulle vi selvfølgelig nyde et enkelt glas vin, og jeg havde valgt denne lille charmetrold fra Spanien.
Vingården hedder Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.
Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder.
Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.
Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.
Vinen er lavet på druerne Garnacha Blanca, Albariño og Moscatel de Alejandria. Grenache Blanca har et lavt syreindhold, bruges derfor ofte til at gøre en vin blød og give fylde. Druen bruges i Sydfrankrig og Nordspanien som blanding, men de oversøiske lande eksperimenterer med vine udelukkende på Grenache Blanca. I denne vin har Garnacha Blanca ligget på franske egefade i 4 måneder.
Lad os kigge på smagsnoterne. Duftmæssigt fin friskhed, lidt nødder, hvide frugter, en smule parfumeret samt en lidt brændt duft. Smagsmæssigt lidt sødme, vanilje og lidt krydret.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Købt hos Jysk Vin på tilbud til 99 kr., normalpris 119 kr.
Så er der dømt ren saftevand … på den fede måde. Næste vin fra “søndagsturen” er en vin, som jeg ofte har drukket, og er rigtig begejstret for. Det er ren drikkelykke. Vi er i Spanien hos Ribero del Duero vinhuset Bodegas Arzuaga Navarro, som via søstervinhuset Bodegas y Viñedos La Solana laver denne Pago Florentino.
Tirsdag bød også på et par små smagsprøver af lidt vine, så dem smækker jeg da også lige op på bloggen.
Så kom vi med næste vin fra Bodegas Ondarre til det klassiske Rioja.
Sidste vin torsdag blev så søsteren til Crianza’en, nemlig denne Resalte Reserva. Og skal man sige noget, så må det vel egentlig være en storesøster, for den har fået lidt mere af det i forhold til Crianza’en.
Så tager vi turen retur til Bodegas Resalte de Peñafiel, og én af deres 4 topvine, nemlig denne Resalte Crianza, lavet på vinstokke ældre end 30 år, og med en produktion på ikke mere end 4.500 kg per hektar. Lagringstiden er også længere end de to første vine fra dette vinhus, idet vinen har lagret i 14 måneder på 80% franske egetræsfade og 20% amerikanske.
Så springer vi til et andet vinhus og et andet område. Huset hedder Bodegas Dehesa de Luna, og vi er i byen La Roda, lidt nordvest for Albacete. Vi er i det store Castilla-La Mancha område.
Med næste vin bliver vi på Bodegas Resalte de Peñafiel, men er rykket en klasse op til deres Peña Roble serie, hvor der laves 3 forskellige vine, en Peña Roble Reserva, en Peña Roble Joven og så denne Peña Roble Crianza. I modsætning til vinen før kommer druerne til denne vin fra lidt ældre vinstokke, omkring 20 år og fra forskellige lokationer i Ribera del Duero.
En prisbasker … vil jeg kalde denne vin, som virkelig overraskede på denne smagning af spanske vine.
Næste vin på smageskemaet var rød. I byen Valdepeñas i Castilla-La Mancha finder vi Bodegas Mureda. Bodegas Mureda er en selvejende fond som har hentet sit navn fra slottet La Casa Mureda, som på dansk betyder Maurernes hus, som fonden ejer. Området indgik indtil 1492 i en muslimsk stat, nemlig kongeriget Granada. Mange huse og navne i hele regionen vidner om den store mauriske indflydelse.