Vinanmeldelser

2009 Viñas del Cenit, Cenit, Tierra del Vino de Zamora, Spanien

Skriv en kommentar

Vinaftenens sidste vin havde Jan med. Det var denne Cenit … fra Bodegas Viñas del Cenit, et lille vinhus, som ligger i den lille landsby Villanueva de Campeán på grænsen til naboregionen Toro. Appellationen (DO) er forholdsvis ukendt … jeg havde ikke smagt noget derfra før, men hedder Tierra del Vino de Zamora og ligger i Castilla y León.

Zamora strækker sig over den sydøstlige del af Zamoraprovinsen samt den nordlige del af Salamancaprovinsen. Området gennemskæres af Duero floden samt den gamle romerske sølvvej Vía de Plata.

Det var romerne, der i sin tid indførte vindyrkning i området og sidenhen har vindyrkning haft stor betydning for området. Især i de landlige zoner har den haft stor betydning for økonomien. Fra middelalderen og frem til det 20. århundrede var vin stort set det eneste, der blev dyrket i området.

Sidenhen ramte vinpesten phylloxera, hvor Zamora dog ikke var blandt de hårdest ramte områder. Bodegas Viñas del Cenit råder da også over nogle af områdets ældste vinstokke, der overlevede vinpesten i slutningen af 1800-tallet.

Mange af stokkene hos vinhuset er derfor mellem 80 og 180 år gamle, hvilket danner grundlag for nogle imponerende vine. Grundet mange nyplantninger de senere år er gennemsnitsalderen på vinstokkene 35 år, hvormed grundlaget for de næste mange års produktion allerede er eksisterer.

Vinhuset råder over hundredevis af små vinmarker, der er tilplantet med nye og gamle Tempranillo vinstokke. Samlet råder vinhuset over 44 hektar vinmarker.

Bodegas Viñas del Cenit er grundlagt i 2003 og ejes i dag af det store spanske selskab Corporación Inveravante, som igen ejes af den spanske milliardær Manuel Jove Capellán, som tjente hans formue ved salget af selskabet Fadesa Inmobiliaria, som Manuel havde stiftet i 1970’erne. Han fik ikke mindre end 2,8 milliarder euro for hans andel af Fadesa, så der er vist penge til lidt af hvert … herunder også investering i vingårde.

Siden 2003 har ønologen Almudena Alberca stået i spidsen for produktionen af vin hos Bodegas Viñas del Cenit. Almudena er uddannet i Palencia, hvorefter hun søgte mod New Zealand for at opnå erfaring inden for fremstilling af vin. Efter nogle år besluttede hun dog at vende tilbage til de spanske rødder og endte hos Viñas del Cenit.

Hun laver samlet 4 vine … nemlig Cénit VDC, Vía Cénit, Venta Mazarrón og så denne topvin Cénit. For Almudena er det en fornøjelse at arbejde med det store potentiale, som de gamle vinstokke giver. Og vinene har fået flotte ord og bedømmelser med på vejen, bl.a. fra Robert Parker. Således har 2008 årgangen af Cenit opnået 94 point fra Robert Parker, mens 2009 årgangen – som vi har her – er vurderet til imponerende 98 point i Robert Parkers Wine Advocate.

Cénit er lavet på 100 % Tempranillo fra 120-180 år gamle stokke. Lagret 19 måneder på franske egetræsfade.

Duftmæssigt masser af frugt, mørke bær, blommer, figner sammen med brændte toner, fade, kælder, bacon, lys chokolade og krydret våd hundesnude. Ganske kompleks næse i den kraftige afdeling og tonsvis af direkte frugt. Smagen er intens mørke bær, solbær og generelt blød, blid med et flot lethed. Men, men … også en voldsom tørhed, let peber samt en smule sødme. Kompleks, elegant og kraftfuld.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos D’Wine, hvor prisen er 599 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Guerrieri-Rizzardi, Clos Roareti Veronese, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Ved byen Bardolino … lige ved Gardasøen finder vi vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi. Det er et vinhus, som specielt er kendt for deres Amarone vine, og det var fra dette hus, at Paul havde medbragt vinen Clos Roareti Veronese som sin anden vin denne aften.

Vinhuset er ejet af Rizzardi-familien, som har boet i det gamle hus i Bardolino siden 1450, og i dag sidder Guerrieri-Rizzardi på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Markerne i Bardolino har Guerrieri-Rizzardi ejet siden 1450, mens markerne i Valpolicella er købt i 1670 og markerne i Soave i 1970. Samlet ejer familien 82 hektar vinmarker.

Siden 1998 har det været Giuseppe Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Giuseppe Guerrieri-Rizzardis filosofi er en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Al vin høstes som noget helt specielt for Veneto udelukkende fra egne marker, så man personligt kan kontrollere ethvert trin i processen. Man tilstræber økologisk vindyrkning og anvender afklippet græs til gødning.

Denne Clos Roareti Veronese er en IGT vin, lidt speciel for området … nemlig udelukkende lavet på Merlot. Druerne kommer fra vinmarken Rovereti, som ligger i Negrar, Valpolicella. Clos Roareti er en Cru-mark, afgrænset af en 100 år gammel mur. Grundet den meget jern- og lerholdige jord og det beskyttede mikroklima har Giuseppe Rizzardi valgt at gå bort fra de traditionelle druesorter og i stedet tilplante størstedelen af marken med Merlot.

Vinen er lavet første gang i 2004 og er lavet med traditionel vinificering, hvor den alkoholiske gæring finder sted ved 25–30 grader på rustfrie ståltanke. Efterfølgende lagres vinen i 12 måneder på barriques, heraf 33% fade.

Det var en vin, som jeg havde det svært med denne aften. Kan ikke sige hvorfor … har faktisk selv deres topvin Calcarole Amarone Valpolicella liggende i køleskabet. Duften er meget sød med vingummi, rågummi, brændte toner, søde krydderier, en lidt gæret lugt, våd karklud, babybræk (på den gode måde) … men samlet lidt speciel.

Smagen er sødme med mørke frugter … solbær, modne kirsebær. Er ganske blød og behagelig, men sødmen og den lidt anderledes duft trækker ned i min bog. Men sjov at prøve Merlot fra Veneto … ka’ ikke huske, at jeg har smagt det før.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 200 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2008 Le Macchiole, Paleo, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Mit næste bidrag blev en italiener … selvfølgelig, og fra ét af mine favoritområder, nemlig Bolgheri i Toscana. Det er vinen Paleo … en ren Cabernet Franc vin … fra vinhuset La Macchiole. Jeg har haft vinen liggende i køleskabet nogle år, men følte at det nu var tid at få flasken proppet op … og det blev den så.

Azienda Agricola Le Macchiole ligger en kilomters penge syd for byen Bolgheri, som ligger ca. 60 km. vest for Siena, og få hundrede meter fra en anden spændende vingård, nemlig Tenuta dell’Ornellaia.

Le Macchiole er etableret i slutningen af 1980’erne af Eugenio Campolmi, som ønskede en tilværelse i harmoni med naturen, og valgte at slå sig ned som vinbonde. Han startede med at købe lidt land i Bolgheri, og havde en vision om at lave spændende vine.

Han valgte modsat mange andre lokale vinbønder af dyrke de franske druesorter Merlot, Cabernet Franc og Syrah, som han mente ville udtrykke områdets terroirs i Bolgheri bedst.

Efter i nogle år at have arbejdet for sig selv med hjælp fra et par venner, mødte han sent i 1990 den dengang ukendte unge ønolog Luca d’Attoma. Denne blev ansat som konsulent fra starten af 1991, og dermed startede et nært samarbejde, der skulle gøre ejendommen og dens vine verdenskendte.

Efter en række opsigtsvækkende vine fulgte i 1997 en sensationel version af Merlotvinen Messorio, som hørte og hører til de største vine, som Toscana har frembragt. Siden har Le Macchiole’s vine været velkendte og eftertragtede af vinkendere over hele kloden.

Det kom som et chok, da Eugenio Campolmi døde i 2002 bare 40 år gammel. Ejendommens fremtid var usikker, men heldigvis besluttede Eugenio’s kone, Cinzia Merli, og vinmageren Luca d’Attoma at føre Eugenios drøm videre. Efter udfordrende årgange i 2002 og 2003 har de været velsignet med fremragende år siden, startende med en usædvanlig vellykkede vine fra årgangene 2004 og 2005.

Le Macchiole har dermed for alvor fundet tilbage den storform, der gjorde ejendommen berømt, og samtidig har videreudviklingen af huset og dets vine betydet, at sortimentet nu fremstår mere helstøbt end nogensinde før. I 2008 blev Cinzia og Luca også belønnet for deres indsats, da Le Macchiole, Messorio fik en score på 100 i Wine Spectator.

I vinmarkerne, som er tilplantet med en ekstrem tæthed på 10.000 planter/hektar, foregår alt arbejde økologisk og udelukkende ved håndarbejde. De frugtige jordbunde med sand og ler med små kalksten er perfekte til druesorterne Merlot, Syrah og Cabernet.

På Le Macchiole er sidstnævnte Cabernet Franc og ikke Sauvignon, som på naboejendommene i området. Le Macchiole er begejstrede for Cabernet Franc’s trivsel i markerne, og resultaterne har været så overbevisende, at alle Cabernet Sauvignon-stokke er blevet ompodet til Cabernet Franc!

Le Macchiole fokuserer meget på enkeltdrue-vine. Paleo er 100% Cabernet Franc, Scrio er 100% Syrah og Messorio er 100% Merlot. Disse tre er husets topvine. Derudover laver man en Bolgheri Rosso, som på vidunderlig vis gengiver Bolgheri-områdets karakter, jordbund og smagsmæssige udtryk. Denne vin viser samtidig, hvor forskellig Bolgheri’s karakter er fra Chianti-områdets, som de fleste forbinder med toscanske vine.

Denne Paleo … eller rettere Paleo Rosso, for vinen laves faktisk også i en hvid udgave Paleo Bianco på Sauvignon Blanc og Chardonnay … er husets topvin på ren Cabernet Franc. Druerne kommer fra markerne Puntone tilplantet i 1993, Casa Nuova tilplantet i 1998, Vignone tilplantet i 1999 og endelig Madonnina, som er tilplantet i 2002.

Vinen er lavet første gang i 1989 og lavet med en macerationstid på 20 dage, hvorefter vinen lagrer 14 måneder på barriques, primært nye fade … 25% af fadene er brugt én gang tidligere. Denne årgang 2008 har fået 95+ point af International Wine Cellar og 93 Parker point.

Duftmæssigt afslører vinen en tosidet dimension, nemlig én med power og kraft, solbær, modne kirsebær, mørkristede kaffebønner, krydderier, jord og vanilje … og så en anden og slankere side med grønne toner, mineraler, teblade og måske også hindbær og jordbær. Det er noget typisk italiensk … og så alligevel ikke. I munden er vinen blid, blød … men absolut powerfuld. Der er flot renhed, grønne toner, blide tanniner, som er godt integreret. Der er tørhed, meget frugt, krydderier og syre. Frugt og syre i ét … dejlig vin. Kan gode lide, at vinen har den italienske syre/stramhed og så også godt med power … og at det overordnet leveres på en elegant måde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles flere steder, Atomwine og Thorkilds Vinhandel, pris 499 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2005 Luciano Sandrone, Barolo Le Vigne, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Aftenens kultvin havde Steffen valgt efter råd fra Gunnar hos Bichel Vine, og det var denne 2005 Barolo Le Vigne fra vinhuset Luciano Sandrone, som ligger nogle få kilometer nordøst for Barolo by. Luciano laver vine i appellationerne Barolo, Barbera D’Alba, Dolcetto D’Alba og Nebbiolo D’Alba.

Luciano Sandrone arbejdede i årevis som kælderarbejder for andre vinhuse, bl.a. hos det nærliggende Marchesi di Barolo. I 1977 købte han en lille parcel på Barolo-marken Cannubi Boschis og det blev starten for vingården.

Det følgende år producerede han sin egen vin … alene små mængder og under beskedne forhold i garagen hos sine forældre. Luciano havde dog nogle klare ideer om, hvordan man skulle lave Barolo vine med høj kvalitet og respekt af traditionerne i Barolo, men samtidig indarbejdelse af mange af de nye teknologiske metoder.

Lucianos far havde selv tumlet med at lave lidt vin af druer, som han købte bulk. De var primært til eget forbrug, men faderen satte en familie-etiket på dem og brugte dem ellers som gaver til forretningsforbindelser og venner. Ja, faktisk så står flere af disse flasker fra periode 1973-1977 udstillet på Luciano Sandrones vingård.

I 1982 mødte Luciano Sandrone sin første internationale distributør på VinItaly, og han købte næsten alle 1.500 flasker af Lucianos 1978 Barolo, Vinen blev eksporteret til USA, og langsomt blev vinene fra Sandrone mere og mere berømt. Luciano fik købt sin egen vingård, og der blev også løbende opkøbt nye vinmarker.

Det var dog årgangene 1989 og 1990 af Sandrones Barolo Cannubi Boschis, som fangede hele verdens opmærksomhed. De modtog nemlig henholdsvis 97 og 100 point af Robert Parker … og dermed blev Sandrone alene den tredje italienske vinbonde, som scorede de magiske 100 point hos Robert Parker.

I 1998 byggede Sandrone et nyt vineri, der ligger ved foden af Cannubi. Her arbejdes der med en moderne vinifikation, der dog kombinerer tradition og fornyelse. Der bruges kort skindkontakt og der bruges kun ca. 10 % nye fade. Vinene er lavet i en moderne stil, hvor elegance kombineres med mere traditionelle Barolo karakterer som kraft og struktur.

Luciano Sandrone producerer som nævnt Barolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba og Nebbiolo d’Alba. Hans vine er feminine med en kolossal kompleksitet og en ren frugtkarakter, som bl.a. skyldes at vinstokkene beskæres meget kraftigt, og derved har en meget lav ydelse. Vinene er kendt for deres burgundiske stil og charme.

I dag producerer Luciano Sandrone ca. 100.000 flasker fra 27 hektar. Lucianos bror Luca er en stor del af teamet på vingården og tager sig primært af arbejdet i markerne. Endelig er Lucianos datter Barbara den, der oftest tager sig af PR, smagninger etc.

Her har vi husets 2005 Barolo Le Vigne, som er lavet på et blend af druer fra markerne Ceretta, Conterni, Merli og Vignane. Det er 4 relativ højtbeliggende parceller, og ellers lagrer vinen på 500 liters egefade i 24 måneder, hvilket efterfølges af 18 måneder på flaske inden frigivelse. Vinen rangerer lige under Sandrones topvin, som selvfølgelig er den præmierede Barolo Cannubi Boschis. Denne 2005 Barolo Le Vigne har fået 94 Parker point. Der er lavet 17.500 flasker af vinen i denne årgang.

Og hvor er det dog en lækker vin med en næse, som byder på kirsebær, hindbær, røg, blomster, grafit, violer, let vanilje … meget elegant og med god intensitet. Blid og delikat virker første indtryk. I munden er vinen uhmmmmmmm, og hvor klæder lidt alder altså bare Nebbiolo druen. Den er blid, som fløjl, elegant og tanninerne er bløde og velintegrerede.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, pris 649,75 kr.

Rating 6,5/7  

Vinanmeldelser

2006 Castello di Monsanto, Nemo Vigneto Il Mulino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Jan har tidligere haft en vin med fra det klassiske Chiantihus Castello di Monsanto, nemlig deres berømte 2006 Chianti Classico Riserva Il Poggio, og nu havde der igen sneget sig en vin fra fantastiske hus i Toscana, nemlig deres anden berømte vin, IGT vinen Nemo Vigneto Il Mulino. Jeg skal ikke klage, for huset er et af de bedste, mest klassiske vinhuse i Chianti og denne vin er ikke mindre end en meget flot vin.

Castello di Monsanto er beliggende tæt på byen Barberino Val D’Elsa omkring 15 kilometer syd for Firenze og er oprindelig købt af  Aldo Bianchi i 1960. Aldo havde tjent en frygtelig masse penge på tekstiler og kniplinger, og han købte det gamle charmerende gods Azienda Palloni og ændrede navnet til Monsanto (det hellige bjerg) efter Det var imidlertid sønnen Fabrizio, som blev forelsket i de vine, som han fandt i kælderen og overtog vinproduktionen på gården med hjælp fra sin kone Giuliana … og gjorde vingården verdensberømt.

Castello di Monsanto har i alt 200 hektar jord, hvor de 72 hektar er vinmarker, som ligger mellem 260 og 310 meter over havets overflade. De 56 hektar er Sangiovese. Én af markerne med Sangiovese er Il Poggio, som bl.a. leverer druerne til den tidligere nævnte Chianti Classico Riserva Il Poggio”. Udover Sangiovese er der dog også lidt af druerne Canaiolo og Colorino, som anvendes i husets Chianti Classico vine.

Udover de 56 hektar med Sangiovese har Castello di Monsanto også to andre topmarker, nemlig markerne Valdigallo og Il Mulino … begge vinmarker, som Fabrizio Bianchi tilplantede i 1975 som led i et eksperiment. På Valdigallo vokser der nemlig Chardonnay, som anvendes til husets hvide Bourgogne inspirerede Chardonnay IGT vin, mens der Il Mulino vokser Cabernet Sauvignon, som bruges lige præcis til denne Nemo Vigneto Il Mulino.

I dag er det dog datteren Laura Bianchi, som står i spidsen for produktionen på Castello di Monsanto, dog fortsat med hjælp fra fader Fabrizio og vinmageren Andrea Giovannini, som Laura headhuntede i 2001 fra Ornellaia i Bolgheri til at styre produktionen. Det var Lauras ønske, at der skulle fokuseres mere på frugten på bekostning af de mere klassiske oxidative elementer, dog uden at falde i den internationale grøft. Far Fabrizio, der er inkarneret traditionalist, var egentlig oprindelig imod idéen, men endte med at bøje sig for datteren … det gør de fleste fædre vist.

Og Laura er en pige med ben i næsen, tidligere italiensk mester i 5-kamp, var endda på det italienske landshold og er ellers uddannet advokat og havde sit eget advokatfirma i Sienna inden hun skiftede retssalene ud med vinkælderen hos farmand.

Nå, men tilbage til denne Nemo Vigneto Il Mulino, som eksperterne også har givet flotte anmeldelser. Gastro gav 96 point og skrev; “Jeg tør næsten ikke indrømme det, men en af sangioveses vogtere og stærkeste understøtter, har lavet den bedste toscanske version af cabernet længe smagt! Nemo 2006 inkarnerer druen med sin selleri, solbærgren, hyldebær og grannål, sin peber, sin berusende åbne intensitet, der aldrig forfalder til simpel alkoholstyret sødsuppe, men fed, det er den og i høj grad fremtidssikret – den skal iltes kraftigt lige nu”. Parker er også begejstret og gav 95 point.

Det er selvfølgelig 100% Cabernet Sauvignon fra marken Il Mulino plantet i 1976, fadlagret 18 måneder på små barriques og yderligere et år i flaske inden frigivelse.

Duften er solbær, blæk, blod, champignon, A38 eller ymer, babybræk (på den gode måde), mineraler, toast, lidt krydderier og efterlader generelt et meget rustikt, landligt udtryk, som er ganske delikat. Smagen er eksplosiv med syre og godt med tanniner. Meget spændstig i udtrykket med grønne noter, kaffe, lidt lakrids og eftersmagen er lang med et syrligt bid. Flot vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Bichel Vine, pris 329,75 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 L. A. Cetto, Nebbiolo Private Reservè, Baja California, Mexico

Skriv en kommentar

Her var én af vinene, som var – om ikke umulig – så i hvert fald meget svær at gætte, nemlig noget så eksotisk som en Nebbiolo Private Reservè fra et vinhus i Mexico, nemlig huset L. A. Cetto. Det stiftede jeg bekendtskab med for nogle måneder siden, da jeg servede deres 2010 Chardonnay Private Reservè for et par gæster på terrassen.

Som jeg også skrev tidligere, så er Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men de er ikke nybegyndere eller helt så ubetydeligt et vinland, som man umiddelbart kunne tro.

Spanierne ankom i 1500 tallet og ville naturligvis ikke undvære vin, så de medbragte selv vinplanter og begyndte at dyrke vin i Mexico. Missionærerne spredte således traditionen om vindyrkning fra by til by – helt til det nordlige Californien, Napa og Sonoma, der i dag er rygraden i den nordamerikanske vinproduktion.

Og omkring 90% af Mexicos vine stammer fra Baja California, en 1.300 km lang mexikansk halvø, der udgår fra syd for San Diego. Den 1.300 km lange stillehavskyst i Baja California giver vinmarkerne kølighed og en luftfugtighed, der ofte skaber en udbredt betagende morgentåge.

Hovedparten af landets vinproduktion er domineret af få vinhuse, hvor nogle har eksisteret i årtier, mens en del nye vinproducenter dukkede op i 80’erne og 90’erne.

Vinhuset L. A. Cetto er også beliggende i Baja Californien, nemlig i Valle de Guadalupe. Huset er grundlagt i 1926 af den italienske immigrant Don Angelo Cetto, men det var først efter sønnen Don Luis Augustin Cetto – som vinhuset også er opkaldt efter – overtog driften, at der virkelig kom gang i salget, og i 1975 etablerede han L.A Cetto Winery … eller Vinos L. A. Cetto, som det rettelig hedder.

Nu er det 3. generation, Luis Alberto Cetto, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.

Denne Nebbiolo Private Reservè har ligget på franske fade i 14 måneder, og lagret 2 år på flaske før vinen bliver frigivet til salg.

Og næsen kan godt mærke, at det er en vin, som har fået sol, for der er varme, solbær, blommer, lakrids … og Nebbiolo havde jeg aldrig gættet på. I glasset mangler Nebbiolo’en sarte, fine og lyse farve, og duften er præget af langt mere varme end i Piemonte. Men lad os smage vinen. I munden er vinen først blød og rund med lakrids … men står sætter der en stor, stor tørhed ind med masser af tanniner … ihhh hvor er den tør, men har faktisk fortsat en god helhed … hatten af for så godt et resultat af Nebbiolo i Mexico. Meget bedre end deres Chardonnay.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles hos Vin & Vin, pris 139 kr. ved 1 flaske og 109 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Paco Del Vicario, Penta, Castilla La Mancha, Spanien

Skriv en kommentar

Så blev det Pauls tur, og han havde medbragt vinen Penta fra Bodega Pago del Vicario, som ligger 9 kilomter fra Ciudad Real, tæt ved Guadiana-floden og nationalparken Parque Nacional de Cabañeros i det sydlige Spanien … i området Castilla La Mancha.

Beliggenheden tæt ved floden frembringer et særligt klima som i dagtimerne – temperaturmæssigt – er en hel del mildere end normalt for området. Områdets stærke sol og relativt lave fugtighedsgrad giver – sammen med relativt kølige nætter – særdeles gunstige betingelser for modningen af druerne.

Vingården har i alt 130 hektar vinmarker … de fleste i Tierra de Castilla men også en del i Bierzo.Vinmarkerne ligger i godt 600 meters højde. Jordbundsforholdene er meget forskelligartede, spændende fra sand- og leragtige forhold til klippeagtige områder med højt skiferindhold, kalkforekomster og meget organisk materiale. Netop disse forhold udnyttes til fordel for de relativt mange forskellige druetyper, der her anvendes. Af samme grund er vinmarkerne inddelt i mange mindre separate dele.

Pago del Vicario ejes af to brødre med græske rødder. De grundlagde vingården i år 2000 og kaldte den Pago del Vicario, hvilket betyder præstens vinmarker. Navnet refererer til flere forhold, bl.a. den nærliggende sø Embalse del Vicario samt gårdens oprindelige ejer, som blev sognepræst i bispedømmet Ciudad Real.

Vinmager på Bodega Pago del Vicario er Susana López Mendiondo, som er oplært hos Peter Sisseck. Hun har dog fået hjælp af den australske Richard Smart, én af de mange “flyvende vinmagere”. Han har også været stærkt involveret med bistand til udvælgelse og sammensætning af Paco del Vicarios vinmarker i relation til de anvendte druesorter.

Produktionen er økologisk/organisk, bl.a. fjerner man ikke ukrudt omkring vinstokkene i marker. Det mener man er unødvendigt, idet de vilde urter giver rigdom til jorden, således vinstokkene vokser og tager det bedste fra jorden.

Udover produktionen af vine drives også et 4-stjernet hotel på stedet … og selvfølgelig en tilhørende restaurant.

Denne vin med det græsk inspirerede navn Penta – hvilket betyder fem – er også lavet på 5 druesorter, nemlig sorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Tempranillo og Syrah. Den har såmænd også lagret i 5 måneder på franske fade.

I næsen har jeg noget solbær, brombær, chokolade og en smule krydderier. Lidt landlig og rustik i udtrykket. Smagen er varm, fyldig og tør … godt med tanniner. Også grøn og kantet i munden, har god syrlighed, som passede fantastisk til de braiserede svinekæber, som vinen blev nydt til. Derudover mynte, røde bær og generelt meget frugtrig og varm vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles bl.a. hos World Of Wine, pris 94 kr.

Rating 4,5/7 

Vingutterne

Vinaften 20. september 2014

Skriv en kommentar

I lørdags havde vi én af de traditionelle vinaftener … nemlig, lige præcis én af de aftenener, som vi 4 gæve vingutter afholder 4 gange årligt. Og uændret med det fantastiske koncept, at alle hver medbringer to vine, som smages blindt, mens værten sørger for en velkomstvin (typisk en hvidvin) samt en kultvin til omkring en tusse … ja og så ellers laver noget fantastisk mad til os.

Den tredje af slagsen i det herrens år 2014 blev afholdt hos Steffen, så i samlet trop mødte vi op fashionably late … på jysk betyder det et par minutter for sent … (min skyld) på Steffens dørtrin og blev forventningsfuldt mødt af Zen-masterens selv samt en skøn aroma fra køkkenet, hvilket sendte lyserøde løfter om noget godt i vente på den kulinariske front.

Og løfterne var ikke ude i en valgkampagne, som efterfølgende blot blev negligeret, glemt, putter eller fejet ind under gulvtæppet … for Steffen havde anstrengt sig gevaldigt i køkkenet og havde forberedt en 4-trins raket af en sand gourmetmiddag. Og han havde endda timet det, så straks vi havde fået vores aldrende kroppe slæbt fra dørtrinnet, ind i stuen og stukket en glas hvidvin i hånden, så var forretten allerede klar. Sådan. No bullshit … sådan skal det være.

4-trins raket middagen denne aften bestod af:

  • Forret; Rødtunge/polenta med bær, basilikum og persille
  • Hovedret 1; Braiserede svinekæber på bund af rødbeder med hytteost og små gule tomater
  • Hovedret 2; Fyldt svinemørbrad med spidskål og bacon
  • Dessert; Drømmekage – Ricotta, citron og syltet ananas

Vi kastede os fluks over den skønne forret, mens vi – som altid – nød udsigten, og den skal I selvfølgelig heller ikke snydes for:

Udsigt
Men eller skal jeg også lige beskrive de dejlige retter.

Rødtunge/polenta med bær, basilikum og persille

Rødtunge-polenta og bær
Skøn ret, hvor den fine rødtunge er blandet op med lidt groft majsmel, så det danner en slags rødtunge/polenta, som jeg lige forstod det på Steffen. Hertil bær, basilikum, persille og lidt indkogt sovs af en slags. Hmmm, rigtig dejlig ret og fungerer supergodt sammen. Vi nød forretten sammen med en 2013 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling, som kommer fra Walla Walla Valley i Washington State i USA.

Braiserede svinekæber på bund af rødbeder med hytteost og små gule tomater

Braiserede svinekæber på bund af rødbeder med hytteost og små gule tomater
Herreret. Jeg er vild med svinekæber … bare noget af de allerbedste kød fra grisen. Her braiseret eller langtidsbagt og serveret ovenpå tyndt skårede bagte eller kogte rødbeder og herover en indkogt sovs med lidt løg … mener jeg. Hertil lidt hytteost samt små gule tomater. Mørt og lækkert. Hvis du aldrig har prøvet svinekæber, så skal du f…. i gang, for det smager bare helt fantastisk.

Fyldt svinemørbrad med spidskål og bacon

Fyldt svinemørbrad med spidskål og bacon
Elsker også kål … måske også lidt overset blandt de fleste folk. Her fik vi lidt stegt spidskål, som jeg bare elsker. Laver tit bare bagt spidskål med lidt olivenolie, salt og peber … og så bare ind i ovnen, mere behøver man ikke. Her blev den stegte spidskål serveret med fyldt svinemørbrad. Også rigtigt lækkert, og så var sulten også ved at være godt på retur … nej, faktisk var jeg stopmæt på dette tidspunkt.

Drømmekage – Ricotta, citron og syltet ananas

Drømmekage - Ricotta, citron og syltet ananas
Og den søde afslutning var i særklasse. Opskriften kommer fra Michael Poulsens seneste Vinpusher kogebog, Vinpusheren III, og det er en drømmekage, ricotta, citron og syltet ananas. Ricottaen røres med lidt citron og vanilje og toppes med smeltet smør, brun farin og kokos. Hertil ananas, som er kogt ind med hvidvin, sukker, ingefær, kardemomme og kanel. Op hold nu op … det smager altså bare godt. Jeg hader selv drømmekagen fra Brovst … tror det var eneste kage, som min salige moder kunne bage … men denne dessert er både frisk, sød og ganske forførende. Den skal jeg selv prøve at lave.

På den vinøse side, ja så var der igen 10 dejlige vine. Vinene denne aften var

Vinene denne gang må ha’ været ekstraordinære gode. Normalt plejer der at være lidt slanter, når vi tager hjem, men det var der ikke denne gang. Måske det også var forklaringen på min snakkesalighed med taxachaufføren på vej hjem. Men alt i alt en rigtig dejlig aften.

Okay, vi skal sluttelig selvfølgelig også omkring konkurrencen … blindsmagningen. Og jeg kan jo lige så godt krybe til korset … til trods for, at jeg vel nærmest er ateist, og sjældent kryber til noget kors. Da vi kom til aftenen sidste vin, så havde jeg ikke gættet ét eneste land rigtigt, mens Steffen havde gættet alle. Respekt. Lidt oprejsning kom der imidlertid på aftenens sidste vin, som jeg gættede, mens Steffen dén ene gang ikke ramte rigtigt. Jeg fik en hæderlig sidsteplads … og Steffen blev aftenens vinder.

Og vi slutter selvfølgelig også af med et stemningsfoto fra aftenen.

Paul og Steffen

Vinanmeldelser

2011 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard, Oregon, USA

Skriv en kommentar

Næste vin havde jeg taget med – en Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard fra Longplay Wine, som holder til tæt på den lille by Newberg i Chehalem Mountains. Det ligger i Willamette Valley, ca. 40 km. sydvest for Portland i staten Oregon.

Det er en vin, som jeg havde smagt tidligere sammen med Jan og vi begge var ovenud begejstret for … jeg gav den faktisk 6 Thumbs Up … men synes, at Paul & Steffen nu også skulle smage den.

Området ved Chehalem Mountains er et af Oregons mest kendte og velanskrevne områder for produktion af Pinot Noir, og her ligger omkring 150 små vinproducenter, hver typisk med omkring 5 hektar vinmarker.

Ejeren af Longplay Wine eller Lia’s Vineyard, som gården rettelig hedder, bærer det danskklingende navn Hansen, nemlig Todd Hansen. Han driver vingården på lidt over 10 hektar sammen med et par hjælpere, nemlig Javier Marin, der står for selve markdriften, og så vinmageren Jay Somers, som i 2011 afløste Aron Hess. Todd står sammen med vinmageren for produktionen og derudover markedsføring, website m.v.

Lia’s Vineyard er opkaldt efter Todds lille datter, og markerne ligger i 380 til 560 meters højde, og jordbunden er, hvad amerikanerne kalder for “Jory”, en slags mørk, rødbrun og mudret lerjord.

Der laves primært Pinot Noir og på franske vinstokke. Markerne er således beplantet med 8 forskellige kloner af de franske Pinot Noir sorter Wädenswil, Pommard, Dijon nr. 114, 115, 667, 777, 828 samt Mariafeld. Derudover er der også plantet en smule Chardonnay.

Vinene produceres og sælges under navnet Longplay Wines … med sloganet “Analog Wine for a Digital World” … no overdubbing, no remixing. Etiketterne har også en god, gammeldags pladespiller som logo.

Det siges endvidere, at der altid spilles gamle, ridsede vinylplader i husets smagelokale, som ligger inde “downtown” i byen Newberg … og at den fyr, der arbejder i butikken kan være lidt mærkelig, og bl.a. hader at arbejde i weekender, hvorfor bedste råd er at købe lidt vin for at glæde ham!

Denne “Jory Bench Reserve” er husets topvin og kommer fra et stykke (bench) i toppen af vinmarken med den specielle jord (Jory), og deraf også navnet.

Vinen er stukket sammen af 75% Pommard, 19% Wädenswil og 6% Mariafeld Pinot Noir fra stokke med en alder mellem 12-21 år. Dermed er blandingen mellem de forskellige Pinot Noir kloner også en del anderledes end 2009’eren. Vinen spontangærer i store 2 tons rustfrie tanke, ligger med skallerne i 23-28 dage, hvorefter vinen lagrer 10 måneder på fransk eg, her 16% nye fade.

Mellem 2007-2010 var den vinmageren Aron Hess, som stod bag vinen, men denne 2011’er er lavet af Jay Somers. Der er kun lavet sølle 154 kasser af denne vin, og den har i denne årgang høstet 92 point af Tanzer og 91 point af Parkers Wine Advocate.

Smagsmæssigt … ja, og for den sags skyld og duftmæssigt … når denne 2011’er ikke 2009’eren. I næsen har jeg våde sten, kirsebær, mynte, estragon samt det skønne landlige udtryk, men kostalden ikke så tydelig, selvom du ikke er i tvivl om, at dette er Pinot Noir. Læg dertil, at vinen er ganske lys teglfarvet, transparent i glasset. Herudover er der chokolade samt et lidt krydret udtryk i næsen.

Smagen præges af søde og vilde kirsebær, hindbær, lys chokolade med dejlig tørhed, lethed og mineralitet, jern og blide tanniner. Elegant … men bare ikke så elegant og forførende som 2009’eren … måske den vil vinde det sidste ved lagring nogle år? Ja, men det nåede vi så ikke finde ud af, men stadigvæk en vin, som jeg bestemt vil anbefale alle, som holder af god Pinot Noir.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Smalle Vine, pris 249 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2013 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling, Washington State, USA

Skriv en kommentar

Forretten ved vinaftenen lørdag hos Steffen blev akkompagneret af en Riesling fra én af mine yndlings-vinmagere, den unike og specielle Charles Smith fra Walla Walla Valley i Washington State. Sindsyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine, og denne Kung Fu Girl Riesling er én af dem.

Charles Smith har tidligere været manager fra et af mine gamle yndlingsbands, nemlig Psyched Up Janis med Sune Wagner i forgrunden. Han har også skrevet for musikbladet Rolling Stone … og nu har han slået sig på vinproduktioin i Washington State. Hvis du ikke har smagt hans vine, så er det absolut et must.

Flotte vine og de mest underlige navne på vinene og fantastiske etiketter. Fandt i øvrigt denne artikel om Charles Smith … ørkenens boheme.

Charles laver vine i eget navn, under navnet House Wine, The Magnificent Wine Company og K. Vintners. Jeg har drukket en del vine fra Charles Smith, bl.a. House Wine, Boom Boom Syrah, Milbrandt, Eve, Chateau Smith, The Velvet Devil m.fl., og det er kun en brøkdel, da han laver rigtigt mange forskellige vine … efter humør og årgang.

Her er man heller ikke bange for at blande vine. Parker har også tidligere smidt en del høje point til vinene fra Charles Smith, bl.a. flere gange 98 og 99 point til hans Royal City, mens Wine Spectator har været oppe at give 100 point i årgang 2006.

Tjek også hans hjemmeside; www.charlessmithwines.com eller www.kvintners.com

Nå, men lidt om denne Riesling fra Charles Smith, lavet på 100% Riesling fra marken Evergreen Vineyard ved Ancient Lakes. Her i denne årgang 2013 har vinen fået 90 Parker point. Det er selvfølgelig ikke tysk Riesling, men altså ganske godt lavet.

Jeg har tidligere drukket den i årgang 2010 … men her har vi den i en nyere udgave, årgang 2013 … som overordnet føles knap så sød som 2010’eren og mere klar og præcis i udtrykket. I næsen fanger jeg hyld, abrikos, grønne æbler, svag petroleum … mens smagen er frisk med lethed, god syre/sødme balance, tørhed, våde sten eller mineralitet … måske lidt flad i udtrykket, hvis jeg skal komme med en enkelte anke, og det gør at vinen mangler den sidste dybde.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles hos Sigurd Müller Vinhandel og Smalle Vine, hvor prisen er 129 kr.

Rating 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger