Tag-arkiv: Veneto

2015 De Stefani, Plavis da Uve Merlot, Veneto, Italien

2015 De Stefani, Plavis da Uve Merlot, Veneto, ItalienFalken syntes, at vi skulle have et ekstranummer og åbnede en magnumflaske af denne 2015 Plavis da Uve Merlot fra De Stefani, der ligger i byen Fossalta di Piave i Vento.

De Stefani har jeg skam også før skrevet om … faktisk for omkring et år siden, hvor jeg smagte vinen Solèr … en vin lavet på et mix af forskellige druer.

Plavis da Uve Merlot er – som navnet siger – en rødvin på 100% Merlot og er derudover opkaldt efter floden Piave … eller Plavis, som den også kaldes. Merlot druerne kommer fra marken Le Ronche, der ligger øst for Treviso og nordøst for Venedig i Fossalta di Piave.

Det ser ikke ud til, at vinhuset laver denne vin længere, for den fremgår i hvert ikke af deres hjemmeside. Den skulle dog være lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller med en gæring og maceration over 15 dage. Derefter har vinen lagret på franske barriques … hvor lang tid fremgår dog ikke.

I næsen er det lidt en kombi af blomster og sød, mørk frugt. Der er blommer, brombær, solbær, fyldig, opulent med pænt stort fadpræg med kanel, vanilje og sød tobak.

Smagsmæssigt har vinen både en pænt sødme, men samtidig virker den stenet og stærk. Der er mørke bær, blommer og solbær, blæk og selvom alt kommer fyldigt og blød, så har den kant.

Forhandles af Glud Vin, hvor en magnumflaske koster 419 kr.

 Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Accordini Igino, Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin, Veneto, Italien

2011 Accordini Igino, Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin, Veneto, ItalienSelvom denne 2011 Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin fra Accordini Igino klart vandt flere hjerter denne aften – og helt bestemt Keepers – så ramte den aldrig mit iskolde, teflonbelagte hjerte.

Måske den bare blev for tung, klodset og for meget lige ovenpå den fine Nebbiolo, hvilket også gav den svære arbejdsforhold.

Accordini Igino er da ellers et rigtigt godt Veneto hus, som jeg også selv har besøgt tilbage i 2015, hvilket du kan læse mere om i min anmeldelse af vinen Golfina Lugana.

Det var dengang sammen med Falken, som faktisk besøgte igen denne sommer. De er siden 2015 flyttet til nye og moderne lokaler og Falken har også sendt mig dette foto fra besøget.

Det viser vinmageren himself … Guido Accordini, som, driver vinhuset sammen med datteren Ilaria.

Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin er husets topvin og kommer i en flaske med en etiket af rød velour, som skal fortælle, at vinen er blød og cremet som netop velour.

Den er lavet på et mix af Corvinone, Corvina, Rondinella og Oseleta druer, der alle udvælges og plukkes i hånden, hvorefter de er tørret i samlet 5 måneder, hvorefter de gæres i rustfri stålkar ved konstant temperatur. Derefter presses druerne ikke, så man anvender kun den fritløbende saft, som lagres 24 måneder på franske egefade, hvorefter den overføres til ståltanke indtil aftapning. Vinen har opnået 95 point fra Luca Maroni.

I næsen er det tale om en mørk og tung fætter … tør, urtet med våde fade og masser af sødme, sød kanel og fede fadnoter i det hele taget. Det dufter lidt af blommejuice med lidt eukalyptus, lakridspiber, en del vanilje og er samtidig faktisk ret krydret, nærmest med våde og vamsede krydderier.

Det er smagsmæssigt også en vin, som næsten skal spises med kniv og gaffel, for det er en fed, tung og kraftig vin … eller i hvert fald skal serveres til en stor peberbøf eller noget i det retning. Den er ganske vist cremet og blød, men det er samtidig med peber samt nogle tørre og bitre elementer, hvor jeg har svært ved at finde en balance. Der kommer igen masser af blommer, masser af alkohol og sødme.

Forhandles herhjemme af Buus Vine, hvor en flaske koster 495 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2017 Fratelli Giuliari, Corte Crosare Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2017 Fratelli Giuliari, Corte Crosare Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienMed næste vin skiftede vi totalt spor, for det var nemlig en fuldfed og kraftig Corte Crosare Amarone della Valpolicella fra vinhuset Fratelli Giuliari.

Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona.

Giuliari er en gammel Verona–familien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie.

En af de gamle forfædre i familien … Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og en anden Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger.

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari der i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt der grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker og laver en række forskellige vine, som laves af ønologen Giuseppe Bassanelli.

Denne Corte Crosare Amarone della Valpolicella er en af husets absolutte topvine og lavet på et klassisk blend på druerne Corvina, Rondinella og Molinara. Druerne er tørret i cirka seks måneder før presning og gæring. Den færdige vin har lagret 24 måneder på store egetræsfade.

I næsen lidt tør lakrids, engelsk lakrids, mørk, striks og fyldig vin, som har duft af både mentol, skocreme, blomster, en tør syre, lidt nelliker, blommer, sorte kirsebær og svesker, men slet ingen rosiner, for vinen har en syrlig aroma … om end stærk, krydderier, let kanel, let flæsket, tobak og mørk chokolade.

Smagsmæssigt er det et stort diesellokomotiv, masser af trækkraft, fed og mægtig frugt, proppet med tyk sødme, lakridspiber, godt med mørke bær, solbær, blommer og sorte kirsebær, kanel, kakao og jern, valnødder, chokolade, vanilje … bastant, kraftig, men de 16% alkohol virker rigtigt godt integreret.

Forhandles af Noer Wines, hvor en flaske koster 429 kr., mens prisen er 375 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Corte Sermana, Il Canneto Passito del Veneto, Veneto, Italien

2015 Corte Sermana, Il Canneto Passito del Veneto, Veneto, ItalienVi sluttede smagningen med et glas sød vin … 2015 Il Canneto Passito del Veneto, der passede perfekt til lidt gammel ost.

Her er Turbiana først høstet senere … langt henne i oktober med et udbytte på 20 hektoliter pr. hektar. Derefter er druerne så tørret frem til januar, hvor de mister 60% af deres vægt.

Først derefter er de presset og så er gæringen sket i barriques, hvor vinen også efter endt fermentering er lagret 12 måneder inden tapning på flaske og frigivelse.

Duftmæssigt en virkelig aromatisk … endda parfumeret vin, som virker tyk, sukkerholdig med lidt tropisk frugt, abrikos, overmodne saftige pærer, lidt fadnoter med vanilje og kanel samt en gammel kælder, men det er uden at miste syren, som klart fornemmes gennem alle de søde dufte.

Smagsmæssigt er det voksenslik … smager monstergodt og til den gamle parmesan et match made in heaven. Det er totalt lækker vin fra folk med en sød tand, selvom vinen også smagsmæssigt har en vis frisk frugt, salte mineraler og medium syre.

Ikke fundet herhjemme, mens prisen i Italien er cirka 14€ … svarende til 104 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2015 Corte Sermana, Lugana Riserva Sermana, Veneto, Italien

2015 Corte Sermana, Lugana Riserva Sermana, Veneto, ItalienVi smagte også Filippo Bottacinis Lugana Riserva Sermana et år ældre i årgang 2015, som var en klart varmere sæson end 2016.

Vinen er selvfølgelig lavet på nøjagtig samme måde med Turbiana druer fra marker i San Benedetto di Lugana og igen høstet med et udbytte på 80 hektoliter pr. hektar i slutningen af september og start oktober.

Efter høst er druerne presset og så er fermenteringen sket i en kombination af ståltanke og tonneaux egefade. Efterfølgende er vinen lagret 3 år i ståltanke og 10% på fad og derefter yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelse. Der er kun lavet omkring 1.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er vinen da også meget anderledes … klart med en tykkere krop, mere olieret, varmere og knap så frisk. Fagpræget virker også større, men alligevel fanger man dog lidt lemon og pærer, men langt mindre frisk i frugten.

Smagen er heller ikke så præcis … lidt stærk faktisk, så man fornemmer en vis mængde alkohol sammen med lemon, hvid peber, spicy, olieret fylde og heller ikke så balanceret.

Ikke fundet herhjemme, mens prisen i Italien er cirka 17€ … svarende til 127 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Corte Sermana, Lugana Riserva Sermana, Veneto, Italien

2016 Corte Sermana, Lugana Riserva Sermana, Veneto, ItalienDerefter gik vi over til Riserva vinen fra Corte Sermana og vi startede med at smage deres Lugana Riserva Sermana i en årgang 2016.

Det er atter 100% Turbiana aka Trebbiano di Lugana fra marker i San Benedetto di Lugana og de er høstet med et udbytte på 80 hektoliter pr. hektar i slutningen af september og start oktober.

Efter høst er druerne presset og så er fermenteringen sket i en kombination af ståltanke og tonneaux egefade. Efterfølgende er vinen lagret 3 år i ståltanke og 10% på fad og derefter yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelse. Der er kun lavet omkring 1.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt gør fadet en positiv forskel … det giver lidt mere krop og let sødme, uden at de overdøver den friske frugt, som er fersken, pærer suppleret med blomster og lidt vaniljestøv.

Smagen er blød og cremet … har lidt krydrede noter, krop og fylde, hvid peber, fersken, pærer, lemon, salt og egentlig rigtig god balance, vild lang eftersmag. Det er en venlig vin, en god vin … like it.

Ikke fundet herhjemme, mens prisen i Italien er cirka 17€ … svarende til 127 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Corte Sermana, Lugana Cromalgo, Veneto, Italien

2019 Corte Sermana, Lugana Cromalgo, Veneto, ItalienVi smagte også basisvinen Lugana Cromalgo hos Corte Sermana i den tidligere 2019 årgang.

Vinen er selvfølgelig lavet som 2020’erne med Turbiana druer høstet i september samt primo oktober med et udbytte på 80 hektoliter pr. hektar. Derudover er vinen lavet ved, at druerne efter afstilkning først er presset blidt med en efterfølgende kold bundfældning og så alkoholisk gæring i ståltanke ved kontrolleret temperatur og så til sidst lagring sur lie i 6 måneder.

Den minder duftmæssigt ret meget om 2020’eren .,. let og måske endda mere aromatisk og mere mineralsk, men ellers er der fortsat bare fersken, melon, kraftig lemon, mandariner, stikkelsbær og godt med blomster.

Smagsmæssigt er syren og mineraliteten langt mere dominerende og så er spørgsmålet jo bare, om det så er godt? Det er selvfølgelig et blot, hvad man er til, men den er klart anderledes, mere ren, mere skarp og saltet … og fortsat en god basisvin, som måske endda kan lagres flere år end 2020’eren.

Ikke fundet herhjemme, mens prisen i Italien er 11,60€ … svarende til 86 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Corte Sermana, Lugana Cromalgo, Veneto, Italien

2020 Corte Sermana, Lugana Cromalgo, Veneto, ItalienVi ilede videre i vinene fra Corte Sermana. Efter de mousserende skulle vi selvfølgelig smage den almindelige basis Lugana vin og den hedder Lugana Cromalgo.

Her er Turbiana druerne høstet i september samt primo oktober med et udbytte på 80 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet ved, at druerne efter afstilkning først er presset blidt med en efterfølgende kold bundfældning og så alkoholisk gæring i ståltanke ved kontrolleret temperatur og så til sidst lagring sur lie i 6 måneder.

Duften er aromatisk og let, fersken og melon, har samtidig svag fylde med lidt lemon, måske endda grillet lemon, blomsterpotpourri og let mandarin, stikkelsbær … venlig og ganske frugtrig.

Smagen viser en rigtig god basis Lugana vin, har både syre/sødme balance, men ganske smooth. Syren bliver aldrig helt vild, så dermed bliver vinen rund med pærer, modne pærer og bare så let og venlig … dermed 4,5 houlbergske tomler med pil op.

Ikke fundet herhjemme, mens prisen i Italien er 11,60€ … svarende til 86 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Corte Sermana, Le Pintade Lugana Spumante Metodo Classico, Veneto, Italien

2016 Corte Sermana, Le Pintade Lugana Spumante Metodo Classico, Veneto, ItalienDen anden mousserende vin på Corte Sermana var – som navnet også siger – lavet mere klassisk og var deres Le Pintade Lugana Spumante Metodo Classico, som vi smagte i årgang 2016.

Selve grundvinen er lavet som foregående mousserende vin, men her er andengæringen blot lavet på flaske, hvor den har lagret 3 år inden degorgering med tilsat af 2 gram sukker.

Der er kun lavet 2.000 flasker af vinen … og faktisk har Filippo Bottacini kun degorgeret og forsynet halvdelen med etiket, så resten lagrer fortsat i kælderen.

Duften er her langt mere interessant, blomster og ganske aromatisk med gæret dej, surdej, franskbrød og bagte briocher, lidt frisk æble og pære … dufter virkelig ret lækker.

Der er også langt mere spræl i smagen, mere sprød og krisp, mere krop og kompleksitet, lemon, modne pærer og samtidig god syre og salte mineraler. Der er nærmest arketypisk mousserende Lugana.

Ikke fundet herhjemme og kender heller prisen i Italien.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Corte Sermana, Lugana Brut Le Palafitte, Veneto, Italien

2019 Corte Sermana, Lugana Brut Le Palafitte, Veneto, ItalienCorte Sermana laver to mousserende vine … en på charmat metoden i tryktanke og en efter Metodo Classico. Vi smagte begge og først var det denne 2019 Lugana Brut Le Palafitte.

Det er 100% Turbiana druer fra husets marker i San Benedetto di Lugana høstet med et udbytte på 80 hektoliter pr. hektar.

Druerne er først presset blidt med en kold bundfældning og så gæring ved kontrolleret temperatur i rustfrie ståltanke efterfulgt af andengæringen i autoklave tanke sur lie efter charmat metoden over 6-7 måneder. Først derefter er vinen flasket og lagret yderligere 3 måneder. Der er lavet 3.400 flasker.

Duften er letterede nøddet … svag og lidt neutral, har frugt med pærer og æbler, våde papkasser, lidt grøn og med en sjov og grenet note. Egentlig er smagen god frisk med lemon, citrus, mineraler og salt. Det er jævnt, godt og venligt uden at efterlade stort indtryk.

Ikke fundet herhjemme, mens prisen i Italien er 15,90€ … svarende til 118 kr.

Vinanmeldelse 4/7