Tag-arkiv: touriga franca

Touriga Franca er en vigtig rød druesort, som anvendes i både tørre rødvine og portvine i Douro området i Portugal. Den er en af hjørnestenene i blandinger til portvine, selvom den står lidt i skyggen på den mere prestigefyldte Touriga Nacional.

Touriga Franca er mere aromatisk og fyldigere drue end Touriga Nacional, men mangler tilstrækkelig intensitet og koncentration til at gøre det til en kæmpestor sort. Dens oprindelse er uklar og navnet vildledende, for Touriga Franca er ikke en fransk drue.

Det forekommer mest sandsynligt, at Touriga Franca enten er en mutation af Touriga Nacional eller måske en krydsning af samme og muligvis den mere ukendte Mourisco Tinto.

Touriga Franca anvendes mest i blends, så det er totalt usædvanligt at se vine alene på druen … selv i Portugal, men heller ikke i den nye verdens, hvor druen findes i Californien og Australien.

Touriga Franca er en robust sort, der giver stabile udbytter. Den giver mørke vine med floral duft og smag af skovbær. Vine på Touriga Franca er relativt lette, men strukturen fast med markante tanniner, der gør den velegnet til længere tids lagring.

2017 Quinta Dona Matilde, Douro Reserva Tinto, Douro, Portugal

2017 Quinta Dona Matilde, Douro Reserva Tinto, Douro, PortugalSå tager vi lige et trip tilbage til Barros familiens gamle vinhus Quinta Dona Matilde på den nordlige side af Douro floden omkring 4 kilometer fra byen Regua. Sidste smagte jeg den hvide Douro Reserva Branco, men smager jeg så den røde udgave Douro Reserva Tinto.

Vinen er lavet på et blend af druerne 50% Touriga Nacional, 30% Touriga Franca, 20% Tinta Amarela og er lavet efter den gode gamle og traditionelle metode, hvor druerne først fodtrampes i store lagares af granit. Vinen har så gæret  i granittankene og efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på nye franske egetræsfade.

Der er kun lavet beskedne 6.000 flasker af denne vin og denne har nummer 5.029. Det er i øvrigt en vin, som har fået masser af roser, bl.a. Grand Gold Medal i Mundus Vini Spring Tasting 2021, samt 92 og 91 point af James Suckling og Wine Enthusiast.

Hold da op … vild god duft, hvor faglagringen omgående kan duftes sammen med nogle landlig, animalske og tørre noter, en mørk frugt med blommer, brombær, figner samt en snert enebær. Der frisk træ, kakaopulver … måske lidt morbærmarmelade, en lille frugtsødme samt nogle umamiagtige noter.

I munden er det også en rigtigt god vin … lidt tør og samtidig fyldig, har en frugt med mørkere bær, brombær, blommer, morbær samt en vis svag bitterhed. Men det leveres sgu fyldigt, blød og endda saftigt, mens tanninerne er fyldige og medgørlige. Vinen har en fin, lysere og spinkel syre, som giver vinen en fin rygrad og samlet er det skruet rigtigt godt sammen.

Forhandles af Portugal Vineyards, hvor en flaske koster 23,73€ … svarende til 177 kr. Med fragt og køb af 6 flasker betyder det en pris på 163,37€ eller 1.217 kr., svarende til 203 kr. pr. flaske.

Se eventuelt denne side om, hvordan du bestiller og hvad man derudover skal betale ved køb af vin online i udlandet.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Quinta do Pégo, Cerro do Santo Reserva, Douro, Portugal

2015 Quinta do Pégo, Cerro do Santo Reserva, Douro, Portugal Quinta do Pégo har jeg skrevet om før … det fantastiske vin- og portvinshus ejet af AMKA og nu smager jeg atter en vin derfra … Cerro do Santo Reserva, der vel reelt er husets andenvin.

Quinta do Pégo skal jeg ikke skrive om, men i stedet kigger vi da bare nærmere på denne Cerro do Santo Reserva, hvor druerne kommer fra marker tilhørende ejendommen Cerro do Santo, der en én ud af samlet tre vingårde, som Quinta do Pégo i dag består af.

Tidligere har man dog ikke brugt navnet Cerro do Santo, men selve bygningen er da også en gammel ruin, som I kan se på etiketten med det udseende, som den har i dag. I ruinen er der fortsat de gamle lagares gæringskar, lagerrum og beboelse, som har været stor i datidens forhold.

Alt er bygget i skifer samt granit og ejendommen ligger i omkring 300 meter over Dourofloden.

Cerro do Santo Reserva 2015 er lavet på et blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz og Sousão, der alle er høstet ved den optimale modenhed, men der er ikke meget info om selve produktionen, men den er lavet af den sydafrikanske vinmager Wouter Pienaar.

Men efter endt fermentering er vinen så lagret 10 måneder på to år gamle franske egetræsfade, hvorefter den er flasket og har været lagret yderligere en periode inden frigivelsen.

Duftmæssigt er det en solmoden og krydret vin … våde fade, solbær, brombær, mørke kirsebær, blåbær og måske endda også lidt rosiner, godt med træ, kaktuspiller, mynte, kakaopulver og mørk chokolade samt et lidt tørt og tæt udtryk.

I munden er der saft og kraft … igen ganske krydret og solmodent smag med blåbærtærte, sorte kirsebær og modne blommer samt en lidt tranebærjuiceagtig smag. Det er ganske tørt og kraftigt, har lidt  venlige tanniner, en lidt bitter og rustik syre, en smule peber og selvom den bliver lidt rustik og bondsk, så er der frugtsmag for pengene, så 4 store tomler med pil op.

Vinen koster 119 kr. og AMKA henviser til nærmeste forhandler på tlf. 86 41 96 00.

Vinanmeldelse 4/7

2016 Quinta do Pégo, Friends Selection, Douro, Portugal

2016 Quinta do Pégo, Friends Selection, Douro, PortugalQuinta do Pégo er – som de fleste læsere måske allerede ved – danskejet. De laver både fremragende røde vine samt portvine. Her smager vi så en rødvin … en 2016 Friends Selection.

Det er AMKA, der også ejer hovedparten af Jysk Vin, der siden 2003 har været eneejer af den smukke vingård Quinta do Pégo. Vingården ligger på vejen fra Régua til Pinhão omkring 3 kilometer før Pinhão på højre side i Dourodalen i Portugal.

Vingården ligger 138 meter over Douro-floden og har 33 hektar jord, hvor de 30 hektar er vinmarker … med smukkest beliggende og et view udover Douro dalen. Jorden er klassificeret i gruppe A, som er den absolut bedste gruppe.

Quinta do Pégo har efter AMKAs overtagelse gennemgået en fuldstændig renovering af de gamle bygninger samt opførelse af en række gæsteboliger på gården. Efter renovering åbnede vingården i foråret 2009 i en helt ny form med hotel … Hotel Rural Quinta do Pégo, som bestemt skulle være et besøg værd.

Her smager jeg Quinta do Pégos Friends Selection, som er lavet på et blend af  Touriga Nacional, Touriga Franca og Sousão fra husets egne marker.

Vinen er lavet af den dygtige, men nu desværre afdøde, vinmager Wouter Pienaar, med fokus på at skabe en givende og afbalanceret rødvin til en god pris. Jeg har hørt et rygte, at det er sydafrikanske Niel Bester, som fremover skal stå for produktionen, mens det er altså kun et rygte.

Vinen er lavet  ved, at de håndhøstede druer først er sortere, hvorefter de er fodtrampet på traditionel portugisisk vis i granit lagars og er efter endt fermentering  lagret 12 måneder på franske egefade, men på etiketten fremgår, at vinen først er flasket i 2020, så dermed må den også være lagret en længere periode på ståltanke.

Allerede fra første snif dufter vinen blød og venlig, mørk, tæt og intens, har lidt krydrede noter, kaktuspiller, mørke kirsebær, blåbær, let sødme, let mynte, lidt fad med kakaopulver, let vanilje, egetræ og samtidig tør og lidt støvet i udtrykket.

I munden er vinen ikke så mørk og fyldig, men har mere friskhed, bitterhed og lysere frugt end duftmæssigt. Det er mere hindbær, kirsebær og blommer, fin medium frugt, nogle saftige, ret venlige tanniner, en lidt bitter og rustik syre, let peber, men samlet en lille bandit, som rigtigt mange bare vil elske.

Vinen forhandles hos AMKA, som henviser til nærmeste forhandler på tlf. 86 41 96 00. Den vejledende udsalgspris er 99,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2016 Quinta do Pégo, Port LBV Unfiltered, Douro, Portugal

2016 Quinta do Pégo, Port LBV Unfiltered, Douro, PortugalRisalamanden fik i år følgeskab af denne fine 2016 Port LBV Unfiltered fra det danskejede portvinshus Quinta do Pégo i Portugal.

Denne er en late bottled Vintage … lidt en mellemting mellem vintage port og fadport. Det er portvin fra et godt år, der lagres ublandet på fad i mindst 4 år inden aftapning på flaske.

Det betyder, at denne Port LBV Unfiltered først flasket i 2021 … hvilket også står på etiketten. Port LBV Unfiltered er lavet på druerne Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinto Cão og Sousão. Alle druerne kommer fra Quinta do Pégos A-marker aka de bedste marker.

Dejlig våd, sødlig og solmoden aroma, blommer, sorte kirsebær og søde krydderier. Det er en mørk og kraftig vin, hvor der også er jern, nødder, blæk, våde fade, alkohol og lækker lakridskonfekt.

Smagen er blød og rund … men har også en stærk alkohol, som brænder godt igennem sammen med sødme, fed, lækker frugt med blommer og kirsebær. Der er nødder, finsk lakrids og et godt spark, så dermed er det sgu en portvin på et flot, flot niveau.

Vinen forhandles hos AMKA, som henviser til nærmeste forhandler på tlf. 86 41 96 00. Den vejledende udsalgspris er 159 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Casa das Hortas, Cabeça de Gaio Reserve Tinto, Douro, Portugal

2019 Casa das Hortas, Cabeça de Gaio Reserve Tinto. Douro, PortugalDenne uges portugisiske vin kommer fra vinhuset Casa das Hortas og er deres Cabeça de Gaio Reserve Tinto i årgang 2019.

Quinta & Casa das Hortas Sociedade Agrícola e Comercial Lda. ligger på Rua Principal de Bao i Valadares i vinregionen Douro … faktisk tæt på selve floden Douro.

Vinhuset er grundlagt i 1995 af António Azeredo i første omgang alene som et rent tapperi med det lokale kooperativ Adega Cooperativa de Baião som partner. Men i dag er det vokset til et ægte vinhus med egne marker.

Jeg kan dog ikke se nogle steder, hvor mange hektar, som der ejes, men der laves også vin med opkøbte druer, fx til Vinho Verde vine fra Minho. Men eller har jeg sparsomme oplysninger om Casa das Hortas

Så derfor springer vi da bare videre til denne Cabeça de Gaio Reserve Tinto, der er lavet på 50% Touriga Nacional, 20% Touriga Franca, 20% Tinta Roriz samt 10% Tinta Barroca.

Hver druesort er vinificeret separat, hvilket sker med fuld afstilkning af druerne, knusning og en 5 dages kold premacaration inden gæring ved 25 grader i 7 dage efterfulgt af 3 uger hvile og så 8 måneders lagring på franske egefade, sammenstikning og flaskning.

Dejlig duft … sådan lidt tør og krydret, men alligevel med en vis friskhed i frugten, der består af brombær og solbær tilsat lidt gran, mentol og letbitter kirsebærlikør suppleret med lidt skocreme og små noter af hyben. Interessant og godkendt.

I munden er vinen okay let … ikke så vild dybde og virker også en smule kantet med peber og stærke krydderier. Vinen er ganske tør, har tørre tanniner, men også en lidt sur syre, som gør vinen en tak stram og sværere tilgængelig. Det er en vin, der på grund af syren samt den store tørhed skriger på lidt mad.

Forhandles af Portugal Vineyards, hvor en flaske koster 7,02€ … svarende til 52 kr. Med fragt og køb af 6 flasker betyder det en pris på 62,15€ eller 463kr., svarende til 77 kr. pr. flaske.

Se eventuelt denne side om, hvordan du bestiller og hvad man derudover skal betale ved køb af vin online i udlandet.

 Vinanmeldelse 4/7 

2017 Vinilourenço, D. Graça Tinto Reserva, Douro, Portugal

2017 Vinilourenço, D. Graça Tinto Reserva, Douro, PortugalDenne uges portugisiske vin er, som sidste uge, igen fra vinhuset Vinilourenço. Denne gang er det dog deres 2017 D. Graça Tinto Reserva, som jeg smager.

Vinen er lavet på 30% Touriga Nacional, 30% Touriga Franca, 25% Tinta Roriz, 10% Sousão og 5% Tinta Barroca, der kommer fra det højtbeliggende område Poço Canto i 400-650 meters højde.

Vinen er lavet ved, at gæring sker ved 26 grader i store granitkar, hvorefter der sker presning og efterfølgende malolaktisk gæring. Så er en del af vinen overført til franske egefade, hvor den lagrer 8 måneder inden endelig sammenstikning og flaskning.

Dejlig dyb duft … blåbær, brombær, let marmelade, krydrede noter, bitre kerner samt et stort fadpræg med tobak, mælkechokolade og kakaopulver suppleret med let mentol, grønne blade samt vilde blomster. Derudover kommer der oss’ lidt balsamiske noter.

I munden er det en kraftbasse … men sødmeniveauet bliver alt for højt til denne ellers pansrede vinblogger. Det er blødt, cremet og alt leveres fyldigt og blødt, men altså også for sødt. Der er egentlig god intensitet og der er også lidt tør, bitter, mørk og stram frugt med lidt brombær og blåbær, peber og kraft. Houlberg rater den til 4 tomler med stor pil op.

Forhandles af Portugal Vineyards, hvor en flaske koster 9,24€ … svarende til 69 kr. Med fragt og køb af 6 flasker betyder det en pris på 75,42€ eller 562 kr., svarende til 94 kr. pr. flaske.

Se eventuelt denne side om, hvordan du bestiller og hvad man derudover skal betale ved køb af vin online i udlandet.

 Vinanmeldelse 4/7

N.V. Conceito Vinhos, Tawny 10 Anos Port, Douro, Portugal

N.V. Conceito Vinhos, Tawny 10 Anos Port, Douro, PortugalDen anden portvin, som jeg har smagt fra Rita Ferreira Marques på Conceito Vinhos, er hendes Non Vintage Tawny 10 Anos Port … og jeg elsker bare Tawny portvin.

Denne 10 år Tawny er lavet på samme druesorter som forrige, altså både Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinto Cão og Tinta Barroca.

Det er en portvin, som bygger bro mellem generationer, for hendes morfar og onkel – de to brødre José Costa Ferreira samt Luís Costa Ferreira – havde selv startet med at lave portvine til familien.

Portvinen er produceret efter den traditionelle metode portvin, altså fodtrampning af druerne i lagares af granit, hvilket er efterfulgt af to dages premaceration og gæring over 3 dage.

Derefter er der tilsat druespiritus efterfulgt af kort maceration og fadlagring og denne 10 års Tawny Port er så en blanding af de bedste portvine lagret på egetræsfade med en gennemsnitsalder på 10 år.

Vinen er således lavet efter de to brødres gamle traditioner, men tilført Ritas innovative og feminine touch.

Nu snakker vi for alvor … dejlig lys i glasset, lys, moden og næsten transparent med den herligste aroma. Der er lys, moden frugt, tørret frugt, gamle egefade, flødekarameller, karamelliserede valnødder, mælkechokolade, appelsinskal, overmodne æbler, lyse blommer, figenpålæg, blomsterpollen og virkelig pirrende duft, feminint, elegant og så let.

I munden er det samme historie … sødme, alkohol og fin syre, men blødt, let, lyst og så fint. Der er lys, moden og alligevel frisk frugt, en sød karamelagtig smag, lidt appelsin og tynd varme. Hvor er det bare en lækker portvin, som jeg bare er total vild med.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen pt er på tilbud til 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2017 Conceito Vinhos, Late Bottled Vinage Port, Douro, Portugal

2017 Conceito Vinhos, Late Bottles Vinage Port, Douro, PortugalJeg aner endnu ikke, hvilke vine jeg skal servere til anden juleaften, men jeg ved allerede, at der skal være portvin til risalamanden. Efter flere forsøg med bl.a. frugtvin på kirsebær, så er min konklusion, at portvin bare er bedst.

Så meget passende tester jeg to af slagsen og begge kommer fra den innovative og dygtige kvindelige vinmager Rita Ferreira Marques og hendes vinhus Conceito Vinhos. Vi starter med hendes 2017 Late Bottled Vinage Port,

Conceito Vinhos ligger i den lille by Cedovim omkring 50 kilometer øst for Porto i vinområdet Duero. Rita Ferreira Marques var egentlig uddannet som maskintekniker, men blev skuffet over arbejdet, så i stedet valgte hun at blive vinproducent og fik lov til at producere vine fra marker, som tilhørte hendes mor Carla Costa Ferriera.

Vingården er reelt startet i 1940’erne, hvor de to brødre José Costa Ferreira og Luís Costa Ferreira købte de første vinmarker, som de så passede med salg af deres druer til en række portvinshuse i området. Det var først i 2005, at Rita kom ind i driften, som hendes mor Carla havde overtaget og det var også først der, at man startede med at producere egne vine.

Men inden Rita startede med at producere vin, så tog hun først en uddannelse ønologi i Vila Real og Bordeaux efterfulgt af ophold hos nogle af de mest indflydelsesrige vinproducenter i nogle af de mest fascinerende terroirer i verden.

Hun har bl.a. arbejdet i Bordeaux med Denis Dubourdieu, hun har arbejdet hos det kendte vinhus Niepoort i Douro, med Bruce Jack på Flagstone i Stellenbosch i Sydafrika og på Villa Maria i Marlborough i New Zealand.

Samlet har Conceito Vinhos 86 hektar vinmarker, som alle drives økologisk. De er fordelt på 5 parceller, alle beliggende i Teja-dalen, hvor klimaet er en smule køligere end i resten af Douro. De ældste vinstokke på ejendommen er 80 år gamle og blandt husets perler er 2 hektar pre-phylloxera vinstokke, som leverer druer til nogle af husets hvidvine.

De første årgange fra Conceito Vinhos blev udgivet i 2005 og allerede fra starten var det anderledes vine med sjove etiketter … så hendes koncept er unik. Conceito betyder i øvrigt koncept.

Men det er ikke nok for den unge dame, for Rita har også i gang i en række nye projekter, bl.a. vil hun nu lave en hvid Conceito Sauvignon Blanc med druer fra New Zealand og et Bordeaux blend fra druer i Stellenbosch samt en Alvarinho fra druer i Minho, Portugal. Med andre ord, en meget innovativ dame.

Og selvfølgelig laver hun også portvine, som fx denne 2017 Late Bottled Vinage Port, der er lavet på druerne Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinto Cão og Tinta Barroca.

Vinen er vinificeret helt traditionelt, hvor de druerne i hele klaser først er fodtrådt i lagares af granit, hvilket er efterfulgt af to dages premaceration og gæring over 3 dage. Derefter er der tilsat druespiritus efterfulgt af kort maceration og fadlagring.

Duften er lettere urtet og tør med mynte, eukalyptus, tør engelsk lakrids, saltlakrids og en frugt med solbær og brombær, kakaopulver og umiddelbart tænker du ikke, at dette er en portvin.

Men det gør du, når vinen kommer i munden, for så dukker der masser af lækkerier op. Det er en intens smag, masser af sødme, men også både peber, sprit, mørk chokolade, let karamel, nogle småtørre tanniner samt tørret appelsinskal. Man får både sødmen, men også varmen via alkoholen.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen pt er på tilbud til 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2019 Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo, Grainha Reserve Red, Douro, Portugal

2019 Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo, Grainha Reserve Red, Douro, PortugalQuinta Nova de Nossa Senhora do Carmo er et kombineret vinhus, hotel og restaurant, der ligger i Covas do Douro med smuk udsigt over Douro floden. Derfra smager jeg nu deres 2019 Grainha Reserve Red.

Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo har en historie, som går over 200 år tilbage og vingården originale vinkælder stammer også helt tilbage til 1764, mens selve vingården – eller nærmere herregården – er fra det 19. århundrede.

Indtil 1725 var jorden ejet af den portugisiske kongefamilie, men siden har ejendommen igennem både det 18. og 19. århundrede så været ejet af adskillige portugisiske familier, som drev både land- og vinbrug tillige med frugtplantager, olivenlunde og en vandmølle.

I det 17. århundrede havde ejendommen også et lille kapel helt nede ved Douro floden … bygget for at beskytte de mænd, der sejlede på floden i deres rabelo både. Når de rejsende var i vanskeligheder eller endda risikerede døden, så afgav bådsmændene løfter til deres skytshelgen til gengæld for sikker passage.

Det var på deres anmodning, at der ved kapellet en statue i granit af helgenen Nossa Senhora do Carmo, der vel kan oversættes til noget i retning af Vor Frue fra Karmelbjerget. I dag står statuen stadig i det lille kapel og har endda givet navn til vingården.

Siden 1999 har godset været ejet af Amorim familien, der siden 1870 gennem 4 generationer har produceret vin i Douro og er en af de mest fremtrædende familiegrupper i Portugal og opererer i flere lande i verden og forskellige forretningsområder.

Det er Luisa Amorim, som står i spidsen for Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo, som også har udvidet stedet med et luksushotel med 12 værelser og restauranten Terraçu’s  vinrestaurant. Der kan smage husets vine, som laves af de 2 vinmagere Jorge Alves og Sónia Pereira. De laver vine fra husets 120 hektar vinmarker, der er fordelt på ikke mindre end 45 forskellige marker.

Her smager jeg så deres Grainha Reserve Red 2019, der er lavet på et blend af Tinta Roriz ka Tempranillo, Touriga Franca samt Touriga Nacional.

Druerne er afstilket inden gæring og efter endt fermentering, så er vinen lagret 18 måneder på brugte franske egefade … 80% brugt en gang tidligere og resten brugt to gange tidligere. Der laves årligt 60.000 flasker af vinen.

Duften er … ganske intens. Det er en mørk, tæt og komprimeret aroma med både lidt krydderier, mentol, rosmarin samt en frugt bestående af mørk, marmeladefed med sorte bær, brombær, saftige sorte kirsebær, lakrids, strejf af våde fade og god varme.

I munden er vinen også kraftig, men med en meget ren, tør og frisk frugt, godt med tørre og krydrede tanniner, grafit, frugt af tranebær, brombær og derudover spejderhagl og lakridsrod. Der en virkelig en intens og sødkrydret vin med charme og varme.

Forhandles af Portugal Vineyards, hvor en flaske koster 16,76€ … svarende til 125 kr. Med fragt og køb af 6 flasker betyder det en pris på 120,55€ eller 898 kr., svarende til 150 kr. pr. flaske.

Se eventuelt denne side om, hvordan du bestiller og hvad man derudover skal betale ved køb af vin online i udlandet.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Delaforce, Late Bottled Vintage Port, Douro, Portugal

2017 Delaforce, Late Bottled Vintage Port, Douro, PortugalPortvinshuset Delaforce er grundlagt af Delaforce familien, der har en over 400 år gammel historie, der stammer helt tilbage fra huguenotterne. Vi er tidligere på Houlberg Vinblog stødt på huset, hvorfra jeg nu igen smager en portvin, nemlig denne 2017 Late Bottled Vintage Port.

Jeg har tidligere smagt deres 2017 Vintage Port og dengang skrev jeg også en masse om det gamle portvinshus. Denne gang nøjes vi derfor blot med at kigge lidt nærmere på denne 2017 LBV Port.

Portvinen er lavet på et mix af druerne Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinto Cão, Tinta Barroca, Tinta Amarela og Tinta Roriz aka Tempranillo fra gamle vinstokke. Alle druerneer håndhøstet midt i september, hvorefter druerne er fodtrampet i traditionelle lagares.

Dernæst er vinen gæret og så efterfølgende lagret 4 år på egefade og først derefter er vinen flasket og har dermed fået tid til at udvikle sig i fadene. Den har 105 gram restsukker pr. liter.

LBV … lækker bandit vin kunne det stå for. Det dufter sgu ret godt, men 2017 var altså også en kongeårgang i Douro Port. Det dufter af fed, moden frugt, brombærmarmelade, kogte blommer, hindbær og sorte kirsebær, godt med både tør engelsk og sød finsk lakrids, våde fade, lidt røg, krydderier og alligevel med et svagt syrekick. Det dufter sgu ganske godt.

Men Delaforce 2017 LBV Ports store styrke kommer i smagen, hvor der både er et lille og kontrolleret alkoholisk spark og koncentreret, mørk, fyldig og sød frugt. Det er en lille mega atombombe, der bare lige detonerer i munden med atomar julefryd og englesang, så man bare ønsker at blive portvinsdranker bare i vinterhalvåret.

LBV 2017 har bare lige denne fine balancerede smag, hvor den mørke frugt med brombær og solbær nærmest er kandiseret, blevet tyk og flydende nektar med fede fadnoter, lakrids, mælkechokolade, vanilje og saftighed. Der er flydende velvære.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker. Den burde man sgu købe læssevis af. Mums.

Vinanmeldelse 5,5/7