Frankrig har deres Champagne og Crémant, Spanien deres Cava, Italien deres Asti, Spumante, Lambrusco og Prosecco … og i Portugal hedder mousserende vin Espumante, men er ikke noget, som jeg mindes tidligere at ha’ smagt. Det blev der rådet bod på i torsdags med denne Duet Baga-Bical Vinho Espumante fra Luís Pato.
Luís Pato holder til på vingården Quinta do Ribeirinho tæt ved byen Amoreira da Gândara, hvilket er omkring 60-70 kilometer syd for Porto i appellationen DOC Bairrada. Vingården er grundlagt i 1970 af Luís’ far João Pato, selvom familien egentlig havde været vinavlere i flere generationer. Han var den første vinbonde til at producere vin under Denominação de Origem Controlada Bairrade, da appellationen blev oprettet.
Luís overtog driften af vingården i 1980, men var oprindelig uddannet kemiingeniør. Det var måske den baggrund der gjorde, at han hurtigt begyndte at eksperimentere i vinfremstillingen, bl.a. med brug af forskellige druesorter, men også med afstilkning af drueklaserne og brug af små egefade, hvilket ikke var normalt i området.
Vinene blev hurtigt rost af kritikerne, og Luís Pato har i dag opnået stor anerkendelse, som én af de bedste producenter i området. Han udtrådt dog i 1999 af den officielle DOC og laver i dag hans vin blot med regionen Beiras, som stedbetegnelse … mest pga. utilfredshed med den lokale direktør af DOC’en, men også fordi, at han ikke vil lave vine, som bliver alt for internationale. Han har dog siden lavet enkelte vine under DOC Bairrada.
Luís Pato har samlet 60 hektar vinmarker … hans far havde 40 hektar, hans svigermor 5 hektar og derudover har Luís selv købt yderligere 30 hektar og ejer således samlet 75 hektarer, hvoraf de 60 hektar således er tilplantet. Der dyrker han de røde sorter Baga, Touriga Nacional og Tinto Cão samt de hvide Maria Gomes, Bical, Cercial da Bairrada og Sercialinho.
Her har vi én af Luís’ mousserende vine … en Espumante lavet af halv Baga og halv Bical, altså 2 lokale druer, som jeg ikke tidligere er stødt på. Baga – som i øvrigt betyder bær – er en lokal rød drue, som primært findes i DOC Bairrada og som specielt Luís Pato er kendt for at producere fremragende vine på. Bical findes også primært i Bairrada regionen, giver vine med højt syreindhold og er ofte brugt i produktionen af mousserende vine.
Jeg har ingen oplysninger om produktionen, så vi springer hovedkulds ind i mine smagsnoter.
Duften er herlig animalsk og har en sjov og krydret note, som er svær at definere. Dufter ikke som noget, som tidligere er stødt på. Der er også lidt blomster, oxyderede noter, mens smagen byder på sødme, en let nøddet smag, men boblerne er meget blide … næsten ikke eksisterende. Sammen med sødmen er der også en syrlig og lidt kantet note og vinen virker meget en anelse vandet i udtrykket. Efter lidt tid og luft i glasset også lidt jern i smagen.
Forhandles af Nordentoft Wine, hvor prisen er 139 kr. for en flaske og 119 kr. ved køb af 6 flasker.
Rating 3/7 
Lige sidste vin fra weekenden … en rød Herdade do Rocim fra vinhuset med samme navn. Det er et nyere vinhus beliggende mellem Vidigueira og Cuba i den sydligste del af Alentejo området i Portugal.
Med næste vin blev det langt mere interessant … en VVV Branco fra det portugisiske vinhus Quinta Vale D. Maria, som jeg stiftede bekendtskab med i marts måned, hvor jeg drak en af husets imponerende rødvine, som jeg også gav 6 fede tommelfingre … klasse.
Der er efterhånden langt imellem de portugisiske vine her på bloggen … men det er egentlig en skam, for der laves rigtig mange gode vine i Portugal. Denne Douro Tinto fra Quinta Vale D. Maria er formentlig den bedste portugisiske vin, som jeg har smagt siden oktober 2012, hvor jeg smagte vinen Xisto fra Roquette E Cazes.
Fortsat et par vine bagud fra sidste uge … og én af disse er denne Meandro Tinto fra det portugisiske vinhus Quinta do Vale Meâo, som ligger ganske øde omkring 8 kilometer nord for Vila Nova de Foz Côa og med udsigt til Duero floden.
Adega Cooperativa de Borba CRL ligger i byen Borba i Alentejo regionen i Portugal og derfra kommer næste vin, som blot kaldes Adega de Borba Tinto … og det er en vin, som burde ha’ et mindreværdskompleks, for jeg har sjældent set mindre prop … både i omkreds og længde.
Det siges, at Portugal er én af verdens fredeligste nationer, hvilket sammen med godt vejr, dejlige badestrande og en historie som mægtig søfartsnation gør landet tillokkende. Læg dertil produktion af portvine … mens de almindelige vine bare bliver bedre og bedre.
Sikke en spændende vin … og det gælder både etikette, drue … og selve vinen. Det er vinen med det provokerende navn Bastardo fra vinhuset Conceito Vinhos, som ligger i den lille by Cedovim omkring 50 kilometer øst for Porto i vinområdet Duero. Og bare rolig … Barstardo er ikke umiddelbart et markedsføringstrick … men navnet på den drue, som vinen er lavet på.
Lørdag aften … anden vin. Det blev denne Trincadeira Zero SO2 fra vinhuset Terras de Alter … eller helt præcis Terras de Alter Companhia de Vinhos. Vi er i Portugal, helt præcis i byen Fronteira i Alentejo.
Som sædvanlig er jeg lidt bagefter med opdateringerne … så denne vin er fra jobbet sidste tirsdag … en portugiser, en Reserva fra vinhuset Seis Quintas Martue, som ligger i byen Torre de Moncorvo i det nordlige Portugal. Jeg har tidligere smagt vinen Dois Vales fra samme hus … og den var jeg mildest talt ikke særlig vild med … sølle 1 Thumbs Up … eller vel nærmere en Thumbs Down.