Onsdag inden påske, og har knappet endnu en pinot noir vin op, denne gang i form af den velkendte Montes ude fra Gunnar hos Bichel. Montes vinene er jo én af Bichels store “sællerter”, og ikke uden grund, for Montes laver rigtig god vin til fornuftige penge.
Montes har navn efter en af de 4 ejere, Aurelio Montes, en af Chiles bedste winemakers, som også har fået et utal af priser. Vingården Montes er startet i 1987, hvor to erfarne og visionnære vinmagere, Aurelio Montes og Douglas Murray, besluttede at ville forbedre kvaliteten af chilensk vin, og forsøge at lave Chiles bedste vin.
I 1988 kom de sidste to partnere Alfredo Vidaurre og Pedro Grand med i projektet, og allerede i 1991 opnåede Montes sølvmedalje ved U.K. Wine Iinternational Challenge 1991 med deres 1987 Montes Alpha Cabernet Sauvignon, og det blev starten til et sandt eksporteventyr for Montes.
I dag har Montes en årlig produktion af 6-7 millioner flasker vin og et utal af priser for deres forskellige vine.
Her også en vin i Alpha serien, men på den dejlige pinot noir drue, og det er en rigtigt dejlig vin. Druerne er høstet fra den berømte Leyda Valley. Efter høsten er druerne udblødt ved 10 º C (50 º F) i 7 dage og derefter gæres. 60% af vinen er modnet i fransk eg i 12 måneder. De øvrige 40% er lagret på tank. 20% af den anvendte eg var ny eg. Efter en meget let filtrering er vinen aftappet.
I glasset lys rød, en smule transparent, mens duften er tydelig pinot. Der er mørke, modne jordbær, stref af eg, lidt mokka, og en stor mængde sødme, som afslører dens oversøiske ophav. I munden frisk syre, ribs, røde bær, fad og igen sødme. Vinen har ikke samme finesse som bourgogne vine, men et det smager rigtigt godt.
Kan ikke huske, hvad jeg gav for vinen, men i dag koster en flaske omkring 140 kr. Et alternativ kunne være “lillebroderen”, den almindelige Montes Pinot Noir, som koster lige under 100 kr., og giver næsten samme oplevelse.
En vin, som jeg gerne anbefaler.
Så lige en vin fra den amerikanske filminstruktør Francis Ford Coppola, eller rettere fra hans vingård … da vinen jo ikke er lavet af Francis himself, men af hans vinmager Corey Beck.
Mandag, påskeferie … men ikke det vejr, som mange nok havde håbet på. Her brænder ilden i brændeovnen, og børnene sover, hvorfor jeg lige vil bruge lidt tid på at skrive lidt om aftenens vin.
Fredagens vin – ovenpå torsdagens australske raid – skulle selvfølgelig være en pinot. I køleskabet fandt jeg denne Irony fra Russian River i USA. Russian River er jo det område i Californien, som ligger ud til Stillehavet og hvor det køligere klima resulterer i nogle af Californiens bedste Pinot Noir og Chardonnay.
Torsdag aften stod på en lille eksklusiv vinsmagning af Penfolds vine, herunder specielt Bin 707 og Grange.
Hvad gør man, når fredag aften melder sig med Pinot Noir rystelser efter en flot bourgognesmagning om torsdagen og halsen skriger efter mere pinot? Mit svar blev en tysk spätburgunder fra Franz Keller i Baden.
Tredje Grand Cru i træk … ikke ringe, og igen den fabelagtige unge vinmager fra Comte Armand; Benjamin Leroux. Jeg har tidligere smagt én af Benjamins egne vine, nemlig i form af 2009’eren Auxey Duresses Blanc, som bare var en super lækker hvidvin, som jeg godt gad, at jeg havde nogle flasker af.
Kommunen Flagey-Echezeaux har to Grand cru marker. Echezeaux er med sine 30 hektar langt den største. Det er (derfor) samtidig et af de mest populære jordstykker med pt. hele 80 forskellige ejere.
Tid til aftenens første grand cru og fra huset Maison Ambroise. Bertrand Ambroise er en af de nyere stjerner i Bourgogne. Han startede i 1987 og og har siden udviklet sig med kanonfart.
Aftenens anden 1. cru (lyder lidt fedt at sige). Vi er nu i Pommard, som laver noget af det bedste rødvin i Côte de Beaune og derfor også højt prissat. Vinene er meget mørke, maskuline og har et højt indhold af garvesyre. Nogle kalder Chambolle Musigny for balletdanseren i Bourgogne og Pommard for lastbilchaufføren i Bourgogne.