Tid til min næste vin, klassisk Brunello … arghhhhh, hvor jeg elsker Sangiovese. Vi er i Toscana (selvfølgelig) og vinhuset hedder Caprili, og blev grundlagt i 1965 af Alfo Bartolommei. Familien Bartolommei bosatte sig i kommunen Montalcino i begyndelsen af sidste århundrede. Familien stammer oprindeligt fra Podere Marzolo i kommunen Marzolo Cinigiano (provinsen Grosseto). I 1911 flyttede familien til Podere Poggio og lejer først en gård på Villa Santa Restituta og arbejder med den jord, de har forpagtet. I 1952 lejer de så gården Caprili, og køber den endelig selv i 1965, hvor de samtidig begynder på at producere vin.
I dag har vinhuset Caprili et areal på 58 hektar i det sydvestlige område af kommunen Montalcino på bjergsiden, der skråner ned mod Orcia- og Ombrone-floderne. Af den samlede ejendom er det dog kun de bedste 16 hektar, der er tilplantet med vinstokke, heraf 14,5 hektar med Sangiovese Grosso … til denne dejlige Brunello di Montalcino DOCG.
I løbet af årene har vingården løbende foretaget store investeringer i sin egen vinavl ved at koncentrere sig om at opnå druer af højeste kvalitet. Mange projekter er blevet gennemført i samarbejde med Institut for Miljøvidenskab på Universitetet i Siera, mens andre projekter fortsat er i gang.
Hovedformålet med forskningen på gården er at identificere de mest værdifulde Sangiovese-kloner fra den ældste vinmark, Vigna Madre. Forskningen har til formål at udtrække DNA fra Sangiovese-klonerne, som derefter vil kunne anvendes til at reproducere plantemateriale til fremtidige Caprili-vinmarker og være i stand til at ophøje de typiske Sangiovese Grosso karakteristika.
Nok snak, lad os komme til vinen. Duftmæssigt ret imponerende. Der er laurbærblade, lakrids eller stjerneanis, trøffel, oregano, læder og mørk frugt. Dufter sørme dejligt.
Smagsmæssigt et markant syrebid, men også blødhed, meget, meget frugtdrevet smag, der er også ribs, lyse og mørke bær … tror også jeg på aftenen sagde, at vinen måske endnu var en anelse for ung, og det næsten var barnemord. Den er måske en anelse tilknappet endnu, men man fornemmer klart potentialet. Eftersmagen er meget lang, og det smager sgu rigtigt godt.
Hvem medbragt vinen: Ulrik
Købt hos Veras Vine, og forhandles også hos Laudrup Vin. Pris er 345-380 kr. afhængig af, hvor du køber den.
Med næste vin tog vi et lille spring fra Frankrig til nabolandet Italien, eller helt præcist til Umbrien midt i Italien, hvor vi finder vingården Castello delle Regine.
Næste vin er fra én af mine ynglingsproducenter i Rhône, nemlig Perrin brødrene, som udover negociant-firmaet Perrin et Fils jo også ejer det klassiske og hæderkronede Château de Beaucastel i Chateauneuf du Pape. Og det er et slot med stolte traditioner og en lang, lang historie, som går helt tilbage til midten af det 16. århundrede.
Stress, stress, stress. Jeg skulle “hoste” bestyrelsesmøde, og det var fremrykket fra det normale starttidspunkt kl. 19.00 til nu kl. 18.00, og fluks hjemkommet 16.30, så var der da lige 1½ time til at fabrikere lidt lækkert mad, og finde de vine, som vi skulle smage denne aften. Og jo, det lykkedes at få lavet lidt fornuftigt, nemlig
Samme vin, blot en anden årgang, nemlig 2008 … og dette er en stor omgang i området. Man siger, at Pinot Noir fanatikere oprindeligt kom til Oregon, fordi de troede det kølige, våde klima kunne efterligne Bourgogne vine bedre end fx i Californien. Og 2008 var det år, hvor de omsider fik de forhold, som de altid havde drømt om.
Med tredie og sidste vin på ET røg vi igen tilbage til kongen af Hermitage, Jean-Louis Chave, her med en vin fra hans eget domaine, og fra området Saint Joseph, som jo er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône.
Næste vin på ET blev også en Rhône vin, nemlig en 2009 Châteauneuf-du-Pape fra Domaine de la Janasse.
Stilhed i huset … børnene leger ovenpå, hustruen tager en morfar, og mens jeg forbereder aftens menu, så er det da vist tid til at finde aftenens vin. Igen til Italien … og nærmere sagt Piemonte med denne Barolo årgang 2006, et i øvrigt rigtigt godt år i netop Piemonte. Vinen er fra Renato Ratti, som hører til blandt Piemontes mere moderne producenter. Ejendommen drives i dag af Renatos søn Pietro Ratti, som efter faderens død i 1985 har haft det fulde ansvar. Ejendommen ligger i den sydlige del af La Morra kommunen. I et område tæt på en række andre “moderne” producenter som Elio Altare og Revello.
Som kom aftenens højdepunkt, som mange af os havde ventet spændt … og en smule nervøst på, nemlig smagningen af den legendariske og ikon-agtige Grange.
Aftenens anden 1. cru (lyder lidt fedt at sige). Vi er nu i Pommard, som laver noget af det bedste rødvin i Côte de Beaune og derfor også højt prissat. Vinene er meget mørke, maskuline og har et højt indhold af garvesyre. Nogle kalder Chambolle Musigny for balletdanseren i Bourgogne og Pommard for lastbilchaufføren i Bourgogne.