Tag-arkiv: Italien

2017 Cantine Fina, Kikè Traminer Aromatico, Sicilien, Italien

2017 Cantine Fina, Kikè Traminer Aromatico, Sicilien, ItalienLad os nuppe endnu en italiensk hvidvin, denne gang vinen Kikè Traminer Aromatico fra vinhuset Cantine Fina, der ligger ved byen Marsala på den vestligste del af Sicilien.

Cantine Fina drives af Bruno Fina samt hans familie, bl.a. med hjælp fra sønnerne Frederica og Pietro. Bruno er selv en berømt vinmager på Sicilien og han rådgiver mange lokale vinbønder om udvælgelse af marker og forbedring af kvaliteten af druerne. Derudover har han altså selv Cantine Fina, som er en større vingård med en årsproduktion på 250.000 flasker vin.

Familien dyrker de lokale hvide druer Grillo, Zibibbo og Moscato di Alessandria samt internationale druer som Chardonnay, Sauvignon Blanc, Traminer og Viognier. De røde er Nero d’Avola, Pericone, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot og Syrah.

Denne Cantine Fina Kikè Traminer Aromatico er lavet på 90% Traminer aka Gewürztraminer tilsat 10% Sauvignon Blanc, som alene er lavet på rustfrie ståltanke, hvor vinen også er modnet i 6 måneder inden den er tappet på flaske.

Aromaen er ganske blomsterrig og byder derudover på en smule harpiks, melon, fersken, hyld … igen er vinen aromatisk med en vis pondus, fylde og fornemmet fedme. Der er mere krop i denne vin end foregående.

Det gælder sådan set også smagsmæssigt, hvor der er fylde, fedme og pænt med sødme, men der er også lidt jern og lidt bitterhed. Men samlet er det en easy, let og drikkelig fed vin, som bare er blød, rund og meget smagfuld.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 74 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Tenuta Grimani, Pinot Grigio delle Venezie, Veneto, Italien

2016 Tenuta Grimani, Pinot Grigio delle Venezie, Veneto, ItalienTenuta Grimani hedder også Società Agricola Cavaggioni Dino & Andrea S.S., da vingården drives af Cavaggioni familien. Her smager vi en billig hvid Pinot Grigio delle Venezie fra det italienske vinhus.

Vingården ligger ved den lille by Moschina nær Roncà … det er vel omkring 25-30 kilometer øst for Verona. Tenuta Grimani – der er opkaldt efter en rig venetiansk familie – drives af ægteparret Dino og Maria Cavaggioni samt deres to børn Laura og Andrea. Familien har været vinbønder i Roncà gennem generation, men i dag er det primært far Dino og sønnike Andrea, som laver vinene.

Faktisk er vingården grundlagt tilbage i 1934 af Pietro Dal Care … en bedstefar til Maria Cavaggioni, og de opkaldte vinhuset efter den adelige Grimani familie, som var kendt i hele Roncà og tidligere havde ejet den jord, som i dag hører under Tenuta Grimani.

Samlet har Cavaggioni familien 13 hektar vinmarker, som ligger på et vulkansk område, fyldt med mineraler, hvor der findes mange fossiler fra svundne tider.

Familien laver omkring 80.000 flasker vin årligt, men alene 10.000 flaskes under eget navn, bl.a. denne Pinot Grigio delle Venezie, som er lavet på 100% Pinot Grigio aka Pinot Gris, som dyrkes på marker i 200 meters højde og høstes med håndkraft.

Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke … og det starter med, at druerne presses inden gæring ved lav temperatur. Derefter lagrer vinen sur lie i 3 måneder i ståltankene inden aftapning på flaske og yderligere lagring i 45 dage. Derefter kan vinen sælges.

I næsen er vinen aromatisk, endda lidt parfumeret. Der er sødme, hyld, abrikos, fersken … godt med tropisk frugt. Smagen er en kende nøddet, men ellers meget blød, rund og måske lidt flad i udtrykket, men nu er jeg nok heller ikke verdens største Pinot Gris fan. Der er mandler, lidt muskat, men dækket er lidt punkteret, så det bliver aldrig helt dybt, kompleks eller intens, men smager fint … og til prisen bestemt en god vin.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 56 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2016 La Biòca, Stërmà Nebbiolo d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2016 La Biòca, Stërmà Nebbiolo d’Alba Superiore, Piemonte, ItalienLa Biòca betyder pindsvin, er oss’ en betegnelse for en hårdhudet person og derfor er pindsvinet også meget passende logoet for det piemontiske vinhus La Biòca, som nålefint prikker til jeres flittige vinblogger med denne Stërmà Nebbiolo d’Alba Superiore.

Dermed passer ordet Biòca meget godt til Bisso Atanassov, som er idémanden bag La Biòca. Da han tilbage i 2012 slog sig ned i Serralunga d’Alba i Barololand med en målsætning om at lave vin på niveau med de bedste producenter i Barolo og Barbaresco, så sagde mange, at projektet var vanvittigt og at det ville være umuligt at gennemføre … bare prisen på gode vinmarker kan afskrække enhver entreprenant vindrømmer, men ikke den hårdhudede Bisso.

Bisso Atanassov er oprindeligt fra Bulgarien, har tilbragt sin ungdom i Moskva, har ønologi uddannelse fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Graham Beck i Sydafrika, Château Engarran i Languedoc, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion.

Sammen med en flok investorer fik han dog opkøbt en række vinmarker … lidt af et kæmpe projekt, men i dag ejer La Biòca samlet 16,5 hektar vinmarker, hvor dog alene 7,4 hektar pt. anvendes til produktionen, mens 7,4 hektar er købt for nyligt i kommunen Roddino og vil blive tilplantet over de kommende år.

Huset har parceller på marker som Bussia, Ravera, Castagni og Croera i Barolo, Ronchi og Secondine i Barbaresco samt San Sebastiano ved Monforte d’Alba.

Her i glasset er det husets Stërmà Nebbiolo d’Alba Superiore, hvor druerne kommer fra San Sebastiano marken, som faktisk også er afbilledet på etiketten på flasken. Det er også den mark, som I kan se vinhuset bearbejde på billedet ovenover. Nebbiolo vinstokke er plantet tilbage i 2002.

Druerne har gennemgået en koldmacerering på 3 dage for at udvinde farve og aroma af skindet. Dernæst er vinen gæret i temperaturregulerede rustfri ståltanke. Vinene har yderligere macereret med skindet i 12 dage efter endt gæring.

Det er i denne periode vinens tannin opbygges, når alkoholen hjælper til med at trække tannin af skaller og kerner. Dernæst har vinen tilbragt 14 måneder på 2-3 år gamle franske egetræsfade for at modnes. Banditten trækker … lidt uforudset 15% alkohol.

Trods den monsterhøje alkoholprocent er vinen smuk, lys og transparent i glasset og i næsen er det herlig stenet, støvet Nebbiolo med kirsebær, ribs, tranebær, kirsebærsten, fennikel, lakrids, blomster, læder og seletøj, røg samt lidt hæfteplaster.

I munden en fin og klar italiensk syre … lidt pågående og der er godt med tanniner, strenge og irettesættende, suppleret med lidt jern og en vis fylde og rundhed for et år, hvor druerne modnede godt. Der fornemmes en vis modenhed i frugten, men de 15% alkohol er samtidig godt integreret i vinen, herligt.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Domaine Ragot, Givry 1. Cru La Grande Berge, Bourgogne, Frankrig

2014 Domaine Ragot, Givry 1. Cru La Grande Berge, Bourgogne, FrankrigPå Porsborgs skulle jeres flittige vinblogger lige slutte med aftenens sidste glas. Det blev et glas Givry 1. Cru La Grande Berge fra Domaine Ragot, som ligger på adressen Rue de l’École i Givry i Bourgogne.

Domaine Ragot drives af den unge Nicolas Ragot, som overtog driften efter sin far Jean-Paul i 2008, men ellers havde deltaget i driften siden 2002. Ragot familien har været vinbønder i Bourgogne siden 1760, hvor Gabriel Ragot startede som vinmager i Mercurey, mens familien først 100 år senere slog sig ned i Givry med køb af vingård og tilhørende 5 hektar vinmarker.

I dag har Nicolas knap 9 hektar vinmarker, hvor en tredjedel af vinmarkerne er 1. Cru marker, primært markerne Clos Jus, La Grande Berge og Crausot. Samlet har 75% af markerne vinstokke, der er over 40 år gamle og husets Chardonnay stokke er over 50 år.

Der bruges ikke ukrudtsmidler på Domaine Ragot. Halvdelen af markerne kultiveres, så græs og ukrudt vendes ned i jorden og i den anden halvdel står græsset mellem rækkerne. Al høst foregår med håndkraft og druerne sorteres både i marken samt på sorteringsbånd på gården.

Denne Givry 1. Cru La Grande Berge er en af Domaine Ragots 1. Cru vine, hvor druerne netop kommer fra gamle vinstokke på 1. Cru marken la Grande Berge, en 2,14 hektar stor mark, som er rig på kalksten.

Vinstokkene er henholdsvis 15, 30 og 50 år gamle og vinen lavet med 4-5 dages maceration og gæring i kar 15 dage, hvorefter vinen har lagret 12-15 måneder i egefade, heraf 30% nye fade.

Jeg havde alene bestilt et glas af vinen, og vores venlige tjener lod ikke til at have serveret denne vin før. Det blev en helt frisk flaske … faktisk på samme vis som med foregående Barolo, som tjeneren på Hotel Dagmar heller ikke havde serveret før. Nå, men af med proppen og et velvoksent glas til farmand.

Duftmæssigt er det boysenbær, kirsebær, brombær, mørkt, gammelt træ, som i et bindingsværkhus i Den Gamle By, våd kælder, våd hund, æteriske olier, gazebind … hold nu op, hvor det da bare dufter godt, men klart Bourgogne til den mørkere side.

Der er faktisk elementer af sød lakridsrod, måske endda fed, engelsk lakrids og lidt Nordrhône urter, selvom der bestemt også er en vis lethed fra Pinot Noir druen.

I munden er det også ekstrakteret, tæt og mørk Bourgogne med en meget blid, blød og sødmefuld frugt, lakrids, lidt indelukket syrlighed, men giv lidt luft, og den burgundiske syre titter frem … lille og grøn i hovedet. Det smager rigtigt godt … lethed med kraft, fyldighed og lettere sødmefuld frugt.

Forhandles af Flassan Vin i Ribe, hvor en flaske koster 190 kr. og det er vist et fund for denne vin. Et glas på Porseborg kostede 155 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2014 Diego Conterno, Barolo, Piemonte, Italien

2014 Diego Conterno, Barolo, Piemonte, ItalienFruen var mere glad for hvidvinen end mig, så jeg nuppede i stedet et glas godt rødvin, nemlig lidt Barolo fra producenten Diego Conterno … og ja, han er faktisk en del af Conterno Fantino familien, nemlig fætter til Claudio Conterno.

I 2000 forlod han imidlertid familieforetagendet for at etablere sin egen vingård med god hjælp fra sin hustru Anne samt børnene Lorenza og Stefano. Samlet har de 6 hektar vinmarker i Monforte d’Alba og Diego har bygget sit vineri midt i markerne.

Vinmarkerne dyrkes økologisk og produktionen ligger på beskedne 40.000 flasker årligt fordelt på 6 forskellige vine på Dolcetto, Barbera og Nebbiolo. Vinmæssigt ligger stilen som en blanding af traditionalister og modernister.

De bedste vine er selvfølgelig Barolo’erne, som Diego producerer 3 forskellige af, nemlig denne Barolo og topvinene Barolo Ginestra og Barolo Le Coste.

Inden vi kaster os videre over vinen, så skal jeg da lige komme med et par kommentarer til den lille 4-retters menu fra det kulinariske ophold på det gamle Hotel Dagmar. Samlet fik vi en menu, som bestod af:

  • Marinerede kammuslinger med rogn og sprødstegt torskeskind
  • Laksetatar med sprød rugbrød, salt og uter
  • Braiserede svinekæber med kraftig sauce, hvedekerner, løg og sennep
  • Glaserede blommer med øllebrød, crème, bærsorbet og urter

Her lige lidt mere om retterne

Marinerede kammuslinger med rogn og sprødstegt torskeskind

Jeg er vild med kammuslinger, men denne synes jeg nu ikke, var noget særligt … lidt for anonym og smagsneutral uden bid, uden struktur og kammuslingerne ikke særligt indbydende. Det smagte okay, men imponerede på ingen måder.

Laksetatar med sprød rugbrød, salt og urter

En lidt kold pre-arrangeret laksetatar, hvor de små dutter af ostecreme var alt for små og de billige hakkede sorte oliven som en idé, der ikke skulle ha’ været udført. Elsker laks og gerne laksetatar, men denne fik mig nu heller ikke op at ringe.

Braiserede svinekæber med kraftig sauce, hvedekerner, løg og sennep

Klart aftenens bedste ret og lige, som jeg selv ville ha’ lavet den … og faktisk også har gjort flere gange. Mit glas Barolo fra Diego Conterno passede også godt til retten.

Glaserede blommer med øllebrødsflager, crème, bærsorbet og urter

Jeg er ikke den store blommemand, men hustruen var vild med retten, mens jeg nu var mest til den fine bærsorbet. Men heldigvis kom der bagefter lidt kaffe og sødt … og så var jeg også ganske mæt.

Nå, men tilbage til denne Barolo, hvor druerne håndplukkes, udblødes og gærer i 20-25 dage i rustfri ståltanke, efterfulgt af den malolaktiske gæring. Vinen lagrer hele 30 måneder på 500 liters træfade efterfulgt af flaskelagring inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt er her både tjære, asfalt … måske en anelse mørk i udtrykket, tørrede roser, violer, tobak, god italiensk balsamisk syre, læder, kirsebær, fennikel og lidt mentol. I munden en ren og syrlig frugt med en vis tyngde, tørhed, grafit, fortsat ganske unge tanniner, som nemt erobrer munden med håndfast hårdhed.

Forhandles af Vinslottet, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

N.V. Terra Serena, Prosecco Treviso Extra Dry, Veneto, Italien

N.V. Terra Serena, Prosecco Treviso Extra Dry, Veneto, ItalienOverfor den over 900 år gamle Ribe Domkirke ligger Hotel Dagmar i en bygning fra 1581, som rådmand og senere borgmester Laurids Thøgersen lod bygge. Ejendommen har gennem årene været bolig for byens bedre og velstående borgerskab og borgmestre, men har siden 1912 været hotel og for en enkelt nat forleden også base for jeres flittige vinblogger med følge … altså fruen.

Vi indtog under opholdet også vor aftensmåltid på hotellet med en lille 4-retters gourmetmiddag. Inden middagen bød hotellet dog på et glas mousserende vin, et uskyldigt glas Prosecco Treviso Extra Dry fra et vinhus, der hedder Terra Serena.

Terra Serena eller helt korrekt Vinicola Serena ligger ved byen Conegliano nord for Treviso og endnu længere nord for Venedig og er faktisk yngre end vor natlige hotel, nemlig grundlagt i 1881.

Det var Pietro Serena, som i 1881 slog sig ned i byen Crocetta Trevigiana og begyndte at producere vin. Og siden er vinhuset gået fra generation til generation, bl.a. flyttede Adolfo Serena i 1967 vinhuset til nye lokaler i Susegana.

Adolfos 2 sønner Giorgio og Gerardo Serena var i 1970’erne også ganske innovative og udviklede en idé om at sælge vin i fustager, hvilket blev en succes i hele cateringbranchen.

Brødrene re-designede også hele sortimentet og etablerede nogle af de brands, som vinene i dag sælges under, bl.a. Terra Serena og Ville d’Arfanta.

I 2003 byggede familien et nyt, kæmpestort vineri i Conegliano, midt i Prosecco området. Det var helt bevidst og et led i en strategi om at udvide forretningen, hvilket i 2005 blev yderligere forstærket ved købet af champagnehuset Champagne De Vilmont i Reims.

I dag er 5. generation i form af Luca Serena også på vej ind i familieforetagende efter endt uddannelse og han fungerer nu pt. som eksportdirektør i Terra Serena.

Denne Terra Serena Prosecco Extra Dry er lavet 100% på druen Glera, som er den historiske lokale drue, som altid har været brugt til at lave Prosecco. Den er lavet på den såkaldte Charmat metode, som adskiller sig fra Champagne metoden ved at andengæringen foregår på lukkede tanke og ikke på flaske, hvilket selvfølgelig er langt billigere. Vinen har 15-17 gram restsukker pr. liter, så helt extra dry er den nok ikke helt.

Duften er let nøddet og sød med mandler, pærer, abrikos samt lidt københavnerstang-is … ikke vildt givende og måske en kende kedelig. I munden er er vinen sød med blide bobler og det bliver ærlig talt for mig kedelig og kønsløst.

Forhandles af Vinslottet, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2014 Erbaluna, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2014 Erbaluna, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienDen gamle kælder hos Porsborgs Gastro Bar på Torvet i Ribe går helt tilbage til 1582 og vidner med sine tykke, hvælvede mure om en lang historie fra før, at jeres flittige vinblogger forleden foretog et vinøs pitstop lige der. Det blev til 3 ristede og lidt druesaft, nemlig en Langhe Nebbiolo fra vinhuset Azienda Agricola Erbaluna.

Jeg og fruen havde taget et smut til den smukke gamle by, som beskedent praler med at være Danmarks ældste by, ja egentlig blot for at se byen med dens gamle huse … et break fra hverdagen.

Og de 3 ristede på Porsborg er ikke om omgang grillpølser, men derimod 3 x smørrebrød i form af røget laks med karrymayonnaise, røget makrel rørt med cremefraiche og syltede rødløg samt pandestegt klassisk torskerogn ovenpå smørstegt hjemmebagt, mørkt maltrugbrød.

En Langhe Nebbiolo var nok ikke den åbenlyse valg til lidt fisk og fruen havde vist også forventet lidt hvidvin. Ups. Nå, men det blev altså denne lettere røde fra Erbaluna, som er en lille familiedrevet vingård, der ligger i La Morra lige udenfor byen Annunziata og nabo til vinhuse som Renato Corino og Elio Altare.

Vingården drives i dag af de to brødre Andrea og Severino Oberto, som kommer fra en familie af vinbønder langt tilbage i tiden … faktisk helt tilbage til 1800-tallet. De to brødre overtog driften midt i 1980’erne og startede med art omlægge hele vingården til økologisk drift.

Oberto har samlet 15 hektar vinmarker og de bedste marker er Rocche – som leverer druer til husets Barolo della Vigna Rocche og denne Langhe Nebbiolo – samt marken Le Ghiaie, hvor der primært dyrkes Barbera og Dolcetto.

Vinene laves både efter de gamle traditioner med brug af store, massive egefade samt efter nye, mere moderne metoder med brug af rustfrie ståltanke, barriques som modernisterne samt andet nyere og moderne udstyr.

Derudover har familien selvfølgelig også lidt agriturismo … værelsesudlejning, som de kalder for Casa del Pozzo. De arrangerer selvfølgelig også vinsmagninger, men derudover også hesteture i området, madlavningskursus for vinglade turister, trøffeljagt og meget andet.

Denne Langhe Nebbiolo er – som nævnt – lavet med druer fra marken Rocche og er vinificeret med 10-12 dages maceration og har efter endt fermentering lagret 12 måneder på egefade af forskellige størrelser, lige fra 500 og 750 liters tønder til 33 hektoliter egefade.

Duftmæssigt er det frisk fyrretræ – not og fjer – violer, røg, en syrerig og let frugt, sådan meget lys og lækker moden. Det er hindbær, kirsebær og måske endda lidt mørkere bær, tørrede rosenblade, blæk, en smule babygylp – på den gode måde – og lidt kørvel.

I munden er vinen ganske tør, har masser af tanniner, en ren og klar frugt, men syren er imidlertid slet ikke vild, men mere blid og det giver en forholdsvis rund, blød og moden Nebbiolo vin, som er let at drikke.

Forhandles af Flassan Vin, hvor en flaske koster 120 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2014 Vigna ‘800, Bieti Valpolicella Ripasso Classico, Veneto, Italien

2014 Vigna '800, Bieti Valpolicella Ripasso Classico, Veneto, ItalienPå adressen Via Moron 46 i byen Negrar finder vi den eksklusive restaurant Locanda ‘800, som drives af Gianfranco Elampini. Han åbnede restauranten i 2007 og var nogle år forinden også startet med at lave vin under navnet Vigna ‘800.

Det ligger nu heller ikke så fjernt med at lave vin, da Gianfrancos far også var vinbonde og ejede 4 hektar vinmarker, som Gianfranco nu laver sine vine fra. Det er helt klassiske Valpolicella vine som Valpolicella Classico, Ripasso, Amarone og Recioto samt lidt hvid Garganega.

Udover restauranten og vinhuset, så driver Gianfranco selvfølgelig også lidt ægte agriturismo, nemlig Farmhouse ‘800 med udlejning af værelser til vininteresserede turister, der gerne vil udforske egnen og vinene i Valpolicella.

Denne Vigna ‘800 Bieti Valpolicella Ripasso Classico er lavet på de klassiske Valpolicella druer, altså Corvina, Rondinella og Molinara. Der er ingen oplysninger om produktionen, men da det er en Ripasso, så er vinen jo undergået en andengæring sammen med kvaset fra Amarone vin, hvorved der kommer mere alkohol, farve, smag og fylde i vinen.

Det er også en vin, som har en duft af landlig, mørk og nærmest gæret frugt, godt solmoden frugt og næsten tørret frugt, solbær, blommer, virkelig tætpakket. Derudover byder vinen på chokolade, hæfteplaster, tobak og kanel … man kan godt fornemme, at Amarone fedmen har smittet af.

Smagen er blød rund med blommer, sorte kirsebær, sødme, chokolade, mens tanninerne er til stede, men også lidt fyldige eller endda småfede. Det er lidt en danskervin, som mange kan li’ … ligetil, fed, fyldig og har også en fin friskhed i frugten, så det aldrig bliver for gumpetungt.

Forhandles af BayVine, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Casa Vinicola Botter, Casa Marrone Appassimento, Puglia, Italien

2016 Casa Vinicola Botter, Casa Marrone Appassimento, Puglia, ItalienDenne vin … Appassimento Rosso Organic Wine fra Casa Marrone drak vi forleden på arbejde. Case Marrone er dog ikke en lille vingård, men er i stedet lavet hos Casa Vinicola Botter, som er en stor industriel vinproducent beliggende i Fossalta di Piave.

Casa Vinicola Botter er vi stødt på tidligere her på bloggen, og de laver primært billige vine designet til bestemte lande eller supermarkedskæder. De laver vine fra mange områder i Italien og samarbejder med en lang række vinavlere over det ganske land.

Casa Vinicola Botter er grundlagt i 1928 af Carlo Botter som et engrosfirma indenfor vin, men først efter 2. verdenskrig begyndte Carlos sønner Arnaldo og Enzo Botter at sælge vin på flasker, men i dag er virksomheden ejet af 3. generation, som selvfølgelig er opkaldt efter grundlæggeren Carlo Botter.

Det store foretagende laver over 10 millioner flasker vin årligt, bl.a. under brands som Botter, Vivolo, Bottero di Cello, Il Palù, Cale, Lunate, Picco del Sole, Tor del Colle, Divici, La di Motte, Gran Passione, Verso og Doppio Passo.

Derudover laver Casa Vinicola Botter også vine som denne Appassimento Rosso Organic Wine med druer fra Puglia … og vinen findes faktisk også under navnet Ca’Marrone Appassimento. Måske er det vinmageren, som hedder Marrone … eller måske findes der slet ikke nogen Marrone.

Vinen er lavet på 60% Negro Amaro, 25% Merlot og 15% Primitivo og skulle være lavet på økologisk dyrkede druer. Ellers er der ingen oplysninger om produktionen, men den kan selvfølgelig også fås som en 3 liters bag-in-a-box.

Duftmæssigt siger mine noter, at der er godt med søde og overmodne bær, let røget i aromaerne og har derudover vanilje, sødbrændt eg, sød lakrids og egentlig ganske … kvalm.

Smagen er også ubalanceret og klart til den søde side, som nok også forventet fra en Puglia bulderbasse. Det er mørke bær sammen med lidt kokos? WTF? Der er dog heldigvis også en smule syrlighed i frugten, men det er og bliver lidt rosinvand … kedelig og – pardon me – en dårlig vin.

Importør skulle være Multiwine og prisen 89,95 kr. Det er helt hen i hegnet. Denne er vistnok købt hos den lokale ostehandler.

Vinanmeldelse 2/7 

2009 La Guaite di Noemi, Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2009 La Guaite di Noemi, Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienDenne vin er ikke for folk med svage hjerter … ja faktisk burde denne Amarone della Valpolicella fra vinhuset La Guaite di Noemi komme med 2 advarsler … for det første, at den trækker astronomiske 17% alkohol og dernæst, at den skal ha’ luft … masser af luft.

La Guaite di Noemi ligger på bjergsiden ved den lille by Mezzane di Sotto omkring 15 kilometer nordøst for Verono. Vinhuset drives i dag af den unge, smukke Noemi Pizzighella, som I også kan se på billedet ovenover.

Det var hendes far Stefano Pizzighella, som i 1987 købte den lille ejendom for at starte en produktion af olivenolie fra de tilhørende olivenlunde på bakkerne ved byen. Men allerede efter nogle år, så begyndte familien også at plante vinstokke på den højeste del af markerne … den del, som kaldes Le Guaite.

Og i 2002 var markerne så produktive, at familien startede med at lave vine, ærketypiske Valpolicella vine, men allerede i 2006 overtog Noemi ansvaret for vinproduktionen. Derfor hedder vingården i dag også La Guaite di Noemi.

La Guaite di Noemi har samlet 10 hektar vinmarker, men olivenolie fylder også fortsat godt, hvorfor familien har hele 3 hektar med oliventræer med sorter som Grignano, Leccio di Corno og Casaliva, som giver basis for de efterspurgte olivenolier.

Noemi laver samlet 5 forskellige vine, en Rosso, en Valpolicella Superiore, en Ripasso, en Recioto og så denne Amarone della Valpolicella, som er lavet på et mix af druerne Corvina, Rondinella Corvinone samt en lille del lokale druer.

Druerne høstes i slutningen af oktober og alle druer høstes manuelt. Allerede i vinmarken foregår der en streng sortering, hvor kun de bedste klaser bruges til denne Amarone. Efter ankomst til vingården gennemgås druerne igen, inden de ligges til tørre i minimum 4 måneder på loftet over vinkælderen.

Den endelige vin lagrer 36 måneder i nye små franske egetræsfade, herefter 6 måneder i ståltanke og til sidst 4 år på flaske inden vinen frigives til salg. Der produceres kun få tusinde flasker af denne vin årligt.

Og sikke en sprængstofbombe af en vin … tæt, mørk og sort som natten med 17% alkohol. Det dufter af engelsk lakrids, chokolade, kakao, tjære, tobak, mørk og kølig mejeri, lettere mælket, eg, en kop expresso, blommer, dybsorte kirsebær, spidskommen og brændte nødder … og lige i ansigtet. Det er voldsomt, men også voldsomt behagelig og intenst.

Det smager sgu også, som det dufter … som fra en sort, dyb og mørk kulkælder med blæk, solbær, enebær, stærk og samtidig også syrlig i frugten og i starten måske lidt for voldsom. Men vi startede nu også med at smage vinen straks efter, at den var åbnet. Det var klart en fejl.

Jeg drak dog resten af vinen over 3 dage og vil bare med det samme sige … gi’ den for pokker masser af luft, og selvom Noemi selv siger, at den skal åbnes et par timer før, så er det efter min mening ikke nok. Med dekatering og masser af luft bliver vinen langt mere balanceret og rund, selvom det selvfølgelig fortsat rå og intens powervin, men bestemt en lækker Amarone.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens prisen er 379 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7