Vingutterne

Vinaften 8. december 2012

2 kommentarer

77 dage var der gået siden sidste vinaften … 77 forventningsfulde dage, men nu var det igen tid til at mødes i vor lille vinklub. Vintervejret havde sat nålen på snestorm, men den skulle først ramme landet i løbet af natten, så ingen alarm.

Denne gang var det mig, som skulle være vært, og der var gået 77 dage med at udtænke menu, og med at fundere over, hvilke vine jeg skulle bidrage med.

Nej, faktisk havde jeg allerede for 77 dage siden besluttet mig for både kultvin og dessert, så de øvrige … meget vigtige … beslutninger var blot truffet i løbet af ugen.

Vi startede en smule tidligere denne gang, da byens hold Randers FC havde årets sidste hjemmekamp mod fiskerne fra Esbjerg. Hvad var så mere naturlig end at tage kampen på tv’et og så tyvstarte aftenen med et enkelt glas vin og 3 vigtige point. Og de 3 point kom i hus med en velfortjent sejr til de lyseblå heste. En perfekt start på aftenen.

Menuen jeg havde valgt til denne aften bestod af:

  1. Hvidvinsdampede muslinger m/hjemmelavet aioli & brød
  2. Rødvinsmarineret kalvemørbrad med kartofler, østershatte, selleri/persillecreme og indkogt rødvinssauce
  3. Rødbedeis & hvid chokolade/fennikelfrø mousse

Egentlig var det fedt med en pause i madlavningen i de to timer, som fodboldkampen varede, for det gjorde også, at al stress og jag havde lagt sig fuldstændigt, da vi gik til bords.

Og jeg havde valgt en forret, som er forholdsvis nem at lave, nemlig muslinger. Det er sgu ikke så ringe, og jeg havde valgt muslinger, da de formentlig ville stå godt til den valgte kultvin, nemlig en 2002 Moët & Chandon Cuvée Dom Pérignon. Det holdt også stik.

Her lidt fotos af maden og et par bemærkninger til de forskellige retter:

Hvidvinsdampede muslinger m/hjemmelavet aioli & brød


Til at følge aftenens kultvin, en 2002 Dom Pérignon havde jeg selvfølgelig valgt lidt skaldyr, nemlig en ordentlig omgang blåmuslinger, frisk hentet i den lokale fiskehandel.

Og det var sgu et ret godt valg, for det smagte da ret godt. Det var min debut i selv af lave muslinger, så det var selvfølgelig også med en smule ærefrygt, at jeg begav mig ud i denne opgave. Det er nu imidlertid ikke sidste gang. Yammy.

Rødvinsmarineret kalvemørbrad med kartofler, østershatte, selleri/persillecreme og indkogt rødvinssauce


Som hovedret en god omgang kalvemørbrad … måske lidt til den kedelige side, men en god sauce eller glace samt en creme af selleri og persille var da med til at løfte det en smule.

Rødbedeis & hvid chokolade/fennikelfrø mousse


Som dessert valgte jeg en spændende ret, nemlig en rødbedeis ovenpå en omgang mousse lavet med hvid chokolade og fennikelfrø. For at give lidt effekt havde jeg i blenderen pulveriseret lidt kagedekoration i form af “blå glimmer”, og ovenpå rødbede-isen var der drysset lidt grovt havsalt. Klasse, og retten vakte også begejstring. Jeg var selv så ivrig, at jeg glemte at tage fotoet i tide, så derfor er der på billedet allerede taget et par bidder.

Nå, men lad os også kigge nærmere på alle de dejlige vine denne aften. Her lige listen med link til yderligere beskrivelse og mine smagsnoter:

Det blev – som vanligt – en hyggelig aften, og lige som sidste gang med nogle fabelagtige vine. Ingen dårlige eller tvivlsomme vine. Det med at gætte landene gik lidt bedre denne gang, dog fik jeg byttet rundt på mine to vine … ja ja, det måtte jo komme, når der står 8 vine i sølvpapir på bordet.

Et lille ekstranummer med en Ricioto blev sat ind, således tingene gik retfærdigt til. Steffen trak denne gang det længste strå og vandt aftenens dyst. Paul må lide den tort ikke at gætte et eneste land, men det kan han jo så råde bod på ved næste gang af medbringe præmien til næste arrangement.

Da vi var igennem de 11 vine satte vi os ud i havestuen, hvor trætheden jo plejer at ramme Steffen. Den rolle overtog jeg så i stedet … man er vel en betænkelig vært!

Vinanmeldelser

2011 Boscaini Carlo, Recioto della Valpolicella La Sengia, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2011 Boscaini Carlo, Recioto della Valpolicella La Sengia, Veneto, ItalienAllersidste nummer var et ekstranummer. En lille dessertvin, som jeg tænkte måske kunne passe til aftenens dessert, en omgang rødbedeis og hvid chokolade/fennikelfrø mousse. Det er en klassisk Recioto fra Boscaini Carlo Azienda Agricola, en lille vingård beliggende i byen Saint Ambrogio di Valpolicella i Veneto vinområdet.

Gården har 14 hektar vinmarker med udsigt over den berømte landsby St. Giorgio Ingannapoltron, kendt over hele verden for sin vidunderlige gamle kirke, kloster og arkæologiske udgravning.

Gården er etableret af den nu afdøde Carlo Boscaini. Han blev dog 102 år, bl.a. ved dagligt at drikke vin i beskeden mængde (men af høj kvalitet). I dag har nevøerne Carlo og Mario Boscaini overtaget driften, men vingården bærer fortsat den gamle Carlo Boscainis navn.

Fra 1990 til 1996 har Carlo og Mario foretaget en stor investering i jord for at opdatere og modernisere. Fra 1996 til i dag har de renoveret vinkældrene og forbedret udstyret.

Der produceres omkring 45.000 flasker vine årligt, fordelt på Valpolicella, Valpolicella Superiore og Ripasso, Amarone della Valpolicella og Recioto della Valpolicella.

Der produceres også særlig hvidvin Garganega samt en rosévin Molinara. Derudover selvfølgelig også – på helt italiensk maner – grappa og olivenolie.

Vindruerne til fremstilling af denne Recioto tører længere end ved fremstilling af Amarone. Dette giver en større frugtighed og sødhed i den færdige vin. Druetyperne er dog de samme som til en Amarone, nemlig 40 % Corvina, 30 % Corvinone, 20 % Rondinella, 10 % Merlot og Croatina. Vinen lagrer i 18 måneder.

Lad os smage den søde vin. Duft af overmodne blommer, sødme og sukker. Smagsmæssigt igen masser af sødme, kirsebær … men fortsat med lidt syre, som giver et godt modspil til vinens sødme.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Liber Vin til på tilbud til 140 kr. for ½ liter flaske.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, ItalienAftenens sidste rødvin, igen en tur til Italien, men denne gang til stilletten, Apulien, hvor vi i byen Salice Salentino finder vinhuset Leone de Castris.

Vinhuset Leone de Castris blev grundlagt i 1665, da nevøen til den spanske vicekonge i Italien, hertug Oronzo blev forelsket i Apulien og i særdeleshed området omkring Salice Salentino. Han solgte sine ejendomme i Spanien, og købte omkring 5.000 hektar jord her. Herefter begyndte arbejdet med at plante vinstokke, oliventræer og hvedemarker.

Det er dog først i 1920, at huset får sit nuværende navn, da Piero og Lisetta Leone de Castris køber gården og begynder at aftappe vin. Vinen bliver i starten solgt bulk til grossister i Frankrig, USA og Tyskland, men uden den store succes.

I 1943 får Leone de Castris imidlertid deres gennembrud. De skaber rosévinen Five Roses, den første italienske rosévin som skal eksporteres til USA på flaske.

Ved udgangen af 2. verdenskrig bliver en amerikansk general nemlig interesset i at købe en stor mængde af denne rosévin, men på betingelse af, at vinen får et amerikansk navn.

Da der i byen findes et kvarter kaldet “Cinque Rose”, opkaldt efter beboerne, som alle gennem flere generationer havde 5 børn, så bliver navnet på vinen Five Roses. Det accepteres af generalen, og vinen bliver en succes.

I dag producerer vinhuset 2,5 mio. flasker vin årligt. Der dyrkes omkring 500 hektar vinmarker, og til godset hører også et stort hotel og restaurant Villa Donna Lisa samt et større vinmuseum. Leone de Castris ‘vine er lavet på de lokale druer; Primitivo, Negro Amaro, Verdeca, Malvasia Nera og Bianca, og Aleatico.

Vinen her, deres Donna Lisa Rosso er lavet på samme drueblanding som Five Roses, nemlig 90% Negro Amaro og 10% Malvasia Nera. Vinstokkene er gennemsnitlig hele 70 år.

Negro Amaro er en blåsorte drue, som betyder sort og bitter. Den er hovedsorten i netop Salento områderne i Apulien. Negro Amaro giver mørke og kraftige rødvine, men benyttes også meget ofte til rosévine.

Malvasia Nera benyttes ligeledes mest i Apulien, typisk i Salento, hvor den bidrager til at give vinene blødhed. Malvasia Nera benyttes ofte sammen med Negro Amaro. Her i årgang 2005 har Leone de Castris, Donna Lisa Rosso opnået 3 glas i Gambero Rosso.

Lad os smage vinen. Duften er fin, lidt røget sødmælk … hvis sådan noget findes, lidt chokolade, røde bær og en smule kaffe. Smagsmæssigt meget elegant, fin balance, der er både sødme og syre, og der er godt med frugt i eftersmagen. En smule bitterhed også. Dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine til 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2005 Qupé, Bien Nacido Hillside Estate Syrah, Californien, USA

Skriv en kommentar

2005 Qupé, Bien Nacido Hillside Estate Syrah, Californien, USAJans anden vin … her røg vi virkelig på vildspor. Vinen duftede og smagte som Rhône, men kom fra Californien. Vi er hos vinhuset Qupe (udtales kyoo-pay), og det er også ét af de første Rhône vinhuse i Californien.

Vinhuset er etableret i 1982 af Robert Niel Lindquist (til dagligt blot kaldet Bob). Etableringen af Qupe skete som et fritidsprojekt mens han arbejdede som vinmager på Zaca Mesa Winery, hvor han mødte Her mødte Lindquist Ken Brown og Jim Clendenen som der fik ham overtalt til selv at starte virksomhed.

Snart begyndte Bob at købe druer og tønder, og gav afkald på sin månedsløn i bytte for lån af produktionsfaciliteterne. Efter høsten i 1983 opsagde han så endeligt sit job på Zaca Mesa og satsede 100% på Qupé

Bob Lindquist udvalgte de rigtige vinmarker og fik de lokale vinbønder overtalt til at plante Syrah – og i dag er Qupé Wine Cellars vine blandt de mest seriøse Rhônerangers i Californien.

Bob Lindquist er med andre ord en mand, der ved hvad han vil og i dag (som i 1982) er målet at lave balancerede vine som kan nydes i deres ungdom, men samtidig rummer struktur og dybde til yderligere lagring og kompleksitet.

Qupé Wine Cellars er beliggende i byen Los Olivos, ikke så langt fra danskerbyen Solvang. Druerne kommer fra 3 forskellige vinmarker, Bien Nacido Vineyard, The Sawyer Lindquist Vineyard og The Ibarra-Young Vineyard.

Qupé deler produktions- og salgsfaciliteter med vingården Au Bon Climat, som i øvrigt ejes af hans gamle arbejdekollega Jim Clendenen. De to gamle vinmagere deler ej blot vinifikationsudstyr og salgsstyrke, nej der udveksles i høj grad også tanker og ideer med henblik på en løbende optimering af (vin-)porteføljerne.

Og det med vin ligger til familien. Bobs to ældste sønner, Ethan og Luke Lindquist, er i dag også blevet vinproducenter, mens hans datter Paige passer Qupé salgs- og smagerum. Derudover har Bob indgået et partnerskab i en anden vingård, Verdad, der har specialiseret sig i spanske sorter. På Verdad er Bobs hustru Louisa Sawyer Lindquist så i øvrigt vinmager.

Druerne til denne vin kommer fra en del “Z Block” fra vinmarken Bien Nacido Vineyard; en koldklima-vinmark på Central Coast, beliggende i Santa Maria. Vinmarken er især kendt for at levere de burgundiske druer Pinot Noir og Chardonay samt de popukære Rhônevarianter, i særdeleshed Syrah og Grenache.

Vinstokkene i “Z Block” er plantet tilbage i 1992. Bien Nacido Vineyard er oprindeligt ørkenområde, men under maritim indflydelse. Området dækkes af såvel morgentåge som kølige aftenbriser fra Stillehavet.

Denne kølige eksponering kombineret med de sand og kalkholdige jordbundsforhold bevirker en forholdsvis lang periode fra blomstring til fuld modenhed af druerne. Den lange modningsperiode medfører høj kompleksitet og harmonisk modning af såvel tanniner, syrer som frugt.

Lad os smage denne Rhône inspirerede vin. Duftmæssigt er der solbær, champignon eller måske bare svampe generelt. Der er lidt syre, oliven, peber og mineralitet. Smagsmæssigt igen mørke solbær, utrolig blødhed, lidt tør fransk jord, og mint? Tanninerne er forholdsvis blide, og generelt ikke så stram i musklerne som dens franske søskende. Flot, flot vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Sigurd Müller, pris 195 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2008 Jean-Louis Chave Selection, Hermitage Farconnet, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2008 Jean-Louis Chave Selection, Hermitage Farconnet, Rhône, FrankrigSå kom Pauls sidste vin på bordet, og endda en vaskeægte Hermitage … og så fra en af mine ynglingsvinmagere i Rhône, nemlig kongen af Hermitage Jean-Louis Chave, som simpelthen bare laver sindsygt gode vine.

Vinen her er fra hans Chaves selection-program, dvs. en negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave køber druerne fra andre vinbønder i området, faktisk 10 små domainer, der arbejder ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder. Jean-Louis er i kontakt med domainerne i vækstperioden, under høsten og vinifikationen.

Jeg har tidligere skrevet om Jean-Louis Chave på bloggen, så jeg henviser til et par af disse indlæg, bl.a. Jean-Louis Chave Selection, Mon Coeur, Domaine Jean-Louis Chave, Saint Joseph og Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus.

Denne Hermitage Farconnet, er én af de nyere vine fra Jean-Louis Chaves selection serie. Navnet Farconnet kommer fra en adelsmand, som var fremtrædende i Hermitage i 1800-tallet.

Druerne til vinen kommer fra 7 forskellige vingårde, og det er typisk druerne som vingårdene ikke selv bruger i deres egne Hermitager, og som tidligere – før samarbejde med Jean-Louise Chave – blev solgt i bulk. Her bruges de i stedet i Farconnet, og giver således en Hermitage vin, som er en god introduktion til dette lille, eksklusive område.

Nå, men lad os smage vinen. Duftmæssigt helt klart Rhône toner, lidt urter, tørhed, lidt jord, blommer. Smagsmæssigt et flot glas vin, der er rygrad, godt med tanniner, der er mørkerøde bær, krydderier, grøn noter, lidt peber og sindsyg lang eftersmag. Ihhh, hvor er dette altså godt.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin til 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2004 Poggio Antico, Altero Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2004 Poggio Antico, Altero Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienIgen et smut til Italien med Steffens anden vin. Vinen er en flot Brunello fra Poggio Antico, som ligger i byen Montalcino omkring halvtreds kilometer syd for Siena. Vinen her i årgang 2004 har fået 3 glas i Gambero Rosso og blev vinderen af Børsens store Brunello test i februar 2012, så det lover jo godt.

Selve godset på Poggio Antico kan dateres tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang bestod godset af skov, græsarealer, og tre stenhuse. Udviklingen af Poggio Antico som vingård startede imidlertid først i slutningen af 1970’erne, hvor markerne blev tilplantet med vinstokke, og hvor der blev opført en vinkælder.

I 1984 blev godset købt af Giancarlo og Nuccia Gloder. Parret kom oprindeligt fra Milano, men havde forelsket sig i vinene fra Montalcino. Da de så Poggio Antico og den unikke geografiske placering var de solgt. Deres yngste datter, Paola Gloder, blev sat til at stå for vinproduktionen, og dette har hun nu gjort siden 1987 sammen med hendes mand Alberto Montefiori. Og det har Paula klaret ret godt, for stort set alle anmeldere står i kø for at rose vinene fra Poggio Antico.

Godset omfatter i dag omkring 200 hektar smukke skove, marker, olivenlunde og vinmarker. Poggio Antico er en af de højest beliggende producenter af Brunello med en gennemsnitlig højde af vinmarker 450 meter over havets overflade. Den kalkholdige og stenede jord sikrer perfekt dræning og er særlig velegnet til dyrkning af druer af høj kvalitet, hvilket er nødvendigt for at skabe fyldige vine som Brunello. Den unikke kombination af højde, positionering og jordkvalitet giver Poggio Antico vine deres særlige karakter og elegance.

Af de mange hektar jord er der kun 32,5 hektar vinmarker. Af disse er 15,5 hektar marker med vinstokke fra 70’erne, men de er nu i færd med at blive gravet op og omplantet for at øge kapaciteten, bl.a. på grund af den øgede efterspørgsel efter vinene fra Poggio Antico. Hovedparten af markerne er plantet med Sangiovese, men der laves også 2,5 hektar med Cabernet Sauvignon.

Lad os dog smage på sagerne. Duftmæssigt overrasker vinen lidt i starten. Jeg skrev i mine noter, at der var duft af lidt “opkast”, men den duft fortager sig langsomt. Det er dog heller ikke på en ubehagelig måde, forstås. Derudover har jeg noteret lidt brombær, chokolade, sort tjære eller tobak, krydderi, lidt ristede toner og en smule krydderi. Slet ikke ringe. Smagsmæssigt en flot renhed, frugtrigdom med en smule peber. En stramme tanniner er der, som får vinen til at klistre på tænderne. God balance og et flot glas vin. Thumbs up.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel Vin til 449,75 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

 

Vinanmeldelser

2006 Waterford Estate, Kevin Arnold Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika

Skriv en kommentar

2006 Waterford Estate, Kevin Arnold Shiraz, Stellenbosch, SydafrikaSå blev det Pauls tur, og han havde valgt en vin fra … Sydafrika, nemlig vinen Kevin Arnold Shiraz fra Waterford Estate i Stellenbosch.

Waterford Estate blev grundlagt i 1998, da Jeremy og Leigh Ord købte 120 hektar jord lige uden for Stellenbosh mellem bjergkæderne Simonsberg og Helderberg. Jorden havde tidligere været en del af vinhuset Stellenrust. Snart blev Kevin Arnold og hans kone Heather også medejere. Kevin havde inden arbejdet 9 år som vinmager hos Delheim Cellars og 10 år som vinmager hos Rust en Vrede, men hos Waterford fik han muligheden for at bygge en vingård helt efter eget ønske.

Kevin Arnold har også forbedret vinmarkerne, så der virkelig er tale om et mønsterbrug med det mål at frembringe de bedste vine i Sydafrika og som også kan stå op mod de bedste rødvine i resten af verden. I løbet af kort tid er vinene fra Waterford blevet meget efterspurgte.

Alle Waterfords rødvine er blandingsvine for bedst muligt at afspejle områdets terroir. Druerne har gæret på en blanding af stål og egefade på 225 liter. Vinen har derfter lagret på fade af samme størrelse i 16 måneder, og 90% af disse er franske, resten amerikanske. Vinen her er lavet på 90% Shiraz og 10% Mourvedre.

Hver årgang af vinen er i øvrigt navngivet efter en børnene i de to familier, således er årgang 2005 dedikeret til Kevin og Heathers søn Lloyd Francis, mens den her i denne årgang 2006 er dedikeret til datteren Ashleigh Anne. Så kan man jo spekulere lidt over, at det fremadrettet må stille høje krav til forplantningsevnen i de to familier.

Duftmæssigt har jeg noteret mig stor tørhed, helt ørkenagtigt, røget og med lidt krydderier, som får mig til at tænke på sydafrikanske vine. Smagsmæssigt er den blød, dog fortsat med lidt peber, krydderier og der er også lidt sødme. Det krydrede går igen i eftersmagen. Kan godt li’ blødheden i vinen. Nice.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, pris 112,50 kr. på tilbud, normalpris 189 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2004 Greenock Creek, Alices Shiraz, Barossa, Australien

Skriv en kommentar

2004 Greenock Creek, Alices Shiraz, Barossa, AustralienSå blev det min tur til at bidrage med en rødvin. Ja, jeg fik byttet rundt på rækkefølgen af mine vine, så her næsten midt i smagningen fik jeg præsenteret en sand bulderbasse fra Australien.

Det var jo ellers en vin, som skulle komme sidst i smagerækkefølgen, men sådan kan det jo gå. Pokkers med vine indpakket i sølvpapir. Imidlertid fejler vinen bestemt ikke noget, for det er australsk shiraz af bedste skuffe.

Vinhuset hedder Greenock Creek og er grundlagt af Annabelle og Michael Waugh i 1978. I 1990erne blev den verden opmærksom på vingårdens store vine, og siden har man ikke set sig tilbage.

Vingården har i dag absolut kultstatus, og vinene er blandt de mest eftertragtede i hele verden pga. af deres enestående kvalitet og minimale produktion.

Når man tænker på vingårdens nuværende stjernestatus, er det svært at forestille sig, at Michael og Annabelle for bare 20 år siden beskæftigede sig med overvejelser, som f. eks. om man havde råd til at lave hegn om ejendommen, og at de med hjælp fra en lille lånt traktor alene tilplantede en Cabernet vinmark foran deres hus i årene 1988 og 1989.

I 1990 fulgte Seven Acre vinmarken. Her på skrænten måtte man begynde med at fjerne gamle Riesling-stokke, som ikke havde det godt i varmen, og det var først året efter, at man havde råd til at sætte stolper og tråd op til stokkene.

Dengang fik man bistand i vinkælderen af Rockford’s daværende winemaker Chris Ringland, som lærte fra sig og inspirerede Waugh-familien.

I 1994 var der råd til at købe en lille ejendom på Roennfeldt Road med enestående vinmarker med 70-100 år gamle bush-vines af både Grenache og Shiraz, som gennem tålmodig og kærlig pleje blev genoplivet og bragt i produktion igen.

Samtidig erstattede man abrikostræerne på skrænten mod nordøst med Shiraz-stokke, som siden har givet druerne til den nu velkendte Apricot Block.

På Roennfeldt Road blev der desuden bygget et nyt winery. Hermed kunne produktionen af vinene ske på selve ejendommen gennem en meget simpel og minimalistisk vinifikation.

Gæring og maceration sker med minimal køling i små 150 cm dybe åbne cementtanke og efterfølges af en traditionel kurvepresning. Dernæst lagres vinene hovedsageligt i brugte hogsheads. Kun Roennfeldt Road Shiraz lagres i ny amerikanske fade, mens Alices, Apricot Block og Seven Acre Shiraz får lov at udvikle sig i brugte amerikanske fade.

Slutteligt anvendes brugt fransk eg til lagringen af Roennfeldt Road, Cabernet Sauvignon, Creek Block Shiraz og Cornerstone Grenache.

Stilen i vinene fra Greenock Creek er let at beskrive: De er enormt koncentrerede og righoldige i deres frugt og struktur. Deres største force er dog, at de hvert år formår at afspejle, hvilken vinmark de er vokset op i, selvom de er blandt Barossas mest kraftfulde fortolkninger, og disse udprægede terroirudtryk er blandt de reneste i hele Barossa.

I glasset en rigtig mørk fætter. Duften er helt vild intens, der er overmodne bær, svedsker, sød og våd træ … uhmmmmm. Selv efter vinen var drukket af glasset, så sad duften fortsat massivt i glasset, konge!

Smagsmæssigt er vinen dog endnu bedre end duften. Vinen er silkeblød, cremet og intens. Igen loads of mørke bær, blommer, og shiraz peberen er ganske svag, hvilket bestemt klæder vinen.

Eftersmagen også pænt lang, og jeg synes faktisk, at denne vin er bedre end den Penfolds Grange, som jeg smagte tidligere på året. Det er fortsat voldsomt, men det er sgu også elegant. Eller “meganice”, som Sidney Lee ville have sagt. I øvrigt har Parker også givet denne vin 98 point i årgang 2004.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Atomwine til 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2008 Sottimano, Barbaresco Currá, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2008 Sottimano, Barbaresco Currá, Piemonte, ItalienMed næste vin bliver vi i Italien, men springer over til et andet berømt vinområde, nemlig i Piemonte. I byen Nieve, ca. 5 km. nordøst for Alba finder vi nemlig Azienda Agricola Sottimano, som er grundlagt i 1975 af Maggiore Sottimano, som købte vingården i Cotta området, en meget velrenommeret sted for dyrkning af Nebbiolo druer.

Siden 1975 er vingården udvidet bl.a. ved køb af 5 “cru” marker i Barberesco, nemlig markerne Cotta, Currá, Fausoni, Pajore og Basarin. I alt ejer Azienda Agricola Sottimano 18 hektar vinmarker, og der produceres årligt omkring 85.000 flasker. I dag drives gården af Rino Sottimano og sønnen Andrea Sottimano, og de har på rekordtid bragt vingården helt frem i feltet af modernister i Barbaresco.

Barbaresco er ofte blevet betegnet som Barolos spinkle lillebror. Men denne grove generalisering er igennem tiderne blevet manet kraftigt til jorden. En af de første til at kaste glans og ære over området, var den legendariske Bruno Giacosa. Siden kom Angelo Gaja efterfulgt af La Spinetta. Senest er turen så kommet til Sottimano, der i såvel nationale som internationale vinmagasiner trækker store overskrifter.

At Sottimano er modernist betyder på ingen måde, at han fremstiller frugtekstraherede vine med appel til et amerikansk sødmehungrende publikum. I Sottimanos tilfælde kommer det modernistiske islæt til udtryk i stringente, barriqueslagrede vine med en tilstedeværende og charmerende kirsebærfrugt. At Andrea har fundet inspiration til sit vinøse udtryk blandt topproducenterne i Bourgogne, træder tydeligt frem i vinene.

Andrea Sottimano mener fuldt og fast, at store vine udelukkende skabes på naturens præmisser, og at udgangspunktet således må være den jordbundssammensætning vinstokken vokser i. Menneskeskabte mirakler i kældrene lader sig ganske enkelt ikke gøre. Ifølge hans mantra anvendes der naturligvis heller ikke hverken kunstgødning, pesticider eller kunstgær for den sags skyld, og vinene svovles absolut minimalt.

Når de færdige vine forlader Sottimanos kældre, er den fornemste opgave at tolke Nebbiolo-druens vækstbetingelser i givne jordbundsforhold i et givent høstår. Denne kunst behersker Sottimano til perfektion.

Vinen her kommer fra Currá marken, som ligger sydvest for Neive i retning mod Barbaresco. Placeringen resulterer i en vin med righoldige tanniner, med den frugtrige elegance, der kendetegner vinene fra Neive. Gæring og maceration sker ved lave temperaturer, normalt over 22-24 dage, og uden brug af kunstgær. Den malolaktiske gæring foregår på egefade, der er specielt fremstillet til Sottimano af Francios Frères i Bourgogne. Vinen lagrer på disse fade i 18-20 måneder – halvdelen af tiden på sit lie. 25% af fadene er nye, og de resterende 75% er anvendt op til fire gange tidligere. Aftapningen sker altid uden filtrering eller klaring.

I glasset er vinen mere “rødbrun” end forrige vin, og duftmæssigt også mere blødhed med kirsebær, salvie og lidt mentol. Smagsmæssigt en fabelagtig renhed og blødhed. Virker lidt tynd, men har fortsat massivt tanninbid, tonsvis af knapt modne kirsebær og vinen sidder bare totalt på alle fortænder. Fortsat meget ung Nebbiolo, men blødheden overrasker og gør dette til en flot og tilgængelig vin.

Med medbragte vinen: Jan

Købt hos Theis Vine for 569,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2009 Tenuta di Argiano, Non Confunditur IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2009 Tenuta di Argiano, Non Confunditur IGT, Toscana, ItalienTenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden.

I 1992 overtog grevinde Noémia Marone Cinzano driften og revolutionerede kvaliteten, bl.a. med hjælp fra Sassicaias daværende ønolog. Giacomo Tachis. Sammen forbedrede de kvaliteten i Brunellovinen og skabte supertoscaneren Solengo, i dag en af Italiens ikonvine.

Siden 2003 har troldmanden i kælderen heddet Hans Vinding-Diers. Som søn af de danske winemakeres “Grand Old Man”, Peter Vinding-Diers, lå det i kortene at Hans skulle få en fremtid indenfor vin. Hans er opvokset i Bordeaux, men lige siden 1987 har han være på en uafbrudt ønologisk rejse, som ønolog over det meste af verden. Hans Vinding-Diers har allerede lavet vin i Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og sidst, men ikke mindst i Italien. Erfaringen er således allerede enestående, og Hans Vinding-Diers talenter og evner er enorme.

Argianos vinmarker vokser på meget forskelligartet jordbund (terroir) og det giver nye muligheder for en innovativ winemaker. Således blev de franske druer til Solengi plantet af Noémia og Giacomo Tachis fordi den kølige brise fra Toscanas kystområde ved Maremma kan svale markerne og gøre det muligt at skabe en elangante Supertoscaner. Hans Vinding-Diers så tidligt at der var mulighed for at perfektionere nogle af de bedste Sangiovese Grosso druer og lave Suolo, ligesom Hans er manden bag Single Vineyard Brunelloen Orcaia, hvis druer vokser ikke på en, men 2 vinmarker med terroir af tufsten og limsten, vinen udtrykker således en særlig mineralitet i forholdt til Argianos “almindelige” Brunello.

Argiano er blandt blot 22 italienske vingårde som har fundet gennem nåleøjet hos Robert Parker i dennes bog “The World’s Greatest Wine Estates”. Argiano har også høstet masser af roser hos Wine Spectator gennem tiden og har fået Gambero Rossos eftertragtede 3 glas flere gange.

Supertoscaneren Non Confunditur så dagens lys for første gang i 2002. Vinens latinske navn kan oversættes til “Du skal ikke forveksle”. Ordene indgik i våbenskjoldet som tilhørte den magtfulde Gaetani d’Aragona-slægt, som residerede i landsbyen Argiano i middelalderen. Påbudet signalerede, at man ikke skulle forveksle slægtens ætlinge med andre adelige – en Gaetani d’Aragona var nemlig af en særlig støbning. Det er det samme signal, Grevinde Noemi vil sende; Non Confunditur er ikke “bare” en supertoscaner, det er en vin af en bemærkelsesværdig kvalitet. Non Confunditur laves på 40% Sangiovese, 30% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 10% Syrah, og er fadlagret 12 måneder.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt skosværte, eg, harpiks, kaffe og modne bær, og generelt en meget speciel duft. Smagen er fast, jernholdig, stramme tanniner, mørke bær og lidt peber. Flot vin, og en god rødvin som indledning til aftenens ræs.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Vinen kan købes hos Philipson til 149,95 kr. for én flaske, 109,95 kr. pr. flaske ved køb af 12 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger