2013 Weingut Wasem, Ingelheimer Horn Frühburgunder, Rheinhessen, Tyskland

2013 Weingut Wasem, Ingelheimer Horn Frühburgunder, Rheinhessen, TysklandEn Frühburgunder smagning skal selvfølgelig omfatte en vin fra Weingut Wasem … den tyske pioner for druen. Det blev løst med denne 2013 Ingelheimer Horn Frühburgunder.

Weingut Wasem holder til i en gammel ejendom i den lille by Ingelheim i Rheinhessen. Ejendommen har tidligere været hjem for ridderen Hundt von Saulheim og hans hustru Anna Katharina, født von Rodenstein. Og i dag pryder det gamle våbenskjold fra de to gamle familier Saulheim og Rodenstein fortsat ejendommen, hugget ind i sten i 1614.

Men grundstenen til vinhuset Wasem er lagt langt senere … nemlig i 1912, hvor Julius Wasem etablerede vingården og startede med at producere vine i eget navn som første vinmager i Ingelheim.

I dag drives vingården … inklusiv en restaurant – kaldet Kloster – og et hotel, Wasem Weinhotel i ejendommen af tredje og fjerde generation af familien Wasem.

Tredje generation består af brødrene Holger og Burkhard Wasem, som driver gården med deres respektive hustruer Karin og Ilona. Mændene står for vinen, mens damerne står for gastronomien og hotellet.

Derudover er sønnerne Julius og Philip også med i fremstillingen af vinene … og de er begge i gang med uddannelsen til ønologer og har derfor masser af idéer til vinproduktionen. En anden søn Gerhard står for økonomien, mens to døtre Julia og Marie Louise fortsat går i skole. Men alt i alt … et rigtigt familieforetagende.

Weingut Wasem har samlet 34 hektar vinmarker, og de bedste marker er Pares, Horn, Sonnenhang, Burgberg og Schlossberg. Og huset er specielt kendt for deres Frühburgunder, som Julius Wasem allerede plantede tilbage ved starten af vingården og jo – som nævnt i min artikel om Frühburgunder – spillerede en stor rolle i druens redning og udbredelse.

Oprindelig hed druen Früher Blauer Burgunder, men ved en revision af officielle druesorter i 1953, så faldt druen simpelthen ud af listen. Det var kun en indædt, stædig og sirlig indsats fra Julius Wasem, som sikrede druen igen kom på de officielle lister i 1971.

Wasem havde luret druens potentiale og således gennem årene dyrket, selekteret og ført nøje regnskaber med udviklingen af druen, således han i 1967 kunne søge om, at druen igen blev officielt anerkendt, hvilket så lykkedes i 1971.

Ved optagelsen på de officielle lister, så skrev man dog, at druen pga. det lave udbytte alene vil være interessant lokalt i Ingelheim. Og det skyldes altså også gamle Julius Wasem, at druen blev plantet i store dele i Ingelheim.

Ved registeringen i 1971 blev Wasem familien også officielle avlere af druen og har bl.a. leveret de første spæde vinstokke til Kreuzberg, da han begyndte at dyrke Frühburgunder. Ja, de har formentlig leveret vinstokke til at lang række af vinproducenter i Tyskland og som skrevet i forrige indlæg også til Njord Vingård i Danmark.

I dag lider Ingelheim under, at området grundet klimaforandringerne er ved at blive en smule for varmt for Frühburgunder, hvorfor vinhuset også kun har få af de gamle marker tilbage.

De planter derfor i dag Frühburgunder på højere og mere vindblæste marker, hvor modningen kan ske langsommere. Alligevel starter de normal allerede i slutningen af august med at høste druerne, hvor udbyttet ligger under 30 hektoliter pr. hektar.

Den nyeste generation af vinmagere i familien, Julius – opkaldt efter bedstefaderen – har på Geisenheim skrevet speciale om fortsat udvikling af nye Frühburgunder kloner og er stadig tilknyttet instituttet med henblik på dette arbejde.

Denne Ingelheimer Horn Frühburgunder er enkeltmarksvin fra marken Horn ved Ingelheim, og den ligger lige mellem markerne Pars og Burgberg. Fra marken er der i øvrigt en fantastisk udsigt over med Rheingau og byerne Bingen, Rüdesheim og Eltville. Vinen er lavet i små træfade og lagret på barriques.

Der er duftmæssigt lækker kostald … her er vi godt i gang med at muge ud. Derudover er der krudt, grafit, kirsebær, brombær og virker til at ha’ godt med power. Det dufter sgu godt.

Smagsmæssigt er der også godt med krop, og vinen fremgår langt mørkere i smagen end foregående fra Njord. Der er hvid peber, lidt bitterhed og tanninerne markerer sig også tydelig med fad og egenoter.

Ingen importør og koster 22,70€ på vingården, altså svarende til omkring 169 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2014 Njord Vingaard, Pinot Noir Précoce, Sjælland, Danmark

2014 Njord Vingaard, Pinot Noir Précoce, Sjælland, DanmarkNår Vinkreutzer siger det, så må det passe … Njord Vingaard laver måske Danmarks bedste rødvin. Jeg har ofte læst om det succesrige foretagende, men vinen er ikke sådan lige at få i glasset, men det var nu alligevel lykkedes, så vi i heat 4 skulle smage Pinot Noir Précoce fra Njord. Og så måtte jeg jo teste, om Herr Kreutzer er fyldt med vrøvl eller ej.

Det var sgu ellers lige ved at glippe, at vinen kom med i den store Frühburgundersmagning, men en ihærdig, vedholdende indsats fra Caspar Tribler gjorde, at vinen et par dage før smagningen alligevel kunne indskrives i det store felt Frühburgunder. Og Gud ske tak og lov for det.

Njord Vingaard ligger ved Holbæk … en 1,2 hektar stor mark, som fra 2010 er tilplantet med Pinot Noir Précoce aka Frühburgunder. Det lille og næsten hemmelige vinhus drives af Sune Albertsen, der vistnok selv bor inde i København.

Sunes vinmark har en hældning på 27 grader og er tilplantet med forskellige kloner af Frühburgunder, bl.a. klonerne GM4 og GM6 fra Ahr og udviklet på Geisenheim, kloner fra Weingut Julius Wasem i Ingelheim i Rheinhessen samt klonen ST180 fra Schloss Sommerhausen i Franken.

Og hver klon vinificeres hver for sig, alle klaser afstilkes 100% og klonerne er alle meget forskellige i udtrykket, hvilket Sune udnytter, når den endelig vin skal samles. Vinen lagrer – som det kan ses på billedet ovenover – i egefade og Sune bruger 33% nye fade til hver ny årgang.

Den første årgang fra Njord Vingaard var årgang 2013, som der alene blev produceret 838 flasker af. Denne 2014 er således blot Sunes 2. årgang, men det er virkelig spændende vin og det betyder også, at alt produceret vin er udsolgt eller reserveret på forkant.

Sune arbejder også med produktion af lidt mousserende vin samt vin på Pinot Noir, men det er svært at finde oplysninger om dette lille, hemmelighedsfulde danske vinhus. Men det er sgu en god lille hemmelighed.

I glasset er det er herlig lys og ufiltreret vin. Næsen er blomstereng, nærmest parfumeret og virkelig lys, let i duften. Det er ganske aromatisk med sæbe, jord, hindbær, ribs, rabarber, godt med fad og godt med vanilje, men alligevel med lethed og elegance. Woaw.

Smagen er virkelig frisk og sprød, og det gennemgående i smagen er letheden, hvor nogle om bordet synes, at det blev for letbenet. Det synes jeg ikke, for selvom vinen – indrømmet – virker pleasende, så elsker jeg den flydende lethed, svævende syre. Det smager da rasende godt. Jeg er nu officielt Njord fan.

Så Vinkreutzer var ikke helt beruset, da han skrev, at Pinot Noir Précoce fra Njord Vingaard måske er Danmarks bedste rødvin … jeg er slet ikke i tvivl. Vi strør 5 fede tomler med STOR pil op.

Købt direkte af Sune på Njord Vingård, og prisen ligger på 400 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Winzerei Lüttmer, Herr Lüttmer Frühburgunder S Weischützer Nüssenberg, Saale-Unstrut, Tyskland

2015 Winzerei Lüttmer, Herr Lüttmer Frühburgunder S Weischützer Nüssenberg, Saale-Unstrut, TysklandTrods min grosse liebe for tysk vin, så har jeg – så vidt jeg husker – aldrig smagt vin fra det lille, nordlige vinområde Saale-Unstrut i det gamle Østtyskland, men det afhjælper vi med en lille kultproducent, nemlig Winzerei Lüttmer og deres vin Herr Lüttmer Frühburgunder S Weischützer Nüssenberg.

Det lille hippieagtig vinhus drives af ægteparret Klaus og Christiane Lüttmer, der begge stammer fra Berlin, men ud af det blå besluttede at de ville lave vin. De ville dog ikke opgive bylivet i Berlin, så da de begyndte at kigge efter marker, så skulle de helst ligge så tæt på Berlin som muligt … og så faldt valget på det lille område Saale-Unstrut.

Efter et par års søgen, så fandt de i 2008 en lille parcel på 0,35 hektar på marken Weischützer Nüssenberg i Freyburg. Beliggenheden på på 51. nordlig breddegrad var god og undergrund med muschelkalk perfekt for dyrkning af rødvin, så de kunne plante deres ynglingsdrue Frühburgunder.

Og Klaus Lüttmer kalder også Frühburgunder for en diva, som kræver meget arbejde, men også giver gode resultater, hvilket bl.a. medførte, at det lille vinhus allerede i 2013 fik guldmedalje for deres 2011 Frühburgunder Maxim ved kåringen af bedste vin for området.

I dag har parret samlet 1,7 hektar, idet de også har købt en parcel på marken Vitzenburger Schlossberg, hvor de udover Frühburgunder nu også har tilplantet 0,6 hektar med Riesling og Spätburgunder.

Til produktionen af vinene har Lüttmer lejet en gammel stald ved Weischütz, men da der jo er en pænt stykke fra Berlin til Weischütz, så har de også lejet en lille lejlighed, som de kan bruge som base, når der skal arbejdes i markerne eller stalden.

De lokale kalder Klaus Lüttmer for den skøre berliner, for han laver ikke vinene traditionelt, men efter sit hjerte … og han er meget stolt af sine vine.

Han er fra 2015 begyndt at kalde sine 2 vine på Frühburgunder for Herr Lüttmer og Frau Lüttmer, hvor den første selvfølgelig er topvinen. De er derudover forsynet med en moderne etiket med et foto af enten Klaus eller Christiane i cool, moderne stil, således de ligner et par eftersøgte medlemmer af Rote Armé eller en fransk Film Noir fra 1970’erne.

Det er sikkert god markedsføring … hvilket de styrer med hård hånd fra deres Berlin tagterrasse lejlighed i Willdenowstraße … headquarter for det hippe vinhus.

Denne Herr Lüttmer Frühburgunder S Weischützer Nüssenberg er selvfølgelig lavet med druer fra deres markstykke ved Weischütz. Jeg har ikke fundet nogle oplysninger om, hvordan vinen er lavet, men dog snuset mig frem til, at S’et betyder, at vinen i forhold til Frau Lüttmer har lagret længere tid på egefade.

I næsen er det også lidt en afart af Frühburgunder, for her er der sgu ingen lethed, men i stedet er der dømt saltlakrids, svovl, urter og bærrene også mørkere end forventet. Den virker umiddelbart lidt stram i betrækket og er slet ikke en let vin.

Alligevel føles vinen smagsmæssigt et lille step op fra Hjelm, men smagen følger egentlig ganske pænt duftindtrykket. Der er saltlakrids, mineraler, kirsebær og virker lidt hård samt enkel i udtrykket. Pænt stærk, powerfuld og er der også en snas alkohol i eftersmagen?

Forhandles bl.a. af Jakob hos Viniversa, hvor en flaske vistnok koster omkring 350 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Hjelm Vingård, Tidlig Blå Burgunder, Sjælland, Danmark

2016 Hjelm Vingård, Tidlig Blå Burgunder, Sjælland, DanmarkVi fortsætter med at kippe med det danske flag aka Dannebrog – det smukke røde korsflag – med næste danske vin, som bærer den herlige titel Tidlig Blå Burgunder og kommer fra Hjelm Vingård, der ligger på Møn med sine vinstokke godt forandret i den gode undergrund med masser af kalksten.

Så nej, vingården ligger ikke på den lille privatejede ø Hjelm i Kattegat, men ved Stege på Møn. Den drives af den dygtige danske vinavler Jørgen Teik Hansen, der har lavet dansk vin siden 1981, hvilket i starten skete på et stykke lejet jord i Nordsjælland.

Siden 2010 er vinproduktionen dog sket fra Møn, hvor Jørgen købte en lille gård, som nu er ophøjet til vingård med knap 3 tønder land og omkring 1.500 vinstokke med sorterne Rondo, Solaris, Madeleine Angevine samt Frühburgunder.

Marken er en lille sydvendt vinmark på 0,85 hektar, der befinder sig på sydkysten af Møn I Dansk Vinavl Zone 1, der er den bedste af de fire vinalvzoner i Danmark. Jorden er tillige meget kalkholdig og meget velegnet til vinavl. Samtidig dyrkes marken efter økologiske og biodynamiske principper.

På vingården produceres både rød- og hvidvine, og begge typer har været præmieret med ved Dansk Vinskue og hans røde fadlagrede rødvin har endda også opnået guldmedalje.

Men mest spændende er nu Jørgens Frühburgunder, som han altså kalder Tidlig Blå Burgunder. Der er en lille mikroproduktion, idet der alene er lavet 39 liter af vinen eller 104 flasker af 0,375 liter. Det skulle være 100% Frühburgunder og vistnok uden lagring på eg qua den lille mængde.

Næsen er fyldt med grønne urter og derudover er der nærmest biodynamiske elementer med krudt, gærende mødding … herlig vildt, mens frugten er hindbær samt kirsebær. Den læner sig bestemt op af det vi kender fra Spät- eller Frühburgunder og har samtidig samme lethed, lidt røg samt bolsjesyre.

Det smager sgu også meget godt og jeg tænker slet ikke dansk vin, men har et tilsnit af noget mere. Syren er fin, let … måske lidt enkel i udtrykket, men der er noget mineralsk, en god nerve og selvom det måske ikke er så komplekst, så er der altså bare en lækker lille vin, som den gode Jørgen Teik Hansen har fået skruet sammen.

Vi kipper med både hjelm og skjold for den gode viking Jørgen og hans lille vidunder. Sådan Dänemark!

Forhandles igennem Juuls Vin og Spiritus, hvor en lille flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Klitgaard Vin, Pinot Noir Précoce, Fyn, Danmark

2016 Klitgaard Vin, Pinot Noir Précoce, Fyn, DanmarkDen første danske vin til Den Store Frühburgunder smagning var fra gourmetkokken, forfatteren og nu vinbonden Jacob Klitgaard, som har en lille vingård Klitgaard Vin udenfor Sdr. Nærå sydøst for Odense. Fynsk Pinot Noir Précoce … det har jeres flittige vinblogger sgu ikk’ smagt før.

Jacob er tidligere ejer af gourmetrestauranten Klitgaard i Odense og startede Klitgaard Vin som et hobbyprojekt. Han plantede sine første vinmarker ved sit gamle bindingsværkshus og kunne et par år senere høste druer til sine første vine.

Forskellige vinsorter er blevet testet i marken og adskillige forsøgsvine er blevet udviklet siden 2005. Samtidig har Jacob løbende udvidet marken og har samlet i dag omkring 1.100 vinstokke, som dækker en kvart hektar. I dag er de første stokke med Rondo revet op, så markerne i dag består af Solaris, Ortega samt Pinot Noir Précoce.

Markerne har gennem de seneste mange år været drevet uden kunstige sprøjtemidler og gødning. Samtidig forsøger Jacob at producere vinene så naturligt som muligt … lige fra druerne til den færdige vin.

Alt arbejde i marken foregår manuelt med lugning af ukrudt, beskæring af planterne og høsten af druerne i efteråret. Vingården er da også under omlægning til godkendt økologisk drift.

Vinene gærer helt eller delvist på vildgær og der tilsættes ingen kunstige hjælpemidler undervejs, hverken under gæringen eller i vinifikationen. For at kunne bevare så mange fine aromaer som muligt, tilsættes vinene ingen eller minimal svovl ved flaskning af vinene.

Vinene laves efter vingårdens erfaring med vindyrkning og betegner selv deres produktion som en blanding af økologisk og naturvin produktion. Man afgør fra år til år, hvilke vine, der skal produceres afhængig af det skiftende danske vejr.

Det har hele tiden været målet, at vinene først skulle sælges når kvaliteten svarede til hans egne forventninger og det er sket med høsten i 2016.

Men i mellemtiden har han lavet talrige forsøgsvine og undervejs udgivet 2 bøger om dansk vin, nemlig bøgerne Danske Vingårde fra 2009 samt Dansk Vin fra 2015. Sidstnævnte bog vandt endda den prestigefyldte titel som verdens bedste bogudgivelse om europæisk vin ved Gourmand Cook Book Award i 2016 i Kina.

Nu er Jacob Klitgaard dog fremme med sin første officielle årgang på det danske marked … årgang 2016, som jo bød på en ganske fin eftersommer, som gjorde høsten ganske fornuftig.

Derfor har Jacob også kunnet høste sine Pinot Noir Précoce druer, som er anvendt til denne vin, der dog er tilsat en skvæt Solaris for at give lidt syre. Vinen er vildgæret og flasket helt ufiltreret. Den er netop frigivet her primo 2018.

Lad os smage den danske ætling af en Frühburgunder. Hva’ fanden sker der nu? Det er sgu en vild duft med likør, surkål, solbær, sødme og acetone. Der en nærmest en kandiseret sødme, som om spontangæringen er gået galt. Der er svesker, dadler, nærmest tørrede bær, fersken, kogte bær og mælkesyre. Det er fandeme vildt det her!

Smagsmæssigt er det også kogte bær, mørke bær, solbær og slet ikke noget, som man normalt forbinder med Frühburgunder. Den virker lidt slap og jeg tænker, om der måske kunne være en fejl på vinen. Selvom der egentlig er masser af intensitet, så taber vinen alligevel i smagen.

Forhandles af flere vinforretninger og koster på gården 235 kr.

Vinanmeldelse 3/7 
OBS

Jeg har efterfølgende fået mail fra Jacob Klitgaard, som har testet en flaske, som han havde opbevaret ved stuetemperatur. Og til hans overraskelse havde den samme smagsnoter, som jeg har beskrevet ovenfor. Han åbnede derefter en ny flaske, som var opbevaret stabilt og køligt. Den smagte godt og frisk og uden fejl.

Derfor må det konkluderes, at den anmeldte vin således havde en fejl, som jeg også selv er inde på i anmeldelsen, hvilket sgu er en skam, men jeg må jo så bare smage Pinot Noir Précoce fra Klitgaard Vin en anden gang.  Tag derfor også anmeldelsen med 3 Thumbs Up med et gran salt … det kan sgu være svært med vine, som er lavet efter naturewine principper med meget lavt tilsat svovl.

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Frühburgunder ★★★, Rheinhessen, Tyskland

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Frühburgunder ***, Rheinhessen, TysklandDet er egentlig imod mine principper at anmelde en vin to gange, men da denne Frühburgunder med 3 stjerner fra Weingut Georg Gustav Huff indgik i smagesættet ved den store Frühburgundersmagning og jeg sidst smagte vinen for over 2 år siden, så giver det måske alligevel meget god mening.

Weingut Georg Gustav Huff holder til i den lille by Schwabsburg lidt op af bakken fra Nierstein. Vinhuset ejes og drives af ægteparret Dieter og Helga Huff sammen med deres to sønner Daniel og Stefan.

Dieter overtog driften i 1989, men gården har været i familiens eje i over 300 år. Det var oprindeligt den schweiziske indvandrer Georg Gustav Huff, som grundlagde vingården i 1710.

Dieter er Winzermeister og Weinbautechniker, som det så smukt hedder, men han er begyndt at trække sig tilbage, og har i dag overladt det meste af produktionen til sønnerne, så Dieter hjælper mest til med markarbejdet.

Daniel er den ældste søn og er i dag ansvarlig vinmager på vingården med speciale i de hvide vine. Daniel har 3 års uddannelse som ønolog og har bl.a. arbejdet i Mosel. Han er gift med Stefanie, som også hjælper til på vingården.

Stefan er den yngste af sønnerne, og er først uddannet Weinbautechniker og har efterfølgende arbejdet i både Ahr, Rheinhessen, Østrig og Australien. Hans interesse er primært de røde vine.

Huff familien har i alt 22 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Riesling, Spätburgunder, Dornfelder, Müller-Thurgau, Portugieser, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder samt en række mindre sorter.

Blandt de bedste marker ejer familien parceller på Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg … alle beliggende på Der Rote Hang.

Her har vi husets Frühburgunder fra 2012 og med 3 stjerner , som indikerer, at det er vingårdens bedste vine.  Her på bloggen har jeg tidligere skrevet om Weingut Alexander Laible og Weingut Holger Koch, som også begge anvender ★★★ som tegn på, at vinen er fra husets bedste marker, oftest Grosse Gewächse marker.

Jeg har ikke de store oplysninger om denne Frühburgunder, udover den er én af husets røde topvine, og har lagret på eg.

Denne Frühburgunder er som foregående vin meget lys og transparent. Det dufter også let af kostald, landlig sødme samt en grøn syre, hindbær, kirsebær, urter, røg, kanel, vanilje og svagt et strejf af mynte og estragon.

Der er mere krop og bundtræk i smagen end hos Geil, fin tørhed, lidt peber samt god vedvarende syre med bløde tanniner. Der er også klart mere fad, men det smager altså godt og en fin start på aftenen og så fortsat i den billigere ende.

Købt på vingården, hvor prisen er sølle 9,50€ … eller små 71 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Weingut Geil, Bechtheimer Frühburgunder S, Rheinhessen, Tyskland

2016 Weingut Geil, Bechtheimer Frühburgunder S, Rheinhessen, TysklandMed denne Bechtheimer Frühburgunder S er vi i en af Rheinhessens mange heim-byer, nemlig Bechtheim hos Weingut Geil aka Oekonomierat Johann Geil I. Erben GbR, der drives af familien Geil-Bierschenk.

Vinhuset er reelt grundlagt i 1871, hvor Georg Geil købte ejendommen i udkanten af denne lille landsby Bechtheim og dermed lagde grundstenen. Det var dog sønnen Johann Geil, som senere skulle give navn til vinhuset, er via fremsyn begyndte produktion af egne vine og som en af de første I byen også begyndte a flaske vinene.

Johann Geil var I det hele taget en ganske fremsynet mand, som også gjorde meget for udviklingen af den lille landsby. Han var således en periode borgmester i Bechtheim og medstifter af både Raiffeisen Bank samt det lokale kooperativ af små vinbønder.

På grund af sit store arbejde for byen fik han da også ærestitlen storhertug af Hessen samt Oekonomierat af Rheinhessen.

I dag drives vingården af den nyeste generation, den unge Johannes Geil-Bierschenk, der mere og mere har overtaget efter fader Karl Geil-Bierschenk. Johannes er en de nye, vilde unge, der har været med til at redefinere, hvad man kan forvente af vinene fra Rheinhessen.

Han er således også medlem af foreningen “message in a bottle”, hvor en flok unge Rheinhessen vinmagere mødes, har sjov, er øko-bevidste og drøfter moderne vine. Foreningen tæller også fremragende vinhuse som fx Battenfeld-Spanier, Bäder, Kühling-Gillot, Keller og Wittmann blot for at nævne nogle få.

Weingut Geil har samlet 32 hektar vinmarker og de bedste marker er Bechtheimer Geyersberg, Bechtheimer Rosengarten, Bechtheimer Hasensprung, Bechtheimer Heiligkreuz og Bechtheimer Stein.

Der dyrker Johannes sammen med faderen druesorterne Riesling, Spätburgunder, Silvaner, Weissburgunder, Muskateller, Scheurebe, Kerner, Chardonnay, Rieslinger, Frühburgunder, Dornfelder, Protugieser, Cabernet Dorsa, Merlot, Gewürztraminer, Saint Laurent og Huxelrebe.

Det betyder også en lang række vin, og som mange andre producenter i Rheinhessen er priserne ganske fornuftige, og Johannes er også selv – nærmest som sine vine – ganske ydmyg. Det er god kvalitet og vinene forsøger ikke at være grandiøse og imposante. Det er snarere gemytlige vine, der er skabt til umiddelbar nydelse uden alt for store armbevægelser.

Vinhuset fik i 2015 de eftertragtede tre stjerner i Gault-Millau.

Her er det som sagt husets Frühburgunder Bechtheimer S, som er en Ortswein, der er lavet med druer fra husets marker omkring Bechtheim. Jeg har ingen oplysninger om produktionen, så vi springer da blot hovedkulds ind i mine smagsnoter fra aftenen.

Dejlig lys og transparent i farven … lys stald i næsen, let urtet og grønne elementer, ribs, stikkelsbær, flæsk, hospital og sødmen fra røde bolsjer, men har måske også en lidt kunstig side, men virker let og imødekommende.

Smagsmæssigt er vinen egentlig ganske dejlig, ukompliceret, let og blød. Det er totalt omgængeligt med hindbær, blød syre og nærmest lidt old-school tysk. Jeg ka’ da meget godt li’ den.

Forhandles af Viniversa, hvor en flaske koster 135 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er en tand billigere, nemlig 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Frühburgunder … Houlberg tager pulsen på divaen i kæmpesmagning

Som det gamle, tyske ordsprog siger; Es ist nie zu früh für Frühburgunder und nie zu spät für Spätburgunder. Og derfor sidder jeres flittige vinblogger således ganske passende en sen aften i vinbutikken Viniversa på Frederiksberg i vores stolte hovedstad til netop en smagning af vine på Frühburgunder … den store Frühburgundersmagning.

Og på bordet står der ikke mindre end 19 flasker ædeltysk Frühburgunder samt tre danske ætlinge, der skal forsøge at følge de tyske tidlige brüderweine til bords. Det er vel Danmarks største smagning af Frühburgunder vine … nogensinde.

Jeg smiler og læner mig tilbage, for jeg skal smage tysk Frühburgunder big style … og hvem er bedre til at skrive om sådan en event end jeres flittige vinblogger, der altid – i tide og utide – anmelder vine på Spätburgunder og har indført den sagnomspundne regel med, at man skal ha’ Spätburgunder i glasset hver fredag?

Og Frühburgunder er jo formentlig en mutation af Spätburgunder, en lækker lillesøster eller i hvert fald som minimum en god slægtning med racerene gener.

Den store Frühburgundersmagning er stablet på benene af idémanden DR journalisten Caspar Tribler samt vinmanden Jakob Husted Høxbro, der ejer den lille, hyggelige vinbutik Viniversa, som vi er havnet i denne aften. Ikk’ en stor moderne vinpusher, men en lille og tætpakket butik, hvor der er flasker over det hele, men Jakob fik alligevel – som ved et mirakelslag – gjort plads til alle 10 deltagere i et lokale bagerst i butikken.

Idéen til en aften i Frühburgunderens tegn kom efter Caspar i gruppen Facebook Vinklub havde postet et indlæg om Frühburgunder og spurgt medlemmerne om erfaringer og gode vine på druen.

Det gav masser af respons og pludselig opstod der – helt autonomt – en idé om at samle en flok flasker med Frühburgunder væske og sætte en smagning op i København.

Jeg smed en kort note om, at det gad jeg da godt skrive om her på bloggen, og da Danmarks ukronede vinskribent René Langdahl Jørgensen gerne ville – men ikke kunne – komme, så måtte de altså nøjes med den flittige vinblogger fra det jyske.

Jeg havde dog også ved nærmere eftersøgning i vinkøleskabet 3 flasker Frühburgunder af ukendt herkomst til at smide ind i det hastigt voksende smageprogram og dermed trods alt bidrage lidt til festen udover mine normalt usammenhængende skriblerier.

Og da en bestilt flaske fra Julia Bertram ikke kunne nå frem til smagningen – og jo helt sikkert skulle med i det nøje planlagte felt – så hjalp vinbuddy Jan med et lån af hans sidste flaske af Julias 2014’ener Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder. Tak Jan … skylder dig big time.

Så jeres flittige vinblogger var derfor bevæbnet med 4 x Frühburgundere i baglommen, da han en forblæst og kold torsdag – økonomisk som han er – tog en Flixbus over sund og land til vores denne dag grålige og helt igennem kolde hovedstad.

Vinblogger og Spätburgunder ekspert af Guds nåde og nu vinjournalist samt Frühburgunder ekspert in spe.

Frühburgunder … aftenens førstedame

Men jeg var nu ikke aftenens centrale hovedperson. Næ nej … rollen som aftenens fornemme gæst aka hovedperson, førstedame og lead-singer var selvfølgelig en lille, næsten undseelig rødvinsdrue, der sandsynligvis er en naturlig mutation af Spätburgunder / Pinot Noir.

Den kendes under mange navne, men – udover Frühburgunder – mest med de fancy franske betegnelser Pinot Noir Précoce eller Pinot Madeleine og de fleste hælder da også imod, at druen oprindeligt stammer fra Frankrig.

Men to tyske forskere, der har skrevet en lang afhandling om Frühburgunder har bekræftet druen som en mutation af Spätburgunder/Pinot Noir.

De er dog også kommet med den hypotese, at mutationen sandsynligvis er sket i Tyskland under en kort istid i slutningen af 1400-tallet, men omvendt findes der også ganske tidlige omtaler af Précoce i Frankrig, så dermed vil vi nok aldrig finde ud af, hvor druen reelt først opstod.

Précoce betyder ligesom det tyske Früh jo tidlig, hvilket skyldes, at druen modner tidligt, og de fleste siger typisk et par uger inden Spätburgunder og dermed endda ofte i slutningen af august.

Det er jo klart en fordel for de områder, hvor vinteren kommer tidligt, og én af årsagerne til at de danske vinhuse Hjelm og Njord også har haft succes med netop Frühburgunder. Den tidlige modning betyder også, at druen dermed ikke er så udsat for at blive ramt af gråskimmelsvamp aka Botrytis Cinerea som fx Spätburgunder.

Bærrene er også mindre end hos den kendte storesøster og samtidig er høstudbyttet også mindre. Det betyder, at Frühburgunder som oftest giver mere smagfulde og cremede vine. Det skyldes bl.a. at drueskallen – som besidder en stor del af smagen – udgør en større del af druen i forhold til druekødet, mens det lave udbytte selvfølgelig også giver mere kraft til druerne.

På grund af den tidlige modning, så benyttes Frühburgunder også tit i arbejdet med at krydse nye sorter, og druen er bl.a. klonet sammen med Trollinger til den mere ukendte sort Helfensteiner. Frühburgunder findes også i nye sorter som Goldriesling samt Perle von Csaba.

Frühburgunder var tæt på at blive helt udryddet i Tyskland i løbet af 1960’erne, hvor der alene var sølle 15 hektar vinmarker i bl.a. Württemberg tilbage af sorten.

Sorten var både humørsyg og gav meget lidt afkast, men nogle få vinproducenter som fx Weingut Wasem i Ingelheim, Rheinhessen holdt fast i druen og avlede videre på sorten inden forskningsinstituttet i Geisenheim endelig i midten af 1970’erne fik øjnene op for druesorten og langsomt hjalp med udvikling af nye kloner, som var mindre modtagelig for sygdomme.

De gamle og næsten udryddede kloner er i dag stort set udskiftet med nye kloner, som ikke er helt så sårbare for alvorlige infektioner og virus, ja faktisk fraråder Geisenheim i dag brug de gamle kloner.

I dag er der langt flere marker … seneste tal jeg har kunnet finde, viser 262 hektar med Frühburgunder i 2011. Det skal så i øvrigt sammenlignes med, at der samme år var 11.756 hektar marker med Spätburgunder, som klart er Tysklands mest plantede rødvinsdrue.

Så Frühburgunder fylder ikke meget, hvis vi ser på den samlede produktion og faktisk findes der i Tyskland flere hektar marker med – herhjemme mere ukendte – sorter som fx Acolon, Cabernet Mitos, Domina og Dunkelfelder end marker med Frühburgunder.

Det stigende areal og produktion af vine på Frühburgunder læner sig selvfølgelig op af udviklingen for Spätburgunder. Siden begyndelsen af 1990’erne er arealet af marker med Spätburgunder vokset med mere end 3.000 hektar og derudover er kvaliteten bare langsomt blevet bedre og bedre.

Specielt i de seneste 20 år er der sket en mindre revolution, hvor fokus i produktionen er ændret med reduktion i høstudbytter, bedre uddannede og mere moderne producenter, et langt mere internationalt sigte samt nye kloner.

Af forskellige årsager, så er der specielt 3 områder, som springer i øjnene, når vi snakker om Frühburgunder  i Tyskland, nemlig Ahr, Franken og Rheinhessen, hvor vi også finder nogle af de bedste fortolkere af vine på druen.

Men selv i disse områder udgør Frühburgunder meget lidt af produktionen. Således udgør arealet med druen i Franken alene sølle 0,2% af det samlede areal og i Rheinhessen 0,3%. Ahr er klart det område, hvor druen fylder forholdsvis mest, for her udgør arealerne med Frühburgunder 6,4% af områdets samlede 545 hektar vinmarker.

Men det giver også god mening, at de nordligste områder jo har mere af den lille, skrøbelige druer … og som et lille kuriosum, så udgør andelen med Frühburgunder da også 1,3% i Sachsen, som hører til blandt de nordligste vinområder i vores broderland.

Frühburgunder … en diva

Vinbønderne, der dyrker Frühburgunder, kalder selv arbejdet med druen for et arbejde af kærlighed, for udbyttet er virkelig spinkelt … endda til trods for, at forskningsinstituttet i Geisenheim har forbedret druens resistens.

Så arbejdet med Frühburgunder kan nemt ende med hjertesorger, for selvom den tidlige modning gør angreb af gråskimmelsvamp mindre, så er druens små klaser specielt udsat for eddikefluer samt den plettede frugtflue, der på latinsk hedder Drosophila Suzukii.

Den tidlige modning gør også, at druen tiltrækker fugle, hvepse og endda vildsvin, så samlet overstiger udbyttet sjældent 35 hektoliter pr. hektar.

Sebastian Fürst fra Weingut Rudolf Fürst i Bürgstadt i Franken siger, at udbyttet på Frühburgunder er smerteligt lavt, men mandetimerne i markerne brutalt højt. Deres gennemsnitlige udbytte ligger omkring 20-22 hektoliter pr. hektar, mens der i gode år høstes med 25-28 hektoliter pr. hektar.

I 2014 havde Fürst et udbytte på Frühburgunder på 14-15 hektoliter pr. hektar og så begynder man måske at forstå, hvorfor andelen af Frühburgunder er så lavt og priserne derfor også omvendt store.

I Ahr siger man, at hvis Spätburgunder er en fornem gentleman, så er Frühburgunder en elegant dame, og Stodden – der er en af Tysklands bedste og mest roste fortolkere af Frühburgunder – siger endda, at det ikke blot er en elegant dame, men en diva, som er langt sværere at håndtere. Hun er både sart og stædig.

Frühburgunder … og Ahr

Netop Ahr er vel ret beset det bedste område for Frühburgunder, for dels satses der kraftigt på rødvin i området og så udgør Frühburgunder – som anført tidligere – 6,4% svarende til 35 hektar af det samlede produktionsareal på omkring 545 hektar.

Men derudover finder vi også nogle af de absolut bedste producenter af Frühburgunder i netop Ahr, fx Weingut Kreuzberg, Weingut Stodden og Weingut Kriechel efterfulgt af andre spændende producenter som Deutzerhof, Meyer-Näkel, Adeneuer, Maibachfarm og søde Julia Bertram.

Vi skulle denne aften smage vine fra næsten alle disse vinhuse … lige undtagen Adeneuer og Kreuzberg.

En af de første, der i større stil plantede Frühburgunder i Ahr, var dog netop Weingut Kreuzberg, som omkring 1983 begyndte at plante sorten på de vinmarker, hvor det normalt var svært at få druerne til at modne optimalt, selvom de lokale myndigheder egentligt anbefalede, at sådanne dårligere marker skulle plantes med med mere pålidelige sorter som Müller-Thurgau, Portugieser eller Dornfelder.

De var nok mere optaget af økonomisk levedygtighed end kvalitet, og de fleste avlere var ikke specielt uddannede og fulgte lykkeligt anbefalingerne fra de lokale myndigheder.

Men Kreuzberg tilplantede Frühburgunder på bl.a. marken Neunahrer Sonnenberg, og blev derefter faktisk kendt for sine fine vine på Frühburgunder fra denne mark. I dag mener Ludwig Kreuzberg, at marken grundet klimaforandringer er blevet for varm, hvorved druerne nu modner for tidligt.

Han har derfor i stedet plantet Frühburgunder på mere marginalt koldere steder tættere på skov og på højere beliggende marker, fx markerne Dernauer Hardtberg, Walporzheimer Pfaffenberg og Ahrweiler Silberberg. Det betyder også, at vinstokkene hos Kreuzberg er forholdsvis unge og derfor med masser af potentiale i de kommende år.

Lidt sjovt skulle vi denne aften smage et par vine fra netop Neunahrer Sonnenberg, nemlig fra Julia Bertram og Meyer-Näkel.

Det imposante Weingut Stodden i Rech er også meget bevidst om, at Frühburgunder skal plantes på de køligste marker. Stodden siger, at hvis man planter både Früh- og Spätburgunder på samme topmark, så vil Frühburgunder modne 6 uger før Spätburgunder.

Placeres Frühburgunder på mere marginale marker, så vil den modne 2 uger før Spätburgunder og det signalerer tydeligt, at druen kræver nogle kølige steder, således den får tid nok til at foretage modningen.

Alexander Stoddens far Gerhard Stodden plantede Frühburgunder i slutningen af 1990’erne og de erstattede Portugieser og blev sat netop på marginale vinmarker, idet han accepterede det hårde arbejde og tvivlsomme udbytte for at opnå den bedste kvalitet.

Stodden har bl.a. sine Frühburgunder på marken Recher Herrenberg, hvor vinstokkene kæmper uden eftermiddagssol og vinene herfra er vel noget af det bedste Frühburgunder, som der kan opstøves. Men det skulle vi jo selv teste denne aften.

Den største producent af Frühburgunder i Ahr er Weingut Kriechel, som samlet har 4,5 hektar med druesorten, fordelt på 11 forskellige parceller.

Michael Kriechel har udtalt, at Frühburgunder er vigtig for dem, da druen netop trives på de marker, hvor Spätburgunder vil ha’ det svært. Deres bedste marker er Walporzheimer Pfaffenberg og Marienthaler Rosenberg, hvor de plantede vinstokkene for omkring 25 år siden.

Produktionsmæssigt behandler alle 3 vinavlere i kælderen Frühburgunder på samme måde som Spätburgunder, dvs. lagringsmæssigt helt klassisk i burgundiske barriques. Den eneste forskel er, at Frühburgunder får lidt mindre tid på fad og normalt en større andel brugte fade. Men alligevel giver det efter alle tre producenters mening mere glatte og blødere vine end vinene på Spätburgunder.

Frühburgunder … i Franken og Rheinhessen

I Franken er forskellene mellem Früh- og Spätburgunder normalt ikke helt så tydelige, da begge sorter normalt traditionelt har været dyrket i kølige jorder med forvitret sandsten.

Men som i Ahr, så har producenter også i stigende omfang fokus på, at Frühburgunder aldrig skal plantet i de varmeste og mest solrige marker, men kræver stenet jord og kølige områder.

Weingut Rudolf Fürst, der holder til i Bürgstadt, er ubetinget Frankens bedste producent af Frühburgunder, men han har også sine kampe med Frühburgunder.

Sebastian Fürst siger, at området omkring Bürgstadt er ideelt, mens områder som fx Klingenberg, der er berømt for deres fremragende Spätburgunder, allerede er ved at være for varm. Selv nogle af Fürst’s marker på Centgrafenberg ligger på grænsen, hvorfor han planter Frühburgunder vinstokkene på den nederste og køligste del af markerne.

Som Weingut Rudolf Fürst siger, så er udbyttet lavt og mange producenter siger også, at ja … vi dyrker Frühburgunder, men laver ikke vin på druen hvert år. Nogle gange er udbyttet så lavt, at vi kan bære høsten fra en hel vinmark hjem i hatten. Samtidig kræver Frühburgunder også fuld opmærksomhed, for venter man for længe med høsten, så kollapser druen simpelthen.

Den korte cyklus for Frühburgunder kan man iagttage, hvis man besøger Franken i starten af november, hvor alle Frühburgunder vinstokke står helt nøgne uden blade, mens tilstødende rækker med fx Weissburgunder står frodigt uden et eneste tabt blad.

Denne aften i staden skulle vi alene smage en enkelt vin fra Franken, men det var heldigvis fra Weingut Rudolf Fürst, som hvad Frühburgunder angår er kongen i Franken. Jeg har dog også smagt meget andet godt Frühburgunder fra Franken, bl.a. fra Weingut Am Stein samt Weingut Trockene Schmitts blot for at nævne et par eksempler.

Kigger vi på Rheinhessen, så springer primært én vinproducent i øjnene, nemlig Weingut Wasem i Ingelheim. Vinhuset har en stor del af æren for, at Frühburgunder ikke uddøde samt at druen blev genklassificeret som en særskilt drue i en tid, hvor mange blot blandede Frühburgunder med i deres Spätburgunder / Pinot Noir vine.

Derudover er Weingut Wasem nok fortsat den største Frühburgunder producent i Rheinhessen med samlet 3,5 hektar marker udelukkende med den lille, sarte og delikate drue.

Egentlig eksisterede druen som en særskilt drue med navnet Früher Blauer Burgunder i 1949, hvor Wasem familien allerede dyrkede druen, men ved en revision af officielle druesorter i 1953, så faldt druen simpelthen ud af listen. Det var kun en indædt, stædig og sirlig indsats fra Julius Wasem, som sikrede druen igen kom på de officielle lister i 1971.

Wasem havde luret druens potentiale og således gennem årene dyrket, selekteret og ført nøje regnskaber med udviklingen af druen, således han i 1967 kunne søge om, at druen igen blev officielt anerkendt, hvilket så lykkedes i 1971.

Ved optagelsen på de officielle lister, så skrev man dog, at druen pga. det lave udbytte alene vil være interessant lokalt i Ingelheim. Og det skyldes altså også gamle Julius Wasem, at druen blev plantet i store dele i Ingelheim.

Ved registeringen i 1971 blev Wasem familien også officielle avlere af druen og har bl.a. leveret de første spæde vinstokke til Kreuzberg, da han begyndte at dyrke Frühburgunder. Ja, de har formentlig leveret vinstokke til at lang række af vinproducenter i Tyskland.

I dag lider Ingelheim under, at området grundet klimaforandringerne er ved at blive en smule for varmt for Frühburgunder, hvorfor vinhuset også kun har få af de gamle marker tilbage.

De planter derfor i dag Frühburgunder på højere og mere vindblæste marker, hvor modningen kan ske langsommere. Alligevel starter de normal allerede i slutningen af august med at høste druerne, hvor udbyttet ligger under 30 hektoliter pr. hektar.

Den nyeste generation af vinmagere i familien, Julius – opkaldt efter bedstefaderen – har på Geisenheim skrevet speciale om fortsat udvikling af nye Frühburgunder kloner og er stadig tilknyttet instituttet med henblik på dette arbejde.

Vi havde – helt respektfuldt og ganske passende – selvfølgelig Weingut Wasem med i det store felt, men derudover var Rheinhessen også repræsenteret via huse som Geil, Georg Gustav Huff – som jeg jo har skrevet om en del gange – samt Thörle.

Frühburgunder … feltet

Derudover bestod feltet på denne torsdag aften i marts af 3 x Frühburgunder fra Pfalz, en enkelt fra Rheingau samt en outsider fra det lille, nordlige vinområde Saale-Unstrut i det gamle Østtyskland. Dermed et pænt og repræsentativt udsnit fra forskellige hjørner af Tyskland.

Men derudover havde Caspar Tribler og Jakob Husted Høxbro også samlet aka indkøbt 3 flasker fra vores egen lille andedam, nemlig fra henholdsvis Klitgaard, Hjelm og Njord.

Fra sidstnævnte deres totalt hypede og altid udsolgte Pinot Noir Précoce, som jeg forinden har glædet mig sindssygt meget til at smage. Og come on … 3 danske vine på Frühburgunder … det er sgu da klasse. Hvordan vil den sarte Frühburgunder diva klare sig i Danmark mod en flok giganter fra det germanske aka en massiv tysk overmagt?

Som I måske kan fornemme i dette blogindlæg, så fylder Frühburgunder ikke alverden i produktionen i Tyskland, men bliver af de bedste producenter taget meget alvorlig. Den er sart, udbyttet beskedent og priserne på vinene derfor omvendt tilsvarende dyre.

Derfor støder man heller ikke hver dag på sådan en smagning med et felt på 22 Frühburgunder vine, så cadeau til Caspar og Jakob for benarbejdet med at stable smagningen på benene. Thanks guys.

Lad os lige tage et kig på det samlede felt, som blev serveret blindt og i små sæt, hvilket egentlig gav rigtig god mening. The heat is on … som Glen Frey sang til filmen Beverly Hills Cop i 1984.

Heat 1

Vi startede blidt med lidt Rheinhessen og fra et par producenter, som begge er kendt for god kvalitet til fornuftige penge. Den unge Johannes Geil-Bierschenk mod de to unge Huff’er Daniel og Stefan.

Det er begge yderst drikbare vine, som nok er meget typiske for Rheinhessen. Det endte med en smal sejr til Huff’erne fra Schwabsburg. Deres Frühburgunder havde lidt mere krop og bundtræk. Rundt om bordet lød dommen pointmæssigt på 86 og 88.

Heat 2

Derefter stod den på dansk battle, Klitgaard mod Hjelm, hvor der til gengæld var stor forskel. Vinen fra Klitgaard var slap med likør, surkål og kogte bær, så den kan måske ha’ haft en fejl?

Hjelm – der ganske passende kalder deres Frühburgunder for Tidlig Blå Burgunder – var til gengæld et virkeligt dejligt bekendtskab og aftenens første tegn på, at Frühburgunder og Danmark måske kan være et meget god match.

Jeg gættede – spot on – at begge kombattanter var danske. Det strenge panel gav vinene 74-76 og 84-86.

Heat 3

Næste sæt var også eksotisk på den kølige måde … Saale-Unstrut Frühburgunder lavet af et ægtepar bosat i Berlin mod den danske og superhypede Pinot Noir Précoce fra Njord.

Hård urtet saltlakrids mod aromatisk dansk, frisk blomstereng … kæmpe forskelle og alligevel begge vine, som kvalitetsmæssigt i alles øjne egentlig lå ret ens. Jeg er klart til den danske ætling … og nu officiel Njord elsker. Pointmæssigt dømte deltagerne vinene til henholdsvis 86-88 samt 87.

Heat 4

Endnu engang Rheinhessen i duel, hvor kostald mødte savværk … i hvert fald var det nogle af aromaerne, som blev nævnt ved smagningen.

Wasem havde virkelig lækker duft, mere klassisk Spätburgunder stil, mens smagen trak i lidt mørkere retning. Thörle var mere stikkende og prikkende og delte vandene en smule, da pointene lød på 86-88 for Wasem og 82-84 for Thörle.

Heat 5

De næste vine gættede jeg også spot on, da Pfalz vinene er noget kraftigere, hvilket også gjaldt disse på Frühburgunder. Den billige Kesselring duftede godt, men manglede meget smagsmæssigt, hvorimod Kuhn faktisk var rigtigt godt.

Der var godt med vanilje presset ud i frugten og smagsmæssigt saft, kraft og fin elegance. Stor forskel, hvilket et pointene også afslørede med niveauer på 84-86 samt 88-90.

Heat 6

Næste heat skulle vise sig at blive en kamp mellem to giganter … Kriechel i Ahr og Fürst i Franken.

Det er Ahrs koncentrerede knytnæve – med netop den vin, som Kriechel fik en 3. plads med i 2015 ved kåringen af Ahrs bedste Frühburgunder – i kamp mod en nyere, urtet, men overraskende let Franken syre.

Her var der stor enighed om kvaliteten hos Kriechel med 89-92 point, mens variationen var større hos Fürst med 86-92 point.

Heat 7

Så gik der I heat 7 endelig ren Ahrrrrrrr i smagningen med smukke Julia Bertram pakket ind mellem 2 x Meyer-Näkel. Need I say more? Klar sejr til Bertram, selvom jeg fortsat synes, at hendes vine på Spätburgunder er bedre end hendes Frühburgunder.

Desværre var den ældre 2001 Bad Neuenahrer Sonnenberg fra Meyer-Näkel helt væk, oxyderet og over the hill, men det kunne ellers være spændende at sammenligne den vin med Julias fra samme mark. Pointhøsten lå på 86-87 og 88-90 til Julia, mens vi ikke gav point til den sidste vin.

Heat 8

I det øvre Ahr lag fortsatte heat 8, hvor kampen reelt stod mellem Stodden og Maibachfarm, da vinen Alpha & Omega fra Deutzerhof viste nogle mærkelige overmodne noter og virkede halvdød.

Ved første sip af Stodden virkede den måske lidt uforløst og tilbageholdende, men jeg synes den duftede ret fabelagtig og vandt ved tid i glasset.

Meninger om den var dog lidt delte, hvorimod alle var enige om, at den blev slået af Maibachfarm, som var aftenens bedste vin med animalsk aroma, tavlekridt og smagsmæssigt cremet, smeltende og smagte bare tæskegodt.

Pointene blev delt ud med 87-92, 83 samt 88-92. Jeg var nok lidt mere rundhåndet med pointene end resten af bordet denne aften.

Heat 9

Vi sluttede også med Ahr iblandet en enkelt farisæer fra Rheingau, nemlig den 15,5% højoktan kraftige Koloss Pinot Noir Précoce fra Weingut Solveigs, som også var lidt en særlig iført bildæk, mørk og nærmest kandiseret frugtvingummi og andet godt fra garagen.

Heat 9 bød også på endnu et forsøg med en anden flaske 2013 Alpha & Omega Frühburgunder, men den endte desværre smagningsmæssigt samme sted som første flaske … måske en tak bedre, men ikk’ helt godt.

Finalen var en 18% Hansemann Frühburgunder Rosé Likörwein fra Deutzerhof … blot for at prøve noget helt andet på Frühburgunder. Så havde vi vist også gjort det godt.

På grund af prop røg en Ingelheimer Frühburgunder fra Weingut Wasem samt en 2014 Frühburgunder fra Weingut Wageck ikke på bordet, så vi måtte – beskedne som vi nu var – nøjes med at smage os igennem 20 vine på Frühburgunder og altså Alpha & Omega Frühburgunder fra Deutzerhof 2 gange.

Som vanligt skal jeg nok linke til mine beskrivelser af de enkelte vinhuse og selvfølgelig komme med mine uddybende bedømmelser af de enkelte vine. Så der er med andre ord fortsat grund til at følge jeres flittige vinblogger tæt i den kommende tid.

Frühburgunder … konklusionen

Men derfor kan jeg jo sagtens allerede nu komme med et par hovedkonklusioner fra smagningen. Som flere sagde under smagningen og senere kommenterede på Facebook, så var vinene all over the place.

Og det er et ganske rammende billede, for der var meget store forskelle på vinene. Man kan selvfølgelig forstå, hvis de danske udgaver var anderledes, men det var nærmest hele vejen rundt.

Derudover sidder jeg også tilbage med en lille kedelig hængemule af skuffelse, for jeg havde nok regnet med mere. At den lille sårbare og krævende Frühburgunder diva virkelig ville vise, at hun var den lækre, smækre lillesøster, som bare kan nogle tricks, som storesøster ikke tør. Mere udfordrende klædt, lårkort nederdel, lange ben, stram leopardtop samt lyserød kyssemund … og ikke blot en forvirret teenager.

Og dommen lyder derfor, at … jo Frühburgunder er spændende, men Spätburgunder er bare bedre. Og så simpelt kan det vist siges. Så jeres flittige vinblogger aka Spätburgunder tjekker ud for nu … og skal nok holde Spätburgunder sporet varmt i den kommende tid.

Så kan man jo samtidig glæde sig over, at der ikke kun er 262 hektar vinmarker med favoritdruen i Tyskland, men hele 11.756 hektar … og det er jo i grunden ikke helt ringe.

2011 Château de Cayx, Cuvée Octante, Cahors, Frankrig

2011 Château de Cayx, Cuvée Octante, Cahors, FrankrigSå sluttede et kapitel i dansk/fransk vinhistorie. RIP Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat a.k.a. Prinsgemalen a.k.a. Kong Henrik. I respekt for den gamle gourmet  og gourmand smager vi hans 2011 Cuvée Octante, som blev udgivet i forbindelse med Prinsgemalens 80 års fødselsdag i 2014.

Den er – som Henri – en stor størrelse, magnum og som noget helt særligt har Hendes Majestæt Dronning Margrethe II illustreret etiketten, et maleri af Château de Cayx’’ marker, som man kan beundre dem fra slottets terrasse.

Dronning og Henri købte Château de Cayx i 1974, hvorefter det undergik omfattende renoveringer. Prinsgemalen, der stammer fra området og var en stor kunstelsker, havde over en årrække genskabt en tro og autentisk arkitektonisk arv.

I dag fremstår slottet derfor som en smuk residens fra det 18. århundrede med fire runde tårne, der kan føres tilbage til det 15. århundrede, og et hjørnetårn, der dominerer bygningsværket. Foran den sydlige facade vender en stor terrasse ud mod vinmarkerne.

Efter initiativ fra Prins Henrik har Château de Cayx med tiden genvundet sine imponerende 21 hektar store vinmarker, der ideelt vender mod syd og ned mod en bugtning på Lot-floden. Terroirets øvre del ligger på overvejende kalkstensterrasser og den lavere del på kalkstensterrasser med grus og nedstyrtet masse fra kalkstensplateauet.

80% af markerne er beplantet med Malbec, og bortset fra 4 ha Chardonnay, er den resterende del tilplantet med Tannat og Merlot – og alle markerne dyrkes så miljøvenligt og skånsomt som muligt. Da vinmarkerne gradvis er genplantet siden 1975, så har Château de Cayx’s vinstokke en gennemsnitsalder på omkring 25 år.

Château de Cayx har gennem mange år været kendt for sine stabile, klassiske, men også relativt almindelige Cahors-vine. Slottet har dog taget et kvantespring op ad kvalitetsranglisten siden 2007, hvor man ansatte den unge ønolog og vinmager Alexandre Gélis.

Alexandre Gélis så med det samme det store uudnyttede potentiale i Château de Cayx, og han har lige siden sin tiltrædelse arbejdet målrettet i samarbejde med Prinsgemalen mod en strammere styring og forbedring af slottets forskellige vine.

Cuvée Octante er en specialvin, som kun er lavet ifb. med Prinsgemalens 80 års fødselsdag og den er alene lavet på 1,5 liter magnum flasker. Det er selvfølgelig 100% Malbec eller Côt Noir, som den også kaldes i Cahors. Vinen er lagret på franske egefade i 12–18 måneder.

Duftmæssigt er det en fyldig og kraftig vin … dufter sgu ganske godt med saft, kraft og koncentreret som en magiterning. Duften er tæt med blommer, søde og mørke kirsebær, lakrids, chokolade, kanel, karamel, grafit, eg samt lidt grønne urter.

Og der smager saftsusende godt. Det er fyldigt, men uden at blive for opulent. Vinen er blød, cremet og frugtrig som en Rhône vin og har både vanilje, kanel og kaffe. Der er urter, mint samt en garvesyre, som også kan mærkes. Meget elegant Henri … vi kipper med flaget en sidste gang. Respekt.

Købt i Vinspecialisten, hvor sådan en fætter på 1,5 liter kostede 350 kr. Den kan formentlig ikke fås nogle steder længere.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Weingut Burggarten, Spätburgunder Classic, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Burggarten, Spätburgunder Classic, Ahr, TysklandNøj … denne Spätburgunder Classic fra Weingut Burggarten smager godt. Himmelråbende godt. Så er det sagt. Og så er det endda en billig Gutswein.

Weingut Burggarten ligger i bydelen Heppingen af Bad Neuenahr-Ahrweiler i Ahr. Huset hører slet ikke – by far – til blandt de mest kendte vinhuse og søger man Weingut Burggarten på Google Map dukker de slet ikke op. WTF? Men det skal nok ændre sig, for kvaliteten af vinene fra Weingut Burggarten er skræmmende højt, hvilket omverdenen også er begyndt at fået øje på. Således har huset nu flere gange vundet den deutschen Rotweinpreis.

Weingut Burggarten eller Weingut und Weinquartier Burggarten drives af familien Schäfer og er grundlagt for knap 100 år siden, nemlig i 1920 af Peter-Josef Schäfer.

I dag er det dog 4. generation i form af Paul-Josef Schäfer, der driver vingården sammen med hustruen Gitta samt næste generation, sønnerne Paul-Michael, Heiko og Andreas.

Paul-Josef Schäfer har i høj grad sat sit præg på vinhuset, siden han overtog driften i starten af 1980’erne. Han startede med i 1985 at købe den store nuværende ejendom på adresse Landskroner Straße 61, der tidligere havde huset det lokale kooperativ Winzergenossenschaft Heppingen.

Selv var Weingut Burggarten dengang medlem af kooperativet Winzergenossenschaft Walporzheim, men hurtigt besluttede Schäfer at bryde med kooperativet og var endelig ude af det i 1990, hvorefter der kunne satses 100% på egenproduktionen, hvilket blev understøttet via opkøb af yderligere marker.

På det tidspunkt var vinproduktionen i Ahr i krise. Kooperativerne havde magten, men havde svært ved at sælge deres varer, og derfor styrtdykkede priserne på vinbøndernes druer. Der var kun én vej, hvis man ville leve af vinproduktion, nemlig at blive selvstændig og satse på kvalitet.

I dag har Weingut Burggarten 15 hektar vinmarker og de bedste marker er Neuenahrer Sonnenberg og Schieferlay, Ahrweiler Ursulinengarten, Walporzheimer Kräuterberg samt Heimersheimer Burggarten. Årsproduktionen ligger på omkring 120.000 flasker og 80% af vinen bliver købt direkte på vingården.

På markerne er Spätburgunder den primære drue, som samlet udgør omkring 70%. Derudover dyrker Schäfer også sorter som Cabernet Sauvignon, Domina, Dornfelder, Frühburgunder, Merlot, Portugieser, Regent og Zweigelt samt en smule Riesling og Grauburgunder.

Derudover ejer de faktisk også en lille 1,3 hektar stor mark i Mosel, hvor de selvfølgelig dyrker lidt Riesling. Det er en parcel på marken Goldtröpfchen ved Piesport.

I dag er det Paul-Josefs tre sønner der varetager alle opgaver på vingården. Heiko og Andreas er mest i marken og den tredje Paul-Michael Schäfer er gået hen og blevet en rigtig dygtig vinmager, dog fortsat med hjælp fra faderen.

Og det er ikk’ gået helt skidt, for i 2005 kunne familien investere 1 million euro i en stor indretning af et lille hotel på den store ejendom på Landskroner Straße … Weinquartier Burggarten, som mor Gitta står for driften af.

Hun udlejer 17 værelser med forskellige temaer … værelser med navne som Burgunder Domizil, Domina Kammer, Dornfelder Klause, Grauburgunder Gemach, Portugieser Stube, Weißburgunder Gelass og mange flere. Derudover passer hun også vinhusets store smagelokale – der Probierstube – med plads til 40 personer.

Weingut Burggarten har efterhånden fået et godt navn med deres vine og bl.a. vundet den Deutschen Rotweinpreis af tidsskriftet Vinum flere gange. Specielt husets Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder får ofte mange lovprisninger.

Vinhuset er ikke medlem ad VDP, men denne Spätburgunder Classic er dog en Gutswein, og dermed i den billigere end af sortimentet hos Schäfer. Druerne til vinen kommer selvfølgelig fra forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Lad os i stedet bare smage på vinen.

Næsen er dyb og prustende lækker, animalsk kostald samt kølig, mørk kælder. Det er Spätburgunder på steroider, og selvom frugten måske nok er både jordbær, hindbær og en slat kirsebær, så er vinen dyb i frugtnoten og har samtidig lidt Kongen af Danmark bolsjer, blæk, urter og ristede fade. Uhmmm.

I munden lidt af samme lækre stil … dyb og intens i frugten med en koncentreret kraft, tørhed og nærhed. Virkelig frugtrig, saftig med blød frugtsødme, mandler, balanceret syre og det smager sgu bare godt … og så fra en simpel Gutswein. Jeg skal da vist ha’ smagt nogle af huset andre vine. Uha, det er godt og til prisen glimragende … 5½ fede tommelfingre med pil op.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., men du får 28% rabat ved køb af 3 flasker, hvorved prisen så bliver 128,88 kr. Billigt … andet kan jeg ikk’ sige.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger