2008 Azienda Collefrisio, Uno Montepulciano d’Abruzzo, Abruzzo, Italien

2008 Azienda Collefrisio, Uno Montepulciano d’Abruzzo, Abruzzo, ItalienI skal da ikke lige snydes for de to vine, som jeg smagte i tirsdag, generøs skænket af Jens, en ung, dygtig erhvervstrainée, som en måneds tid besøgte min arbejdsplads. Han donorede flot to flasker rødvin som tak for opholdet, og vi sender da straks en tak tilbage … og jo, vi fik da hurtigt smagt på flaskerne.

Den første vin i tirsdags kom fra et hus, som jeg tidligere har smagt vine fra, nemlig Azienda Collefrisio, som ligger i vinområdet Abruzzo. Jeg har også tidligere skrevet om huset, nemlig da jeg smagte husets Zero Montepulciano d’Abruzzo DOC og deres Collefrisio Montepulciano d’Abruzzo DOC.

Som jeg nævnte i det tidligere blogindlæg, så ejer Azienda Collefrisio i alt 3 vingårde, Valle del Moro, Morrecine samt Giuliano Teatino. Uno er storesøster til Zero, mens Collefrisio Montepulciano’en er den øverste vin på gården, og alle selvfølgelig lavet på 100% Montepulciano. Høstudbyttet til Uno ligger på omkring 50 hl/hektar, mens der laves 65 hl/hektar ved Zero vinen. Ved topvinen er udbyttet nede på 40 hl/hektar.

Lad os da smage på vinen. Duftmæssigt lidt røde frugter, en meget ren duft af frugt og så en omgang fugtige sten … eller noget i den retning. Smagsmæssigt meget varm vin, masser af krydderier, peber, ren frugt og tonsvis af tannin, som klæder vinen fint. Ikke så skarp, som jeg husker lillesøsteren Zero, men klart et bedre glas vin. Smager rigtig fint.

Fås hos Skovgaard Vine, 149 kr. ved køb af 1 stk. og 75 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2008 Azienda Vitivinicola Roncolato, Amarone Della Valpolicella, Veneto, Italien

2008 Azienda Vitivinicola Roncolato, Amarone Della Valpolicella, Veneto, ItalienFredag sluttede med denne Amarone fra Azienda Vitivinicola Roncolato, en vin Jesper havde medbragt. Vi er hos en lille producent ikke langt fra den gamle middelalderby Soave, kun et par kilometer fra Verona. Midt mellem de bløde bakker i en solrig dal ligger Azienda Vitivinicola Roncolato, som drives af Antonio Roncolato og resten af hans familie.

Det er da også konen Anna, som er vært i gårdens smagelokale, hvor der er plads til besøg på op til 60 mennesker, som kan nyde de forskellige vine foran en kæmpe pejs. Der er endvidere … som på mange andre vingårde i Italien … også mulighed for at overnatninger eller en miniferie på gården.

Der laves en række forskellige vine på Azienda Vitivinicola Roncolato, bl.a. 4 hvide vine, 2 spumante, lidt grappa samt 5 røde vine, heraf én Amarone, nemlig denne Amarone Della Valpolicella, lavet på helt traditionel vis med de 3 tradiotionelle druer i Valpolicella distriktet: Corvina, Molinara og Rondinella.

Druerne er sent høstet og efter en omhyggelig selektion bliver druerne lagt til tørring på et loft med god ventilation. Herved opnår de en højere koncentration af sukker, der er en del af fundamentet for fremstillingen af disse meget aromatisk og koncentrerede rødvine med tørhed og højt alkoholindhold. Man presser først druerne i februar, og begynder vinifikationen derefter.

De tørrede druer har mistet op til 40% af væsken, og sammen med fadlagring får man så en kraftig, let krydret vin med en anelse sødme
og noter af kirsebær, chokolade og moden frugt.

Lad os se, om det passer med mine smagsnoter. Duftmæssigt har jeg nødder, rosioner og mynte, og generelt stor sødme fornemmes klart. Smagsmæssigt igen en stor sødme med overmodne blommer, kaffe, cola, svedsker, mørk chokolade, lidt krydderier, men også en klar omgang alkohol i eftersmagen. Den lidt stærke eftersmag kan måske løses ved at gemme vinen er par år yderligere, men trækker i min vurdering en anelse ned i det samlede vurdering af denne kraftige vin.

Fås hos Glud Vin til 279 kr. Tidligere importør Vinita havde vinen til 175 kr., så prisen har fået et nøk opad. I Tyskland ligger vinen til 25€.

Vinanmeldelse 4,5/7

2010 Podere Poggio Scalette, Chianti Classico, Toscana, Italien

2010 Podere Poggio Scalette, Chianti Classico, Toscana, ItalienOgså lige en vin, som blev nydt i fredags. Vi er hos Vittorio Fiore, hvis vine jeg tidligere har smagt, nemlig nogle af vinene fra hans vingård Castelluccio i Emilia-Romagna. Her er det imidlertid en Chianti Classico fra vingården Podere Poggio Scalette, den vingård som Vittorio købte i 1992 sammen med hans hustru Adriana Assjè di Marcorà.

Podere Poggio Scalette ligger ved byen Ruffoli knap 2 km. sydøst for Greve, lige ovenfor en anden stor Toscana producent Querciabella. Inden købet af vingården havde Vittorio Fiore haft et langt liv som konsulterende ønolog for andre huse, men drømmen om at bestemme over hvert eneste trin i dyrkningen af store vine var dog så stærk, at han i 1992 købte Poggio Scalette.

Området ved vingården er berømt for sin evne til at give fremragende druer i svære årgange. I regnfulde år er dræningsegenskaberne fremragende, mens vinstokkenes rødder, som grundet jordbundens ufrugtbare karakter tvinges langt ned i undergrunden i deres søgen efter næring, i varme år sikrer tilstrækkelig vandtilførsel. Samtidig blæser vinden op ad de skrånende marker og sikrer, at der aldrig er problemer med råd eller svampesygdomme. Dette gør, at man i hver eneste årgang kan vente meget længe på den optimale fysiologiske modenhed af druerne, hvilket forklarer vinenes konstant høje kvalitet.

Topvinen på Podere Poggio Scalette er vinen “Il Carbonaione”, som har siden etableret sig som en af de allervigtigste rene Sangiovese-vine i Toscana. Vinen er en rendyrket Sangiovese på den berømte klon Sangiovese di Lamole, der er kendt for sine lave udbytter. Den stammer hovedsageligt fra nogle af Toskanas ældste stokke, 85 år gamle, plantet lige efter første verdenskrig.

Undergrunden er fyldt med trækul og årsagen til, at marken historisk er kendt som “Il Carbonaione”. De golde forhold i vinmarkerne sikrer samtidig et naturligt lavt udbytte, som vinificeres klassisk i den lille kælder: Åbne gæringstanke, daglig neddypning og brydning af hatten, ingen temperaturkontrol, malolaktisk gæring i ståltank og efterfølgende lagring i en blanding af nye og gamle fade i 18 måneder.

Resultatet er en naturligt koncentreret, frugtdrevet, særdeles mineralsk, balanceret og elegant, silkeblød Sangiovese, der også i svære, selv regnplagede og ekstremt varme årgange er blandt de allerbedste vine. I topårgange kandiderer de stærkt til titlen som Toskanas bedste, rene Sangiovese. Den stabilitet Il Carbonaione har vist siden, den blev skabt, er ganske enkelt uden lige i området.

I dag overlades den den daglige ledelse til Vittorios søn, Jurij, som er uddannet ønolog i Beaune, Bourgogne, og som deler sin faders vision om at lave umådelig elegante vine.

Denne Chianti Classico er en ny vin fra Poggio Scalette. Vinen er ved høsten tiltænkt “Il Carbonaione” etiketten. Efter gæringen og macerationen identificerede Jurij og Vittorio Fiore dog denne del af produktionen som den mest frugtdrevne og bestemte sig for at lade den lagre i cementtanke for at bevare denne karakter. Vinen har fået 92 point af Wine Spectator og 92 point af Parker.

I glasset meget mørk … langt mere end normalt for en Chianti. Duftmæssigt vilde skovbær samt en lidt støvet duft, solbær, blæk og bacon. Meget intenst. Smagsmæssigt mørle bær, ristede toner, blyant/grafit og en fin syre. Dejlig vin.

Købt hos Atomwine til 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Domaine Gachot-Monot, Côtes de Nuits-Villages, Bourgogne, Frankrig

2007 Domaine Gachot-Monot, Côtes de Nuits-Villages, Bourgogne, FrankrigNæste vin fra i fredags var denne Côtes de Nuits-Villages fra det lille Domaine Gachot-Monot, som ligger ved byen Corgoloin, knap 2 km. syd for Nuits-Saint-Georges. Domaine Gachot-Monot er et 5. generations familiedomaine fra 1890 og i dag ledet af Damien og Liselotte Gachot.

Liselotte er pæredansk og har familie her i Randers, så vi har tidligere smagt vinene fra Domaine Gachot-Monot og kunnet købe disse til fordelagtige priser. I Randers Vinlaugh har vi tidligere haft besøg af både Liselotte og Damien, hvor de har præsenteret nogle af de dejlige flasker, som de laver på deres lille gård i Corgoloin.

Vinmarkerne er beliggende i tre kommuner, Corgoloin, Comblanchien og Nuits-Saint-Georges i det sydlige af Côte de Nuits-området i Bourgogne. Produktionen er igennem årene vokset fra godt 6,5 hektar til omkring 13,5 hektar, fordelt på ti forskellige appellationer. Pinot Noir druen udgør ca. 90% af produktionen, hvor de resterende 10% er fordelt på druesorterne Chardonnay, Aligoté og Gamay.

Arbejdet i vinmarken udføres efter de traditionelle metoder tilsat lidt ny teknologi, deriblandt begrænsning af høstudbyttet samt unødvendig sprøjtning af markerne.

Damien Gachot blev både i 2003 og i 2006 kåret til årets unge vintalent for Côte de Nuits området.

Vinen her er som sagt deres Côtes de Nuits-Villages. Af de røde vine laves der 2 Côtes de Nuits-Villages, 3 Nuits-Saint-Georges og 2 “almindelige” bourgogner. Derudover 3 hvide samt en crément. Vinen her er den “laveste” af de to Côtes de Nuits-Villages og jeg har haft den liggende i vinkøleskabet igennem nogle år.

Duftmæssigt klar Pinot næse, der er lidt kostald … voksede langtsom i takt med at temperaturen steg lidt i glasset, der er lidt yoghurt/mælkesyre, hindbær, granatæbler og vanilje. En en kæmpe næse, men en delikat og flot næse. Smagsmæssigt en fin struktureret vin med jordbær, flot frugt i det hele taget, stram og tør tannin, måske en anelse for skrap, men vinen hænger faktisk rigtigt godt sammen, og du får virkelig en god bourgogne til en meget fornuftig pris.

Købt via Liselottes familie til 82 kr., og det er rent tyveri. Tror dog også prisen i dag er en anelse højere.

Vinanmeldelse 5/7    

2011 Château Mourgues du Gres, Les Capitelles Rosé, Costières de Nîmes, Frankrig

2011 Château Mourgues du Gres, Les Capitelles Rosé, Costières de Nîmes, FrankrigFredag aften bød også på et besøg fra et par gode venner … og så skulle der da lidt mere vin på bordet. Vi startede med denne rosé vin fra Chateau Mourgues du Gres, som ligger ved byen Beaucaire, ca. 20 km. sydvest for Avignon i området Costieres des Nimes, dvs. den vestlige del af Rhonedalen.

Chateau Mourgues du Gres ejes og drives af Anne og François Collard, et ungt og ambitiøst ægtepar, der har markeret sig ved en konstant høj kvalitet via intenst mark- og kælderarbejde og derved ændret ejendommen fra at være underleverandør til de store, til selv at lave og sælge vinene.

Ejendommen tilhørte tidligere Ursulines-klosteret, men så er vi også helt tilbage før den franske revolution. Navnet Mourgues du Gres har også rod i historien og ejendommens beliggenhed. I Provence betyder Mourgues nemlig nonner og Grès betyder småsten … efter de mange små rullesten på vinmarkerne. Og i gården til slottes findes der også et solur med mottoet “Sibe Sole Nihil” (intet uden sol) og det kan symbolisere, at her modner solen druerne til optimal modenhed … hvilket giver afbalancerede vine. Soluret er samtidig blevet logoet for Chateau Morgues du Gres og går igen på alle etiketterne.

François Collard er uddannet landbrugsingeniør og ønolog, og er udlært i vinbranchen på Château-Laffite i Médoc. I 1990 besluttede han at vende tilbage til familiens ejendom, Chateau Mourgues du Gres, med det mål at fremme de lokale druesorter og i stedet for at sælge druerne til de store ejendomme, at producere egen vin.

Hans første årgang blev 1993, hvilket alene var rødvin. Siden er produktionen udvidet med både hvidvin og rosé. I 1995 droppede hustruen Anne Collard sit job indenfor byplanlægning og sluttede sig til François’ vinprojekt. Og det er gået ret godt siden denne spæde opstart, bl.a. har den gode Parker udtalt følgende om Mourgues de Gres; “Et af de mest imponerende godser i Costières de Nîmes, en skattekiste af prisbillige vine”.

Denne rosévin har navnet Les Capitelles des Mourgues, navngivet efter en lille stenhytte, som står midt på vinmarken. Stenhytten har været anvendt til at gemme landbrugsredskaber og som ly for markarbejderne i dårligt vejr. Alle gårdens vine med navnet “Les Capitelles” betyder også, at de er fremstillet på en anderledes måde end gårdens øvrige vine, nemlig med både gæring og lagring i egetræsfade i flere måneder.

Vinen er hovedsageligt laves på Mourvèdre med et strejf af Syrah og Grenache føjet til den endelige blanding. Duftmæssigt er der en lille eksplosion af blomster, jordbær, vanilje og en anelse hyld. Smagsmæssigt en voldsom fin balance mellem sødme og syre. Vinen er meget, meget behagelig, bliver ikke helt for sød, og er en rigtig “crowd-pleaser”, som alle vil kunne li’. Fin vin til velkomst eller på terrassen en varm sommerdag. En lidt kraftigere rosé end normalt, men det gør bestemt ikke noget.

Købt hos Bichel Vin til 99,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2006 Cerbaiona, Cerbaiona Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2006 Cerbaiona, Cerbaiona Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienBarolo og Brunello er nok de største og bedste vine i Italien. Det er de fleste nok enige i. Èn af de allerbedste til at fremstille Brunello er Cerbaiona, og vinene herfra er verdenskendte. Denne dejlige og kolde fredag i vinterferien bød på et skønt besøg af min onkel fra det sydlige. Nu kan det jo lyde som om, at jeg har en eksentrisk onkel fra Toscana, men han er såmænd hverken eksentrisk eller fra Toscana, men derimod bare rar og fra Åbenrå, eller Aabenraa som de selv staver byen.

Det forhindrer dog ikke, at man til et sådant besøg kan lave lidt pizza (både med skinke til børnene og en bianco m/kartofler, rosmarin & mozzarella til de voksne), et italiensk pølsebord og nyde en flaske god druesaft fra Cerbaiona. Det blev dog ikke deres Brunello, som jo koster spidsen af en jetjager, men derimod deres Rosso Toscana IGT, men den vender jeg selvfølgelig snart tilbage til.

Cerbaiona ligger godt gemt væk i nærheden af Montalcino i det smukke Tocana. Cerbaiona ligger knap 1 km. sydøst for Montalcino for enden af grusvejen, som fører forbi La Fornace og senere La Cerbaiola, hvor Giulio Salvioni har sine marker. Vingården ejes og drives af Diego Molinari, som sammen med hans hustru Nora købte gården i 1977. Gården er på 3 hektar vinmarker og 12 hektar med skov og oliventræer.

Diego var tidligere pilot i Alitalia, og lokalt kaldes han fortsat i dag ”Commander”. Den flyvske vinbondes første flasker blev produceret i 1980, sammenlagt 70 flasker. Siden dengang har Diego Molinari fremstillet fantastiske Brunello di Montalcino-vine, som i dag blandt kendere regnes for noget af det ypperste. Da der som nævnt alene er 3 hektar marker, hvoraf kun halvdelen går til produktionen af Brunello, så er produktionen selvsagt meget lille og vinene er derfor sjældne og ofte et samlerobjekt blandt kendere.

Produktionen er ultra traditionel med brug af gammel træpresse, gæring på gamle cementtanke og lagring på store slavonske egetræsfade. Konsulent er den legendariske Gambelli, som i al beskedenhed også er manden bag Gianfranco Solderas vine, og Sangiovese kultvinen Pergole Torte fra Montevertine i Chianti Classico.

Kronen på Diegos livsværk blev sat i 2007, da hans Brunello di Montalcino DOCG 2001 blev kåret som årets bedste rødvin i Italien af Gambero Rosso.

Der laves 3 forskellige vine på Cerbaiona;

  • Brunello di Montalcino, hvor der kun laves 650 kasser årligt. Er selvfølgelig vingårdens flagskib, og én af de mest markante og beundrede vine i Toscana.
  • Rosso di Montalcino, som er gårdens “anden” vin, en minu Brunello.
  • Cerbaiona Rosso Toscana IGT, hvor Diego Montalcino blander den lokale Sangiovese drue med Cabernet Sauvignon og Merlot. Nogle vinfirmaet påstår dog, at vinen er på ren Sangiovese, mens andre igen siger, at Sangioveseb er blandet med Merlot, Syrah og Malvasia Nera. Hvad der er helt korrekt ved jeg ikke, men jeg gætter på, at der i hvert fald er et Sangiovese blend … hvorfor skulle vinen ellers være en IGT? På etiketten står der alene Sangiovese. Imidlertid gør den ultra traditionel vinfremstilling, at vinen har flere ligheder med en stor Brunello end mange andre supertoscanere.

I øvrigt også en klassisk italiensk etikette på denne vin, hvilket løfter mine forventninger til denne vin endnu højere. Men lad os da endelig få proppet vinen op.

Og lad mig sige det med det samme … ingen skuffelser her. Vinen er fabelagtig. Duftmæssigt klar Sangiovese næse, der er kirsebær, hindbær og en smule blæk og salmiaklakrids. Meget intens … men fortsat forfinet i duften. Smagsmæssigt en blød og skøn vin. Igen lidt salmiak i smagen, men ellers lyse røde bær, fabelagtig balance og ren fløjl for ganen, pænt styret af bløde … men tilstedeværende … tanniner. Ihhhh, hvor smager det altså bare godt. Gad godt prøve hans Brunello.

Købt hos Randers Vinhus … pris 220 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2005 Bernard Magrez, Herència Del Padri, Priorat, Spanien

2005 Bernard Magrez, Herència Del Padri, Priorat, SpanienLørdag bød på en enkelt vin, nemlig denne Herència Del Padri fra Priorat området i Spanien. Vi er helt præcis i den catalanske by Porrera, som ligger knap 200 km. sydvest for Barcelona.

Vingården er grundlagt af Sant Brut Carthaginian munke i det 12. århundrede og har de tilhørende vinmarker på stejle skråninger i en højde af 700 meter. Herència Del Padri betyder noget i retning af “Arven efter bedstefar”.

Vingården ejes selvfølgelig … fristes man næsten til at sige … af Bernard Magrez, som blev rig på at sælge spiritus og har i dag solgt firmaet William Pitters og brugt pengene på ikke mindre end ca. 35 vinslotte i hele verden.

Ham har jeg vist skrevet om tidligere, bl.a. da jeg smagte hans 2005 Saint-Chinian En Silence fra Languedoc og hans 2004 Chateau Croix de L’Esperance Lussac Saint-Émilion.

Den store Margrez har selv udtalt, at købet af Herència Del Padri er ét af hans bedste køb, og siger videre, at vinene fra gården har samme store standard som de store vine fra Bordeaux.

Der er nu ikke tale om en kæmpe vingård, og sammenlagt dyrkes der under 4 hektar med vin. Markerne er tilplantet med 40 -75 år gamle vinstokke med franske druesorter, nemlig Syrah, Carignan, Grenache, Merlet og Cabernet druer.

Vinen her er lavet på 55% Carignan , 21% Grenache Noir. 15%, Merlot og 9% Cabernet Sauvignon. Afstilkning sker ved håndkraft, og vinen overføres ved tyngdestrømning gennem alle operationer i vinfremstillingen, og vinen tappes også i hånden. Lagring sker i nye franske egetræsfade. Udbyttet er meget lavt, helt nede på 27 hl. pr. hektar.

Lad os kigge lidt på vinen. I glasset en mørk, klar vin … måske et svagt orange skær i kanten, men også kun ganske, ganske svagt. Duftmæssigt er der imidlertid alder, svedsker, overmodne og overgærede blommer, champignon, lidt animalsk og lidt indelukket. I løbet af nogle timer aftager den lidt overgærede blommeduft en smule, og det klæder kun vinen.

Kan nu godt lide det lidt animalske staldduft, selvom den her sammen med alder og overmodne blommer måske kan blive lidt kvalm. Har dog svært ved at se en sammenligning med Bordeaux, for dertil savner jeg både jord, mineralitet og rankhed.

Smagen er fin cremet med bløde tanniner, okay syre … en smule krydret, blommer og en fin eftersmag. Har måske også lidt svært ved at forstå, at det er en Priorat vin … dertil mangler jeg helt klart også rygrad. Tænker om vinen måske skulle være drukket for et par år siden?

Købt hos Vinspecialisten til 150 kr. på tilbud, førpris 490 kr. Det skal måske tages med et gran salt, for i dag sælges nyere årgang for 165 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2009 Langmeil Winery, Three Gardens SMG, Barossa Valley, Australien

2009 Langmeil Winery, Three Gardens SMG, Barossa Valley, AustralienNæste vin fra i tirsdags var denne Three Gardens fra Langmeil Winery i Australien. Sidst jeg smagte Langmeil, var det deres Blacksmith Cabernet Sauvignon, og dengang skrev jeg også lidt om vinhuset fra “down under”. Det skal jeg ikke gentage, men i stedet skrive lidt om min oplevelse med denne SMG vin, hvilket  – som måske bekendt – betyder, at vinen er lavet på druerne Syrah (eller Shiraz, som de siger i Australien), Mataro og Grenache.

Mataro er jo blot et synonym for Mourvèdre, og betegnelsen Mataro benyttes primært benyttes i Australien.

Og vinen har betegnelsen “tre haver”,  og det er også meget sigende, idet druerne til vinen kommer fra 3 forskellige vinmarker, nemlig marker (eller haver) i områderne Tanunda, Lyndoch og Vine Vale i Barossa. Og blandingen af disse tre druer er ikke tilfældig, men har historisk altid fungeret godt sammen, og i Barossa faktisk siden 1840’erne.

Blandingsforholdet er 40% Syrah, 32% Grenache og 28% Mataro (Mourvèdre). Modning er sket på brugte egefade i tolv måneder.

Duftmæssigt får jeg solbær, brombær, mint, grannåle, masser af sol og lidt rosmarin. Smagsmæssigt godt med peber, solbær … og generelt er den måske en smule stærk … men “what the fuck” … det er jo en australier. En ganske fornuftig vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 89 kr., normalpris 119 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Badet Clément & Co, Vin de Pays d’Oc Saint-Seine Syrah, Languedoc-Roussillon, Frankrig

2011 Badet Clément & Co, Vin de Pays d'Oc Saint-Seine Syrah, Languedoc-Roussillon, FrankrigSå blev der lidt tid til opdatering her på bloggen, nemlig med 2 vine fra i tirsdag. Og vi starter i Frankrig hos det store vinhus, Badet Clément & Co, som er etableret i 1995 af Catherine & Laurent Delaunay.

Huset hører til blandt nogle af de yngste vinfirmaer i Frankrig. Både Catherine og Laurent er uddannende ønologer fra Bourgogne, men har også arbejdet i den nye vin verden med oversøiske vine. Dette giver en perfekt kombination af den klassiske og den moderne tilgang til vinproduktion, og firmaet har blandt andet tilført nye og moderne tanker til den franske vin-kultur.

Firmaet er familieejet og producerer især vin fra Languedoc Roussillon og Bourgogne. Selve firmanavnet Badet Clément & Co kommer fra et gammelt  Bourgogne firma, som Catherine og Laurent har arvet fra deres bedstefader.

Badét Clément & Co har 4 fuldtids vinmagere ansat og ejer et stort produktionsanlæg i Minervois. I tillæg til dette produceres vine fra Rhône og Bourgogne. Firmaets vigtigste vinbrand er Les Jamelles, som har vundet utallige udmærkelser igennem årene.

Badet Clément & Co kontrollerer vindyrkningen hos de vinbønder, hvorfra druerne købes, vinfremstillingen, aftapning af mere end 10 millioner flasker om året, kvalitetskontrol i eget laboratorium, grafisk design i eget grafiske studie), markedsføring og distribution i mere end 40 lande, så der er tale om en stor historie.

I 2003 købte Badet Clément & Co også DVP-Domaines & Vins de propriété Bourgogne, et selskab med speciale i at markedsføre vine fra uafhængige producenter fra Bourgogne. I 2005 købte firmaet også Abbotts, en specialproducent af AOC vine fra uafhængige vinbønder med produktion af AOC vine i Languedoc-Roussillon.

Her har vi en vin, som kommer fra produktionsanlægget i Minervois, nemlig en Vin de Pays d’Oc. Vin de Pays betyder jo en landvin, altså et niveau over bordvin “Vin de Table”. Vin de Pays d’Oc betyder, at landvinen kommer fra Languedoc-Roussillon. Ifølge forordningen fra 15. oktober 1987 skal en vin med appellation ”Vin de Pays d’Oc” være produceret og vinificeret i en af følgende franske ”departementer”: Gard, Hérault, Pyrénées-Orientals og Aude og må udelukkende fremstilles af 31 udvalgte druesorter. Den officelle autorisation til at bruge ”Appelation Vin de Pays d’Oc” til vinen bevilges kun efter en streng kontrol af certificerede komitéer.

Vinen har navnet Saint Seine, som refererer til navnet på munken Saint Seine, som levede i det 6. århundrede. Han siges at være efterkommer af den keltiske gudinde Sequana, som var protektor for Seinen. Han levede ved bredden af ​​floden, hvor han dyrkede forskellige afgrøder til fremstilling af kvalitetsprodukter, herunder også vin.

Druerne, 100% Syrah, kommer fra 20 år gamle vinstokke, der dyrkes i området omkring Nîimes på de kalkholdige jorder i Aude-dalen. 2/3 af vinen gennemgårt en normal gæring på temperaturkontrollerede ståltanke, mens den sidste 1/3 gærer ved maceration carbonique-metoden, som giver meget frugtholdige vine. En mindre del af vinen lagrer på egefade og den resterende del lagrer på ståltanke.

Det var meget snak, lad os smage vinen. Duftmæssigt meget krydret og virker også lidt sprittet. Smagsmæssigt finder jeg lidt mørke bær, blåbær, igen godt med krydderier og en anelse skarp. Kan drikkes bevares, men ikke nogen stor vin. Heldigvis er prisen også lav.

Købt hos Jysk Vin, hvor pris er 49,95 kr., normalt 59 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 

Byggemøde 2. februar 2013

Lørdag den 2. februar var der byggemøde. Betegnelsen byggemøde dækker egentlig blot over en rigtig mandeaften, hvor 5 gæve oldboys’er får god vin og god mad. Så på den måde, så elsker vi egentligt byggemøder.

Tror nok, at traditionen egentlig startede med, at jeg havde et projekt omkring en overdækket terasse, og vi derfor satte os sammen for at drøfte et sådant projekt, men vi fik egentlig aldrig drøftet selve projektet … og jeg har stadigvæk ikke fået lavet min overdækket terasse.

Lige præcis denne lørdag var det mig, som var vært ved årets første byggemøde, og jeg havde selvfølgelig lagt mig i selen for at lave en spændende menu, og jeg havde da også fundet nogle vine, som jeg mente kunne falde i “byggesjakkets” smag. Og lad os da bare starte med menuen denne aften.

  • Butterdejstænger m/bacon
  • Rimmet torsk på olivenbagt brød
  • Muslinger m/gourgeres med gedeost og timian
  • Confiterede svinekæber med æble-fennikelsalat, grønkål og perlebyg
  • Et lille udvalg af 5 oste
  • Selleri-is m/æblegranite og lakridsmarengs

Til velkomsten havde jeg bagt nogle butterdejstænger med bacon. Jeg havde fundet inspiration til disse herlige brød i en tv-udsendelse med den dejlige Lorraine Pascale, som bagte lige netop sådanne brød. Så det skulle da prøves, og brødene faldt da også i byggesjakkets smag, så 5 mand høj fik i løbet af aftenen fortærret 2 bageplader af dette herlige brød.

Hvis du ikke tidligere er stødt på Lorraine Pascale, så tjek lige hendes hjemmeside … hmmmm en sød og imponerende smuk kvinde, som laver fabelagtig mad. Hvad kan man ønske sig mere?

Som en starter havde jeg lavet lidt rimmet torsk på lidt bagt brød. Den opskrift kommer fra Michael Poulsens geniale kogebog, “En Vinpushers Kogebog II” og er en ret, som bliver ved med at imponere mig.

Kombinationen af den rimmede torsk, de ristede hasselnøddekerner, dilden og den syltede citron spiller bare max. Jeg er sgu helt vild med denne sammensætning, og retten er jo egentlig også nem at lave.

Forret blev en omgang muslinger … yderligere kommentarer er vel egentlig ikke nødvendigt. Først stegte jeg lidt løg, fennikel, bladselleri og gulerødder, så blev muslingerne dampet i lidt god hvidvin og til sidst tilsat et stænk fløde. En kongeret.

Hvis du som mig måske tidligere har kigget lidt skeptisk på folk, som på en restaurant sidder med en ordentlig stak muslinger, og selv har været lidt betænkelig med en sådan ret … så er der kun én ting at gøre. Prøv det … du vil ikke fortryde det. Hmmmmmm.

Til muslingerne havde jeg lavet en ordentlig portion gourgeres med gedeost og timian. Ved ikke, om de egentlig passer til muslinger, men de smager sindsygt godt. Opskriften på de fabelagtige brød er i øvrigt fundet i Gastro.

Hovedretten havde jeg glædet mig til at lave, nemlig svinekæber. Jeg havde fundet en fed opskrift på en blog, “Sjønne’s mad”, hvor kæberne først confiteres, og inden servering får et ordentligt skrald på en pande for at få lidt stegeskorpe på.

Som bund/tilbehør lidt perlebyg, blandet med hakket grønkål sauteret i smør og kogt ind med lidt fløde. For også at give lidt syrlighed til retten var der også lidt af tyndtsnittet fennikel, æblestykker og lidt citronsaft.

Sørg for at bruge frisk grønkål … kan godt være lidt svært at finde, men det fungerer bare rigtigt godt sammen med perlebyggen. Jeg var positiv overrasket over retten, så jeg smider da lige en tak til Sjønne for opskriften. Søg på “confitede svinekæber”, hvis du selv får lyst til at lave retten.

Herefter serverede jeg lidt oste inden vi gik over til aftenens dessert, en selleri-is med æblegranite og lakridsmarengs. Måske en ret til delte vandene lidt, men jeg synes, at det fungerede 100%. Jeg havde fundet retten på den imponerede, fede blog “Griseriet”.

Hvis du aldrig har besøgt den, så skal du tage et nærmere kig der, for det er bestemt utallige besøg værd. Alle retter er beskrevet og dokumenteret via foto i en trin-for-trin guide. Jeg havde lavet et par småændringer, idet jeg havde farvet marengsen grøn i stedet for sort, da jeg ikke kunne finde sort frugtfarve nogle steder.

Jeg kunne heller ikke skaffe skovsyre eller candyfloss. Jeg gav selleri-isen lidt havsalt på toppen i stedet for, og det synes jeg forstærkede smagen af den spændende is. Fik desværre heller ikke taget et foto af desserten … men sådan kan det jo gå, når stemningen er høj.

Vinene til byggemøde 2. februar 2013

Nok snak om mad, lad os også kigge de mange vine, som vi i løbet af aftenen kom igennem. Jo, jo … vi er da ihærdige folk:

Som altid ved byggemøderne, så smages vinene blindt, og der skal gættes land … og om muligt også drue. Det gik lidt sløvt, men Jesper tog sejren hjem med 5 point, og han var … som altid … pavestolt.

Efter de mange vine gik der lidt party i festen, og der blev smagt lidt Islay whisky, snaps, drinks og god kaffe inden aftenen ringede af i de sene nattetimer omkring 4-tiden.

Jeg bringer til sidst lige de få fotos, som jeg fik taget af maden:

Svinekæberne efter et døgn i salt/sukkerlage
Svinekæberne efter en nat i salt/sukkerlage.

Muslinger rengøres
Muslinger rengøres.

Gourgeres med gedeost og timian
Nybagte gourgeres med gedeost og timian.

Butterdejsstænger m/bacon
Butterdejstænger med bacon efter inspiration fra dejlige Lorraine Pascale.

•Rimmet torsk på olivenbagt brød
Rimmet torsk på lidt olivenbagt brød.

Muslinger serveret
Muslinger – velbekomme.

Confi
Confiterede svinekæber med æble-fennikelsalat, grønkål og perlebyg.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger