Når vi nu er ved Santa … og ingen nævner ham den højaktuelle Claus, men derimod fortsat Domaine Santa Duc, så lad os da endelig lige smage storesøsteren til forrige blogindlæg Vin de Pays de Vaucluse Les Plans, nemlig en ægte Rasteau i form af denne Rasteau Les Blovac … en rigtig Rhônevin, lavet på rigtige Rhône druer uden brug af Merlot og Cabernet Sauvignon.
Vi er igen hos Yves Gras, som også kaldes et lille kraftværk. Den energiske og ambitiøse Yves går helt fremme på tåspidserne, han vil gerne være en lille Guigal. Udover Parker, som har vinhuset også fået gode anmeldelser herhjemme i vores lille andedam.
Således beskriver den danske Rhône ekspert Niels Lillelund i sin bog “Vinene fra Rhône” domænet meget positivt og bekriver Yves Gras som hele Rhônedalens imødekommenhed udtrykt i en enkelt mands personlighed. Yves Gras siger også selv om sine vine, at de skal være dybe, modne og koncentrerede.
Druerne til denne vin kommer fra gamle vinstokke på Yves Gras’ fætters marke Les Blovac på 2 hektar i Rasteau og består af de rigtige Rhône sorter, nemlig 80% Grenache, 10%, Syrah og 10% Mourvèdre. Vinen er lavet i store betonkar, lagret på 500 liters egefade og flaskes ufiltreret.
I glasset fint mørk, bordeauxfarvet vin … og meget rustik i udtrykket. Duften er tør, krydret med peber, lavendel, solbær, brombær og mørk chokolade … sidstnævnte dog først efter vinen har fået lidt luft. Smagen som sagt rustik med solbær … godt fyldig, men også med fin syre og tannin, som holder vinen i stramme tøjler. Dejligt glas Rhône vin.
Forhandles af Bichel Vin, hvor prisen normalt ligger omkring 99,75 kr., og på bud 69,75 kr. ved køb af 12 flasker.
Efter en omgang julefrokost lørdag, hvad trænger man så til en kedelig, regnfuld søndag? Lidt rødvin selvfølgelig, og hvad er mere passende end en simpel, skøn Rhônevin … nu bullshit Sherlock, en Vin de Pays de Vaucluse Les Plans fra Domaine Santa Duc, som ligger byen Gigondas, endda på adressen Les Hautes Garrigues.
Ugen bød på denne vin til en reception … en “Rhônevin på steroider” kunne man vel ret passende kalde den. Vi er i Sonoma, Californien USA, hvor vi finder vinhuset Cline Cellars, som ejes og drives af Fred Cline.
Aftenens sidste vin havde Paul med og kommer fra Trentino-Alto Adige området, helt præcis fra byen Mezzolombardo, omkring 20 km. nord for Gardasøen. Området ligger imellem Garda-søen og Brenner-passet på kantet af Alperne. Her finder vi det lille vinhus Dall’ Azienda Agricola Foradori, som drives af Elisabetta Foradori.
Med næste vin røg vi uden for de tre områder i Italien, som vi normalt smager vine fra, denne gang til Abruzzo, hvor vi i den lille by San Martino Sulla Marrucina finder Masciarelli Tenute Agricole, som drives af ægteparret Gianni Masciarelli og Marina Cvetic.
Tenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden. I 1992 overtog grevinde Noémia Marone Cinzano driften og revolutionerede kvaliteten, bl.a. med hjælp fra Sassicaias daværende ønolog. Giacomo Tachis. Sammen forbedrede de kvaliteten i Brunellovinen og skabte supertoscaneren Solengo, i dag en af Italiens ikonvine.
Angelo Gaja er ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter. Angelo Gaja er en levende legende. Han har en stor del af æren for, at kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed, er nået op det niveau det i dag er.
Som aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.
Sidste vin i 1. runde blev denne Tator Primitivo fra vinhuset Azienda agricola Poggio le Volpi, som faktisk ligger i det mere ukendte vinområde Lazio i byen Monte Porzio Catone tæt ved Rom.