Jul hos jeres flittige vinblogger … og lidt om vin til juleanden

Sgu, fandeme, sateme eller – mere pænt – minsandten og sandelig må julefreden snart sænke sig … formentlig lidt i samme takt som kolesteroltallet begynder at stige tilsvarende … uden de to ting nødvendigvis hænger uløseligt sammen.

Her i det houlbergske hjem hos jeres flittige vinblogger sidder jeg midt på rampen, og glider lige så stille ind i en tilstand af sand julefred og tilsvarende fryd.

Bevares, der er fortsat opgaver at løse, som at få mit velvalgte juletræ, som hustruen finder en kende uharmonisk, skruet ned den altid alt for lille julefod, gjort hele julemiddagen klar og selvfølgelig allervigtigst … at finde vinene til juleaften frem.

Men det er alle opgaver, som både er hyggelige, kendte … ja nærmest meditative og dermed indenfor jeres vinbloggers comfortzone. Selv juletræet kommer formentlig til at stå skævt, som det også har gjort alle de andre år, men julen er jo også traditioners fest, trøster jeg mig selv med.

Og der melder sig det evigt aktuelle spørgsmål, som alle dagblade, Facebook og aviser flyder over med i hele december måned, nemlig hvilken vin skal man drikke til den højhellige julemiddag? Hvad er en god vin til juleanden?

Spørger man de vise, kloge sommelier, vineksperter og måske endda slige vinbloggere, så vil de fleste sige, at vinen skal 1; ikke må være for tør, da de søde brune kartofler vil fremhæve dette endnu mere, 2; have en vis alkoholprocent, således den kan hamle op med fedmen fra sovs og and og 3; have et vist syreindhold og måske en anelse krydderier til at matche rødkålens eddike og krydderier.

De sikre valg er typisk Ripasso, Amarone, sydlige Rhône vine fx Châteauneuf-du-Pape, Zinfandel fra Californien eller måske en Malbec fra Argentina … altså godt solmodne vine. Jeg har i flere blogindlæg nævnt et par vine, som godt kunne være kandidater til en fin vin til juleanden.

Som de fleste ved, så er jeg ikke så meget til de svulstige, fede og søde vine, så jeg vil nok helst – helt inderst inde i hjertet – vælge noget helt andet.

Måske skulle jeg gøre som den gode Frederik Kreutzer aka Vinkreutzer og servere lidt sød Spätlese Riesling … et frækt valg og det kunne jo meget passende være en af de flasker, som jeg lige har fået fra de gode mennesker hos Winefamly til test og anmeldelse. Deriblandt er der nemlig en 1992 Erdener Treppchen Riesling Spätlese fra Weingut Schwaab-Kiebel.

Flaskerne fra Winefamly kan I se på billedet ovenover … ser sgu da fristende ud og er lige kommet med den flinke postkvinde i dag. Det er sgu næsten som juleaften. En stor tak til de gode gutter og gutinder hos Winefamly.

Nå, men mest af alt er julen jo hjerternes fest, så der vil sikkert være et element af diplomati i mit vinvalg, da de fleste af gæsterne gerne vil have søde og kraftige vine. Derfor bliver det sgu nok et eller andet form for kompromis. Jeg falder til patten og så bliver det en gammeldags, nærmest fundamentalistisk traditionel jul.

Jeg har vistnok også en flok flasker Amarone i vinkøleskabet, og dem har jeg længe undgået, taget udenom og lidt skammeligt ignoreret, mens de anklagende har kigget skævt til mig. Måske et par stykker af dem skal luftes juleaften sammen med lidt gammel Spätlese Riesling og så noget fra det lokale Cold Hand Winery til risalamanden? Sådan må det nok blive.

Det hjalp dig sikkert ikk’ i dine overvejelser om valg af vinen til juleaften … men pyt. Alt behøver jo heller ikke at være perfekt, blot fordi det nu er juleaften … bare vi nyder aftenen, den gode mad og hinandens selskab samt vino uanset herkomst.

Glædelig jul fra jeres flittige vinblogger !!!

2015 Masca del Tacco, Lu Rappaio Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

2015 Masca del Tacco, Lu Rappaio Primitivo di Manduria, Puglia, ItalienI jagten på julevinen er vi draget til det sydlige Italien, hvor vi i Manduria provinsen finder vinhuset Masca del Tacco, som står bag denne fuldfede Lu Rappaio Primitivo di Manduria.

Vinhuset Masca del Tacco er et nyere vinhus, som er grundlagt i 2010 af Felice Mergè, som – bistået af sin far Armando og hans store erfaring med vinproduktion – købte og restaurerede en gammel ejendom, der tidligere havde tilhørt Cooperativa Comunale dei Produttori di Erchie. Det er den smukke ejendom på billedet ovenover.

Ejendommen ligger i byen Erchie i den nordlige del af Salento halvøen. Kooperativet var grundlagt tilbage i 1949 og fik sine druer fra omkring 50 hektar vinmarker tilhørende medlemmerne af kooperativet. Og den aftale har Felice Mergè overtaget og fortsætter således produktionen … nu blot som et privat foretagende og under navnet Masca del Tacco.

På markerne dyrker vinavlerne druesorterne Negroamaro, Primitivo, Cabernet Sauvignon, Fiano samt en ganske lille smule Syrah og Pinot Nero. Derudover dyrkes den mere sjældne Susumaniello, som er en gammel sort, som giver en ganske speciel vin, som er typisk for området.

Dette er en af Masca del Taccos blot 6 forskellige vine … ren Primitivo og med navnet Lu Rappaio, som betyder bundt eller klase. Vinen kommer i smuk flaske med firmanavnet præget i flasken, men desværre har jeg ingen oplysninger om produktionen. Luca Maroni – der jo elsker fede, syditalienske vine – har givet Masca del Tacco vinen 96 point.

Og det er typisk sød Primitivo … det første næsen fanger er da også en god portion sødme, kanel, vanilje og derudover lidt støvet jord, blommer, solbær og et herligt lille animalsk snert, som kun dukker op, hvis du virkelig giver glasset en ordentligt svingom. Det animalske svip trækker sgu op.

I munden er det også meget sødt, men heldigvis med en god friskhed i frugten, hvilket for mig redder det samlede billede. Det er blødt, sødt, opulent og kraftfuld Primitivo. Jeg kan virkelig godt li’ frugten i vinen, men sødmen trækker ned for mig. Rigtig mange vil dog helt klart elske denne vin.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 129,95 kr. ved køb af 1 flaske, men en flad hund ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

2014 Abremundos, Octava Bassa, Mendoza, Argentina

2014 Abremundos, Octava Bassa, Mendoza, ArgentinaDenne vin fra de rare nordjyder hos Supervin kunne såmænd godt være et akkompagnement til juleanden … musisk Octava Bassa fra det argentinske vinhus Abremundos.

Og den har jo samtidig – som det kan ses på flasken – masser af priser og point på øverste nodelinje. Lad os se nærmere på, om der er noget om snakken, om juleanden kan holde takten og sætte pris på at komme en oktav op med Octava Bassa. Måske er lykketallene 91 – 94 – 97 – 90 den helt rigtige kombination en sådan hellig aften med sul, and, brunede kartofler og jul.

Abremundos er grundlagt i 2012 af vennerne Pedro Aznar og Marcelo Pelleriti. Det er de to kække fyre på billedet ovenfor … Pedro er rockmusiker, Marcelo vinmager og begge deler stor passion for både musik og vin.

Marcelo havde tidligere arbejdet i Bordeaux som højre hånd for den verdenskendte flyvende vinmager Michael Rolland og var med til at lave en 2010’er Pomerol fra Château La Violette … en vin, som Robert Parker gav 100 point.

Da Pedro fortalte Marcelo om sin drøm om selv at lave vine, så fortalte Marcelo om det perfekte, højtbeliggende område Valle de Uco i Mendoza og det blev således startskuddet til et joint venture om etableringen af vingården Abremundos ved Tunuyán.

Deres første vin var en 2011’er Página 1 … et blend mixet af Pedro fra druer fra nogle vinmarker fra Marcelos families vinmarker i Valle de Uco. Vinen blev et mix på Cabernet Franc og Malbec, gæret på små franske egetræsfade og lavet som en limited edition med kun 1.200 flasker.

Successen kom øjeblikkelig, idet vinen allerede efter frigivelse i 2014 fik 99 point af vinkritikeren James Suckling og dermed blev hans højeste ratede vin i 2014. Og siden har vinpressen øget udmærkelser efter vinene fra Abremundos.

Her er det makkerparrets Octava Bassa, som er 100% Malbec, som er lavet i små barriques … kold maceration i 10-15 dage og efter fermentering er vinen også lagret i franske barriques 16 måneder efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse. Suckling har givet denne vin 97 point i årgang 2013 og 94 point for denne årgang 2014.

Og det er sgu oss’ ganske flot, vellavet, fuldfed vin … næsen nærmest overøser dig med mørk, fed frugt, kul, sød engelsk lakrids, mælkechokolade og en anelse eg. Der fornemmes stor tæthed, saftighed, power samt en vis sødme. Det lover godt.

I munden er det koncentreret, cremet, fløjlsblød og sød ekstrakt med en vis tørhed. Tanninerne markerer sig lige, napper lidt, men er ellers ganske bløde og føjelige. Det er en saftig, kraftig og fed vin, opulent med mælkechokolade, et lille touch af nogle krydderier og hold kæft, hvor den egentlig smager godt.

Denne vin vil rigtige mange – forståeligt nok – blive rigtig vild med og selv byggesjakket vil savle. Jeg ka’ sgu også li’ den massive vin og vil måske endda nuppe en flaske til juleanden … eller måske bare gemme flaske til mig selv en sen aften.

Abremundos for satan! Og så har vinen endda et par storesøstre!

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 269,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 189 kr.

Et lille fif dog … dens storesøster Octava Alta – som jeg dog ikke har smagt – er pt på ekstraordinært tilbud til 139,95 kr. ved køb af 6 flasker mod en normalpris på 429,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

 

2015 Weingut Sohns, Geisenheimer Mönchspfad Spätburgunder Trocken, Rheingau, Tyskland

2015 Weingut Sohns, Geisenheimer Mönchspfad Spätburgunder Trocken, Rheingau, TysklandEndelig lidt tysk Spätburgunder – en af jeres flittige vinbloggers yndlingsvine – med denne Geisenheimer Mönchspfad Spätburgunder Trocken fra Weingut Sohns.

Sohns var jo sidste vingårdbesøg på et lille roadtrip til Rheingau i oktober. Besøget hos Weingut Sohns kan du læse om i blogindlægget Besøg hos Weingut Sohns … ukendt, beskeden, billig og fremragende. Og den overskrift siger faktisk meget rammende næsten alt om vinhuset og faktisk også denne vin.

Geisenheimer Mönchspfad Spätburgunder Trocken er selvfølgelig lavet med druer fra marken Geisenheimer Mönchspfad, som I også kan se på billedet ovenover.

Geisenheimer Mönchspfad marken ligger mellem Johannisberg og Eibingen. Sohns har både Riesling, Weissburgunder og Spätburgunder på marken, der har en undergrund med kalkholdig lerjord og löss. Marken er ikke så stejl, alene 5-20% stigning.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med maceration på 2 uger og efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder i barriques … eller kleine eichenholzfässern, som tyskerne siger.

Duftmæssigt herlig tysk, sød kostald Spätburgunder næse med kirsebær og hindbær, godt med kanel, sødbrændte fade, lidt tæt og mørk i udtrykket … dog fortsat med Spätburgunderens lethed. Er klart en kende til den lidt mørkere side, hvilket farven i glasset også afslører.

I munden er det blødt og bælle-imødekommende med ren hindbær, lækker frugt, fin syre, peber og virkelig dejlig Spätburgunder. Det er både elegant og tæt, men uha det smager da bare godt. Til prisen virkelig en vinder.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 10,50€ … svarende til omkring 78 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2015 Silvio Grasso, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2015 Silvio Grasso, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienLad os fortsætte med mer’ italiensk vino fra Italux, nemlig en Barbera d’Alba fra vinhuset Silvio Grasso, der ligger lidt udenfor La Morra tæt på andre fremragende producenter som fx Elio Altare, Sandrone, Renato Ratti og mange andre. Der er sgu vist lige i hjertekulen af Piemonte.

Vinhuset er grundlagt i 1927 af Silvio Grasso, men startede dog først i løbet af 1980’erne med at flaske vine under eget navn, da Alsessio Frederico Grasso overtog driften fra sin fader. Det er fortsat Alsessio Frederico, der driver vingården sammen med hustruen Marilena samt deres sønner Silvio og Paolo.

Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico er en forholdsvis lille vingård, som selv ejer 6 hektar vinmarker, men derudover også lejer yderligere 8 hektar, således de samlet råder over 14 hektar vinmarker.

Det betyder en produktion på omkring fordelt på ikke mindre end 13 forskellige vine, heraf 5  forskellige Barolo’er. Der laves 2 forskellige Barbera d’Alba vine, denne almindelige samt en Barbera d’Alba Fontanile.

Denne Barbera d’Alba er lavet med druer fra flere marker på samlet 2 hektar. Vinstokkene er plantet tilbage i 1985, da Alsessio Frederico overtog driften af vingården. Og det er en vin, som slet ikke har lagret på eg … alene lavet på ståltanke med fermentering i 10 dage og lagret i de rustfrie ståltanke i 7-8 måneder samt en måned på flaske inden frigivelse.

I glasset udsender vinen aroma med rabarber, syrlige kirsebær, tranebær, en smule blommer, tørhed, violer, blæk, bacon, kød, et støvet udtryk samt en balsamisk, italiensk syre.

I munden lidt peber, blåbær … nærmest lidt mælket, hvalpet og rustik i udtrykket. Det er bestemt ikke en fed og opulent Barbera, men en ganske yndefuld, let og direkte en af slagsen. Der er både syrlighed, bitterhed og alligevel er det meget sammenhængende og fortsat med Barbera’ens gode, lette drikbarhed.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 87 kr. Satans gode priser.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Nicola Di Sipio, Riesling Terre di Chieti, Abruzzo, Italien

2016 Nicola Di Sipio, Riesling Terre di Chieti, Abruzzo, ItalienWTF … Riesling fra Abruzzo i Italien? Det er ikke så tit, at man støder på Riesling i støvlelandet, men her vi en af slagsen … Riesling Terre di Chieti fra vinhuset Nicola Di Sipio.

Azienda Agricola Nicola Di Sipio er vi stødt på tilbage i september måned, hvor jeg drak en rigtig fin, lækker og prisvenlig Montepulciano d’Abruzzo fra vinhuset i en testkasse fra Italux. Det er det spændende vinhus, som drives af den yndige Giulia Di Sipio, men alt det kan I læse om i mit tidligere indlæg om vinhuset.

Og nu udfordrer Italux mig sgu igen … og altså med en Riesling fra Azienda Agricola Nicola Di Sipio. Den er en af de 3 forskellige hvidvine, som der laves hos vinhuset. De øvrige er på de mere italienske druer Falanghina, Pecorino og Trebbiano d’Abruzzo.

Denne Riesling Terre di Chieti er 100% Riesling. Produktionen sker ved, at druerne først afstilkes, hvorefter de køles ned og ligger i blød i 24 timer inden en blid presning og filtrering inden fermenteringen, som sker i rustfrie ståltanke. Derefter lagrer vinen også i ståltankene i 12 måneder.

Hvordan smager italiensk Riesling så? Ja, der er egentlig pæn forskel i forhold til fx de tyske af slagsen. Her er duften mere rund og blid, knap så præcis og mineralsk. I stedet er det blødt, blidt med kalk, mandler, modne æbler, melon, fersken, svag citrus og samtidig en fin intensitet samt lidt grønne elementer og hvide blomster.

Smagsmæssigt en tæt, blød og cremet frugt … meget givende i frugten, fyldig, varm og blid. Der er blødt kalk, krydderier og en fin balance. Det bliver aldrig helt skarp Riesling, men alligevel en dejlig vin. Overraskende vin fra Abruzzo og dejligt at smage andre fortolkninger af Riesling.

Forhandles af Italux, hvor sådan en interessant fætter koster 87 kr., hvilket igen er en billig pris for denne oplevelse.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2014 Cantine Buglioni, Ripasso Il Bugiardo, Veneto, Italien

2014 Cantine Buglioni, Ripasso Il Bugiardo, Veneto, ItalienFra Supervin i det nordlige en solvarm Ripasso Il Bugiardo fra Cantine Buglioni og samtidig en vin, som kunne være et godt bud på vinen til juleanden.

Cantine Buglioni ligger i Corrubbio di San Pietro in Cariano centralt i Valpolicella området i Veneto.

Historien om Cantine Buglioni startede i 1993 da Alfredo Buglioni købte en lille vingård i bakkerne i Corrubbio di San Pietro in Cariano. Han var en succesfuld forretningsmand, som ejede flere tøjbutikker i Italien. Han købte den gamle, charmerende vingård med 3 hektar vinmarker og 2 hektar olivenlunde … simpelthen fordi han blev forelsket i ejendommen.

Uden viden om vinmarker, høst eller vinproduktion overhovedet gik familien i gang med at lave vine, primært til eget brug samt til familiens venner og bekendte. Men ambitionerne steg langsomt … man kunne måske blive en rigtig vinproducent.

Buglioni fik renoveret ejendommen, vinkælderen og henvendte sig til den prestigefyldte ønologiske skole San Michele all’Adige i Trento for at finde hjælp til projektet. Der tog den unge ønolog Diego Bertoni imod udfordringen og så gik produktionen i gang. Cantine Buglioni udsendte i år 2000 de første vine på markedet.

Og siden er det kun gået fremad … for kunderne er vilde med vinene fra Cantine Buglioni. Husets Amarone Riserva 2007 blev således kåret til Italiens bedste vin over 5 år i en blindsmagning af 2.269 vine, smagt af 105 eksperter. Samme vin blev også kåret til 3. bedste Amarone da vinbladet Decanter prøvesmagte 200 Amaroner.

Derudover har præsident Obama smagt Buglionis Amarone på restaurant Michigan Ave i Chicago i Illinois og siden været loyal kunde. Den gode præsident serverer – efter sigende – ofte Buglionis vine til frokoster i Det Hvide Hus. Formentlig også sammen med lidt US cab … kan man da i hvert fald forestille sig.

Cantine Buglioni drives i dag af Alfredos søn Mariano Buglioni og ejendommen har i dag 46 hektar vinmarker, fordelt omkring Sant’Ambrogio og San Pietro in Cariano.

Der dyrker familien druesorter som Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. De har også senest plantet druesorterne Oseleta, Croatina og Garganega Blanc.

På grund af Buglionis høj krav til kvalitet til vinene, så anvender man kun 40% af høsten, hvilket betyder en årlig produktion på 150.000 flasker fordelt på klassiske Valpolicella vine samt spumante og grappa.

Derudover omfatter forretningen i dag en pæn Agrirelais Agriturismo Verona … mindre hotel/bed and breakfirst med 15 værelser i et gammelt stenhus, som familien restaurerede i 2005, restauranten Locanda del Bugiardo samt 3 små bistroer/vinbarer Osteria del Bugiardo, som ligger i henholdsvis Verona, Santa Maria di Negrar samt Villafranca di Verona.

Denne Ripasso Il Bugiardo er en Valpolicella Ripasso Classico Superiore DOC. Il Bugiardo betyder “den løgner eller den lyver” og referer til, at en anerkendt sommelier i 2000 smagte vinen og sagde; “If this is not Amarone, then it is a lying wine!”

Siden har vinen gået under betegnelsen løgneren … Il Bugiardo. Den laves på 60% Corvina, 20% Corvinone, 10% Rondinella, 5% Croatina samt 5% Oseleta … hvilket også er samme blend som husets almindelige Amarone.

Druerne er høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar, hvorefter en del af druerne presses straks, mens en del lægges til tørre på tørreloftet et par måneder. Den friskpressede del vinificeres og gærer to gange … først alene og derefter efter Ripasso metoden med resterne af kvaset fra Amarone produktionen.

Den tørrede del af druerne vinificeres efter de to måneder tørring separat bl.a. med maceration i 20 dage og blandes efter endt fermentering med Ripasso vinen, hvorefter den blandede vin lagres 12 måneder på store 7,5 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Men sjovt nok for løgneren, så skulle Cantine Buglioni i denne årgang 2014 ha’ deklassificeret hele produktionen af Amarone, hvorved druerne således i stedet er gået til produktionen af Ripasso’en

Ripasso Il Bugiardo 2014 er således næsten er en Amarone … altså bortset lige fra lagringen, som formentlig fortsat følger opskriften for Ripasso. Buglionis Amaroner lagrer nemlig også mindst 42 måneder på henholdsvis eg og flaske.

Mit første råd med denne Ripasso Il Bugiardo er … giv den godt med luft. Dekanter den gerne 3-5 timer inden du skal nyde den, så plask den op i en skål og lad den stå. Det vinder vinen ved … og skålen sikkert også.

Duftmæssigt er frugten ved første indtryk en kende syrlig, selvom det er mørke frugter som brombær, blåbær og blommer … måske er frugten endda let gærende. Virkelig frugtrig vin som også byder på lidt vaskeklud – på en god måde – tobak og ellers også lidt varm i udtrykket. Derudover har duften et lille – klædeligt – grønt touch.

I munden er det en blød og varm vin. I starten er alkoholen en tak for tydelig, men det hjælper dekanteringen noget på … derfor det gode råd indledningsvis. Jeg har tidligere smagt Amarone fra Cantine Buglioni, men der ligger denne Ripasso nu ikke … men den har god frugtrigdom, kraft, bitter mørk chokolade, krydret bærsødme og samtidig også tilstrækkelig syre til at lægge arm med en dansk juleand. Og det er i grunden jo heller ikke så ringe.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 249,95 kr., men kan i øjeblikket fås til en særlig tilbudspris på 125 kr. ved køb af 6 flasker. Tilbuddet gælder frem til jul … så der er lige tid.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2014 Motto Wines, Gung Ho Red Blend, Californien, USA

2014 Motto Wines, Gung Ho Red Blend, Californien, USAGung Ho er blandt andet navnet på en ældre amerikansk film, som på dansk hedder koks i kølerhjelmen, men reelt betyder Gung Ho imidlertid entusiastisk eller nidkær. Det stammer oprindeligt fra Kina fra ordet Gōnghé, som er en forkortet udgave af udtrykket gōngyè hézuòshè … 工業合作社 … der betyder at arbejde sammen.

Og når der er tale om et Red Blend med navnet Gung Ho, så er det vel meget passende, at de forskellige druesorter arbejder en smule sammen. Denne Gung Ho Red Blend kommer fra et nyere, innovativt og amerikansk vinhus med navnet Motto Wines.

Bag Motto Wines står teamet af vinmagere fra Ste. Michelle Wine Estates med vinmageren Reid Klei i spidsen. Han har selv arbejdet for Ste. Michelle i over 10 år og har således stor erfaring med produktion af moderne vine.

Motto Wines er ikke dermed ikke en traditionel vingård, men et vinfirma, som opkøber druer og designer en række vine, som har nogle sjove navne som fx Backbone Cabernet Sauvignon, Unabashed Zinfandel, Essence Sauvignon Blanc og så denne Gung Ho Red Blend.

Vinen er lavet på 45% Cabernet Sauvignon, 33% Petit Verdot, 12% Petite Sirah samt 10% Zinfandel. Druerne kommer fra marker fra hele Californien, og nogle af druesorterne vinificeres separat. Men ellers er der faktisk ingen oplysninger om produktionen.

Næsen er sådan ovre i lidt mellemrød frugt, lidt brombær, kirsebær, eg, lakrids, chokolade og amerikansk sødme. Sød, kraftig bombe, hvilket også går igen i smagen, som er blød, cremet og virkelig imødekommende. Frugten er ganske behagelig, sødmen er virkelig amerikansk, men det bliver nu ikke alt for meget, så det er på mange måder en pleaser på en god måde.

Forhandles af Winefamly til 79,65 kr. mod en normalpris på 135 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2014 Duckhorn Vineyards, Goldeneye Anderson Valley Pinot Noir, Californien, USA

2014 Duckhorn Vineyards, Goldeneye Anderson Valley Pinot Noir, Californien, USAHvis ægteparret Dan og Margaret Duckhorn, der ejer Duckhorn Vineyards, havde kaldt deres søn Donald, så havde han heddet Donald Duckhorn. Det kan man jo tænke over, mens man nyder denne 2014 Goldeneye Anderson Valley Pinot Noir, som ikke er opkaldt efter en James Bond film, men derimod den nordamerikanske and, der også kaldes Bucephala … i øvrigt efter det gamle, græske ord boukephalos, som betyder tyrehoved på grund af den specielle ands store hoved. Storhovedet Pinot Noir.

Nå, men sådan er der jo så meget. Vi fortsætter selvfølgelig hos Duckhorn Vineyards, men med Goldeneye vinene er det imidlertid ikke den yndige vinmager Renée Ary, som står for produktionen, men i stedet vinmageren Michael Accurso, som I også kan se på billedet ovenfor.

Goldeneye serien er – som jeg fortalte i forrige indlæg – en af de mange serier fra Duckhorn Vineyards og den består primært af Pinot Noir vine, både blend fra forskellige marker og enkeltmarksvine.

Denne Goldeneye Anderson Valley Pinot Noir kommer fra forskellige marker i Anderson Valley, og hver mark bidrager med sit unikke udtryk fra jordbunden. Det er en vin, som Duckhorn Vineyards har lavet siden 1997.

Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men det fremgår dog, at vinen er lagret 16 måneder på barriques … burgundiske mediumbrændte 228 liters fade fra Allier, Vosges og Tronçais … 53% nye og 47% brugte.

Første indtryk med næsen presset godt ned i glasset er lidt cherrycoke blandet med grønne blade. Der er i hvert fald godt med kirsebær, sol, sødme, kanel … godt med kanel, vanilje, men også nogle mere strenge elementer, som sikrer din fortsatte opmærksomhed som fx afbarkede grene, eg, tranebær samt en smule læder.

Smagsmæssigt er det virkelig blødt og blidt … meget blødt, men de amerikanske gener fornægter sig ikke med en pæn sødme, som let kan gøre vinen til lidt af en pleaser. Der er imidlertid noget fint afbalanceret over vinen, hvilket gør at smagen nærmest kommer rullende og rullende indover smagssanserne i munden. Det er virkelig lækkert og selvom det måske mangler lidt europæisk strenghed, som er det en flot, flot formidler af amerikansk Pino.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 242,28 kr. mod en normalpris på 427,50 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2014 Duckhorn Vineyards, Napa Valley Chardonnay, Californien, USA

2014 Duckhorn Vineyards, Napa Valley Chardonnay, Californien, USASkal man være rap, hvis man skal drikke vine fra Duckhorn Vineyards eller er det bare end and? Nevermind … her er det netop en andefed Napa Valley Chardonnay fra Duckhorn Vineyards, der holder til ved Silverado Trail ved Saint Helena i Napa Valley.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1976 af Dan og Margaret Duckhorn, hvor målet fra ægteparret fra første fløjt var Bordeaux inspirerede vine. Første årgang var 1978, hvor parret lavede små 800 kasser Cabernet Sauvignon vine og 800 kasser vine på Merlot. Først i 1982 startede de med lidt hvidvine, nemlig lidt Sauvignon Blanc.

Vingården har i dag 243 hektar vinmarker, fordelt på markerne Three Palms Vineyard, Marlee’s Vineyard, Stout Vineyard, Monitor Ledge Vineyard, Rector Creek Vineyard, Patzimaro Vineyard og Cork Tree Vineyard.

Der har siden starten været 4 forskellige ansatte vinmagere på Duckhorn Vineyards, men siden 2014 er det den yndige Renée Ary, som har haft ansvaret for produktionen. Hun har nu imidlertid arbejdet på vingården siden 2003 og arbejdet under den tidligere ansvarlige vinmager Mark Beringer.

Renée Ary er uddannet ønolog fra Mary’s College, UC Davis samt Napa Valley College og har derudover arbejdet i laboratoriet hos det store Robert Mondavi Winery

Duckhorn Vineyards laver vine i forskellige serier, nemlig Duckhorn Vineyards, Canvasback, Paraduxx, Goldeneye, Migration og Decoy … og de fleste har sgu den lille fede and på etiketterne og dermed nærmest et logo for Duckhorn Vineyards.

Denne Napa Valley Chardonnay er lavet med druer fra flere af husets marker i Napa … selvfølgelig 100% Chardonnay, vinificeret på rustfrie ståltanke, men lagret på egefade. Det er sket ved, at 90% lagres på egefade, som består af 50/50 nye og brugte fade, mens resten blot lagrer i ståltankene. Samlet lagrer vinen 10 måneder inden flaskning.

Duftmæssigt er der klart US Chardonnay fedme med karamel, saltvand, kalk, toast, eg samt stegte bøffer og stegte løg … WTF? Frugtmæssigt er vi ovre i nogle pærer, meget modne æbler, fersken, honningmelon og oversøde mandariner. Samtidig er omgang sødme … sådan lidt bubblegum, vanilje og en lidt indelukket duft. Ved sgu ikke helt.

Smagen er bedre end duften, cremet, fed og typisk godt fadlagret Chardonnay. Frugten er ikke så tydelig, men omvendt bliver fedmen heller ikke for meget, da der er lidt syre, mineralitet og bitterhed til at balancere tingene. I eftersmagen kommer der lidt mandarin, bitterhed og egentlig fin lang eftersmag.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 162,94 kr. mod en normalpris på 285 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger