Sgu, fandeme, sateme eller – mere pænt – minsandten og sandelig må julefreden snart sænke sig … formentlig lidt i samme takt som kolesteroltallet begynder at stige tilsvarende … uden de to ting nødvendigvis hænger uløseligt sammen.
Her i det houlbergske hjem hos jeres flittige vinblogger sidder jeg midt på rampen, og glider lige så stille ind i en tilstand af sand julefred og tilsvarende fryd.
Bevares, der er fortsat opgaver at løse, som at få mit velvalgte juletræ, som hustruen finder en kende uharmonisk, skruet ned den altid alt for lille julefod, gjort hele julemiddagen klar og selvfølgelig allervigtigst … at finde vinene til juleaften frem.
Men det er alle opgaver, som både er hyggelige, kendte … ja nærmest meditative og dermed indenfor jeres vinbloggers comfortzone. Selv juletræet kommer formentlig til at stå skævt, som det også har gjort alle de andre år, men julen er jo også traditioners fest, trøster jeg mig selv med.
Og der melder sig det evigt aktuelle spørgsmål, som alle dagblade, Facebook og aviser flyder over med i hele december måned, nemlig hvilken vin skal man drikke til den højhellige julemiddag? Hvad er en god vin til juleanden?
Spørger man de vise, kloge sommelier, vineksperter og måske endda slige vinbloggere, så vil de fleste sige, at vinen skal 1; ikke må være for tør, da de søde brune kartofler vil fremhæve dette endnu mere, 2; have en vis alkoholprocent, således den kan hamle op med fedmen fra sovs og and og 3; have et vist syreindhold og måske en anelse krydderier til at matche rødkålens eddike og krydderier.
De sikre valg er typisk Ripasso, Amarone, sydlige Rhône vine fx Châteauneuf-du-Pape, Zinfandel fra Californien eller måske en Malbec fra Argentina … altså godt solmodne vine. Jeg har i flere blogindlæg nævnt et par vine, som godt kunne være kandidater til en fin vin til juleanden.
Som de fleste ved, så er jeg ikke så meget til de svulstige, fede og søde vine, så jeg vil nok helst – helt inderst inde i hjertet – vælge noget helt andet.
Måske skulle jeg gøre som den gode Frederik Kreutzer aka Vinkreutzer og servere lidt sød Spätlese Riesling … et frækt valg og det kunne jo meget passende være en af de flasker, som jeg lige har fået fra de gode mennesker hos Winefamly til test og anmeldelse. Deriblandt er der nemlig en 1992 Erdener Treppchen Riesling Spätlese fra Weingut Schwaab-Kiebel.
Flaskerne fra Winefamly kan I se på billedet ovenover … ser sgu da fristende ud og er lige kommet med den flinke postkvinde i dag. Det er sgu næsten som juleaften. En stor tak til de gode gutter og gutinder hos Winefamly.
Nå, men mest af alt er julen jo hjerternes fest, så der vil sikkert være et element af diplomati i mit vinvalg, da de fleste af gæsterne gerne vil have søde og kraftige vine. Derfor bliver det sgu nok et eller andet form for kompromis. Jeg falder til patten og så bliver det en gammeldags, nærmest fundamentalistisk traditionel jul.
Jeg har vistnok også en flok flasker Amarone i vinkøleskabet, og dem har jeg længe undgået, taget udenom og lidt skammeligt ignoreret, mens de anklagende har kigget skævt til mig. Måske et par stykker af dem skal luftes juleaften sammen med lidt gammel Spätlese Riesling og så noget fra det lokale Cold Hand Winery til risalamanden? Sådan må det nok blive.
Det hjalp dig sikkert ikk’ i dine overvejelser om valg af vinen til juleaften … men pyt. Alt behøver jo heller ikke at være perfekt, blot fordi det nu er juleaften … bare vi nyder aftenen, den gode mad og hinandens selskab samt vino uanset herkomst.
I jagten på julevinen er vi draget til det sydlige Italien, hvor vi i Manduria provinsen finder vinhuset Masca del Tacco, som står bag denne fuldfede Lu Rappaio Primitivo di Manduria.
Denne vin fra de rare nordjyder hos 
Endelig lidt tysk Spätburgunder – en af jeres flittige vinbloggers yndlingsvine – med denne Geisenheimer Mönchspfad Spätburgunder Trocken fra Weingut Sohns.
Lad os fortsætte med mer’ italiensk vino fra 
WTF … Riesling fra Abruzzo i Italien? Det er ikke så tit, at man støder på Riesling i støvlelandet, men her vi en af slagsen … Riesling Terre di Chieti fra vinhuset Nicola Di Sipio.
Fra 
Gung Ho er blandt andet navnet på en ældre amerikansk film, som på dansk hedder koks i kølerhjelmen, men reelt betyder Gung Ho imidlertid entusiastisk eller nidkær. Det stammer oprindeligt fra Kina fra ordet Gōnghé, som er en forkortet udgave af udtrykket gōngyè hézuòshè … 工業合作社 … der betyder at arbejde sammen.
Hvis ægteparret Dan og Margaret Duckhorn, der ejer Duckhorn Vineyards, havde kaldt deres søn Donald, så havde han heddet Donald Duckhorn. Det kan man jo tænke over, mens man nyder denne 2014 Goldeneye Anderson Valley Pinot Noir, som ikke er opkaldt efter en James Bond film, men derimod den nordamerikanske and, der også kaldes Bucephala … i øvrigt efter det gamle, græske ord boukephalos, som betyder tyrehoved på grund af den specielle ands store hoved. Storhovedet Pinot Noir.
Skal man være rap, hvis man skal drikke vine fra Duckhorn Vineyards eller er det bare end and? Nevermind … her er det netop en andefed Napa Valley Chardonnay fra Duckhorn Vineyards, der holder til ved Silverado Trail ved Saint Helena i Napa Valley.