Jeg sidder mutters alene på altanen på værelse 308 på Hotel Desenzano i den smukke ferieby af samme navn. På altanen mærker jeg fortsat godt med efterårsvarme … 28 grader og den flotte udsigt udover søen, de stoiske bjerge i baggrunden og halvøen Sirmione gør ikke fornøjelsen mindre. Slet ikke.
Læg dertil, at jeg de næste dage skal søbe mig i italienske vine fra området sammen med masser af italiensk mad og endda besøge et par håndfulde af de bedste vingårde. Så kan det vist ikke blive meget bedre … og allerede i aften starter mit 4 dages besøg med en middag på restauranten La Lepre, hvor jeg skal møde både præsidenten og vicepræsidenten for Consorzio Tutela Lugana DOC.
Det er nemlig det lokale konsortium for Lugana, som har inviteret mig på en Lugana International Press Tour til det sydlige område af Gardasøen … og det er derfor, at jeg nu er fløjet hele vejen fra kulden herhjemme til efterårssol og 28-30 grader ved den italienske sø.
Og alle elsker jo Lago di Garda … lækkert sted, godt varmt vejr, søde mennesker og selvfølgelig også dejlige italienske vine. Jeg er selv vild med det sydlige område ved Peschiera, hvor jeg da også har været på sommerferie flere gange og endda senest i starten af august måned.
Men det er nok de færreste, der har komplet styr på, at den lille appellation Lugana DOC byder på noget helt specielt … vine, som er lavet fra marker med undergrund af hård moræneler, som så giver vinene en særlig saltet mineralitet samtidig med, at vinene faktisk kan ældes med fordel og give helt unikke oplevelser.
Det er selvfølgelig derfor, at Consorzio Tutela Lugana DOC har inviteret jeres flittige vinblogger sammen med et lille flok andre vinskribenter. For at vi selv kunne opleve dette, opdage det smukke og fantastiske område og få det godt ind under huden … og så selvfølgelig forhåbentligt formidle det.
Holdet
Det er nemlig en lille hold af vinjournalister, som er samlet til vor Lugana International Press Tour. Udover jeres ydmyge houlbergske vinblogger er det de to tjekker … den store og sjove Luboš Bárta fra Gastro Press og den unge Václav Tichoň fra Wine & Degustation, belgieren Alma Torretta, canadieren JC samt sødeste Daniela Dejnega fra Østrig … forfatter til bøger og vinblade.
Til at guide os igennem et program med 3 hele intense dage, så havde vi to fremragende værter, nemlig Francesca Goffi fra PR bureauet Blanc de Noir Communication og Ambra Berardi fra Consorzio Tutela Lugana DOC.
Det var Francesca Goffi, som havde inviteret mig på Lugana 2021 international press tour, which will be held in the Lugana wine region from 14th to 18th September. Og Francesca samt Ambra var nogle fremragende værter, som sørgede for, at alting klappede og at det blev en fantastisk tur.
Lugana området
Inden vi lige kigger nærmere på turen, så lad os først lige kigge nærmere på Lugana området, historien og appellationen.
Lugana appellationen ligger lige syd for Gardasøen og både i Lombardiet og Veneto vinregionerne med samlet 1.948 hektar vinmarker fordelt mellem de 5 kommuner Desenzano, Sirmione, Pozzolengo, Lonato samt Peschiera, hvor de fire første ligger i Brescia provinsen i Lombardiet, mens Peschiera jo hører under Veneto regionen.
Dermed er der således en overvægt af marker i Lombardiet, men over 60% af Lugana vinene laves imidlertid af vinproducenter, der ligger i Veneto området … som fx store huse som Bertani og Zenato i henholdsvis Grezzana og Peschiera. Samlet findes der i selve området 116 vinproducenter.
Det som gør Lugana området unikt for produktion af hvidvine er flere ting … dels består jorden i området af virkelig hård moræneler, som blev aflejret af store gletsjere i bunden af Gardasøen for mange millioner år siden. Det giver nogle meget mineralske og salte vine, men derudover gør beliggenheden også, at vinstokkene er meget begunstiget af kolde vine fra nord om morgenen og varme vinde sydfra om aftenen.
Det milde klima er styret af den store Gardasø, som om vinteren holder temperaturerne oppe og om sommeren giver en kølig brise, som betyder, at der ikke er den store forskel på temperaturerne om dagen og natten, som man ellers ofte finder i middelhavsområdet.
Jorden er dog ganske forfærdelig at arbejde med, for de lerholdige marker giver store udfordringer … enten med smat, som traktorerne og maskiner hænger fat i eller – når det er tørt – med en lerjord, der kan blive lige så hård som sten. Det er vinmarker, der virkelig slider på traktorer, plove og mennesker.
På billederne nedenunder kan I se jorden i markerne ved vingården Le Morette lige udenfor Peschiera del Garda. Her er jorden mellem vinstokkene stenhård og vandet har svært ved at trænge igennem det hårde lag af ler … så ved stokkene er leret revet op. således det dryppende vand fra afvandingssystemer kan trænge igennem.
Markerne i Lugana ligger i et lettere bakket landskab med en maksimal højde på 152 meter … højest i den vestligste del ved Castel Venzago, men ellers er Lugana nærmest opdelt i 2 zoner.
Det første og største område er med meget fast lerjord. Det er temmelig fladt og ligger tættest på Gardasaøen, altså områderne syd for Desenzano, Sirmione og en del af kommunerne Pozzolengo samt Peschiera. Dette område er hjertet i Lugana, mens det andet område strækker sig i fra det berømte monumentale tårn i San Martino della Battaglia i to retninger mod Pozzolengo og mod Lonato.
Der er leret mere sandet og landskabet mere bakket, hvilket gør vinene derfra en smule mindre mineralske. Man kan lidt forenklet sige, at jo længere væk, som man kommer fra Sirmione, des mere sand og sten findes der i jorden.
Men det er et område, der altid har været kendt for sine vine og man har da også lavet vin i Lugana området siden romertiden, selvom det først var i det 17. århundrede, at man begyndte at sætte vinproduktionen i system. Lugana var da også et af de første områder i Italien til at få en DOC status, hvilket skete i 1967.
I det hele taget er italienerne meget stolte af områdets historie, både vinmæssigt, men også generelt. Det var fx netop i Lugana ved San Martino og Solferino, at franske og italienske styrker i 1859 slog de østrigske tropper, hvilket var medvirkende til Italiens forening.
I dag er de 66 meter høje tårn Torre di San Martino et markant symbol i Lugana og rejst til minde om det voldsomme slag og for at hylde hylde Italiens første konge … Vittorio Emanuele II. Faktisk så besøgte vi også det høje tårn og tog turen til toppen, desværre på en lidt overskyet dag. Men imponerende er det.
Og gennem historien har mange digtere som Catullus, Teodatus, Andrea Bacci og Ottavio Rossi skrevet om eller måske endda sunget viser om de dejlige vine fra Lugana i enten den romerske villa ved Sirmione eller Catullus’ villa.
Lugana navnet har faktisk også rod i historien, for navnet Lugana menes at stamme fra det latinske ord lacus lucanus, som betyder sø i skoven. For indtil 1100-tallet strakte områdets tætte skove sig helt op til søkanten. Dengang var det klosterne, som bestemt her og det ses fortsat i bynavne som San Benedetto di Lugana, San Vigilie di Lugana og San Martino di Lugana.
Lugana DOC vinene
I dag laver der følgende vine i Lugana DOC området, nemlig
- Lugana, som er den almindelige Lugana vin, som står for 90% af al produceret Lugana vin.
- Lugana Superiore, som blev introduceret i 1998. De er vine, som har minimum 1 års lagring inden den frigives, men ofte lagres den faktisk i længere tid.
- Lugana Riserva, som skal lagre minimum 24 måneder og heraf skal de 6 måneder være på flaske. Det er klart mere komplekse vine, der også kan gemmes i mange år. De får med alder nogle lidt tertiære og spændende duftnoter, nærmest lidt oxideret med smag af nødder, mandler og modne ferskner.
- Vendemmia Tardiva, som er lavet på sent høstede druer, idet Turbiana druen kan hænge på vinstokkene i lang tid. Selvom druerne måske kan se skidt ud, så gør druens tykke skind, at der bevares masser af saft i druerne, hvor de er velegnede til den passito vin … ofte mere eksperimenterende vine.
- Lugana Spumante, som laves af nogle producenter i Lugana og egentlig både efter charmat metoden (med andengæring i tanke) eller den klassiske metode. Den laves på Turbiana druer, som høstes tidligt og faktisk var de lige startet på høsten, da vi besøgte området.
Alle vine er hvidvine lavet på den drue, som de lokalt kalder Turbiana, men den skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt. De fleste af vinene er friske. sprøde vine med masser af lemon, grape og godt med salte mineraler, men specielt Lugana Superiore og Lugana Riserva vine er mere komplekse med lang levetid.
Levetiden for de tørre vine varierer fra type til type, men afhænger også af vinens stil. Nogle producenter anvender alene ståltanke – en enkelt producent Gilberto Castoldi på Cobue udtalte endda, at han hader eg – mens andre bruger barriques … især i de bedre vine.
Det giver selvfølgelig forskellige stilarter, men der er klart en tendens til, at flere og flere producenter i stigende grad producerer vine, der kan opbevares i lang tid. Således arbejdes der i dag mere og mere med vinificering i rustfrit stål og sur lie lagring … dels i rustfrit stål og dels i træ. Der er ingen regler om brugen af egetræ.
Man siger som en hovedregel, at den grundlæggende Lugana vin kan gemmes i to eller tre år, mens Superiore og Riserva har potentiale til at modnes yndefuldt i et årti eller måske endda langt længere og under vort besøg smagte vi fantastiske vine fra 1994.
Den tidligere præsident for Consorzio Tutela Lugana DOC og selv vinproducent Luca Formentini fra Podere Selva Capuzza fortalte os, at tid er Lugana vinenes bedste ven, for Lugana vine er ikke bange for tid, men bliver blot mere spændende.
Samlet findes der 116 vinproducenter af Lugana vine og den samlede produktion ligger vist omkring 17,5 millioner flasker vin årligt, hvor det største eksportmarked klart er Tyskland, måske lidt på grund af, at det mest er tyskere, som besøger Gardasøen om sommeren.
Siden 1990 har Consorzio Tutela Lugana DOC stået i spidsen for at samle vinproducenter i en samlet stærk enhed. De fører tilsyn med kvalitet, beskytter Lugana betegnelsen og fremmer selvfølgelig kendskabet til området.
Turbiana druen
Lugana DOC vinene er alle lavet på druen Turbiana, som mange producenter også selv kalder Trebbiano di Lugana, som jo også har en genetisk relation til Trebbiano di Soave og dermed Verdicchio, selvom Turbiana ifølge konsortiet er en anden sort set fra et fænologisk, agronomisk og ønologisk synspunkt.
Indtil år omkring år 2000 blev druen således kaldt både Trebbiano di Lugana, Trebbiano di Soave, Verdicchio og Turbiana, men nyere DNA tests har endelig bekræftede det, som de fleste Lugana vinbønder længe havde mistænkt, at Turbiana er anderledes end de andre Trebbiano druer.
Det var professor Attilio Scienza fra universitetet i Milano, som foretog en dybdegående genetisk analyse af Turbiana vinstokkenes DNA og sammenlignede det med andre hvide sorter. Resultatet var, at Turbiana har slægtskab med Verdicchio og Trebbiano di Soave, men også er din egen sort set fra et fænologisk, agronomisk og ønologisk synspunkt.
De fleste Lugana vine laves på 100% ren Turbiana, men skal dog jævnfør appellationens regler indeholde 90% Turbiana. Anvendes der andre druer sammen med Turbiana, så er det oftest sorter som Chardonnay eller andre Trebbiano sorter.
Sexual confusion
I Lugana drives rigtigt mange af vinmarkerne økologisk selvom certificerede producenter ikke er særligt udbredt. Men det betyder heldigvis, at sprøjtning af pesticider og lignende kemiske midler ikke er så udbredtr, men til gengæld stødte jeg virkelig ofte på små bånd, som var viklet rundt om de wirer, som vinstokkene er bundet op på.
Det er et princip, som hedder sexual confusion og er en nyere slags våben imod skadelige insekter som fx den europæiske vinmøl kaldet Lobesia Botrana. Det er en slags parringsafbrydelsesdispensere, som placeres rundt om i markerne.
De små dispensere frigiver en kombination af kvindelige feromoner, som forvirrer hannen, der forsøger at lokalisere den falske hun og på den måde forhindrer møllene i at parre sig.
Det er en eco-friendly måde, som hverken skader klimaet eller mennesker … eneste ulempe er, at løsningen er dyrere end den usunde måde med kemisk sprøjtning.
Smagninger og besøg hos producenter
Nå, men tilbage til min Lugana International Press Tour, hvor jeg i løbet af de 3 hele dage skulle besøge 9 vingårde og derefter rejse til Milano for et deltage i Armonie senza Tempo … en lille vinmesse i det smukke palæ Museo Nazionale della Scienza e della Tecnologia Leonardo da Vinci med over 50 Lugana producenter.
Det skulle også vise sig, at vi undervejs på flere af vingårdene fik besøg af andre producenter, som havde taget nogle af deres egne vine med, så samlet blev det nogle intense dage med start kl. 9.00 og afslutning ved 23-tiden om aftenen.
Altså masser af vine … og masser af mad, for undervejs var der løbende indlagt lidt light lunch eller light dinner hos producenter eller udvalgte restauranter. Og er der noget, som italienerne ikke tager let, så er det deres mad! Vi fik mad, masser af mad og masser af helt fabelagtig mad undervejs … selvfølgelig sammen med de gode Lugana vine i næsten alle afskygninger.
Samlet kom mit program til at se sådan her ud:
Alle besøgene – og mine indtryk af de mange smagte vine – har jeg selvfølgelig linket til ovenover … besøg for besøg og vin for vin. Men rolig nu, jeg har dog blandet alle besøgende og alle vinene fra Lugana med andre anmeldelser løbende, det ikke kom som en massiv dyne, for jeg smagte vist 90 forskellige vine.
Men sikke et fantastisk besøg i Lugana … og sikke flot gæstfrihed, som vi blev mødt med alle vegne, helt fantastisk og med en perfekt logistik takket være Francesca Goffi og Ambra Berardi, så stor tak til begge og de øvrige skribenter i vores lille crew Luboš, Václav, Alma, JC og Daniela for godt og hyggeligt følgeskab.
I sommers smagte jeg 4 vine fra Weingut Steitz … og nu smider jeg igen lidt lækker Steitz Riesling i glasset, nemlig en Riesling Feinherb 2020.
Sidste Best Riesling Alsace vin blev denne 2017 Riesling Grand Cru Kaefferkopf fra det gamle og traditionelle alsaciske vinhus Domaine Camille Braun.
Den næstsidste vin i Best Riesling Alsace smagningen blev denne2017 Riesling Grand Cru Praelatenberg fra Domaine Engel.
Vinmageren Lionel Reyser fra Domaine Hubert Reyser har på flere måder sat sit fingeraftryk på denne 2019 Riesling Nature, der skilte sig markant ud fra de øvrige vine i smagningen.
Vi satte self tænderne i flere Alsace Riesling vine og næste var denne Riesling Grand Cru Goldert 2017 fra Eric Lichtle aka Lichtle Properietaires.
Som næste vin smagte vi en 2018 Riesling Lieu-dit Heissenberg fra Domaine Philippe Sohler … en vin, der også var med i konkurrencen sidste år blot i en årgang 2017.
Vins d’Alsace Joseph Moellinger et Fils ligger på adressen Rue de la 5ème Division Blindée i den smukke by Wettolsheim og det er derfra, at vi smager en 2019 Riesling Grand Cru Pfersigberg.
Bag næste Riesling Alsace vin står Domaine Albert Seltz, for det er nemlig deres Riesling Reserve 2018.
Jeg har i foregående Best Riesling Alsace smagt vin fra Domaine Kirrenbourg og det var også tilfældet denne gang, nemlig med denne Riesling Grand Cru Schlossberg.