Den sidste mousserende rosé fra Twee Jonge Gezellen blev så denne Krone Rosé Cuvée Brut i årgang 2019.
Som med den sødere samt foregående rosé er denne også lavet på 92% Pinot Noir og 8% Chardonnay … alle høstet om natten natten ved kølige temperaturer.
Atter er der kun anvendt den første og fritløbende saft efter første pres … kun 500 liter pr. ton. Der er basisvinen lavet på rustfrie ståltanke men her med lidt længere tid med skindet, hvilket har givet vinen den flotte, røde farve.
Derefter er andengæringen sket efter klassisk flaskegæret stil med modning sur lie i de underjordiske kælder. Derefter er flaskerne så løbende drejet med håndkraft i de gamle pupitre i kælderen inden endelig degorgering.
Duftmæssigt starter med lidt gær, svagt lidt rugbrød og hævet dej, nogle jordbær, kirsebær og hindbær suppleret med eksotisk frugt, mango, papaya, blomster, violer, appelsinskal samt en lidt stenet og kalket mineralitet. Dufter langt bedre, end jeg lige havde ventet.
I munden er vinen lidt sjovere med masser af rød frugt og så en vis sødme. Der er søde og saftige jordbær, kirsebærmarmelade, meget saftet og kommer sammen med lidt sødligbitter lemonade og så er boblerne også sådan medium aggressive, små og intense. Der er et rødt og fint bid, let citrus også … godt bid. så dermed 5 houlbergske tomler.
Forhandles af Winelovers.dk, hvor en flaske koster 148 kr.