Tag-arkiv: Spanien

2008 Bodegas Arzuaga Navarro, Amaya Arzuaga, Ribera del Duero, Spanien

2008 Bodegas Arzuaga Navarro, Amaya Arzuaga, Ribera del Duero, SpanienNæste vin torsdag var også en stor, nærmest … grande … vin. Vi er igen hos det fabelagtige, moderne vinhus Bodegas Arzuaga Navarro, hvorfra jeg tidligere har smagt en lang række af deres vine, bl.a. Fan D. Oro Blanco, deres Crianza, deres Pago Florentino samt et par stykker mere. Da jeg har skrevet en del om vinhuset vil jeg afholde mig fra dette, og i stedet skrive lidt om denne, deres topvin Amaya Arzuaga.

Næææææ, der findes ganske vist en vin, som rangerer højere end denne, betroende den charmerende sælger fra Bodegas Arzuaga Navarro mig, da jeg smagte Amaya Arzuaga ved Jysk Vins flotte jubilæumssmagning, men ejeren drikker alle flaskerne, selv fortalte hun videre med et glimt i øjet. Nå, men lad os bare kalde denne vin for huset topvin, for det er på alle måder en meget flot og eksklusiv vin. Og hvem har ikke forståelse for ejeren af vinhuset, den gode Florentino Arzuaga.

Denne topcuvée, Amaya Arzuaga, er indtil nu alene lavet i årgang 2006, 2007 og så denne 2008. Der laves også et meget begrænset antal af vinen, nemlig sølle 2.800 flasker årligt, og hvert år er der nyt design på etiketten og til den tilhørende kasse, som hver vin leveres i. Etiketten på denne “limited edition” vin designes af Amaya Arzuaga, hvoraf navnet til vinen også stammer.

Amaya Arzuaga er datter af Florentino Arzuaga, som jo ejer Bodegas Arzuaga Navarro. Derudover er hun også berømt modedesigner i Spanien, og derfor går prægtige rober også igen på alle etiketterne på denne vin. Som med kjolerne, så skal etiketten signalere elegance, modernitet og unik personlighed.

Men vinen er ikke kun pæn indpakning. Vinen er lavet af de bedste druer fra vingården. Amaya Arzuaga Collection 2008 blev fremstillet af 95% Tinto Fino (Tempranillo) samt 5% hvide, spanske druer. Druerne kommer fra meget gamle vinstokke, præphylloxera og fra vinmarker med en jordbund bestående af sand, ler og silt, og det giver normalt vine med noter af mineralitet og en stor kompleksitet. Høstningen sker manuelt, og vinen kommer aldrig i kontakt med rustfrit stål og aftapning sker ved hånden, uden filtrering eller afklaring. Vinen har lagret omkring 20 måneder på egefad.

Duftmæssigt en ordentlig mundfuld, masser af kostald … ikke den samme, som man får fra en Pinot Noir, men bestemt en meget animalsk duft. Der er også mørke bær, blomster, lidt grannåle, sødme, lakrids og karamel. og altsammen meget intenst. Paul havde tildækket vinen, så vi skulle gætte landet … men denne synes jeg, at vi den lettere afdeling, Tempranillo fra Spanien. Smaget er også lækker, der er fylde, solbær, men også fin syre og tannin, samt en smule peber i eftersmagen. Uhhh, den smager altså bare dejligt, og bestemt en super vin … og nælsten ikonisk i indpakningen. Thumbs up .. jeg har selv et eksemplar liggende i vinkøleskabet … og det kan jeg bare glæde mig til.

Købt hos Jysk Vin ved deres jubilæumssmagning, hvor prisen var 499 kr., normalpris 599 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Bodegas Peñafiel, Miros Tinto Roble, Ribera del Duero, Spanien

2009 Bodegas Peñafiel, Miros Tinto Roble, Ribera del Duero, SpanienVinen lørdag aften blev denne spanioler fra Bodegas Peñafiel i det dejlige Ribera del Duero. Vi er i byen Peñafiel (Valladolid), i øvrigt samme by hvor vi finder Bodegas Resalte de Peñafiel, som laver de fremragende Resalte vine, som jeg tidligere har smagt en del af … og skrevet om på bloggen. Vi er heller ikke langt fra byen Pesquera, som også huser mange af de kendte vinproducenter i Ribera del Duero.

Her er det imidlertid Bodegas Peñafiel, en vingård der udelukkende arbejder med druer af egen avl fra ejendommens 32 hektar vinmarker. Chefvinmager Alfonso Medina sikrer en minutiøs håndsortering inden presning, så kun helt perfekte druer indgår i vinen.

Gæringstankene er ret usædvanligt koniske i facon. Det øger i følge Alfonso ekstraheringen af farve, aroma og tannin. Stilmæssigt er Bodegas Peñafiels vine mørke og stofrige, og de udvikler gerne en udtalt mineralitet i takt med at de modner.

Vingården laver vine i 3 serier, nemlig deres Miros, Miros de Ribera og endelig Private Selection. Vinen her er fra basisserien Miros, og har navnet Tinto Roble. Den er lavet på druerne Tempranillo, Merlot og Cabernet Sauvignon. Vinen har lagret på egetræsfade i 6 måneder.

Lad os smage på vinen. Duftmæssigt masser af brombær, svedsker, lakrids, en anelse kanel, lidt tobak og vanilje. Smagsmæssigt en fyldig vin, meget vedholdende i smagen, der er grønne krydderurter, fad, varme og stadig med tydelig tannin. Flot rund i eftersmagen.

Købt hos Randers Vinhus på bud til 50 kr. og til den pris et fabelagtigt køb.

Vinanmeldelse 4/7 

2006 Bodegas Frutos Villar, Muruve Reserva, Toro, Spanien

2006 Bodegas Frutos Villar, Muruve Reserva, Toro, SpanienFredagsvinen var en rigtig lille tyr fra Spanien … eller i hvert fald kommer vinen fra Bodegas Frutos Villar i det lidt ukendte vinområde Toro, der ligger i det nordvestlige hjørne af Spanien, lige op til det kendte område Ribera del Duero.

Toro byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine. Toro står stadig lidt i skyggen af de fremadstormende regioner i Spanien, men Toro er ikke mere end nogle skidt bagefter og kan meget vel blive en kommende stjerne på den spanske vinhimmel.

Der er varmt i Toro, hvilket også ret præcist beskriver stilen. Vinene er fuldmodne og fyldige, så det kan give kedelige slaskede vine, men bestemt også interessante og komplekse vine – resultatet er helt op til producentens ambitioner.

En stor del af druestokkene i Toro, er præphylloxera, dvs. de har overlevet den store vinpest i Europa. Mange af stokkene er derfor oldgamle, omkring 120 år. I Toro hersker Tempranillo, som her kaldes Tinto del Toro.

Vinhuset Bodegas Frutos Villar er etableret tilbage i 1920, hvor familien Villaer etablerede deres første vineri i Toro. Før det havde familien i en lang årrække dyrket druer, men blot solgt dem lokalt. I dag er det fortsat Villar familien, nemlig Jesús Jañez Villar og hans hustru Rosa Santana Hernández, som nu på 5. generation driver vinhuset, som dog siden etableringen i 1920 er vokset betydeligt.

Der er nemlig også opkøbt vingårde i områderne Cigales, Rueda, Castilla y León og Ribera del Duero. I Cigales har huset 105 hektar vinmarker, fordelt på vingårdene Calderona og Conde Ansúrez.

I Rueda har huset også en del marker, og vinene sælges her under navnene Morejona og Maria de Molina. Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om én af huset hvidvine, nemlig deres 2011 Viña Morejona Blanco.

I Castilla y León har huset 80 hektar vinmarker, hvor vinene sælges under navnene Señorío de Balboa samt Don Frutos.

I Ribera del Duero ejer familien Bodegas Santa Eulalia, som blev købt i 1988. I alt ejes der ikke mindre end 200 hektar i Ribera del Duero og vinene sælges under navnene Riberal samt Conde de Siruela.

I Toro har familien 120 hektar vinmarker og to vingårde, nemlig Miralmonte og så Muruve, hvorfra denne fredagsvin altså kommer. Vinen er lavet på 100% Tinta de Toro, altså Tempranillo, og lagret 12-20 måneder på 90% amerikanske og 10% franske fade. Derudover har vinen ligget minimum 12 måneder på flaske inden frigivelse. Druerne kommer fra 70 årige gamle vinstokke der giver et minimalt men kvalitetsmæssigt højt udbytte.

Duftmæssigt en kraftig vin med læder, tobak, kaktus, støvet bogreol, menthol, sødme og mørk frugt. Smagsmæssigt en meget fyldig vin, eg, lejrbål, mørke frugter, tør ørken, mandelolie og lidt peber. Trods kraften også fin tannin, og fin stram i eftersmagen, som hænger i et pænt stykke tid. En spændende vin med masser af power.

Købt hos Vin og Vin, pris 169 kr. ved køb af 1 stk. og 130 kr. ved køb af 6 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7    … og meget tæt på 5

2009 Miguel Torres, Gran Coronas Reserva, Penedès, Spanien

2009 Miguel Torres, Gran Coronas Reserva, Penedès, SpanienDen anden vin tirsdag var denne Gran Coronas Reserva fra det store vinhus Torres, som laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin. Men betyder det også, at vinen så mangler lidt sjæl?

Lad os først kigge lidt på dette kæmpe foretagende. Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcalona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Nok snak, lad os kigge nærmere på denne Gran Coronas, som er en af de absolutte grundsten i Torres’ sortiment. Lavet på Cabernet Sauvignon – som der står på etiketten – samt omkring 15% Tempranillo. Druerne bliver høstet fra et væld af forskellige vinmarker, der alle har det tilfælles, at de er beliggende i en højde mellem 225 og 500 meter over havets overflade. Klimaet i denne højde er betydeligt køligere end nede i lavlandet, og vinen får derfor et større syreindhold, som giver et godt modspil til de fede tanniner og den umiddelbare frugt. Vinen lagrer 18 måneder på eg.

Duftmæssigt masser af vanilje, lidt bly, kirsebær og solbær, krydderier, svedsker og lakrids. Smagsmæssigt fyldig, cremet med pæn portion sødme, mørke frugter og igen vanilje. En rigtig “pleaser”, som alle bare vil synes er god.

Og dermed rammer Torres ganske rigtigt deres målsætning, nemlig lave vine, som falder 100% i folks smag, og til en fornuftig pris. Det er lykkedes, og jeg synes også det er en ganske fin vin. Der mangler måske en anelse syre, men køber du denne til Moster Oda’s fest, så bliver du bestemt en populær mand.

Købt hos Vinspecialisten til 75 kr. på tilbud, normalpris 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2004 Finca Valpiedra, Finca Valpiedra Reserva, Rioja, Spanien

2004 Finca Valpiedra, Finca Valpiedra Reserva, Rioja, SpanienLørdag bød også på en enkelt vin, nemlig denne Finca Valpiedra Reserva, som Jannie (hustru til vinbuddy Jan) havde medbragt i forbindelse med et interview omkring smagning af vin. Noget med en hovedopgave. Jeg skulle selvfølgelig også gætte, hvilket land vinen kom fra … det gik ikke specielt godt, og endda lidt pinligt da jeg faktisk tidligere har smagt lige præcis denne vin i samme årgang.

Vinen kommer fra det store vinfirma Familia Martinez Bujanda, som omfatter 5 større vingårde, nemlig Finca Valpiedra, Viña Bujanda, Finca Antigua, Cosecheros y Criadores og Finca Montepedroso. Oprindeligt var Finca Valpiedra er en del af det kendte Riojahus, Bodegas Valdemar, der generelt er kendt for at producere vin af suveræn kvalitet til lave priser, men er i dag altså et selvstændigt “brand” under Familia Martinez Bujanda.

Finca Valpiedra er beliggende i det bedste område i Rioja, og den topmoderne vingård ligger spektakulært med udsigt til Ebro-floden, ja faktisk er der blot 20 meter fra vingården til floden.

Vinmarkerne er på i alt 86 hektar og har usædvanlig gode betingelser for vinproduktion i kraft af et lag af kampesten og kalksten i undergrunden.

Disse sten spiller en grundlæggende rolle i vinens kvalitet, da de fungerer som et naturligt filter og forsyner vinstokkene med passende mængder af vand i forhold til sol og varme. Der er nok også derfor, at der er sten på etiketterne på vinene fra Finca Valpiedra.

Når jeg siger vinene, så produceres der faktisk alene 2 vine hos Finca Valpiedra, nemlig denne Finca Valpiedra Reserva, som er husets topvin, og så en “lillesøster”, Cantos de Valpiedra, hvor der på etiketten er 3 sten. Jo færre sten, jo bedre kvalitet kunne man derfor fristes til at sige. Mærkelig nok laves der så ikke en vin, hvor der på etiketten er 2 sten.

Reservaen her er lavet på 92% Tempranillo, 6% Graciano and 2% Maturana Tinta.

Duftmæssigt lidt gammel, indelukket kælder, som indikerer lidt alder på vinen. Der er kirsebær, og egentlig meget blidhed over vinen.

Smagsmæssigt går blødheden også igennem, og selvom det er Rioja, så er der ikke masser af egetræ. Der er lidt vanilje, men også lidt krydderier, som måske burde havde ledt mig længere ned i Europa. Smager altså rigtigt godt, og bestemt en vin, som rigtigt mange vil kunne li’.

Købt hos Vinspecialisten, hvor den normalt fås til omkring 150 kr., normaltpris 220 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Emilio Moro, Finca Resalso, Ribera del Duero, Spanien

2009 Bodegas Emilio Moro, Finca Resalso, Ribera del Duero, SpanienAftenens sidste vin … et ekstranummer, da drengene (Falk og Keeper) var blevet imponeret af Ribero del Duero vin, så fandt jeg denne lille sag i køleskabet, en 2009 Ribera del Duero fra Emilio Moro.

Emilio Moro begyndte sin karriere i vinbranchen allerede som barn. Hans far arbejdede i vinmarkerne, og den unge Emilio hjalp til og tillærte sig håndværket. Gennem hele sit liv har Emilio Moro levet og arbejdet med vinproduktion i byen Pesquera, hvor nogle af Ribera del Duero´s bedste vine bliver lavet. Området er blot det tredje område i Spanien som er blevet tildelt DOC status.

Først i 1987 valgte Emilio Moro at blive vinproducent under eget navn. Starten var under beskedne forhold. Vinene var fortræffelige, rygtet spredtes og snart blev der behov for et nyt vineri. Dette imponerende sted stod færdigt i 2001.

Vineriet er opdelt i flere etager, hvorved man undgår, at pumpe vinen rundt, men blot bruger tyngdekraften til at flytte vinen. Udover dette ”gravity feed” vineri bruger Emilio Moro en stram temperaturkontrol. Dette sikrer en lang gæringstid, som tilfører vinen stor kompleksitet. Under gæringsprocessen tilsættes ingen udefrakommende gærtyper, da filosofien på stedet er at bibeholde det enkelte terroirs karakteristika.

Bodegas Emilio Moro råder over 100 hektar vinmarker. Alle stokke er Tempranillo, eller Tinto Fino, som sorten kaldes lokalt. Stokkene er fordelt på 15 forskellige marker, som hvert især har deres egen specielle terroir. Dette giver rige muligheder for at skabe karakteristiske og personlige vine. Dette understøttes af bodegaens nærmest religiøse tilgang til renlighed. Alle redskaber renses og vaskes dagligt, så bakterier og andre urenheder ikke overføres fra en stok eller mark til en anden.

Om denne vin har den gode Parker udtalt; “The entry-level Fincas Resalso is 100% Tinto Fino (Tempranillo) from some of the younger vines on the estate. The wine was aged 4 months in French oak. Aromas of cedar, mineral, spice box, violets, and black fruits inform the nose of this forward, supple, succulent effort from this great vintage. This juicy, uncomplicated effort which finishes with no hard edges, is an excellent value meant for drinking over the next 5 years”.

Lad os kigge nærmere på vinen. Duftmæssigt er der sødme, blød lakrids, mørk frugt, figen og læder. Smagsmæssigt er der lidt sprit i vinen, som måske lige skulle have haft lidt mere tid i glasset. Derudover er der kirsebær, tjære, stram tannin, men alligevel meget easygoing, og en vin som bare behager. Fin vin.

Købt hos Theis Vine, hvor prisen i dag (for årgang 2010) ligger på 114,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

N.V. Emilio Lustau, East India Solera Sherry, Jerez, Spanien

N.V. Emilio Lustau, East India Solera Sherry, Jerez, SpanienJulens store overraskelse blev denne East India Solera Sherry fra sherryhuset Emilio Lustau. Alex fra Alex’ s Kælder Noter havde anbefalet vinen og skrevet pænt om den på sin blog. Derfor havde jeg også fluks indkøbt vinen, selvom jeg tidligere aldrig har gjort noget i sherry …. endsige ved ret meget om sherry, men dette kan jeg så samtidig få lejlighed til at råde bod på.

Hvad er så Sherry for en størrelse … udover yndet formiddagsdrik for ældre hjemmegående, pimpende husmødre? Tja, overordnet set, så er Sherry jo en hedvin, der fremstilles i de sydspanske byer Jerez de la Frontera, El Puerto de Santa María og Sanlúcar de Barrameda. Denne fra Emilio Lustau kommer fra Jerez (de la Frontera), så langt så godt.

Betegnelse Solera stammer fra det helt enestående system, som er hele grundstammen i Sherry, nemlig lagringssystemet. Sherry lagrer mange år på egetræsfade i det traditionelle Solera-system. Dette eksklusive og komplekse system består af et bestemt antal fade, som er stablet i rækker og ovenpå hinanden i etager.

Det nederste lag kaldes solera (af ordet suelo, som betyder gulv). Herfra udtages regelmæssigt en del af indholdet. Den aftappede mængde erstattes med samme mængde fra laget ovenover, der kaldes criadera, og den erstattes igen med vin fra laget ovenover, kaldet segunda criadera, og sådan fortsættes til det øverste lag.

På denne måde omstikkes vinen gradvist og efterhånden blandes de yngste vine med de ældste. Den korteste lagringstid er 3 år, men mange lagrer meget længere.

Sherryen ligger på fade (600 liter amerikansk eg), som ikke lukkes helt tæt, og kun er fyldt 4/5. Den sidste 1/5 er luft. Dermed har den fugtige og iltrige atlanterhavsluft mulighed for at trænge ind.

Efter et stykke tid dannes et hvidt lag gær, også kaldet flor. Det minder om skimmelsvampen på en brie. Flor er en kultur af mikroorganismer, der beskytter vinen i at blive angrebet af eddikesyrebakterier.

Sherryvinene får en efterbehandling med langvarig opbevaring på egefade. Der findes årgangssherry, men den meste sherry lagres efter solerasystemet,

Der findes både tør sherry, sød sherry og cremede blandingssherryer. Denne East India Solera Sherry består af et blend mellem Olorosso og Pedro Ximénez.

Oloroso er en tør sherry, som er mørk og fyldig. Udviklet uden flor og har normalt en intens mahognifarve og en kraftig nøddearoma og let sød eftersmag. I begyndelsen tilsættes alkohol, så florlaget ikke dannes, og derved får den en mere fyldig og oxideret smag.

Pedro Ximénez er en fløjlsblød, sød vin, der er lavet af Pedro Ximénez-druer. Farven er mørk mahogni og smagen er af rosiner. I denne East India Solera lagres hver enkelt komponent af denne blanding (Oloroso og Pedro Ximénez) i sin egen Solera.

Efter blanding er vinen yderligere lagret i tre år i en solera af 33 amerikanske egetræsfade før aftapning på flaske. Vinen har således lagret i minimum 6 år.

Lad os inden vi smager på vinen også kigge lidt nærmere på dette sherryhus, Emilio Lustau S.A. Huset er grundlagt i 1896 af Don José Ruiz-Berdejo. Don José var sekretær hos domstolene, og han startede i sin fritid med at dyrke vinmarkerne på hans ejendom “Nuestra Señora de la Esperanza”, hvor han bagefter opbevarede og lagrede vinene, for derefter at sælge dem til større eksportvirksomheder.

I 1940 havde hans svigersøn Don Emilio Lustau Ortega overtaget vinhuset og flyttede det til Santiago distriktet, i den gamle bydel i Jerez. I de efterfølgende år udvider huset løbende med flere marker og flere tønder.

I begyndelsen af ​​firserne kommer huset under ledelse af Rafael Balao, og han gør Lustau til en af ​​de mest innovative virksomheder i Jerez. Langsomt bliver huset kendt for deres gode kvalitet, og navnet Lustau bliver kendt i hele verden.

I 1990 bliver Emilio Lustau SA imidlertid købt af Luis Caballero Group, som i forvejen producerer fine likører og spiritus, fx den berømte Ponche Caballero, den bedst sælgende likør i Spanien. Dette gav Emilio Lustau vigtig økonomisk støtte og mulighed for at videreudvikle og ekspandere.

Der købes bl.a. 6 bodegaer med 20 hektar, som havde tilhørt sherryhuset Domecq, og i 2008 købte man endvidere sherrymærkerne La Ina, Botaina, Río Viejo og Viña 25. Aftalen omfattede køb af “soleras” af disse vine, i alt 4.000 tønder vin, som er bevaret og vedligeholdt i henhold til de traditionelle sherry solera metoder.

Nok snak, lad os komme til sagen og smage vinen. Lad os starte med farven. Lidt brun, rød, orange farve. Alex nævner lidt bronze/metal, og det kan jeg godt følge ham i, da vinen nærmest “skinner” lidt i glasset og har rigtigt nok en bronze skær. Meget flot egentlig.

Duftmæssigt er der gammel og overmoden vin, fugtig egetræ, kaffe, karamel, rosiner, overmodne blommer, brun farin og figner. Fandme en dejlig og kompleks duft. Yammy.

Smagsmæssigt meget cremet og lækker. Jeg fanger smag af nødder, mandler, honning, rosiner, appelsin og tonsvin af sødme. Trods sødmen også en fin syre, som gør at vinen ikke bliver for meget. Vil være fantastisk til lidt ost … eller som vi gjorde lidt søde sager. Hmmmmmmm. Det var egentlig meningen, at jeg skulle slutte aftenen med en rødvin, men blev sgu hængende her på East India … sammen med de ældre, hjemmegående husmødre … og vi hygger os.

Købt i Vinspecialisten til 150 kr. på tilbud … normalpris 170 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 Bodegas Arzuaga Navarro, Fan D. Oro Blanco, Ribera del Duero, Spanien

2010 Bodegas Arzuaga Navarro, Fan D. Oro Blanco, Ribera del Duero, SpanienFik for et par uger siden leveret et par af de vine, som jeg havde bestilt hos Jysk Vin til deres store jubilæumssmagning. En af vinene var denne Fan D. Oro Blanco fra Bodegas Arzuaga Navarro, som jeg i denne uge åbnede og gensmagte. Og det er sgu et fornøjeligt gensyn … øhhh gensmagning, for det er bare en dejlig hvidvin.

Vinhuset har jeg skrevet i et tidligere blogindlæg, hvor jeg anmeldt deres Pago Florentino, så det vil jeg ikke gentage.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Fan D. Oro hvidvin. Lavet på 100% Chardonnay. Druerne kommer fra 20 år gamle vinstokke, og markerne ligger i en højde af 900 m. over havet. Druerne plukkes manuelt og sorteres inden presningen. Efter en nat fyldes mosten på nye franske egefade, og her sker den alkoholiske fermentering med lidt bærmeomrøring i slutningen af gæringen. Efter 6 måneder omstikkes vinen for at bevare frugt og elegance. Der produceres 12.000 flasker af denne vin årligt.

Duften er meget aromatisk, der er ristet toastbrød, der er tropisk frugtmix, lidt citrus, smør, nødder …. ihhhh, det dufter altså bare rigtigt godt.

Lad os også smage vinen. Hmmm, den er lidt cremet med en smule fedme, men fortsat fin syre til at give modspil. Igen den eksotiske frugt, og lidt toast i smagen, og faktisk en meget frisk og velsmagende vin. Ja, den er jeg da begejstret for. Thumbs up for Fan D. Oro … jeg er i hvert fald fan.

Købt hos Jysk Vin, prisen er 109 kr. … og den er hver en krone værd. Køb den.

Vinanmeldelse 5/7  

2011 Clos Pons, Sisquella Blanco, Catalonien, Spanien

2011 Clos Pons, Sisquella Blanco, Catalonien, SpanienLige nu raser der en snestorm udenfor. Alt udenfor er hvidt. Uhhhhh. Men hvad kan så være mere hyggelig, end at sidde lunt indendørs og skrive lidt om de vine, som vi smagte i går aftes i vores lille vinklub. Det giver gode minder, som man kan varme sig ved på sådan en råkold decembersøndag.

Og apropos gode minder. Vi startede vores traditionelle vinaften lidt tidligere end normalt, idet vi havde besluttet at vi i fællesskab ville se “holdets” sidste kamp i tv’et inden vi gik over til den mere seriøse del. Med holdet mener jeg selvfølgelig byens hold Randers FC, som skulle møde oprykkerkollegerne fra Esbjerg. Igen en velfortjent sejr til de lyseblå heste, og en perfekt start på aftenen.

Under kampen skulle vi selvfølgelig nyde et enkelt glas vin, og jeg havde valgt denne lille charmetrold fra Spanien.

Vingården hedder Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.

Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder.

Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.

Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.

Vinen er lavet på druerne Garnacha Blanca, Albariño og Moscatel de Alejandria. Grenache Blanca har et lavt syreindhold, bruges derfor ofte til at gøre en vin blød og give fylde. Druen bruges i Sydfrankrig og Nordspanien som blanding, men de oversøiske lande eksperimenterer med vine udelukkende på Grenache Blanca. I denne vin har Garnacha Blanca ligget på franske egefade i 4 måneder.

Lad os kigge på smagsnoterne. Duftmæssigt fin friskhed, lidt nødder, hvide frugter, en smule parfumeret samt en lidt brændt duft. Smagsmæssigt lidt sødme, vanilje og lidt krydret.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Jysk Vin på tilbud til 99 kr., normalpris 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2008 Bodegas Arzuaga Navarro, Pago Florentino, Castilla-La Mancha, Spanien

2008 Bodegas y Viñedos La Solana, Pago Florentino, La Mancha, SpanienSå er der dømt ren saftevand … på den fede måde. Næste vin fra “søndagsturen” er en vin, som jeg ofte har drukket, og er rigtig begejstret for. Det er ren drikkelykke. Vi er i Spanien hos Ribero del Duero vinhuset Bodegas Arzuaga Navarro, som via søstervinhuset Bodegas y Viñedos La Solana laver denne Pago Florentino.

Bodegas Arzuaga Navarro ligger i byen Quintanilla de Onésimo, beliggende omkring 2 timers kørsel nord for Madrid i det centrale, nordlige Spanien, i ét af de førende vinområder, Ribera Del Duero. Det er i dette “gyldne” område vi finder navne som Vega Sicilia, Pingus, Tinto Pesquera og Hacienda Monasterio. Dette er et smørhul med gamle vinmarker og traditionsrige teknikker til fremstilling af vin.

Gården til højre for Vega Sicilia er Bodegas Arzuaga Navarro, som blev grundlagt i starten af 1990’erne af  den spanske forretningsmand Florentino Arzuaga. Oprindeligt kom Florentino til området for at dyrke oliven, men det jord han fandt var mere egnet til vin. I dag er det en moderne vingård med kæmpe kapacitet, og der er opført et … næsten Bordeaux-agtigt slot, som udover at være hovedsæde for vinhuset også huser et 5-stjernet hotel & spa, der tilbyder ren luksus i hjertet af de omkringliggende vinmarker.

Arzuaga har 1.400 hektar jord, hvoraf 150 hektar er vinmarker, der ligger omkring hotellet og deres vingård, som i øvrigt er opkaldt “La Planta”. Vingården ligger på toppen af vinmarkerne med en flot udsigt over dalen og Duero floden. Arzuaga har plantet omkring 90% Tempranillo (eller Tinto Fino, som det kaldes lokalt) og derudover Cabernet Sauvignon og Merlot i gode mængder samt et par andre sorter.

Vinmager på Arzuaga er Jorge Monzon, som bl.a. tidligere har arbejdet på Vega Sicilia og Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne. Jorge er et godt eksempel på den nye generation af vinmagere, der er åbne for eksperimenter, men respekterer historie og tradition. Han er især begejstret over de forskellige jordtypers påvirkning af vinene og de forskellige aspekter fra hver af vinmarkerne. Jorge har yderligere styrket og forbedret kvaliteten med fremstilling af bløde, fine og afbalancerede vine. Han har også afprøvet forskellige tøndestørrelser, og eksperimenter også i øjeblikket med Petit Verdot og Syrah vinstokke.

En del af jorden på Arzuaga brugees til opdræt af hjorte og vildsvin, og Florentino Arzuaga er også en stor elsker af dyr, så det er ikke overraskende, at logoet for Bodegas Arzuaga Navarro – som også fremgår af vinetiketterne – består af en hjort, iøvrigt tegnet af maleren Burgos, som er en ven af familien.

Nå, men denne vin kommer fra Arzuagas søster vingård, Bodegas y Viñedos La Solana, eller i daglig tale blot kaldt Pago Florentino, da der alene laves denne vin. 100% Tempranillo selvfølgelig. Har sin ege appellation aka DO, nemlig DO Pago. Nå, men nok snak … lad os smage vinen.

Duftmæssigt meget speciel med masser af karakter, der er sødme … en hel del, meget potent, marmelade, lakrids, vanilje, svedsker, likør. Smagsmæssigt også til den tunge side med svedsker, mørke bær, kødfuld, bløde og søde tanniner, og en vin som rigtigt mange mennesker vil elske. Jeg er én af dem, og jeg synes det smager herregodt. Bevares, det er ikke en gratiøs og elegant vin, og det er nok heller ikke én, som man skal drikke litervis af … men en flaske på en kold vinterdag … eller en kold sommeraften … mums. En meget kraftig anbefaling.

Købt hos Jysk Vin til 139 kr., og det er et godt køb.

Vinanmeldelse 5,5/7