Fest sidste weekend og jeres flittige vinblogger blev godt fuld i masser af god champagne, da værten var gavmild og åbnede magnumflasker af denne årgangsskum 2008 fra det lille champagnehus Louis Nicaise. Det slår hårdt, men på den bedst mulige måde.

Champagnehuset Louis Nicaise er familiejet og ligger i Hautvillers et par kilometer nord for Épernay. Huset er grundlagt tilbage i 1928 af Lucien Nicaise, som i en tid, hvor kooperativerne dominerede, besluttede sig for at lave kvalitetschampagne.

Siden 2013 har det været 4. generation i form af Laure Nicaise-Préaux, som overtog driften efter hendes far Louis. Hun driver dog gården sammen med hendes mand Clement Préaux, som også er vinmager og udlært hos den legendariske Anselm Selosse fra det store Champagne Jacques Selosse.

Sammen har parret 9,12 hektar vinmarker, hvor nogle faktisk ligger nabo til de marker, som giver druer til den eksklusive Dom Pérignon fra champagnehuset Moët & Chandon. Produktionen ligger på beskedne 6.000 kasser champagne årligt.

Og markerne dyrkes helt uden brug af sprøjtemidler eller andet, og selvfølgelig alle 3 obligatoriske sorter, altså Chardonnay på kalksten rige marker, Pinot Noir på skiferjord og den lille del af Pinot Meunier på ler- og kalkstenrige marker.

Denne årgangschampagne er 60% Chardonnay, 25% Pinot Noir, 15% Pinot Meunier og 100% Hautvillers Premier Cru. Vinen er vinficeret på små fade med lagring sur lies og 30% af vinen har gennemgået en malolaktisk gæring og efter den traditionelle 2. gæring på flaske er vinen lagret igen.

Næsen er æblekompot, gær, toastbrød, franskbrød, gæret dej, syrlighed og en virkelig lækker duft. Det bobler og gærer … boblerne er nærmest berusende. Der fornemmes lidt citrus og måske endda også lidt vanilje godt gemt under æblerne.

Boblerne er sådan medium i styrke … ikke for aggressive eller heller ikke for vage, men egentlig – efter min smag – smukt balancerede. Der er godt med æbler, intens syre, som puffer og prikker til dig med en blød cremethed i en skøn symbiose. Det er fandeme – pardon my french – god champagne og til prisen et scoop. Så gør det ikke noget, at den slår lidt hårdt dagen derpå.

Købt hos Champaniac, hvor sådan en stor magnum vistnok koster 549 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Kanonslagsbombardementet – lækkert ord i øvrigt – hos Bichel startede med bobler … vintagechampagne i form af denne Champagne Brut Millésimé 2004’er fra champagnehuset Alfred Gratien, der ligger i udkanten af Epernay by.

Champagnehuset er grundlagt på den nuværende adresse Rue Maurice Cerveaux i 1864 af Alfred Gratien. Han grundlagde også et vinhus Gratien & Meyer i Saumur i Loire, men i dag ejes champagnehuset dog af Henkell, den store tyske Sekt producent, som faktisk er en del af Dr. Oetker imperiet. Det i sig selv lyder jo ellers ikke specielt romantisk.

Det enestående ved champagnehuset Alfred Gratien er imidlertid, at det er et lille hus, som alene producerer 250.000 flasker champagne årligt, laver det ganske klassisk, har en tårnhøj kvalitet og har haft samme familie af vinmagere i 4 generationer helt tilbage til 1905.

Champagnerne hos Alfred Gratien laves nemlig af Jaeger familien, hvilket startede i 1905 med Gaston Jaeger, som blev efterfulgt af hans søn Charles i 1951 og han overdrog ansvaret til hans søn Jean-Pierre i 1966.

I dag er Nicolas Jaeger, som laver champagnerne som 4. generation. Han startede i lære hos sin far i 1990 og har siden 2007 været ansvarlig for hele produktionen.

Alle vinene hos Alfred Gratien gæres på små 228 liter egefade, en tradition som kun ganske få producenter som fx Krug praktiserer, og derudover gennemgår Gratiens vine ikke en malolaktisk gæring, som langt de fleste moderne Champagner.

Denne Champagne Brut Millésimé er nok den vine, som champagnehuset er mest berømt for, og i de gode årgange har vinene et lagringspotentiale på over 50 år. En tidlig årgang 1955 skulle være fremragende og har fået 98 point af Juhlin.

Champagne Brut Millésimé er lavet på 66 % Chardonnay, 24 % Pinot Noir og 10 % Pinot Meunier og har lagret 7 år på flaske med gærresterne med dégorgement i juni 2017. Lad os kigge lidt på smagsnoterne.

Næsen er – uha – virkelig lækker. Det er hvidt ristet brød, lettere olieret med gær, rugbrød, æbler, pærer, mandarin, lettere nøddet med lethed, nougat og smør. Det er luftigt, virker meget svagt boblende og svævende. Meget rar duft.

I munden er boblerne også ganske blide … delikate små perler, der popper blidt, sagte og forførende. Det er både cremet, blidt og svævende … det er vist bedste beskrivelse, som jeg kan give og en total lækker Champagne.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 595 kr. Vi drak af en magnumflaske, som koster 1.295 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Den fjerde og sidste mousserende vin nytårsaften blev så rigtig Champagne … Cordan Rouge Brut fra champagnehuset G.H. Mumm, der ligger på Rue du Champ de Mars midt i Reims i Champagne.

Champagnehuset G.H. Mumm er grundlagt tilbage i 1827 af Mumm familien, som er en gammel, tysk, historisk familie med aner tilbage til 1100-tallet og både omfatter riddere samt baroner. Oprindeligt var Mumm ikke et champagnehus, men et tysk vinhus med base i Køln og det hed P.A. Mumm efter Peter Arnold Mumm, som overtog driften i 1761.

Det var imidlertid sønnerne Gottlieb, Jacobus og Philipp, som forstod det kommercielle potentiale i champagne i begyndelsen af 1800-tallet og flyttede vinhuset til Reim i Champagne og dermed grundlagde champagnehuset i 1827.

Det fik sidenhed navnet G.H. Mumm efter en senere indehaver Georges Hermann Mumm, men i dag ejes huset dog af det store, internationale spiritusfirma Pernod Richard, som også har en del andre succesfulde spiritus-mærker under sig, som bl.a. Absolut Vodka, Havana Club, Kahlua, Malibu, Jameson Irish Whiskey, Beefeater Gin og mange, mange andre.

Den tyske del af vinhuset blev sidenhen solgt til Schloss Johannisberg, og dermed ejer de i dag Weingut G.H. von Mumm i Rheingau. Det har jeg tidligere skrevet om flere blogindlæg om det tyske vinhus.

Samlet har Champagnehuset G.H. Mumm omkring 218 hektar vinmarker, hvor ikke mindre end 170 hektar er Grand Cru marker beliggende i Ay, Couzy, Ambonnay, Verzy, Verzenay, Avize og Gramant.

I 1876 startede Georges Hermann Mumm med at lave denne Cordon Rouge champagne. Cordon Rouge betyder rødt bånd og Mumm satte et rødt silkebånd på flaskerne som en slags hyldest eller æresbevisning med respekt for den kongelige orden af Saint Louis og Æresregionen.

Og det røde bånd på champagnerne fra Mumm skulle sidenhen blive en reference for champagnehuset. Således kan man fx finde det på champagner i bøger om Hergés berømte tegneseriefigur Tintin og flere andre steder i kulturlivet.

De ikoniske champagner med det røde bånd blev også i 15 år anvendt i Formel 1 til at fejre vinderne af hvert eneste Grand Prix, men det ophørte i 2016.

Cordon Rouge Brut er lavet med druer fra ikke mindre end 77 forskellige marker. Den er lavet på alle 3 champagnesorter, her 45% Pinot Noir, 30% Chardonnay og 25% Pinot Meunier. Hver druesort vinificeres separat og der anvendes omkring 25-30% Reserva vin i den samlede blanding, som ender med et restsukkerindhold på 8 gram pr. liter.

Vinen er lagret omkring 2,5 år i huset gamle kældre, som strækker sig 25 kilometer under champagnehuset, hvor der ligger ikke mindre end 25.000.000 flasker champagne. Det er da en sjat.

I glasset er jeg først lidt overrasket over farven, idet champagnen er meget lys … ja nærmest helt vin og gennemsigtig. Næsen byder på masser af gær og surdej, fersken, abrikos, ananas og en lidt lukket stald uden ilt, eg, støv, sure sukker og en anelse karamel.

Smagen er frisk med både sure æbler, grønne æbler og gule æbler … og boblerne er heldigvis meget blide og elegante. Meget fint og elegant uden at være pragende og uden de helt store aromatiske udskejelser … men fint og pænt.

Forhandles bl.a. af Supervin, hvor en flaske koster 289 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

De gode folk hos H.J. Hansen Vin i Odense havde dog også sørget for, at den internationale champagnedag kunne markeres helt korrekt … nemlig med den totalt elegante Brut Classic fra Champagne Deutz.

Suk, hvor har jeg dog savnet den champagne, som jeg sidst smagte for næsten 4 år siden, nemlig tilbage i november 2013. Derfor var det også et skønt gensyn og en god lejlighed til at skrive om champagnen og champagnehuset Deutz igen. Gode ting er værd at gentage, og champagnen levede også op til mine forventninger og erindring, men det vender jeg fluks tilbage til.

Champagne Deutz hed oprindeligt Deutz & Geldermann og blev grundlagt af de to vinkøbmænd William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne.

William og Pierre-Hubert kom selv begge fra Aix-la-Chapelle, men stammede oprindeligt fra Tyskland, som også fra starten – sammen med Frankrig – blev deres vigtigste marked.

De lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære. De opkøbte derfor løbende en række af de bedste vinmarker og udnyttede i produktionen deres store tekniske ekspertise og et indgående kendskab til vinmarkedet.

Allerede ved indgangen til det 20. århundrede havde champagnehuset opnået et solidt navn og solgte deres champagner til det meste af verdenen. Den linje blev sidenhen videreført af André Lallier, oldebarn af William Deutz og efterfølgende af familien igennem flere generationer.

Den store succes har også betydet, at Champagne Deutz siden grundlæggelsen af Syndicat des Grandes Marques de Champagne i 1882 har været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation. Den består af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksus champagner.

I 1983 blev Deutz imidlertid opkøbt af Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer, Bordeaux slottet Château Vernous og det store Rhônehus Delas Frères.

Siden 1993 har Deutz været en fuldt integreret del af Louis Roederer Group, som også flere gange måtte indskyde kapital i foretagendet grundet en vaklende drift i starten af 1990’erne.

Redningsmanden for Deutz blev Fabrice Rosset, som blev ansat som ansvarlig for driften i 1996. Han stoppede Deutz’ fokus på at skulle konkurrere mod verdenens dyreste champagne Cristal og startede en mere beskeden, ydmyg tilgang, hvor Deutz skulle levere god kvalitet til fornuftige penge.

Han startede med at smage husets champagner og fandt en halv million flasker, som ikke levede op til hans kvalitetsnormer. Dem solgte han derfor til andre unavngivne champagnehuse.

Derudover fortsatte han egentlig blot med husets gamle kvalitetsnormer, hvor alle champagner udelukkende produceres af most fra første pres og med de gamle produktionsmetoder, der er nødvendig til fremstilling af store champagner.

Og det har givet pote …  Fabrice Rosset har øget kvaliteten i champagnerne, holdt en fornuftig pris og det har resulteret i et markant øget salg. Fra et salg i 1996 på omkring 600.000 flasker, så sælger Deutz i dag mere end 2 millioner flasker champagner årligt.

Den store vækst har betydet, at Fabrice Rosset i dag også køber både druer og vin fra andre vinavlere og kooperativer. Men fremstillingen af champagnerne sker fortsat på Deutz efter de gamle kvalitetsnormer. Denne praksis er fortsat uændret.

Denne Brut Classic er nok Deutz’ mest klassiske champagne … en Non Vintage, lavet på 34% Chardonnay, 33% Pinot Noir samt 33% Pinot Meunier. Selvfølgelig lavet efter den traditionelle champagne metode – Methode Traditionelle – dvs. med 2. gæringen på flaske.

Og hold nu kæft … sikke en smuk, aromatisk næse med gule æbler, gærede nedfaldsæbler, pærer, mandler, marcipan – af den tyske slags, toast, en blomstereng og mine mormors walesboller. Det dufter da for lækkert.

Champagnen har en frisk syre, meget små, tætte og blide bobler, som popper fint på tungen, svag grape samt en god vedvarende smag. Boblerne holder klart længere end foregående cava og champagnen virker langt mere helstøbt og balanceret. Frisk, frugtrig, fint og elegant. Det smager herregodt og måske en tak bedre end sidst jeg smagte den i 2013.

Forhandles af H.J. Hansen Vin aka Vinspecialisten, hvor en flaske normalt koster 395 kr. Fra 01.11.2017 og frem til nytår er prisen dog 300 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7