2013 Le Cimate, Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Sidste årgang i vertikalsmagningen af Le Cimates almindelige Trebbiano Spoletino blev årgang 2013 og det blev vinen bestemt ikke ringere af … tværtimod.

Den røg ned med lidt Uovo della Nonna al Pomodoro … ret nummer 4 ud af aftenens 10 serveringer. Uovo della Nonna al Pomodoro betyder noget i retning af mormors æg med tomat, men det smagte meget bedre end min oversættelse. Og da Le Cimate var sidste vinøse stop denne dag, så røg der måske også lidt mere vino indenbords end ved dagens tidligere smagninger. Danes don’t spit!

Med denne 2013’er er vinen nu også mere gul i glasset og næsen er mere moden .. og har nogle helt specielle noter, sødkrydret og overmodne æbler, fersken, saltvand, et lidt støvet udtryk og igen nogle elementer fra Riesling. Minsandten om der ikk’ også fornemmes en omgang petroleum. Sådan.

I smagen kommer sødmen nu også mere frem. Hvor 2014’eren spillede på lethed, elegancen og det mineralske, så er det modenheden, som præger smagsbilledet her. Der er dog fortsat godt med syre, mineraler og et lille peberbid. Det smager bare godt, men sikke en forskel på to årgange.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 12,90€ … svarende til 96 kr.

Rating 5,5/7    

2014 Le Cimate, Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Med lidt alder på Le Cimates Trebbiano Spoletino begynder druen for alvor at folde sig ud … og igen får jeg nogle associationer til Riesling. I denne årgang 2014 er vinen mere stringent, elegant og lækker.

Og Cimates Trebbiano Spoletino er virkelig lækker og kommer også i lækker indpakning. Flasken er høj og slank som hos en tysk Riesling og derudover har flasken en eksklusiv etiket … nærmest en guldprægning med en dekorativ figur … en slags kriger med et spyd i hånden og lavet af kruseduller. Smukt.

Det kan selvfølgelig også være, at det forestiller noget helt andet … men det må stå hen i det uvisse. Dit bud er lige så godt som mit. Nå, men der laves årligt omkring 4.000 flasker af denne vin.

Næsen er langt mere kompleks her … mere blomster og vinen virker både lettere, langt mere kompleks og elegant. Æbler, fersken, citrus og derudover mere håndfast og præcis med mere mineral, jern og sten.

Smagsmæssigt også mere hold på tingene her … mere kompleks og balanceret, mere kold og overlegen i udtrykket. Jeg tror, at det var på dette tidspunkt, at jeg begyndte at forelske mig i Trebbiano Spoletino druen, som jeg ikke havde smagt tidligere.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 12,90€ … svarende til 96 kr.

Rating 5,5/7    

2015 Le Cimate, Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Vertikalsmagningens næste Trebbiano Spoletino fra Le Cimate var årgang 2015 … et af de bedste høstår i mange, mange år i både Montefalco og Spoleto. 2015 var generelt set et varmt år i området.

Le Cimates vinmark med Trebbiano Spoletino er 1,5 hektar stor … vinstokkene plantet i 2010 og druerne høstes normalt med et pænt udbytte på omkring 70 hektoliter pr. hektar. Det er jo ganske pænt – specielt i forhold til Riesling. Men det er også netop på grund af den høje produktivitet, at Spoletino i gamle dage fik navnet scaccia debiti … udrydder af gæld.

I forhold til 2016’eren har denne 2015 også langt mere fylde i næsen, mere fedme, mere krop og mere blomsterrig. Det er fortsat æbler, fersken og citrus, men mineralerne ikke fornemmes helt i næsen på samme måde. Det virker lidt som en hundehvalp, der ikke helt har løbet hvalpefedtet af endnu.

Det gælder faktisk også smagsmæssigt, hvor frugten er fyldigere og hvor krydderierne træder mere frem. Der er dog fortsat syre og mineraler … citronsyre og lidt bittersyre i eftersmagen.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 12,90€ … svarende til 96 kr.

Rating 4,5/7    

2016 Le Cimate, Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Vertikalsmagningen af Le Cimates Trebbiano Spoletino vine startede med seneste årgang … altså årgang 2016.

Le Cimate er én af de producenter, som virkelig har taget Spoletino druen til sig, mens enkelte andre producenter i Montefalco området slet ikke laver vine på den ellers ganske spændende drue. Det er ellers en drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco og druen var næsten totalt glemt og tæt på udryddelse. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år.

Den har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Hos Le Cimate er denne Trebbiano Spoletino DOC laver med druer, som kommer fra vinstokke plantet tilbage i 2010. Vinen laves på rustfrie ståltanke og laves først med en kold premaceration på 18 timer inden presning. Derefter fermenterer vine i 20 dage og lagrer derefter 6 måneder på tankene og efterfølgende 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Denne er dermed altså nuppet før tid … og således en forsmag på vinen i seneste årgang. Lad os også fluks komme til mine smagsnoter på vinen.

Næsen er grønne æbler, lidt fersken … har klart også nogle elementer fra Riesling, citrus, friskhed samt mineralske elementer. Smagen er også frisk med italiensk syre, citronsyre og alligevel med lidt fylde, behagelig frugt med lidt restsødme samt en snert af noget mineralsk. Der er dog alene 1,4 gram restsukker pr. liter. Det er sgu vin efter min smag … er bare rigtig god.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 12,90€ … svarende til 96 kr.

Rating 4,5/7    

Besøg på Le Cimate … med 10 retters middag

Til trods for, at jeg i forbindelse med den store Anteprima Sagrantino 2013 ankom til Montefalco søndag eftermiddag let bombet efter en lang rejse – men selvfølgelig spændt som en fjeder – så var der i min tourplan lagt hele 3 gårdbesøg ind for resten af eftermiddagen og aftenen.

Så efter besøgene hos både Tenuta Castelbuono, Moretti Omero samt et hurtigt stop på hotellet, så gik turen til Catina Le Cimate … dagens sidste stop. Programmet sagde blot “dinner at Le Cimate”, men det skulle vise sig at være mere end blot en let middag. Det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Vi ankom til Le Cimate omkring 19.30 – og mørket havde allerede sænket sig over vingården, men et venligt lys fra smagelokalet – og sikkert også genskin fra de allerede åbne vinflasker – signalerede en varm velkomst. Og navnet Le Cimate på bygningen kundgjorde, at vi var kommet til det rigtige sted.


Le Cimate står der flot og larmende på vingården.

Francesca Bartoloni – ejeren og vinmageren – kom os i møde og bød hjertelig velkommen. Jeg var eneste dansker … ja faktisk den eneste i selskabet, som ikke forstod en tøddel italiensk, hvilket skulle vise sig at være en smule træls … for nu at sige det på jysk.

Le Cimate ligger omkring 5 kilomter sydvest for Montefalco og er én af de nye vingårde i området, etableret i 2011 af Francesca Bartoloni, selvom familien egentlig har været vinavlere gennem flere generationer og har drevet landbrug siden 1800-tallet.

Francescas bedstefar Paolo havde også en stor passion for vin og var bl.a. formand for det lokale kooperativ Cantina Sociale dei Colli Spoletini i Spoleto i mere end 20 år. Og alle 3 generationer har taget del i grundlæggelsen af Le Cimate … specielt Francescas far Giovanni, der både arbejdsmæssigt og økonomisk har støttet investeringen.

Le Cimate har samlet 170 hektar jord, og en del har familien Bartoloni købt fra biskoppen af Spoleto … måske med hjælp fra Paolo, som jo gennem mange år arbejdede i byen.

Ud af den megen jord er alene 28 hektar vinmarker, mens 15 hektar er med oliventræer og resten skov, eng og agerbrug. Af de 28 hektar vinmarker er 20 hektar dedikeret til husets DOCG vine, altså Sagrantino og Sagrantino Passito.

Francesca Bartoloni valgte at navngive vingården Le Cimate, hvilket vel kan oversættes til i retning af “stikker ud” med reference til, at vingården ligger på toppen af en bakke med panoramaudsigt over det kuperede område, Martani bjergene, Montefalco samt den smukkeste natur i hjertet af Umbrien.


Francesca Bartoloni fortæller om vingården og produktionen.

Det er en ny og topmoderne vingård … solceller på taget, separat smagelokale og  strømlinet produktion. Vi startede selvfølgelig med en rundvisning, hvor Francesca fortalte om vingården, produktionen og vinene. Desværre var det mest på italiensk, men en gang imellem forklarede han også nogle af tingene på engelsk … for mig.


Et kig ind i vineriet med de store ståltanke …


… og store egefade.

Efter rundturen skulle vi til bords … og der var linet op til den store smagning. Ved hver plads lå der en seddel; Le Cimate Tasting – Degustazione Trebbiano Spoletino. 5 retter og 5 vine, nemlig husets Spoletino i årgang 2016 og til 2013 samt en Riserva.

Det skulle vise sig, at det alene var 1. halvleg – WTF??? – og at vi efterfølgende fik seddel nummer 2 med de næste 5 retter og 5 vine; Degustazione Montefalco Sagrantino – igen en vertikal smagning af husets Sagrantino fra 2013 til 2009.


Der var styr på vinsmagning og den 10-retters middag på Le Cimate, virkelig forberedte til vort besøg – big Thumbs Up der.

Stedet havde tilsyneladende sin egen kok, som havde forberedt maden. Jeg var vist lidt overvældet og tabt i de italienske gloser, så jeg har ingen noter omkring maden, så I får blot lige fotos og navnene på retterne. Og jeg advarer med det samme … det er 10 retter lige i streg ;o)

Stracciatella di Monzarella


Bruschetta con Fegatini


Insalata di Ceci con Pepe Nero


Uovo della Nonna al Pomodoro

Fagottino di Radicchio e Taleggio


Fagiolo alla Contadina


Cappellacci Ripieni al Formaggio e Tartufo


Tagliatelle al Cicotto


Bocconcini di Cinghiale in Umido

Formaggio Caprino

Sidste ost var sgu en krasbørstig satan. Jeg elsker egentlig stærk ost, men en enkelt stykke af denne var rigelig. Den nærmest lammede munden. Overordnet var det dog en fantastisk række af serveringer … de lever sgu godt de italienere, så den lille, flittige, danske vinblogger var sgu godt mæt bagefter.

Udover de annoncerede 10 vine, så smed Francesca Bartoloni også et par enkelte andre vine ind i programmet, bl.a. en hvid Aragon Bianco Umbria IGT, en Rosso IGT og selvfølgelig en Passito. Det gjorde, at det samlede antal vine røg op på 13 vine og så sådan her ud:

Jeg har selvfølgelig linket til beskrivelser og anmeldelserne af vinene. Skal jeg komme med en overordnet konklusion, så står Le Cimate rigtig stærkt på deres Trebbiano Spoletino vine og specielt lyser deres Trebbiano Spoletino Superiore Riserva Del Cavalier Bartoloni virkelig op. Den var sgu fantastisk. Deres røde var okay … med 2011’eren og 2010’eren som de klart bedste.

Det var egentlig en hyggelig aften, som bød på mange specielle oplevelser, bl.a. underholdte Francescas bror i løbet af aftenen ved at spille på et klaver i smagelokalet og kokken fortalte også om maden ved hver servering.

Men det meste foregik på italiensk … og dermed følte jeg mig en stor del af tiden helt udenfor. Det var sgu ærligt talt lidt en underlig fornemmelse og lidt en mærkelig fornemmelse. Jeg sad under middagen ved siden af Francesca Bartoloni og han oversatte dog enkelte ting en gang imellem. Tak for det.


Barriquekælderen på Le Cimate.

2012 Château Tour Prignac, Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

Det gamle slot Château Tour Prignac ser lidt bedaget ud, men er med 147 hektar vinmarker et af de større vinslotte på Médoc-halvøen og står bag næste vin her på bloggen … Château Tour Prignac Cru Bourgeois.

Château Tour Prignacs historie går helt tilbage til 1500-tallet, hvor det fungerede som hovedsæde for Lesparre familien. Det var også Seigneurie de Lesparre, der i 1856 udbyggede slottet og startede en større vinproduktion, bl.a. med de to vine – hvidvinen Tartuguière og rødvinen La Tour-Prignac.

I 1935 blev ejendommen solgt til den spanske hertug Duc Del Infantado og meget af vinavlen omlagt til almindelig landbrug, så vinproduktionen på slottet døde langsomt ud.

I 1973 blev slottet dog overtaget af Castel familien og de startede en omfattende renovering og modernisering og fik vinproduktionen tilbage på fode.

Den del er Castel familien imidlertid også specialister i. De er en af de helt store vinfamilier i Bordeaux på linje med Lurtons og Cazes. I deres forretning, som kaldes Châteaux & Domaines Castel ejer de ikke mindre end 18 vinslotte i Bordeaux.

Vi nævner i flæng; Château d’Arcins, Château Barreyres Château de La Botinière, Château du Bousquet, Château Campet, Château Cavalier, Domaine de la Clapière, Château Ferrande, Château de Goëlane, Château de Haut Coulon, Château Hourtou, Château de l’Hyvernière, Château Latour Camblanes, Château du Lort – ganske sjovt navn – Château Malbec, Château Mirefleurs, Château Montlabert og Château Tour Prignac.

Derudover er de medejere af slottene Château Beaumont, Château Beychevelle og Château Magnol. Og så laver firmaet også vine under en lang, lang, lang række brands, men dem gider jeg ærlig talt ikke nævne her.

Vi går derfor tilbage til Château Tour Prignac, der er opkaldt det lille tårn, som pryder slottet, der ligger i kommunen Prignac-en-Médoc. Reelt set har det gamle vinslot 300 hektar jord, men alene 147 hektar er altså vinmarker, mens resten er enge og skove.

Vinen her er lavet på 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, selvom forholdet svinger lidt fra år til år. Nogle år er det faktisk fifty-fifty. Det er vinmageren Yannick Gay, der laver vinen med rådgivning fra konsulenten Alain Raynaud.

Druerne kommer fra 10-15 gamle vinstokke, lavet med maceration i 25 dage, men Merlot druerne dog en anelse kortere tid. Lagret 12 måneder på barriques, heraf 30% nye. De senere årgange lagrer typisk også lidt længere tid, nemlig omkring 16 måneder.

Næsen er ikke klassisk Bordeaux … virker en kende lettere, selvom der er en smule muld. Det er dog meget de sødbrændte egefade, som fylder godt i næseborene sammen med syrlige kirsebær. Det er en tør og støvet næse, men den har også en animalsk sød kostald næse … nogle af de samme elementer, som man finder i god tysk Spätburgunder.

Smagen er blød, dog med nogle metalliske noter, lidt peber, kirsebær, sødme og syrlighed … men ikke helt i sync. Den hører til i den lettere afdeling på flere måder. Næsen er klart bedre end smagen.

Forhandles af Vinklubben, hvor en flaske koster 160 kr.

Rating 4/7    

2011 Domaine l’Oustal Blanc, Minervois Cuvée Giocoso, Languedoc, Frankrig

Break fra strømmen af Montefalco vine … og det sker med denne Minervois Cuvée Giocoso fra det lille vinhus Domaine l’Oustal Blanc, der holder til i byen La Livinière omkring 15 kilometer vest for Béziers i Languedoc.

Vinhuset ejes og drives af Claude Fonquerle sammen med hustruen Isabel – ja, det er den smukke kvinde, der kører traktoren på billedet ovenfor. Claude stammer fra området og grundlagde vinhuset i 2002 ved La Livinière mellem Carcassonne og Narbonne.

Claude er opvokset med vin og har også haft en karriere som professionel rugbyspiller. Han har tidligere arbejdet 10 år på Domaine du Père Caboche i Châteauneuf-du-Pape. Derudover har han også tidligere ejet Château Valcombe i Côtes du Ventoux, inden han altså vendte hjem til Languedoc.

Isabel deler også Claudes passion for vin og hun har Diplômée en Viticulture, hvilket er en slags administrativ, forvaltnings- og handelsmæssig uddannelse indenfor vin. Derudover har Isabel arbejdet hos flere kendte franske sommeliers, bl.a. hos Bruno Quenioux i vinforretningen La Cave de Lafayette Gourmet à Paris 8ème.

Parret har samlet 8 hektar vinmarker og Claudes ambition er på Oustal Blanc at lave vine på de oprindelige druer Cinsault, Carignan og Grenache … men med koncentreret frugt og finesse, renhed og kompleksitet. De får måske lidt inspiration fra Claudes tid i Châteauneuf-du-Pape, men Claudes største fascination er helt klart Bourgogne.

Navnet  Oustal Blanc betyder hvid hus og er valgt i respekt for den gamle fru Blanc, som ved opstarten af vinhuset gav Claude og Isabel lov til at lave produktionen af deres vine i hendes lade, som ellers havde stået tom i over 40 år. Fru Blanc accepterede i øvrigt også året efter, at Claude måtte købe den gamle lade.

Denne Minervois Cuvée Giocoso er lavet på 65% Grenache, 20% Syrah og 15% Carignan og høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. De forskellige druersorter vinificeres separat i store runde cementtanke og lagrer derefter 12 måneder i 3 år gamle, burgundiske barriques. Efter sammenstikning lagrer vinen yderligere 6 måneder på tanke inden flaskning.

Giocoso er et udtryk fra operaen og det betyder munter, glad, livlig og ubekymret. Lad os se, om det også passer overens med mine smagsnoter.

Duftmæssigt godt med mørk og dyb frugt … modne kirsebær, boysenbær, kakao, kanel, kampfer, engelsk lakrids og slynger du glasset rigtig meget, så kommer der også aromaer af mentol samt en svag anelse rebis (ja planten, som dufter lidt af kattetis).

Smagen er imidlertid meget anderledes end duften … langt lettere, tyndere, men samtidig også mere metallisk, stram og ubalanceret. Den bider sgu noget efter mig og endda med et lille peberbid i eftersmagen. Haps.

Forhandles af Philipson Wine, hvor den vistnok kostede 139,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 3/7 

2012 Moretti Omero, Argo Passito IGT, Umbrien, Italien

Besøget på Azienda Agraria Moretti Omero sluttede sødt, selvfølgelig med huset Passito, som dog underligt nok ikke er en Montefalco Sagrantino Passito DOCG, men derimod en IGT vin, som huset blot kalder Argo Passito IGT.

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvorfor vinen er en IGT vin og ikke lavet under den officielle appellation, men kan ikke umiddelbart finde årsagen, for det ser ud til, at vinen er lavet på samme måde. Med en Montefalco Sagrantino Passito DOCG skal druerne tørre minimum to måneder og derudover skal vinen lagre i mindst 30 måneder … begge dele ser ud til at være opfyldt.

Men måske kommer nogle af druerne udenfor det officielle område eller måske har udbyttet været større end det foreskrevne maksimum på 80 hektoliter pr. hektar, men sidstnævnte tror jeg imidlertid ikke på. Vinen skal ha’ minimum 30 gram restsukker pr. liter og det virker også som tilfældet.

Denne Argo Passito IGT er lavet med druer, som tørrer fra høsten primo oktober til hen i december. Det gør, at 100 kg. druer bliver til 30-35 liter Passito vin, som efter vinifikation lagrer 12 måneder på egefade.

Duftmæssigt nogle syrlige balsamiske noter, kombineret med godt med sødme, modne blommer og modne kirsebær, nektar med chokolade, kaffe og svag parfumeret note.

Og det smager sgu godt … sød nektar, blommenektar og nedenunder sødme er der sgu nogle tanniner, som blander sig og gør den Passito til noget andet end blot portvin eller anden tilsvarende dessertvin. Det er sgu meget godt.

Herhjemme forhandles vinen af Niche Vine, hvor en flaske på 50 cl. koster 250 kr.

Rating 5,5/7    

2013 Moretti Omero, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Da vi jo besøgte Azienda Agraria Moretti Omero dagen før de to dages Anteprima Sagrantino 2013, så skulle vi også have en forsmag på husets 2013 Montefalco Sagrantino, selvom den endnu ikke er frigivet.

Det kan man også se på etiketten, hvor årstallet lige er rettet til 2013 med en tusch. Sådan skal det være. Jeg smagte også vinen et par dage senere, da jeg i blindsmagningen kæmpede mig igennem de 36 flasker Montefalco Sagrantino 2013, så jeg har faktisk 2 x smagsnoter på denne vin. Heldigvis er de meget ens ;o)

Vinen er selvfølgelig lavet som 2006’eren … det skal jeg ikke trætte jer yderligere med, så vi springer direkte til mine smagsnoter for denne nye anteprima årgang.

Næsen er knap så givende som både 2006’eren og Vignalunga … men har fortsat blæk, grafit, brombær og blommer, men blommer virker ikke overmodne og næsen mere stringent, vibrerende og syrlig med krydrede noter.

Og ungdommen mærkes klart smagen, hvor tanninerne virkelig spiller med musklerne og får en central rolle. Det er tanniner i 6. potens, men indikerer et fint potentiale, men der skal virkelig lægges arm med dem. Der er dog også en vis sødme, lette krydderier … og på en eller anden måde, så vinder vinen sgu på en.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 265 kr., men denne 2013’er har de selvfølgelig ikke endnu.

Rating 5/7 

2012 Moretti Omero, Montefalco Sagrantino Vignalunga, Umbrien, Italien

Selvfølgelig skulle vi også smage husets topvin Montefalco Sagrantino Vignalunga … en koncentreret magiterning med druer fra marken lige ved siden af vingården. Ja det er marken på billedet ovenover.

Derudover kommer vinen med en markant anderledes etiket end de øvrige vine fra Azienda Agraria Moretti Omero. Mørk, sort, sexet og enkel som vinen. Denne er årgang 2012 … en årgang, som lokalt rates med 4 stjerner, hvilket er næstøverste niveau. Og lige præcis den årgang fandt jeg ofte bedst i sammenligning med både 2011 – som rates højere – og 2010.

Det er – som nævnt – en enkeltmarksvin fra marken Vignalunga, hvor vinstokkene er 15 år gamle og giver et beskedent udbytte på 25 hektoliter pr. hektar. Selvfølgelig høstet sent … primo oktober måned, hvilket er typisk for Sagrantino.

Vinen er – som lillesøsteren – lavet med 15 dages fermentering, 15 dages maceration og den lagrer 6 måneder med bærmen. Ingen brug af gær udover de naturlige gærceller fra druerne, men den har lagret længere, nemlig 24 måneder på franske 500 liters tonneaux og efterfølgende 6 måneder på flaske.

Og – uha – dyb tæt frugt, blommer, brombær, men den har umiddelbart ikke samme sødme i næsen som den almindelige Montefalco Sagrantino, selvom der fortsat er både kanel og vanilje. Den har derimod også både nelliker, kakao samt et touch af nogle krydderier. Meget koncentreret.

I munden kommer der dog både sødme og lethed frem … begge på én gang. Det er lethed med en kraftig næse, power med elegance. Det er tæthed, saft og kraft, men igen er tanninerne tøjlet flot. Men selvfølgelig er tanninerne nærværende … og sådan skal det sgu også være med rigtig Sagrantino.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 450 kr.

Rating 6,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger