Besøg på Le Cimate … med 10 retters middag

Til trods for, at jeg i forbindelse med den store Anteprima Sagrantino 2013 ankom til Montefalco søndag eftermiddag let bombet efter en lang rejse – men selvfølgelig spændt som en fjeder – så var der i min tourplan lagt hele 3 gårdbesøg ind for resten af eftermiddagen og aftenen.

Så efter besøgene hos både Tenuta Castelbuono, Moretti Omero samt et hurtigt stop på hotellet, så gik turen til Catina Le Cimate … dagens sidste stop. Programmet sagde blot “dinner at Le Cimate”, men det skulle vise sig at være mere end blot en let middag. Det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Vi ankom til Le Cimate omkring 19.30 – og mørket havde allerede sænket sig over vingården, men et venligt lys fra smagelokalet – og sikkert også genskin fra de allerede åbne vinflasker – signalerede en varm velkomst. Og navnet Le Cimate på bygningen kundgjorde, at vi var kommet til det rigtige sted.


Le Cimate står der flot og larmende på vingården.

Francesca Bartoloni – ejeren og vinmageren – kom os i møde og bød hjertelig velkommen. Jeg var eneste dansker … ja faktisk den eneste i selskabet, som ikke forstod en tøddel italiensk, hvilket skulle vise sig at være en smule træls … for nu at sige det på jysk.

Le Cimate ligger omkring 5 kilomter sydvest for Montefalco og er én af de nye vingårde i området, etableret i 2011 af Francesca Bartoloni, selvom familien egentlig har været vinavlere gennem flere generationer og har drevet landbrug siden 1800-tallet.

Francescas bedstefar Paolo havde også en stor passion for vin og var bl.a. formand for det lokale kooperativ Cantina Sociale dei Colli Spoletini i Spoleto i mere end 20 år. Og alle 3 generationer har taget del i grundlæggelsen af Le Cimate … specielt Francescas far Giovanni, der både arbejdsmæssigt og økonomisk har støttet investeringen.

Le Cimate har samlet 170 hektar jord, og en del har familien Bartoloni købt fra biskoppen af Spoleto … måske med hjælp fra Paolo, som jo gennem mange år arbejdede i byen.

Ud af den megen jord er alene 28 hektar vinmarker, mens 15 hektar er med oliventræer og resten skov, eng og agerbrug. Af de 28 hektar vinmarker er 20 hektar dedikeret til husets DOCG vine, altså Sagrantino og Sagrantino Passito.

Francesca Bartoloni valgte at navngive vingården Le Cimate, hvilket vel kan oversættes til i retning af “stikker ud” med reference til, at vingården ligger på toppen af en bakke med panoramaudsigt over det kuperede område, Martani bjergene, Montefalco samt den smukkeste natur i hjertet af Umbrien.


Francesca Bartoloni fortæller om vingården og produktionen.

Det er en ny og topmoderne vingård … solceller på taget, separat smagelokale og  strømlinet produktion. Vi startede selvfølgelig med en rundvisning, hvor Francesca fortalte om vingården, produktionen og vinene. Desværre var det mest på italiensk, men en gang imellem forklarede han også nogle af tingene på engelsk … for mig.


Et kig ind i vineriet med de store ståltanke …


… og store egefade.

Efter rundturen skulle vi til bords … og der var linet op til den store smagning. Ved hver plads lå der en seddel; Le Cimate Tasting – Degustazione Trebbiano Spoletino. 5 retter og 5 vine, nemlig husets Spoletino i årgang 2016 og til 2013 samt en Riserva.

Det skulle vise sig, at det alene var 1. halvleg – WTF??? – og at vi efterfølgende fik seddel nummer 2 med de næste 5 retter og 5 vine; Degustazione Montefalco Sagrantino – igen en vertikal smagning af husets Sagrantino fra 2013 til 2009.


Der var styr på vinsmagning og den 10-retters middag på Le Cimate, virkelig forberedte til vort besøg – big Thumbs Up der.

Stedet havde tilsyneladende sin egen kok, som havde forberedt maden. Jeg var vist lidt overvældet og tabt i de italienske gloser, så jeg har ingen noter omkring maden, så I får blot lige fotos og navnene på retterne. Og jeg advarer med det samme … det er 10 retter lige i streg ;o)

Stracciatella di Monzarella


Bruschetta con Fegatini


Insalata di Ceci con Pepe Nero


Uovo della Nonna al Pomodoro

Fagottino di Radicchio e Taleggio


Fagiolo alla Contadina


Cappellacci Ripieni al Formaggio e Tartufo


Tagliatelle al Cicotto


Bocconcini di Cinghiale in Umido

Formaggio Caprino

Sidste ost var sgu en krasbørstig satan. Jeg elsker egentlig stærk ost, men en enkelt stykke af denne var rigelig. Den nærmest lammede munden. Overordnet var det dog en fantastisk række af serveringer … de lever sgu godt de italienere, så den lille, flittige, danske vinblogger var sgu godt mæt bagefter.

Udover de annoncerede 10 vine, så smed Francesca Bartoloni også et par enkelte andre vine ind i programmet, bl.a. en hvid Aragon Bianco Umbria IGT, en Rosso IGT og selvfølgelig en Passito. Det gjorde, at det samlede antal vine røg op på 13 vine og så sådan her ud:

Jeg har selvfølgelig linket til beskrivelser og anmeldelserne af vinene. Skal jeg komme med en overordnet konklusion, så står Le Cimate rigtig stærkt på deres Trebbiano Spoletino vine og specielt lyser deres Trebbiano Spoletino Superiore Riserva Del Cavalier Bartoloni virkelig op. Den var sgu fantastisk. Deres røde var okay … med 2011’eren og 2010’eren som de klart bedste.

Det var egentlig en hyggelig aften, som bød på mange specielle oplevelser, bl.a. underholdte Francescas bror i løbet af aftenen ved at spille på et klaver i smagelokalet og kokken fortalte også om maden ved hver servering.

Men det meste foregik på italiensk … og dermed følte jeg mig en stor del af tiden helt udenfor. Det var sgu ærligt talt lidt en underlig fornemmelse og lidt en mærkelig fornemmelse. Jeg sad under middagen ved siden af Francesca Bartoloni og han oversatte dog enkelte ting en gang imellem. Tak for det.


Barriquekælderen på Le Cimate.