Tag-arkiv: 7

Det sublime. Her venter en oplevelse udover det sædvanlige. Det er vine, som er ekstraordinære, dybe, komplekse og vidunderlige. Det er vine, som efterlader dig både måbende og tavs … og flaskerne bliver altid tømt hurtigt. På Parker skalaen er vi oppe mellem 98-100 point.

2015 Perticaia, Delposto Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Denne vin forelskede jeg mig totalt og aldeles i under mit besøg i Umbrien … vinen Delposto Trebbiano Spoletino fra vinhuset Perticaia.

Ja, jeg ved godt, at jeg endnu ikke har skrevet indlægget om mit besøg på vingården, men det skal nok komme. Promise. Der har bare været så mange vine at skrive om, så jeres ellers så flittige vinblogger er fortsat godt bagefter med skrivekrampe, tonsvis af smagsnoter og sved på panden.

Jeg vil derfor heller ikke skrive en helt masse om vingården … det må I ha’ til gode til et større blogindlæg. Men selvfølgelig et par få facts om vingården, der ligger ved Casale, blot omkring et par kilometer vest for Montefalco.

Vingården er ejet af Guido Giardigli, har 15 hektar vinmarker og producerer de sædvanlige vine for området, dvs. Grechetto, Spoletino, Montefalco Rosso, Sagrantino og Passito.

Jeg mødte vinmageren Alessandro Meniconi – som I ser på mit foto ovenfor – og smagte et udvalg af hans vine. Han er utrolig rar og imødekommende og har sammen med Guido virkelig fået Perticaia sat på landkortet, som en af de bedste vingårde i Montefalco. Den er absolut også blandt de allerbedste hos mig.

Og denne vin er bl.a. medvirkende til min vinøse topplacering af vinhuset. Jeg smagte vinen flere gange i Umbrien og har nu også smagt den herhjemme. Jeg fik en af hjem af Alessandro Meniconi, men har været nødsaget til at købe nogle flere hjem direkte fra producenten.

Det er en sellection vin … en speciel vin, som også er ny i sortimentet hos Perticaia og således storesøster til huset almindelige Trebbiano Spoletino. Den er lavet med maceration – dog kun er kort tid – gæring ved 15-16 grader i  rustfrie ståltanke, hvor den også lagrer sur lie i 12 måneder og yderligere 6 måneder efter flaskning.

Og det er absolut topdollar lækker vin, som i næsen byder dig på citrus, karamel, ufattelig lethed og præcision, salt, hvide blomster, acacieblomster, delikate eksotiske frugter, flint, lidt honning og et drys og tydelig friskhed samt syre.

I munden er vinen frisk og sprød … ganske syrerig, meget ren med salt og selvom syren bærer vinen hele vejen igennem, så kombineres det med svage søde elementer, mineraler, flint og en spirende livlighed, lethed og elegance, som jeg finder helt enestående.

Købt på vingården til 17€ … svarende til 127 kr. = tyveri.

Rating 7/7 

2007 Weingut Dr. Heger, Achkarrer Schlossberg Riesling GG, Baden, Tyskland

Weingut Dr. Heger behøver vel ingen præsentation? Jeg har skrevet om ham flere gange, bl.a. besøgt vingården … og sidst da jeg for et par uger siden drak hans 2012 Ihringer Winklerberg Riesling. Nu har jeg hevet vel en af hans allerbedste Riesling’er op, nemlig hans 2007 Achkarrer Schlossberg Riesling Großes Gewächs.

Det var en vin, som jeg smagte under på besøg på vingården og som jeg straks faldt helt pladask for og selvfølgelig (og heldigvis) købte … og denne forelskelse blussede totalt op igen, da jeg smagte den nu igen. Weltklasse.

Marken Achkarrer Schlossberg ligger vest for Ihringer Winklerberg ved landsbyen Achkarren og er en meget stejl vinmark med store og stejle terrasser.

Marken ligger meget solrigt – er et af de varmeste steder i Tyskland – med en vest til sydøst orientering, meget lidt nedbør og en rimelig gold jord, primært med sten af vulkansk oprindelse.

Marken regnes i øvrigt som Tysklands bedste mark for specielt Weissburgunder og Grauburgunder, men giver også Riesling vine, som er stærke og udtryksfulde, men også altid elegante.

Besøgende kan gå gennem marken på en 2,4 kilometer lang sti, der fører hen over Schlossberg med en smuk udsigt udover Achkarren … hvis ellers du har bentøjet i orden.

Og det er helt præcis weltklasse vin … med en petroleumsnæse, som bare er awesome, som de vil sige udenbys. Det er gul blomsterpollen, maling, lak og fernis, en gul mursten, syre, modenhed, fersken, svag abrikos, honning … FÅK, hvor det dog dufter fabelagtig. Sgu til at blive helt høj af.

I munden er det balanceret og intens Riesling væske med fernis, sødme … som en malermester på syre. Du rammes af strålende syre, som er moden, afbøjet og sammen med de søde elementer smelter på din tunge. Vinen er stadig slank med et mineralsk greb og det smager – og nu smiler jeg – fandeme godt.

Købt på vingården til 28€ … svarende til 209 kr.  Billigt!

Rating 7/7 

2012 Weingut Willi Schaefer, Graacher Domprobst Riesling Auslese, Mosel, Tyskland

Jamen for helvede … bare nogle få år i en mørk, kold vinkælder eller i et vinkøleskab løfter sådan en Riesling som denne 2012 Graacher Domprobst Riesling Auslese endnu et par niveauer op. Og nu begynder fuglene så småt at synge virkelig smukt.

Og det er virkelig skønsang fra det yndigste jomfrubur og vi er nu helt oppe under loftet, så jeres gode vinblogger er bestemt igen ganske begejstret. Det skal i øvrigt supplerende oplyses, at vinen har nummer #11, og det er også min karakter på den gamle 13-skala … 11 med pil op … eller har vi måske endda at gøre med et rent 13 tal?

For – oh my god – nu er der tonsvis af petroleum, næsten botrytisagtige noter, rund, landlig og rustik med nøddenektar, æblemos – nærmest med fløde – blomster samt et hav af sammenpressede eksotiske frugter … næsten en maggiterning af fersken, ananas, tørrede abrikoser, vingummibamser og en slat æbler og nogle blide, hvide kalkmineraler.

Nu begynder smagen også for alvor at folde sig helt ud, og den smager langt mere afrundet, moden og voksen end den unge 2015’ner.  Og fortsat ingen tunge ben, men lethed, luftighed og friskhed, lav alkohol, kalk samt smag af modne æbler, de eksotiske frugter, kamillete og honning. Spitzenklasse. Far er glad … meget glad.

På billedet ovenfor kan I for øvrigt se holdet, som plukkede alle druerne i 2012. Vi takker herfra.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 375 kr.

Rating 7/7 

2007 Tenuta Sant’ Antonio, Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva, Veneto, Italien

Jeres flittige vinblogger ikke normalvis ikke særlig begejstret for Amarone … men denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva fra Tenuta Sant’ Antonio er ikke mindre end imponerende, imposant, monstrøs og endda nærmest admirabel, konsiderabel samt kolossal.

Vinhuset hedder helt præcist Tenuta Sant’ Antonio di Castagnedi Massimo, Armando, Tiziano e Paolo Societa’ Agricola og ligger lige udenfor den lille by San Zeno ved Colognola ai Colli i det dejlige Valpolicella område.

Tenuta Sant’ Antonio drives nemlig af de 4 brødre Massimo, Armando, Tiziano og Paolo og er opkaldt efter deres far Antonio Castagnedi … vel nærmest som en slags hyldest til faderen. Antonio var en af stifterne af det lokale kooperativ Cantina Sociale di Colognola ai Colli, som gennem mange år købte vingårdens druer.

Vinhuset er reelt grundlagt langt tidligere, men det var først sidst i 1980’erne, at man fik overbevist faderen, at druerne ikke blot skulle sælges til kooperativet, men bruges til fremstilling af egne vine. Men man kunne dog trække på nogle af de erfaringer, som familien havde opnået som tekniske konsulenter for kooperativet.

I dag har Tenuta Sant’ Antonio omkring 80 hektar vinmarker fordelt i Val d’Illasi og Val di Mezzane. Vinmarkerne ligger med meget forskellig eksponering og har en gennemsnitlig hældningsgrad på 15% … og de stejleste dele af markerne en hældning på 25–30%.

Jorden er af mikset sammensætning med en let overvægt af kompakt ler, og jordbunden er generelt ikke næringsrig. I Val d’Illasi består den af klippebund med store områder af vulkansk oprindelse, mens der i Mezzane hovedsageligt er kalksten med en brugbar bestanddel af jord på kun omkring 17 %, hvilket er lige på grænsen for vindyrkning.

Lige midt i dette skønne landskab har familien at bygget et vineri, som passer ind i omgivelserne. Inden byggeriet fandt sted, var der gået flere år med at finde det rigtige sted, da det skulle sikres, at de nødvendige betingelser var til stede.

Der udvises ekstrem omhu i plejen af vinmarkerne, hvis balance sikres gennem f.eks. kun at gøde (og i så fald kun organisk) når det er nødvendigt, ligesom der kun i minimalt omfang sker skadedyrsbekæmpelse.

Arbejdet i vinmarkerne begynder med beskæring af vinstokkene i februar og marts, hvorunder der højest efterlades 10 – 12 skud pr. plante, hvilket afgør eksponeringen af bladhanget og antallet af klaser reguleres gennem grøn høst.

Der anvendes totalt græsdække af vinmarkerne, drypvanding når det er nødvendigt samt udtynding af drueklaserne med jævne mellemrum i vækstsæsonen. Alt markarbejde – bortset fra drypvandingen – udføres udelukkende med håndkraft.

Familien laver vine under 3 brands … selvfølgelig under Tenuta Sant’ Antonio, men derudover også under navnene Scaia og Tèlos. Denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva husets absolutte topvin.

Lilium Est er latinsk og betyder; det er en lilje. Den er lavet på 70% Corvina og Corvinone, 20% Rondinella, 5% Croatina og 5% Oseleta. Druerne kommer fra en enkelt mark beliggende omkring 300 meter over havet i Monti Garbi-distriktet i kommunen Mezzane di Sotto. Vinstokkenes alder er omkring 40 år og udbyttet begrænses til 7 tons pr. hektar.

Denne vin fremstilles kun i de år, hvor der er optimale betingelser. Druehøsten udføres med håndkraft ad 2 eller 3 omgange – afhængig af årets klima – for at sikre, at alle druer er optimalt modne. Druerne lægges i små tremmekurve og lægges til tørre i ca. 4-5 måneder i store ventilerede rum.

Efter tørring afstilkes druerne og presses meget varsomt, og kun første pres anvendes. Vinen gæres i 20–25 dage med håndomrøring i træfade. Efter gæring tappes vinen fra kvaset og kun den fritløbende saft anvendes … der presses simpelthen slet ikke.

Andengæringen finder sted i 500-liters egefade med batonnage en gang pr. måned det første år. Vinen lagres 3 år i nye barriques efterfulgt af 4 år i flaske, inden den frigives til salg. Der fremstilles ca. 4.000 flasker pr. år af denne vin.

Næsen er stanglakrids … eller i hvert fald engelsk lakrids, blomme i Madeira, Amaretto kirsebær på EPO, jod, blommer, kanel, vanilke, kardemomme, pibetobak, chokolade og kakao, tætpakket, intens, våd … nærmest som en gæret vin, der er presset igennem en sigte, en fed, lagret og tussegammel Balsamico Tradizionale di Modena … bare fyldt i store drikkeglas. Pray to the lord.

Smagen er ikke bare fed … den er fuldfed … igen med masser af oldgammel Balsamico, mørk fløjl, koncentreret og tætpakket med våde fade, cremet som ind i helvede … blødt og atomisk, nærmest som en komprimeret maggiterning af velsmag. Det er selvfølgelig i den intense, tunge og modne ende … men hold kæft, hvor smager den godt sådan en kold vinteraften. Sjovere at varme sig ved end en olieradiator fra Harald Nyborg.

Forhandles flere steder herhjemme … billigste sted er – hold fast – Meditastions-vine.dk, hvor sådan en tonstung fætter koster 895 kr.

Rating 7/7  

1997 Château La Fleur-Pétrus, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Château La Fleur-Pétrus ligger lidt i skyggen af det berømte naboslot Château Pétrus, men Château La Fleur-Pétrus’ Pomerol fra 1997 blev én af byggemødets helt store oplevelser.

Slottet ligger faktisk lige imellem Pomerols to ypperste navne Château Pétrus og Château Lafleur. Trods den prominente placering opnår Château La Fleur-Pétrus ikke samme kultstatus som sine naboer. Vinene fra slottet er også anderledes … mere feminine og minder derfor ikke vinene fra de berømte naboer.

Château La Fleur-Pétrus stammer helt tilbage fra 1782, men blev i 1953 købt af den legendariske Jean Pierre Moueix. Familienavnet Moueix er umiskendelig ensbetydende med topvine fra Bordeaux’ højrebred, da familien ejer en lang række vinslotte.

Det hele startede i 1937, hvor Jean Pierre Moueix dannede vin- og negociantfirmaet Etablissements Jean-Pierre Moueix i Libourne og begyndte at sælge vine fra Bordeaux … specielt med fokus på vinene fra Libourne … især Saint-Emilion og Pomerol.

I løbet af 1950’erne begyndte han en række opkøb af vinslotte i Pomerol og Saint-Emilion, bl.a. ejendomme som Château Trotanoy, Château Lagrange, Château La Grave Trigant de Boisset, Château Magdelaine og så selvfølgelig La Fleur-Pétrus.

I 1970 blev sønnen Christian Moueix direktør, hvorefter han i samråd med firmaets ønolog fik ansvaret for 20 ejendomme, som virksomheden drev. Sideløbende hermed blev der opkøbt i Fronsac, hvor man erhvervede Château Canon, Canon de Brem og Canon-Moueix samt ejendommen La Dauphine.

Christians ambitioner viste sig hurtigt at række udover Bordeaux. I 1982 opstartede han således et joint venture i Yountville i Californien. Resultatet blev den i dag meget anerkendte rødvin Dominus, lavet efter Bordeaux-forskrifter. Siden 1996 har Dominus dog udelukkende været ejet af Moueix.

Udover drift en af egne ejendomme er Moueix i dag involveret i driften af en række andre ejendomme, bl.a. Château La Clotte i Saint Emilion, Lafleur i Pomerol, Lafleur-Gazin og Latour á Pomerol i Pomerol.

En milepæl i Moueix historikken er dog 1964, hvor négociantfirmaet erhvervede halvdelen af aktierne i Château Pétrus – kongen af Pomerol og altså nabo til Château La Fleur-Pétrus. Moueix havde siden 1945 haft eneretten til distributionen af Pétrus, og efter Loubats død i 1961 erhvervede Moueix således halvdelen af aktierne.

Jean-Pierre Moueix døde i 2003 og siden har Etablissements Jean-Pierre Moueix været drevet af Christian Moueix sammen med børnene Edouard og Charlotte.

Château La Fleur-Pétrus råder lidt over 14,5 hektar vinmarker, der er tilplantet med 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Jorden består udelukkende af grus, og ikke lerholdig tung jord som hos Pétrus og Lafleur. Det er også en af forklaringen på, at vinene fra Château La Fleur-Pétrus er mere feminine. Den årlige produktion ligger på 45.000 flasker og der laves ingen 2. vin.

Denne 1997 – som i øvrigt ikke er en af de store årgange – er lavet på 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Vinen har lagret 20 måneder på 40% nye franske barriques.

Men selvom 1997 ikke var det største år, så smager denne vin simpelthen bare himmelsk. I glasset overraskes du først af farven … virkelig lys, hvilket ikke forleder tanken hen på Bordeaux fra højrebred. Lidt orange kanter afslører dog, at der er lidt alder på drengen.

Hallo … virkelig aromatisk og delikat næse, hvor der er godt med roser og man fornemmer samtidig, at vinen næsten har pels … ru, blomsterrig og tør. Der er lidt svampe, mynte, delikat mødding, lethed, mejeri, lette kirsebær, en vis sødme, let mælkechokolade, kakaopulver og en snert af gazebind. Men fornemmer både stor, stor lethed, blødhed og elegance.

Smagsmæssigt virkelig en vin i balance … lethed, syre/sødme hånd i hånd, cremet med en fast hånd i en fløjlshandske, lette bær, kirsebær, meget let og en smule balsamisk i smagen. Der er også et let og syrlig eftersmag, som kilder og behager din mund. FÅK … så let og delikat Bordeaux har jeg aldrig fået før. Nærmest en ældre piemontisk Bordeaux.

Herhjemme forhandles vinen bl.a. af Løgismose Vin og Sigurd Müller Vinhandel, men en 1997’er kan ikke findes. En årgang 2007 koster 975 kr. hos Løgismose. I udlandet kan årgang 1997 købes til 161,80€ … hvilket svarer til omkring 1.200 kr.

Rating 7/7  

2014 Castell d’Encus, Acusp, Costers del Segre, Spanien

2014 Castell d’Encus, Acusp, Costers del Segre, SpanienOh My God udbryder Janice gennemtrængende og ofte i alles favoritserie Friends … og det samme fik jeg fandeme også lyst til, da jeg smagte denne Acusp Pinot Noir fra vinhuset Castell d’Encus.

Vi har fat i et virkeligt spændende vinprojekt … på historiske gamle vinmarker beliggende lidt nord for den lille by Talarn i provinsen Lleida i vindistriktet Costers del Segre … og det er jo i Katalonien, det nordøstlige hjørne af Spanien.

Der har været dyrket vin på stedet siden 1151, hvor de lokale munke overtog stedet fra greverne af Arnau Miro & Aurea. Navnet Castell d’Encus betyder borgen Encus … og den borg står der fortsat i dag – midt i byen – som en ruin til minde om de svundne tider.

den-gamle-borgruin
Den gamle borg Castell d’Encus i Talarn

For munkene forlod faktisk stedet i 1752 og siden har der ikke været dyrket vin på de tilhørende marker … i hvert fald ikke før 2001, hvor den spanske vinguru Raül Bobet købte stedet med 95 hektar jord.

Raül havde tidligere i 15 år været ansvarlig for den samlede produktion hos Torres og havde netop også startet vingården Ferrer Bobet i Priorat sammen med Sergi Ferrer.

Raül var på jagt efter et terroir i Pyrenæerne, hvor man kunne dyrke vin og et sted der fremtidigt ville være mindre påvirkelig overfor klimaforandringerne.

Han tilplantede 23 hektar med sorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franco, Merlot, Pinot Noir, Syrah, Petit Verdot, Sauvignon Blanc, Riesling, Semillon og Albariño, mens de resterende hektar stadig står uberørt hen, da de skal være en del af områdets og vinmarkernes biodiversitet.

castell-dencus-winery
Det nye vineri ligger med smuk udsigt midt i vinmarkerne

Markerne ligger alle i en højde på 850-1.000 meter og dyrkes alle biodynamisk. Derudover er der bygget et moderne vineri, hvorfra der er udsigt til det nærliggende Sant Antoni reservoir.

Raül har endvidere fundet et gammel udendørs gæringskar fra 1200-tallet, hugget ud i klipperne og muligt at tømme ved hjælp af tyngdekraften. Det anvender Raül til vinificering af flere af vinene fra Castell d’Encus.

castell-dencus-ii
Gæringskar fra 1200-tallet hugget ud i klipperne – ses også på øverst foto

Her har vi fat i vinen Acusp, som er lavet på ren Pinot Noir, som kommer fra de øverste af husets vinmarker. Og en tredjedel af vinen har gæret i de gamle kar udhugget i klipperne, en anden tredjedel er vinficeret på rustfrie ståltanke og den sidste tredjedel i store egefade.

Derefter har vinen lagret 11-12 måneder på franske barriques, heraf 60% nye fade. Der er brugt minimalt svovl og vinen er heller ikke filtreret.

Og … Oh My God, hvor er det dog godt. Næsen er virkelig animalsk, naturewine i stilen med let prut, nytårskrudt samt friske hestepærer og komøg. Med lidt luft i glasset svinder de biodynamiske aromaer og lukker op for klare Pinot Noir noter med jordbær, hindbær, grønne blade, lakrids, blomster samt lidt eg. Hmmmmm.

I munden er vinen let og blid … og vi snakker altså let som en fjer, en balletdanser. Vi snakker virkelig, virkelig let og elegant med let frugt, hindbær … hold da op. Det er en blid og forførende syre, men den træder i baggrunden og sikrer vinen holder sig rank hele vejen gennem smagsspektret. FÅK det er godt. Bullseye. Og så Pinot Noir fra Spanien … den havde jeg ikke set komme.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor denne 2014’er koster 498,75 kr. ved køb af 1 flaske og 375 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 7/7 

2011 Weingut Karl H. Johner, Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg, Baden, Tyskland

2011 Weingut Karl H. Johner, Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg, Baden, TysklandIngen tvivl om, at Karl Heinz Johner er stolt af denne vin, som vi var heldige at smage under vort besøg på vingården.

2011 var et godt år med perfekt modnet druer og kvaliteten var så høj at Johner valgte at lave en enkeltmarks vin af de bedste fade som ellers normalt bruges i deres SJ vin og det blev til denne Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg.

Oberrotweiler Eichberg marken er en af Karl Heinz’ 3 bedste marker. Den ligger på en bakke mellem Bischoffingen og Oberrotweil. Det er bl.a. der, at vinhuset dyrker deres Spätburgunder druer til topvinen Blauer Spätburgunder SJ.

Marken ligger optimalt eksponeret for solen … Karl Heinz siger, at den bliver kysset af solen hele dagen og jorden er lerholdig med vulkanske sten. Navnet Eichberg betyder vel frit oversat “egebjerget” og det støder man ofte på i Tyskland og skyldes der i tidligere tid har stået egetræer på stedet.

Denne Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg er kun lavet denne ene gang, altså i årgang 2011, men er ellers lavet ligesom deres almindelige topvin, dvs. med maceration i 4 uger og derefter lagring på nye barriques i 18 måneder.

Næsen er rund, blid med eg, jord, lakrids, hindbær, kirsebær, champignon, trøfler og lidt blomster. Der er animalsk stald, men sødmen er ikke så fremtrædende, men virker på en eller anden måde meget luftig.

Smagen er – hold da op – cremet, ja faktisk så meget, at smagen nærmest glider, opløses og smelter i din mund. Luftig elegance, ingen kanter af nogen slags … fortsat med koncentreret frugt og syre i en underskøn balance. Hvor er det dog godt.

Smagt på vingården, hvor den kostede 100€, men er udsolgt. Kan fortsat købes herhjemme i Vinbutikken, hvor en flaske koster 798 kr.

Rating 7/7 

2014 Weingut Julia Bertram, Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2014 Weingut Julia Bertram, Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, Ahr, TysklandÅhhh Julia for helvede. DK’s flittigste vinblogger er sgu blevet blød i knæene … og overgiver mig totalt, for denne Ahrweiler Forstberg Spätburgunder er absolut bedste vin, som jeg endnu har smagt fra den søde og dygtige 64. vindronning, winzerprinsesse, Weinkönigin … og vi er vel nærmest det, som man kan kalde eksalteret … hvilket også lyder en kende mere sobert end ophidset.

Jeg har tidligere skrevet et lang blogindlæg om den smukke og dygtige vinmagerin, så det skal jeg selvfølgelig ikke trætte jer med igen. Men … hvis du vil læse det og vide lidt mere om Julia, så findes det under indlægget om hendes Handwerk Spätburgunder, hvor der i øvrigt også ligger et foto af den vinøse rødhårede kvinde.

Handwerk er Julias entre-level vin, og jeg har også tidligere smagt hendes Ahrweiler Spätburgunder. Handwerk er vel dermed at betegne som en Gutswein, Ahrweiler en Ortswein, men med denne Ahrweiler Forstberg er vi et niveau højere, nemlig enkeltmarksvin eller en Lagenwein, hvis vi skal blive i de tyske betegnelser.

Det er fortsat reelt kun Julias anden årgang, som laves i nogle små ydmyge lokaler i Ahr, hvor hun kan presse og gære druerne, mens lagringen og påfyldning på flasker sker i kæresten Benedikt Baltes kælder på Stadt Klingenberg i Churfranken. Der har Julia også hendes egne tanke og egetønder … som i øvrigt er købt brugt fra hendes veninde Meike Näkel. På etiketterne på Julias vine står der da også; Abgefüllt in Klingenberg.

Og Ach Mein Lieber August, hvor er dette dog en imponerende vin. Den er en forlængelse af de to andre vine, blot meget mere forfinet, balanceret og raffineret.

I glasset herlig transparent og teglfarvet drueeliksir a.k.a. Spätburgunder! Duften er også sådan typisk tysk Spätburgunder med en animalsk og sød stald, frisk frugt med lyse bær, jordbær, hindbær, ribs, lidt peber … virkelig herlig aromatisk … og så dukker der lige en lille syrlighed frem blandet med urter, sten, salt samt en kæk og kinky grøn note. Hvor dufter den dog sindssygt godt og kildrer min duftesans på fineste vis.

Smagsmæssigt er min første tanke; hvor er dette dog ramt meget præcist! Det er let, blødt, cremet med lidt peber, lyse bær, hvor frugten er tilpas frisk og syrlig, men med en utrolig balance mellem syre, sødme og frugt. Der er også nogle mineraler, som også giver deres besyv med. Virkelig levende og elegant vin med en lækker, præcis og stram syre. Rund og blød med en feminin jernnæve. Hold nu kæft, hvor er det godt.

Jeg står og vakler mellem 6½ eller 7 fede tommelfingre … men synes sgu, at Julia – i hendes blot 2. officielle årgang – virkelig skal ha’ cadeau for denne vin, så det bliver 7 Thumbs Up. Det er i øvrigt samme karakter, som jeg gav en 100 Parker point 1982 Mouton Rothschild til 10.000 kr. Jeg vil dog hellere drikke denne Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, men sig det endelig ikke til nogen.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 230 kr., men desværre udsolgt … men det forstås bestemt.

Rating 7/7 

2011 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder Alte Reben, Rheinhessen, Tyskland

2011 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder Alte Reben, Rheinhessen, TysklandMalware har ikke noget med malervarer at gøre, men er en forkortelse af de to engelske ord malicious software, hvilket på dansk betyder ondsindet programkode.

Og det er netop dét, som min vinblog har været ramt en del af på den seneste. Imidlertid er min vinbuddy Jan ekspert i IT-sikkerhed, så han var forleden forbi for at udrette mirakler med mit site. So far so good.

Udover sin søde frue havde han imidlertid også lidt vino med, som vi kunne nyde undervejs … og det var en flaske fra vores hofleverandør … eller vel rettere huffleverandør, nemlig Weingut Georg Gustav Huff, som jeg besøgte sidste sommer og som Jan også tidligere har besøgt.

Huset har jeg skrevet om en del gange, så det skal jeg ikke trætte jer med igen … søg blot på Huff i søgefeltet til højre, så dukker der en del blogindlæg op, bl.a. med billeder nede fra vingården i den lille by Schwabsburg tæt på Nierstein i Rheinhessen.

Det er et hus, som laver fremragende vin, men til virkelig overkommelig penge, så selvfølgelig er det blandt vore favoritter. Selv hustruen min er vild med vinene fra Huff. Og Jan havde taget en af husets absolutte topvine med, nemlig deres Spätburgunder Alte Reben. Alene lavet med druernes naturlige gør og lagret 18 måneder på franske egefade.

Den er ikke på nogen måder ramt af malicious software … selvom der dog er ganske meget soft i denne vin. Og ach du lieber august und mein got, hvor er det bare fantastisk Spätburgunder. Den ramte mig vist lige i hjertekulen den dag. Næsen er total sød stald, herlig animalsk med kohuder, dyb sødme, afbarket træstammer, kanel, vanilje og et skvat peber.

Smagen er blød, blid, rund, moden … WAUW. Det er moden frugt i total balance med syren, sødmen og pebrede noter. Har en sindssyg flot elegance. Det smager bare godt. Sådan smager god Spätburgunder … excellence med kryds og bolle. Far er meget glad.

Købt på vingården, hvor prisen er 15€ … eller omkring 112 kr., og det er altså afsindigt billigt for denne vin.

Rating 7/7 

2012 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder GG, Franken, Tyskland

2012 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder GG, Franken, TysklandMed 4. Pinot Noir ramte vi endelig det europæiske fastland efter 3 x oversøisk Pinot, og her endda vaskeægte tysk Spätburgunder, nemlig topvinen Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse, som jeg sidste sommer havde med hjem fra ferien efter et stop hos vinhuset Weingut Schmitt’s Kinder.

Weingut Schmitt’s Kinder holder til i den lille by Randersacker syd for Würzburg i det dejlige Franken. Helt præcis ligger vinhuset et par kilometer syd for Randersacker … tæt på den lokale sportshal og marken Sonnenstuhl, ja adressen er da også Am Sonnenstuhl 45.

Familien Schmitt har dyrket vin i Randersacker siden 1712, men vinhuset fik først sit nuværende navn Schmitt’s Kinder i 1910, den daværende Schmitt efterlod vingården til sine børn … der stik imod den traditionelle skik ikke delte markerne mellem sig, men i stedet slog pjalterne sammen og drev vingården i fællesskab, hvilket meget passende gav vingården tilnavnet Schmitt’s Kinder.

I dag ejes vingården af ægteparret Karl Martin og Renate Schmitt, men det er nu sønnen Martin Joh. Schmitt, som i dag står for vinproduktionen. Han er 10. generation og uddannet ønolog fra Geisenheim, og driver ejendommens 14 hektar vinmarker, som bl.a. omfatter parceller på markerne Pfülben, Marsberg, Sonnenstuhl og Teufelskeller.

Da jeg besøgte vingården var det nu hverken Karl Martin eller Martin Joh. Schmitt, som præsenterede husets vine og jeg fik en rigtig hyggelig snak med, men derimod en anden fra familien. Jeg fik ikke noteret hans navn, men en virkelig hyggelig fætter. Vi drøftede vinene fra området selvfølgelig og vin generelt.

Han havde tidligere smagt dansk vin, og da jeg senere spurgte, hvorfor Schmitt’s Kinder ikke eksporterede til Danmark, så svarede han kvikt, at det skyldes, at de simpelthen blev udkonkurreret af de danske vine. Fandme god humor.

Under besøget smagte jeg nogle af husets Silvanere, Rieslinge og selvfølgelig deres Spätburgundere. Virkelige lækre vine hele vejen rundt. Jeg smagte bl.a. denne topvin Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse, som netop i bladet Feinschmecker var kåret som Tysklands 2. bedste 2012 Spätburgunder. Det var de ganske stolte af … ganske forståeligt.

Schmitts Kinder - Feinschmecker
De fremviste stolt artiklen med deres Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse på plads nr. 2.

Druerne kommer fra Sonnenstuhl marken … også altså fra den allerbedste del Große Gewächse. Vinen er lavet helt klassik, hvor vinen gærer på skindet og derefter lagrer et sted mellem 12-16 måneder på små franske barriques.

Og for nu at sige det ligeud på tysk; Das hat Klasse! I glasset den smukke, transparente teglfarve, som gør enhver Spätburgunder freak glad og det gælder også mig. Næsen er animalsk, sød hestestald, men med Franken kant … tæt, urtet og virker en tak mørkere end fx i Baden, Pflaz, Rheingau eller Rheinhessen. Der er modne kirsebær, hindbær, rosmarin, svag peber og lidt eucalyptus og en gennemgående syrlig nerve. Hmmm, til at blive glad i låget af.

I munden er vinen cremet, blød … fyldig, hvor er det dog godt. Syren er meget markant … har et godt greb og er lidt hård i filten, men på en virkelig elegant og forførende måde. Der er noter af jern, let metallisk med peber, grønt bid, kalk og sten. Trods lethed en virkelig kraftfuld vin med en meget lang finish. Wauw. Jeg er sgu nødsaget til at være gavmild … 7 fede tommelfingre … det må den sgu ha’.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt på vingården, pris omkring 32€ … eller omkring 238 kr., hvilket er billigt for denne vin.

Rating 7/7