Vinanmeldelser

2014 Domaine de l’Ocre Rouge Aymeric et Marceline Beaufort, Chardonnay, Languedoc, Frankrig

2 kommentarer

2014 Domaine de l'Ocre Rouge Aymeric et Marceline Beaufort, Chardonnay, Languedoc, FrankrigDet dygtige crew på Pondus kan virkelig deres kram … både hvad angår maden, men så sandelig også hvad angår vinene. Det er typisk små, økologiske eller biodynamiske producenter og til forretten havde de valgt en Chardonnay fra vinhuset Domaine de l’Ocre Rouge.

Vinhuset drives af ægteparret Aymeric og Marceline Beaufort og ligger i Dions omkring 15 kilometer nordøst for Nîmes. Parret købte stedet i 1999 med 6,5 hektar jord og byggede deres vinkælder i 2002.

Aymeric kommer selv fra en stor vinfamilie, da hans forældre drev et stort domæne i Champagne.  Det lå egentlig i kortene, at Aymeric skulle ind i familieforetagendet, bl.a. havde han først studeret vinbrug på landbrugsskolen i Montpellier.

Det blev efterfulgt af et kursus hos det store prestigefyldte champagnehus Roederer, men på deres vingård i Anderson Valley i Californien. Dér så Aymeric imidlertid, at der godt kunne laves spændende mousserende vin på varmere breddegrader end i Champagne.

Det var også årsagen til, at han sammen med hustruen Marceline sprang på projektet i Dions i Languedoc … et godt stykke fra Champagne. Og måske også fordi, at Aymeric følte, at der ikke rigtigt var plads til ham i familieforetagendet. Og forældrene champagnehus er i dag da også overtaget af Aymeric’s to brødre André og Jacques og det hedder i dag også Domaine André et Jacques Beaufort.

Aymeric’s købte vinmarker ligger omkring Gorges du Gardon, og jordbunden ligner meget det, som vi ser i Rhône. Det er tæt, rød okker – det navnet Domaine de l’Ocre Rouge på vinhuset – samt let, småsten og hård kalksten. Og generelt et vildt kratbevokset område, som ellers ikke lokker mange vinproducenter til.

På markerne er Grenache, Carignan, Syrah og Merlot og den gennemsnitlige alder er 40 år for Carignan og 15 år for resten. Derudover har parret genplantet Syrah og Merlot, men også nye sorter som Pinot Noir og Chardonnay, da Aymeric selvfølgelig gerne vil lave mousserende vin i stil med Champagne. Alt har siden 2002 været dyrket økologisk.

Ægteparret laver 8 forskellige vine, nemlig de to mousserende La Perle og La Perle Noire samt vinene Le Chardonnay, Le Rose Syrah, Le Rouge, Le Pinot Noir, De Natura Vini og Le Merlot.

Denne Le Chardonnay har en sød lille opstoppernæse med fersken, honningmelon, sød abrikos, lidt røgede noter samt lidt ristede nødder. I munden er der sødme, mineralsk og rank flint, pap, fedme … lidt i stil med Bourgogne, men måske også lidt flad i udtrykket.

Ikke fundet en forhandler, men prisen skulle vistnok ligge omkring 130-140 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

N.V. Anna et André Durrmann, Crémant d´Alsace Brut, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

N.V. Anna et André Durrmann, Crémant d´Alsace Brut, Alsace, FrankrigPå Restaurant Pondus var første vin i Pondus-pakken lidt bobler, en charmerende Crémant d´Alsace Brut fra vinhuset Anna et André Durrmann eller Domaine Durrmann, som ægteparret selv kalder det. Den var vi selvfølgelig helt med på … velvillige, som vi nu er.

Domaine Durrmann finder vi ved byen Andlau, opkaldt efter floden L’Andlau, som løber lige forbi byen. Det er omkring 30 kilometer nord for Colmar i område Bas-Rhin i Alsace … lige for foden af det midterste bjerg i Vogeserne bjergkæden. Og helt præcis på adressen Rue des Forgerons.

Vinhuset er grundlagt af André Durrmann i 1979, hvor han overtog forældrenes gamle ejendom fra 1600-tallet midt i Andlau. Til ejendommen hørte også 1,5 hektar vinmarker, som forældrene havde passet og lavet en smule vine fra. De havde endda solgt lidt siden 1969, men da faderen var skomager, så blev det ikke til så meget vin.

Men der var en lang slægt af vinavlere på Andrés mors side, så de første år fortsatte André egentlig blot forældrenes hidtidige produktion, men efter nogle år begyndte han eksperimentere, købte yderligere vinmarker fra familie og naboer og omlagde også produktionen til principperne i permakultur.

Permakultur handler om at tage et personligt ansvar for egen adfærd, for samfundets indretning og for hele planeten. Efterhånden har permakulturen udviklet sig til en alsidig og verdensomspændende bevægelse for alle aspekter af økologisk og bæredygtig indretning af samfundet. Etikken i permakultur er omsorg og respekt for hele naturen, alle mennesker og ligelig fordeling af ressourcer.

For permakulturister handler det om at lære af naturens erfaringer ved at iagttage, aflæse og forstå naturens universelle mønstre. For André betyder det, at han planter træer i sine vinmarker, pløjer ikke, lader får trippe rundt i vinmarkerne, klipper aldrig sine stokke, men forsøger i stedet at bringe naturen tilbage i vinmarkerne. Nå, rolig nu Søren Ryge.

Tanken er at mikroorganismer nu engang har det bedre når naturen går sin egen naturlige gang. Træerne i vinmarkerne er med til at give mere liv, skygge i perioder med ekstrem hede (bliver mere og mere aktuelt) og skygge ved andre voldsomme vejr-situationer. Siden 1998 har vingården også været drevet økologisk.

I dag har André 7 hektar vinmarker, og producerer årligt mellem 25-40.000 flasker vin årligt … afhængig af årgangen. Hele produktionen sker på den gamle ejendom midt i Andlau, men der er ingen kælder i ejendommen, hvilket er umuligt pga. grundvandet. Derfor sker produktionen i et par sidebygninger, som stammer fra 1736. Og i produktionen sker tingene også helt naturligt, dvs. ingen tilsætningsstoffer … udover lidt svovl i de fleste af vinene og ellers fremstilles de fleste af vinene i rustfrie ståltanke.

Der er godt nok en række store foudres, som har tilhørt Andrés mors familie, men kun to af dem kan bruges … resten er efterhånden for gamle og utætte.

Hvad skal vi ellers sige om den gode André Durrmann? Jo, vi har helt glemt hans kone, som jo også tager del i slæbet. Hun hedder Anna og stammer fra Polen. Og så går André virkelig ind for miljøet og kører derfor selvfølgelig også i el-bil. En permakulturvenlig bil.

Nå, men det var nu denne Crémant d´Alsace Brut, som vi kom fra, lavet på 80% Pinot Blanc og 20% Riesling. Det er en Non Vintage … altså uden årgang, men består typisk af et par årgange. Og det er sgu herlig væske, som i næsen giver dig let oxyderede pærer og æbler … ja de har ligget nogle dage i græsset, halvbrændt franskbrød på toastristeren, gammel kælderskakt, ristede mandler og et tryk på citronen. I munden meget lette bobler, æbler … lækker syre/sødme balance … en syrlighed, som prikker og sødme fra nogle tropiske frugter. Hmmm fino.

Forhandles hos The Main Man Martin hos Extra Brut Vinimport, og prisen meget attraktiv med 100 kr. rent. Sådan

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Weingut Jalits, Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary, Burgenland, Østrig

Skriv en kommentar

2008 Weingut Jalits, Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary, Burgenland, ØstrigFredagens sidste vin på S’vinbar blev denne Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary fra det østrigske vinhus Weingut Jalits, og vel reelt blot valgt fordi, at den så spændende ud. Det er jo også en god begrundelse, og hvorfor ikke lidt Blaufränkisch a.k.a. Lemberger?

Weingut Jalits holder til i den lille by Badersdorf i Südburgenland i det sydøstlige hjørne af Østrig, næsten på grænsen til Ungarn. Det er et lille familie vinbrug, som har været i familien Jalits’ eje gennem flere generationer, og nuværende ejer Mathias Jalits er således 5. generation på vingården.

Mathias overtog driften efter forældre Anna og Alfred Jalits i 2001, og det er reelt først under Mathias’ ledelse, at vingården har fået en professionel tilgang til vinproduktionen. Mathias er selv uddannet indenfor hotelbranchen på hotelskolen i Oberwart, men har efterfølgende uddannet sig indenfor vinproduktion på vinskolen i Eisenstadt.

Weingut Jalits har i alt 14 hektar vinmarker, og en af produktionen er under den lille appellation Eisenberg DAC, som jo i øvrigt står for Districtus Austriae Controllatus, altså et slags vindistrikt. Eisenberg – som ligger øst for Badersdorf og lige ved grænsen til Ungarn – betyder noget i retning af jernbjerget, og selvom det ligger i Burgenland og tidligere var en del af Mittelburgenland, fik det altså i 2008 sin egen DAC for vine lavet på Blaufrankisch.

Området Eisenberg er præget af en meget jernrige undergrund, som gør vinene herfra mere mineralske i smagen. Hvis man sammenligner Blaufränkisch fra Eisenberg med de vine, som fremstilles i Mittelburgenland, kan man nemt smage forskel. Vinene fra Mittelburgenland er sådan mere krydrede, runde og frugtdrevne, mens vinene fra Eisenberg er mere strukturerede, tætte og mineralske.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland, hvor den kaldes Lemberger. Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring.

Hos Weingut Jalits dyrker de dog også andre druer end Blaufränkisch, bl.a. Riesling, Grüner Veltliner, Weißburgunder samt de røde sorter Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Blauburger og Blauer Portugieser. De bedste marker er markerne Szapary, Saybritz, Reihburg, Fasching, Hummergraben, Vollwind og Csaterberg. Den samlede produktion hos Jalits ligger på omkring 56.000 flasker årligt.

Nå, men her fik vi altså fat i en Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary, hvor druerne således kommer fra marken Szapary, hvor vinstokkene er mellem 22-50 år gamle. Jorden er sten og ler, og udbyttet ligger på omkring 45 hektoliter pr. hektar. Vinifikationen er sket med gæring i åben tanke, malolaktisk gæring i rustfri tanke og 12 måneder modning i brugte barriques.

I næsen en ganske fyldig vin, parfumeret og ellers er det kirsebær, nærmest syltede bær, peber, noget i retning af babybleer … men det er en god ting, våde og sødkrydrede fade, mineraler, flint, urter og krydderier. Smagen er krydret. Der er peber, saftige kirsebær, godt med tanniner og et let mineralsk tone, som dog kan være svær at finde i alle krydderierne. Vin med sjæl.

Købt på S’vinbar, og prisen fik jeg ikke noteret. Udenlands koster vinen omkring 12€ … eller omkring 89 kr. Hvor findes der meget spændende vin til fornuftige penge.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, Frankrig

Skriv en kommentar

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, FrankrigNæste vin måtte Sibina fra S’vinbar ud at finde på fjernlageret … snak om dedikation, passion og ultimativ service på Jyllands bedste vinbar. Vi havde sporadisk nævnt Jura og selvfølgelig havde Sabina spændende vin derfra, nemlig denne udfordrende flaske Pinot Noir fra vinhuset Peggy & Jean Pascal Buronfosse.

Domaine Buronfosse ligger ved foden af Jura bjergene ved den lille by Rotalier, syd for Lons-le-Saulnier. Og ja, det er netop i dén by, hvor vi også finder den skingrende skøre og energiske Julien Labet fra Domaine Labet, hvis Pinot Noir jeg smagte sidste år og var helt oppe at ringe over.

I byen finder vi også en tilsvarende anerkendt vinmager Jean-François Ganevat, der – som Labet – også er kendt som én af de mest spændende vinmagere i Jura i øjeblikket. Ham skal vi vist lige ha’ skrevet op i huskeren, som én vi skal ha’ smagt noget vin fra. Nå, men det var vist et sidespring.

Det stod egentlig ikke skrevet i kortene, at Peggy og Jean Pascal Buronfosse skulle blive vinbønder i Jura … eller vinbønder i det hele taget. Jean-Pascal kommer fra Lyon og Peggy fra Saint-Etienne og de studerede begge landbrug, men på forskellige skoler og ikke vinbrug.

Peggy tog sin uddannelse indenfor heste- og mælkekøer på Lycée Agricole de la Baie du Mont-Saint-Michel, mens Jean-Pascal uddannede sig til landbrugstekniker/-mekaniker i Cibeins. I en alder af 20 år mødtes de to imidlertid, men kom til at arbejde forskellige steder. Jean-Pascal arbejdede på et tidspunkt i et træningscenter i Jura og derefter som landbrugstekniker, men Peggy fik arbejde i den sydlige del af Frankrig.

I 1995 lejede Jean-Pascal et lille hus i Rotalier, da han havde fået arbejde som underviser på landbrugsskolen i Lons-le-Saulnier. Hurtigt flyttede Peggy også ind i huset, men det var imidlertid svært for hende at finde arbejde, så hun endte med at arbejde i vinmarkerne på Domaine Claude Joly i to sæsoner i træk.

De besluttede sig for at blive i Rotalier og købte en gammel vingård, hvor der dog ikke var lavet vin siden 1947. Peggy var rastløs og besluttede derfor, at hun ville starte med at lave vin, men det var svært at finde nogle marker, som hun kunne leje … de lokale troede simpelthen ikke på, at en kvindelig tilflytter kunne få noget godt ud af det, specielt da hun heller ingen erfaring havde.

Imidlertid vendte lykken, da Peggy mødte den 80-år gamle vinbonde Raymond Pageault. Han lod hende leje en 0,4 hektar stor mark, og hurtigt fandt Peggy yderligere 0,3 hektar. Den første årgang blev 2001 … men for en sikkerheds skylde, så tog Peggy også vinuddannelse i Beaune det efterfølgende år, og så begyndte hun ellers for alvor vinproduktionen med lidt råd engang imellem fra naboen Jean-François Ganevat og formentlig også Julien Labet, som de også er venner med.

Starten var svær … men efterhånden begyndte Peggy at finde private kunder via vinshows, vinklubber og medierne fik også øje på den lille producent. I dag findes parrets vine på nogle af de mest trendy restauranter i New York, hvilket Peggy findes er totalt underligt. Da Peggy og Jean-Pascal fik deres 3. barn i 2013 måtte Jean-Pascal opgive sit faste arbejde og arbejder nu fuldtid på vingården, som i dag samlet har 4,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Chardonnay, Savagnin, Poulsard, Pinot Noir og Trousseau. Alt dyrkes fuldstændig økologisk.

Her har vi en frisk og ung Pinot Noir … alene 11% alkohol, og med en etikette, som er malet af Jean-Pascals svoger. Druerne høstes manuelt i store kurve og i kælderen udblødes de hele klaser og gæret på rustfrie ståltanke. Gæringen starter uden tilsætning af gær. Herefter opbevares vinen i store gamle tonneaux fade på 500 lieter, men ikke særlig lang tid. Flaskes uden klarering eller filtrering.

I glasset kan det ses … herlig lys og grumset og en næse med landlig mødding, lidt krudt, næsten en slags jordslået note, virker helt biodynamisk i næsen og samtidig med lidt flint, kul … meget let og utrolig frugtrig. I munden er det vildt syrligt, let, frisk, stramt … nærmest snerpende stramt med vilde og ustyrlige tanniner. Hvor er det herligt med sådan en let syrebasse.

Købt på S’vinbar by-the-glass, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Furggl, Alto Adige, Italien

Skriv en kommentar

2013 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Furggl, Alto Adige, ItalienPå S’vinbar gav vi indehaveren og sommelier Sabina udfordringen at finde en let vin med lidt kant … og det blev denne Südtiroler Lagrein Furggl fra vinhuset Franz Gojer … fremragende valg. Respekt.

Franz Gojer driver vinhuset, som også er kendt under navnet Weingut Glögglhof … eller Azienda Vinicola Glögglhof nu da vi jo er i Italien, eller helt præcis i St. Maddalena området nordøst for Bolzano i Alto Aldige i det nordlige Italien.

Vingården Glögglhof stammer tilbage til 1400-tallet og har været i familien Gojers eje i generationer. I dag er det Franz og hustruen Marie Luise Gojer, som driver gården sammen med deres søn Florian. Franz overtog driften tilbage i 1982 efter faderen Anton Gojer.

Florian har tilsluttet sig faderen efter endt uddannelse som ønolog og uddannelsesophold hos Jim Clendenen i Santa Barbara. Og i dag er det Florian, som er den ansvarlige vinmager på vingården.

Glögglhof har selv 5 hektar vinmarker og har derudover forpagtet yderligere 2,5 hektar marker, bl.a. markerne Furggl, Karneid og Rondell. På markerne dyrker familien druesorterne Vernatsch … også kaldet Schiava, Lagrein, Weissburgunder, Kerner og Sauvignon Blanc. Alt dyrkes uden brug af kemikalier, pesticider og mineralsk gødning, ligesom der i kælderen kun anvendes den naturlige gær fra druerne.

Det er altså en lille producent, som alene laver omkring 55-60.000 flasker vin hvert år, og én af disse flasker er så denne Südtiroler Lagrein Furggl, som Sabina anbefalede og lovede langt mere elegant end typiske vine på Lagrein.

Vinen er lavet med druer fra marken Furggl, som ligger i Auer og har en god stenet undergrund og næres af floden Etsch. Det giver meget mineralske vine, som også typisk har godt med tanniner. Alle druerne er høstet manuelt. Fermentering er sket i store, letbrændte egetræsfade og derefter har vinen også lagret på store egetræstønder, men hvor lang tid kan jeg ikke se.

Og hvilken herlig lille perle, som i næsen er ganske rustik, landlig med noter af kul, egetræ, træspåner, violer, granit samt en smule spice … lette og ristede krydderier. I munden er vinen syrlig, mineralsk, let og meget frisk. Syren er meget direkte med grønt græs, jern … stramt og lækkert.

Drukket på S’vinbar, pris kender jeg ikke. Udenbys koster vinen 12,40€ eller omkring 93 kr. Det er satans billig, så herhjemme kan den sagtens tåle at koste lidt mere … og fortsat være satans billig.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

2012 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, SpanienVores gourmet- and winetour til Århus startede i De Danske Statsbaners majestætiske IC3-tog … og hvad bedre proviant end en flaske 2012 Flor de Pingus …. passer perfekt til papkrus, DSB, bumletog og fredagstrafik. Helligbrøde vil nogle sikkert sige, men dér stoler jeg mere på den kvindelige, uniformsbeklædte DSB-konduktør, som blot myndigt konstaterede; “I hygger jer nok” … og det var nemlig spot on.

Peter Sisseck har jeg tidligere skrevet om på bloggen … da jeg smagte en tidligere årgang af denne 2. vin fra ham, nemlig Flor de Pingus- Han kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer.

Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio til et mønstervinbrug, men sideløbende med det puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt, baseret på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke i Ribera del Duero, ikke langt fra legenden Vega Sicilia.

Projektet fik navnet “Pingus” som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995’er hos Corney & Barrow i London blev en legende født. Til stede var også en vis Robert Parker, som senere udtalte at dette var “den største unge rødvin jeg nogensinde har smagt fra Spanien”, og kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate … et helt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Siden har Parker fortsat sin gavmildhed overfor Pingus, og det gælder også for denne Flor de Pingus, som Parker typisk giver mellem 90 og 94 point, men jeg kan imidlertid ikke se, at denne årgang 2012 er ratet af den gode Parker. Det er vi sgu også totalt bedøvende ligeglad med, for jeg er sgu langtfra enig med den gamle amerikanske vingut.

I et DSB-tog … ganske vist ikke af papkrus, men af plastik-vinglas – fik jeg rystende noteret følgende noter: Næsen er engelsk lakrids, mørke men syrlige bær, brombær, champignon, kaffe … virker fortsat ung og stram i betrækket. I munden er vinen også ganske stram endnu … syrlig, fyldig, sindssyg frisk frugt og tanninerne bider dig i haserne. Eftersmagen er sindssyg lang … men virker – og det var vi alle enige om – en kende for ung endnu. Men godt smager det sgu, selvom jeg på ingen måde er blown away.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Løgismose Vin, hvor en flaske i dag koster 695 kr.

Rating 5,5/7

Restauranter & vinbarer

Herreaften med Pingus i pap, pakke på Pondus og syrlig, super, skarp S’vinbar

Skriv en kommentar

De sidste dages stilhed her på bloggen betyder ikke, at jeres flittige blogger har ligget på den lade side. Og dog. I går lørdag lå jeg netop på den lade side – totalt tungt hoved – efter en festlig fredag i Århus med buddy’erne Per og Gert, hvor destinationen mainly var Restaurant Pondus … en fødselsdag-/oplevelsesgave, som nu skulle indløses.

Og oplevelsestur blev det … med næsten obligatorisk besøg på vinbar. Også planlagt hjemmefra. Grundige, som vi nu er.

Afgang til Århus med tog … og til turen havde jeg bidraget til festen ved at medbringe en flaske, som vi meget passende kunne dele i toget … sådan varme lidt op. Jeg havde valgt en flaske 2012 Flor de Pingus, som netop passer til papkrus, DSB, bumletog og fredagstrafik. Helligbrøde vil nogle sikkert sige, men dér stoler jeg mere på den kvindelige, uniformsbeklædte DSB-konduktør, som blot myndigt konstaterede; “I hygger jer nok” … og det var nemlig spot on.

Og man skal lytte til autoriteter!

Første stop i Århus blev S’vinbar … byens bedste vinbar, som suverænt styres af Sabina inkl. staff. Vi efterspurgte lidt vin med kant, og blev herligt udfordret med lidt Lagrein fra Franz Gojer i Alto Aldige i Italien samt lidt Pinot Noir fra Peggy & Jean Pascal Buronfosse i Jura … fremragende valg og 7 Thumbs Up til Sabina. Vi valgte også en flaske Blaufränkisch fra Weingut Jalits i Østrig og fik således indledt aftenen helt formidabelt.

S’vinbar var fyldt til bristepunktet … duggede rudder, glade smil, unge mennesker, ældre mennesker, højtrøstede stemmer, vin overalt, hygge, snak, venskaber, totalt virvar … og med Karina og Sabina springende rundt i mængden for at sørge for, at alle fik smagt lige præcis dét, som de kunne tænke sig. Kan man andet end elske sådan et sted?

Karina og Sabina på Svinbar

Der var ingen pladser ledige, da vi ankom … men hvad gør det? Så stod vi bare og stonede. Vinen var jo fantastisk, så betyder sådanne detaljer jo nada. Det det begyndte at lakke mod spisetid, så tyndede det lidt ud i flokken af vintørstige mennesker. Dermed kunne vi få en plads, sætte os for en stund og hvile de gamle stolper. Vi skulle jo også snart videre som alle de andre …. spisetid.

Travlhed på Svinbar

Pondus blev indtaget lige før aftalt tid 19.00 og vi fik anvist bord. Pondus er en lille bistro/gourmetrestaurant, som ligger på Aboulevarden i Århus, og samtidig med et flot vinkort med masser af økologiske vine eller naturewine. Meget lille, rå og rustik restaurant med blottede murstensvægge og en stor menutavle. Restauranten drives af René Mammen, som også var vores vært denne aften, og det blev sgu klaret til UG med kryds og alt det der.

Vi sprang velvillige på Pondus-pakken, som består af bobler, snacks, 3 retter, 3 vine samt lidt kaffe og sødt. Der er intet menukort – udover den store menutavle i restauranten, men vores menu (og bær over med mig, hvis den ikke er 100% korrekt) bestod af lidt friteret kål, en forret med saltede kammuslinger i græskarsuppe samt en hovedret med gris sammen med en bagt pastinak og gulerodssauce? Dessert var en særdeles vellykket kombi af jordskokker og kaffe med creme og chokoladedrys … hmmmm. Derefter lidt kaffe og hjemmebagt kage.

Lad os endelig lige bringe et par fotos af de dejlige retter. Jeg har ingen foto af de fritterede grønkål … som måske også var mere sjov end en speciel gastronomisk oplevelse. Imidlertid flot start på den vinøse side med en Crémant d´Alsace Brut fra Anna et André Durrmann … lækker vin, som havde en fin balance mellem syre og sødme samt en portion næsten oxyderede pærer. Herligt.

Muslinger – græskar

Saltede kammuslinger i græskarsuppe
Sikke en vidunderlig ret … saltede kammuslinger i lidt græskarsuppe. Virkelig klasse, og hvor smager kammuslinger bare godt. På den vinmæssige front blev retten akkompagneret af en Chardonnay fra Domaine de l’Ocre Rouge i Le Grès ved Sainte-Anastasie nord for Nimes. Et lille vinbrug, som drives af Aymeric og Marceline Beaufort. Fint valg.

Gris – pastinak

Okse med gulerod og pastinak
Hovedretten var gris med grillet pastinak, lidt bacon … og resten har jeg glemt. Der var vist også lidt gulerod i retten. Pastinakken giver godt med sødme og passer vildt godt sammen med bacon og syre fra vinen. Og vinen var en Rasteau fra Ortas Cave de Rasteau, måske aftenen svageste vin, men den passede fint til retten, så alle var glade.

Jordskokker – kaffe

Kaffe og jordskok
Jordskokker i dessert? Jo, den var god nok. Desserten stod af kaffe, jordskokker og creme … med chokoladedrys henover. Respekt. Hertil nød vi vinen Fleur d’Erables … en Chenin Blanc baseret vin fra Domaine des Sablonnettes, et lille økologisk og biodynamisk vinbrug i Rablay i Loire og ejet af Christine og Joël Ménard.

Kaffe – sødt

Kage
Vi sluttede med lidt kaffe og kage … åbenbart en god kage ud fra billedet, hvor Per og Gert allerede har snubbet deres.

Men absolut Thumbs Up til René og Pondus. Der kommer jeg gerne igen.

Inden hjemturen skulle vi da lige et smut forbi Løve’s Bog- og VinCafé – den dejlige, uformelle boheme vinbar med lowcost interiør, vakkelvorne stole og boghandel med hylderne fyldte med gamle bøger. Ikke at vi trængte til mere vin … endsige havde godt af mere vin, men på netop et sådant tidspunkt skal man ikke lytte efter sund fornuft. Det gjorde vi heller ikke.

På Løve’s Bog- og VinCafé drak vi lidt Crozes-Hermitage fra Domaine Philippe & Vincent Jaboulet inden vi satte kursen mod banegården og det sidste tog hjem. Jeg fik dog provianteret med en flaske Spätburgunder til turen hjem … what the heck, det var jo fredag, og vi havde slet ikke – trods en del vine – nydt et enkelt glas af den herlige drik. Så det fik jeg roddet bod på.

DSB butikken var behjælpelige med et par engangskrus … og så kunne turen slutte … næsten på samme måde, som den var startet. Med god vin i papkrus … sammen med DSB. Jo, vi hygge os.

Her er det samlede felt af vine, som vi smagte i løbet af aftenen:

Jeg har som vanligt selvfølgelig linket til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene. Derudover skal I selvfølgelig ikke snydes for lidt fotos fra en uforglemmelig aften med stort tak til Per og Gert.

Pingus i IC3
B1 og B2 nyder Flor de Pingus

Svinbar i Århus
S’vinbar i Århus

Per og Gert på Svinbar
Per og Gert fanget i et muntert øjeblik på S’vinbar … kæft hvor vi hygger drenge!

Hyggelig stemning på Pondus
Hyggelig stemning på Restaurant Pondus

Skål
Skål

Fred
Fred

Per har fået mobiltelefon
Hvad sker der lige for den mand?

Vinanmeldelser

2005 J. B. Atkinson, Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve, Californien, USA

Skriv en kommentar

2005 J. B. Atkinson, Edward's Block Cabernet Sauvignon Reserve, Californien, USAEn lidt bedaget amerikaner … Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve med lidt over 10 år på bagen og skulle efter sigende komme fra vinhuset J. B. Atkinson, som holder til i byen Rutherford i Californien. Det er i samme by vi finder store vinerier som fx Robert Mondavi Winery, Opus One m.fl.

Imidlertid kan jeg intet finde om J. B. Atkinson Winery … overhovedet. Der findes ikke et vinhus i Rutherford med det navn, ingen hjemmeside, ingen vine … udover et par Edward’s Block Sauvignon Blanc Reserve og Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve fra omkring 2005-2007.

Derefter er huset nærmest som sunket i jorden. Pist borte. Væk.

Måske det ikke har været et rigtigt vinhus, men blot designvine, som måske endda kommer fra Mondavis store fabrikslinje. Men nu gætter jeg altså bare. Lidt søgninger viser også, at den hvide Edward’s Block Sauvignon Blanc Reserve er lavet af Michael Scholz, som til daglig er vinmager hos St. Supéry Estate Vineyards & Winery’s.

Det har han været af to omgange … først fra 1996 til 2001 og derefter fra 2009. I den mellemliggende periode arbejdede han hos Wattle Creek i Australien og i den periode kunne han jo godt ha’ lavet disse vine i Californien med opkøbte druer. Man det er altså fortsat gætterier.

Lad os i stedet smage vinen som er lavet på Cabernet Sauvignon tilsat en smule Merlot og Petit Verdot. Ellers har jeg heller ingen oplysninger om vinifikation eller andet.

I glasset har vinen en god og dyb mørkerød/bordeaux farve … men der fornemmes allerede et lidt brunt skær, der bekræfter, at det ér en bedaget vin. Duften er blåbær brombær, dadler, godt med portvin, blommer, chokolade, svag og fugtig eg samt søde krydderier. I munden er vinen blød med frugt af blåbær … rund, blid med lidt kalk og en slags halvvissen syre, som dog fortsat til stede, selvom den ikke gør megen væsen af sig. Meget letdrikkelig.

Købt hos Skovgaard Vine, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Salentein, Numina Spirit Vineyard Syrah, Mendoza, Argentina

Skriv en kommentar

2012 Salentein, Numina Spirit Vineyard Syrah, Mendoza, ArgentinaTirsdagsvinklubben på jobbet bød i dag på en smagsprøve på denne Numina Spirit Vineyards Syrah … en af topvinene fra det store argentinske vinhus Bodegas Salentein, som vi til dagligt kender fra supermarkedernes hylder.

Bodegas Salentein er grundlagt i 1995, og ejes af en hollandsk entreprenør sammen med Carlos Alberto Pulenta, som tilhører én af de vigtigste vinfamilier i Argentina. Vingården ligger i Valle de Uco omkring 100 kilometer fra byen Mendoza.

Vingården er på ikke mindre end 2.000 hektar, hvoraf alene 800 hektar er vinmarker, og til Bodegas Salentein hører også gårde som La Pampa, El Portillo og San Pablo, der alle har en lang vinhistorie og har fremragende vinmarker i de bedste vinregioner for foden af Andelsbjergene. Vinmarkerne ligger helt op til 1.500 meters højde.

Bodegas Salenteins vinkælder er en imponerende bygning, der danner et stort underjordisk kors. Centrummet for de fire kældergange, der befinder sig i to etager, minder om et antik forum med søjler. Hvis du en dag har tid, så gå lige ind på Bodegas Salenteins hjemmeside og se fotos af den imponerende kælder, som har plads til over 5.000 tønder vin. Udover vinproduktionen er turisme også et vigtigt grundlag for driften.

Ansvarlig vinmager på vingården er  Laureano Gomez, og med hans hjælp blev Bodegas Salentein i 2003 tildelt titlen som Winery of the Year på Wine & Spirit udstillingen i London. Det er nu imidlertid vinmageren José Galante, som står bag denne Numina Spirit Vineyard Syrah. Numina serien består af 4 forskellige vin, én på Cabernet Franc, denne på Syrah, én på Malbec selvfølgelig og endelig Gran Corte … et blend på Malbec, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot.

Druerne er ren Syrah – klon nr. 99 – og kommer fra plot nr. 6 af husets vinmark El Oasis, som også er den laveste beliggende af husets vinmarker. Den ligger i en højde på mellem 1080 og 1100 meters højde i Valle de Uco. På etiketten står der Spirit Vineyard, men hvordan det passer sammen med El Oasis vinmarker står lidt hen i det uvisse.

Vinen er lavet i store egetræsfade med kort, kold maceration ved 8-10 grader i 6 dage. Derefter har vinen lagret 14 måneder på franske fade.

Og der er netop godt med eg i næsen sammen med en duft, som jeg nærmest vil betegne som syltede solbær, grøn peber, kaktuspiller, svag bacon og en lidt urtet note.  I munden er der smæk på sødmen. Det er solbær, fin tørhed … måske lidt skarp og peberen kommer langsomt snigende i eftersmagen, men ikke voldsomt. Den er ikke præget af voldsom Syrah peber, men en ganske fin argentiner.

Købt i Føtex til 159 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Fess Parker Winery, The Big Easy, Californien, USA

Skriv en kommentar

2012 Fess Parker Winery, The Big Easy, Californien, USAEfter vi nytårsaften havde været oppe at ringe over den Malbec baserede topvin fra Bodega Noemia de Patagonia, så kom vi med denne The Big Easy fra det velkendte vinhus Fess Parker Winery grundigt ned på jorden igen. Ground Control to Major Tom. Bam. Tæppet væk og alt det der.

Som Bowie er vi ikke oppe at flyve og mere på dybt vand … måske lidt ligesom Detective Lieutenant Remy McSwain i filmen The Big Easy fra 1986. Dér spiller Dennis Quaid hovedrollen som politimanden, der også er på dybt vand og efterforsker korruption i egne rækker. En film som på rollelisten også tæller den lækre Ellen Barkin, Ned Beatty, John Goodman og den hedengangne bluessanger Solomon Burke.

Og nej Bjarne … det er sgu ikke en genindspilning af en gammel fransk film noir fra dengang mor var dreng, men en film skrevet af Daniel Mannix Petrie, jr., som også skrev de populære Beverly Hills Cop film fra 80’erne. Så fik vi også dét sat på plads.

Nå, men der kom vi vist ud af en tangent. Vinen med samme navn som filmen The Big Easy – og øgenavnet for byen New Orleans i Louisiana – kommer som nævnt fra Fess Parker Winery, som jeg har skrevet om en del gange her på nettet. Jeg skal spare jer for hele historien om huset … det kan I læse om på tidligere blogindlæg, fx da jeg smagte sidste vin fra huset, en 2012 Santa Barbara County Syrah.

Hvorfor filmen hedder The Big Easy ved jeg ikke, men det skyldes måske maleriet på etiketten, malet af kunstmaleren Diane Milsap, som har specialiseret sig i at lave stemningsbilleder fra New Orleans. Men druerne kommer nu ikke fra New Orleans, men fra Santa Barbara County i Californien.

Det er en Syrah baseret vin, som i denne årgang 2012 er lavet på 62% Syrah, 30% Petite Sirah og 8% Grenache. Druerne kommer fra marken Camp 4 … en 150 hektar vinmark, som er tilplantet med en lang række Rhône sorter som fx Syrah, Mourvèdre, Viognier, Rousanne og Marsanne – alle sorter som trives i det varme klima i Santa Barbara.

Det er dog Syrah, som er den dominerende druesort, hvilket skyldes jordbunden med en den blanding af sand og ler, som sikrer, at vinstokkene drænes, hvis der skulle falde større mængder nedbør og holder på fugten. Vinen er lavet med 20 måneders lagring på 48% nye franske og amerikanske egetræsfade.

I næsen er der godt med blomster, enebær, et lidt støvet udtryk, mørke bær og en smule vanilje. Imidlertid bliver smagen lidt en rodet affære med mørke bær, peber … nærmest chili og ganske brændende, skarp og virker samtidig en smule flad og lukket. Bestemt ikke mig … og en uskøn vin fra et vinhus, som ellers står for balancerede powervine. Måske dårligste vin, som jeg har smagt derfra. Sorry to say.

Købt hos Vinspecialisten, normalpris 275 kr., men købt på bud, hvor man fik 2 flasker for 1 flaskes pris.

Rating 3,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger