Vinanmeldelser

2016 Macizo Ourensan, Lacazán, Galicien, Spanien

2016 Macizo Ourensan, Lacazan, Galicien, SpanienMed næste vin bliver vi i Spanien, men er denne gang i den lille appellation DO Ribeira Sacra i Galicien, hvor vi finder et lille interessant vinhus kaldet Macizo Ourensan … et projekt fra vinmagerne Jesús Olivares og Curro Bareño. Vi smager her deres vin Lacazán.

Både Jesús Olivares og Curro Bareño er vokset op tæt på DO Ribeira Sacra og efter deres uddannelse til ønologer, så flyttede de til Sierra de Gredos i Castilla-La Mancha regionen, hvor de arbejdede hos Dani Landi og Fernando Garcia.

Derefter rejste begge tilbage til Galicien, hvor de grundlagde vinhuset Fedellos do Couto sammen med Luis Taboada, som allerede ejede og drev Pazo do Couto. Men efter en årrække, så forlod Jesús og projektet for at starte deres helt ejet for at bevise deres talenter.

Og det blev netop til vinhuset Macizo Ourensan i DO Ribeira Sacra, hvor de opdagede en lang række marker, der ikke var egnet til de normale afgrøder, men perfekt til vinstokke.

I dag har de to vinmagere 6 hektar marker, som ligger spredt på forskellige steder og med blandede druesorter sammen … normalt et sandt mareridt for de fleste, men sådan tænkte de ikke, for de ville ikke lave konventionelle vine.  Markerne ligger således ved byerne Viana do Bolo, Fornelos de Filloás, Santa Mariña de Froixais, Grixoa samt Buxán … og alle forholdsvis med sandet, granitholdig undergrund.

Vinene laves i en kold kælder, gravet ind i bjergvæggen i den lille by Seadur. Derfra dríver de vingården efter økologiske og bæredygtige principper og i den gamle kæder arbejder de minimalitisk med så lidt indgriben som muligt, spontangæring, lang maceration og lagring i store egefade.

Denne Lacazán fra vinhuset er lavet på 60% af den lokale drue Sousón, som også kendes som Tinta País, som er en variant af den mere kendte spanske drue Tempranillo. Her kommer deres Sousón druer fra marker ved landsbyen Grixoa ved den vestlige bred af Bibei floden.

De øvrige 40% er et skønt fieldblend af druesorterne Mencía, Mouranton, Grao Negro, Garnacha Tintorera, Bastardo, Godello, Doña Blanca, Colgadeira og Palomino, som alle kommer fra 60-80 år gamle vinstokke fra flere af husets mange marker.

Vinen er lavet uden afstilkning, altså med de hele klaser, spontangæring i egekar alene med druernes naturlige gærceller, 2 måneders blid maceraion og lagring 6 måneder i 500 og 3.000 liters egefade, hvorefter vinen tappes på flaske uden filtrering.

Det dufter sgu som en vild vin … har en virkelig stor sødme kombineret med landlig bio bio kant, nærmest lidt prut og virker faktisk en smule småkvalm med nogle røgede elementer, sjove krydderier med lidt spidskommen og grillede citroner.

I munden er vinen meget mere saftig end forventet. Den har en nærmest tyk og meget markant syre, en tydelig saftevandsagtig fornemmelse,  lidt blåbær, noget stram og bittert i eftersmagen. Jeg er sgu ikke umiddelbart fan.

Vinene fra Macizo Ourensan forhandles herhjemme af Les Terroirs du Vin, men denne ser de ikke ud til at have i sortimentet. I Frankrig koster vinen 13,85€ … svarende til 103 kr.

Vinanmeldelse 3/7
Vinanmeldelser

2016 Bodegas y Viñedos del Jalón, Las Pizarras Fabla Garnacha, Catalonien, Spanien

2016 Bodegas y Viñedos del Jalón, Las Pizarras Fabla Garnacha, Catalonien, SpanienMed næste vin fortsætter vi i Catalonien, blot i appellationen DO Calatayud. I byen Maluenda tæt på floden Jiloca finder vi nemlig det lille kooperativ Bodegas y Viñedos del Jalón, som står bag denne Las Pizarras Fabla Garnacha.

Bodegas y Viñedos del Jalón de Calatayud er grundlagt tilbage i 1999 og er egentlig ikke et egentligt kooperativt, men nok mere en sammenslutning, da det kun består af 3 tilhørende medlemmer, nemlig vinhusene Bodega San Isidro i Maluenda, Bodega San Fabián i Mara samt  Bodega Virgen del Mar & Cuesta i Munébrega.

Projektet blev støttet af fore finansielle institutter samt I.A.F aka Aragonese Development Institute Aragon, da prjektets formål var at fremme og udvikle dyrkning, vinproduktion og salg af vine fra Calatayud appellationen.

Og det gør Bodegas y Viñedos del Jalón med deres samlede 650 hektar vinmarker, som udgør omkring 20% af alle markerne i hele Denominación de Calatayud … endda fordelt i 34 af de 67 kommuner i hele appellationen.

Det betyder også, at vinhuset fremstiller mange forskellige vine i mange serier, bl.a. serien Las Pizarras Collection, hvorfra vi smager denne Fabla Garnacha. Det er 100% ren Grenache lavet på rustfrie ståltanke med en kold maceration inden gæringen, som sker ved 25-28 grader over 20 dage. Derefter er vinen lagret 4 måneder på franske egefade.

Næsen byder først på lidt mentol efterfulgt af dyb mørk frugt, kirsebær, svesker, jordbær, lidt eukalyptus, balsamico, kakao, nogle søde noter, lidt mineraler, men samtidig også lidt til den neutrale side.

I munden er der lidt fløjlscremet smag, men vinen er samtidig meget tør, noget kantet og frugten er langt mere syrlig end næsen egentlig synes at love. Der er granatæbler, tranebær, kanel, mandler, lakrids, nelliker samt nogen bitterhed.

Jeg har ikke fundet vinen herhjemme, men på vingården kosten en flaske 8€ … svarende til 60 kr.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2018 Celler Carles Andreu, Trepat Novell, Catalonien, Spanien

2018 Celler Carles Andreu, Trepat Novell, Catalonien, SpanienI appellationen Conca de Barberà i Catalonien finder vi i byen Pita 30 kilometer nord for havnebyen Tarragona finder vi vinhuset Celler Carles Andreu, hvorfra vi smager denne 2018 Trepat Novell.

Vingården drives af Carles Andreu, hvis familie har drevet vingården siden 1781, hvor de købte den af Celdoni de Forès. Siden har de udvider med køb af yderligere marker, således de i dag ejer 60 hektar, hvor de dyrker de 3 lokale druer Macabeo, Parellada og Trepat.

Familien var oprindelig en del af det lokale kooperativ, men for omkring 20 år siden fik Carles Andreu sin far til at trække nogle af deres marker ud af kooperativet. I dag laver Carles så sine egne vine fra omkring halvdelen af markerne, men leverer så fortsat den anden halvdel til kooperativet.

Familiens vinmarker ligger spredt mellem kommunerne Pira, Forès, Sarral, Solivella, Barberà de la Conca og Montblanc. Og fra druerne laver Carles både en række hvidvine, rødvine samt lidt cava, som laves i vinhusets nye og moderne vineri, som er bygget i 2004 på Calle San Sebastián de Pira, hvor de også har udgravet underjordiske huler til lagring af vinene.

Denne Trepat Novell er lavet på den lokale drue Trepat, som vel egentlig er ukendt for de fleste af os. Den findes netop primært i appellationerne DO Conca de Barberà og DO Costers del Segre i Catalonien. Ampelografer mener, at Trepat sandsynligvis stammer oprindelig på den nordøstlige iberiske halvø.

Druen anvendes hovedsageligt til rosévine, men her er druen så anvendt til en lille rødvin, som er vinificeret efter maceración carbónica aka macération carbonique metoden.

Metoden bygger på, at druerne gærer i et kuldioxidrigt miljø forud for knusning.Ved konventionel alkoholiske gæring knuses druerne for at befri saften og kød fra skindet, mens gæren så igangsætter omdannelse af sukker til ethanol.

Ved macération carbonique gærer det meste af saften, mens det stadig er inde i druen … selvom druer i bunden gæringskaret eller -tankene selvfølgelig ikke kan undgå at blive knust af tyngdekraften og reelt undergår konventionel gæring. Jeg kan ikke se, hvordan eller hvor lang tid, som vinen er lagret.

Næsen er virkelig landlig og bondsk … vi snakker saftig bio bio, møg, mødding og vitterlig lort under støvlerne. Hold nu kæft. Der er også ler, brunkager, jernagtige og æteriske grønne urter … har måske lidt en næse som beaujolais, Kongen af Danmark bolsjer, altheabolsjer, jordbær, hindbær, appelsiner, nelliker og en regnvejrsdag. Med mere tid og luft i glasset bliver de skarpe animalske aromaer dog noget blidere.

Men vinen smager ikke af bolsjer eller syrlige drops, men er virkelig karakterfuld. Vi er i det lette afdeling og vinen har en fin grøn, urtet syrlighed, som måske kan minde om lidt Jura. Det er klart en meget frisk, kantet og ustyrlig unge … en let og småsur utilpasset knægt.

Ingen forhandler herhjemme, men i udlandet koster vinen 7,95€ … svarende til 59 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7
Vinanmeldelser

2016 Château Saransot-Dupré, Listrac-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2016 Château Saransot-Dupré, Listrac-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigVi smager også lige førstevinen fra Château Saransot-Dupré i en nyere årgang, nemlig i årgang 2016, der også var en fabelagtig årgang på venstre bred i Bordeaux.

I denne årgang 2016 er blendet af vinen en smule anderledes, da det består af 60% Merlot, 16% Cabernet Sauvignon, 11% Petit Verdot, 11% Cabernet Franc og endelig 2% Carménère. Men ellers er vinen lavet fuldstændig som 2009’erne, altså med gæring i store betontanke ved 28 grader og med en maceration over 3 uger. Efter en malolaktisk gæring, så lagrer vinen 20-21 måneder på barriques, heraf 25-30% nye fade.

Vinen minder på mange måder om 2009’eren, bare mere frisk, ung og uden den lækre modenhed i frugten, Det er fortsat solbær, blæk, lakrids, cigarkasser, muldjord og dufter fortsat arketypisk som en Bordeaux skal dufte.

I munden er frugten er frisk, klar og alligevel leveret blødt. Det er solbær, tydelige tanniner, tørheden dog mindre end forventet, men ellers igen lidt bitterhed, kaffe og mørk chokolade. Det smager altså rigtigt godt og en god vin til pengene.

Vinen forhandles flere steder herhjemme, bl.a. Haslund Wine Import, hvor en flaske i nyere årgang koster 114 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Byggesjakket

Byggemøde 29. februar 2020 … en grødet affære

Der var grøde i vejret på dag 60 i den gregorianske kalender, også  kendt som skuddagen den 29. februar … en lille, lidt uanseelig dato, hvor der normalt ikke sker alverden. I 1968 bekendtgjorde man dog på netop den dato opdagelse af den første pulsar i rummet. Men det er sikkert gået de flestes næser forbi.

Det var også på netop denne dato – blot i 1940 – at prins Aage, dansk prins og greve af Rosenborg, gik bort i Taza i Marokko. Men det var jo way back før den houlbergske tidsregning.

Men her 80 års dagen efter den eventyrlystne Aages død var der også grøde i det houlbergske hjem, hvor jeres vinblogger nu ventede ankomsten af 5 kæmpestore grødhoveder aka byggesjakket til årets første byggemøde og havde sat et tema for aftenen, som bare – kort og godt – hed GRØD … en gammeldags og igen moderne spise.

Grød er langt mere end havregrød og risengrød, og trenden har udviklet sig de seneste år til igen at inkludere både alverdens dejlige måltider til hele dagen og flere kornsorter, nødder, frø og kerner, som man fx ser i disse forskellige ’ottoer som kan tilberedes på mange flere måder end med de traditionelle risotto ris.

Tidligere havde vi i Danmark tradition for at sætte grød på vores madplan en gang om ugen, dels for at spare lidt på budgettet og dels fordi det er et sundt, nærende og velsmagende måltid.

I dag er grød med andre ord totalt in … der er sgu endda poppet grødbarer op i flere storbyer rundt i landet. Jeg er selv faldet for grød som en del af en sund kost, og det skulle det kødhungrende byggesjak så udsættes for denne aften.

Jeres moderne vinblogger havde været i genbrugshjørnet og fundet en 3-retters grødmenu frem, som jeg tidligere havde anvendt … blot overfor nogle andre stakler, men alt det (og helt sikkert meget mere) anede de 5 tykskallede grødhoveder intet om, da de stort set alle punktlig arriverede til aftenen … lige undtagen Keeper, der havde SMS’et en 10 minutters forsinkelse.

Jeg havde lavet lidt chips til at starte på og – totalt innovativt – lavet chipsene på to slags grød for at holde aftenens tema … og vel de mest klassiske danske typer grød, nemlig havregrød og øllebrød.

Den første var lavet på havregrøn m/paprika og chili, mens den anden var lavet af øllebrød med fennikelfrø og  citronpeber. Hertil havde jeg lavet lidt hytteostcreme til dyppelse.

Mens vi ventede på Keeper – velvidende, at  sølle 10 minutter i det keeperianske univers er noget længere end i vor daglige tidsregning, så satte vi os – som vanen tro i det houlbergske palæ – ud i havestuen og nød så en rest fra køleskabet … lidt hvid bourgogne, helt udenfor nummer, og så mine grødchips.

Både den gode Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner aka Kim Schumachers uægte søn og sjakbajs Falk havde allerede nervøse trækninger i mundvigene ved udsigten til en aften med grød på menuen uden et stykke kød, men Falken fik fluks via mobilen alarmeret fruen derhjemme, at hun absolut måtte tage lidt mørbradgryde med hjem fra svigermor.

Falken havde nemlig allerede kigget på det lille menukort, som tilsyneladende helt angst provokerende lå ved hver tallerken på spisebordet og bare sagde GRØD. Selve menuen så sådan her ud:

Inden vi fik gumlet færdig på de kunstfærdige grødchips, så ankom sidstemanden (faktisk godt øgenavn til den langsomme fyr) endelig, og så startede ballet ellers med lidt berusende bobler … og samtidig blev blindsmagningskonkurrencen således skudt behørigt i gang.

De første vine var hvide af herkomst, men tilsyneladende noget svære at gætte, bedømt efter pointene. Kun Flemming spottede, at hoveddruen i boblerne var Pinot Noir og så kom der ellers point for land på et par enkelte af de øvrige hvidvine. En Riesling blev også spottet af de fleste, men ingen gættede, at den fra fra Australien.

De sidste to af hvidvinene blev indtaget ved spisebordet, hvor den spiseske-venlige menu nu skulle stå sin prøve. Den første af retterne var byggrød … som i dagens anledning måske burde ha’ været en byggegrød.

Maden

Byggrød med yoghurt, tyttebær & enebærrøget bacon

Det er en lille fin ret, som også – trods skeptiske miner fra sjakket – endte med at få store roser. Det er jo egentlig bare perlebyg, som er kogt med 3 hakkede citauerløg og 1 liter sødmælk. Lidt godt bacon er ristet af på panden og smidt over grøden med lidt græsk yoghurt og så tyttebær. De forskellige smage passer simpelthen bare vildt godt sammen.

Til den første grød nød vi en 2014 Isolation Ridge Vineyard Riesling fra det australske vinhus Frankland Estate samt en fed, voluminøs 2014 Weißer Burgunder fra Weingut Bernard Huber.

Jeg havde også bagt lidt langtidshævet brød til forretten.

Så gik vi ellers over til rødvinene. Jeg havde møjsom forberedt en rækkefølge med 10 rødvine … som løbende som små projektiler eller lam til slagtning kom drypvis og alle vine, som jeg selv har smagt og synes smager helt fantastisk.  Men lad os lige få maden overstået.

Risotto med svampemix & kylling

Helt klassisk ret med gode Arborio ris, lidt forskellige svampe – her østershatte og kejserhatte – god hvidvin, kyllingefond, en parmasan nede fra ostehandleren og så kylling i. Parmasan på toppen og frisk peber kværnet ovenpå … bang. Jeg elsker risotto.

Risengrød ned æblemos & kanelnøddeknas

Desserten blev risengrød, hvor risene – sammen med lidt rugkerner, speltkerner og hvedekerner – er kogt med sødmælk og vanilje. Der er ovenpå lidt varm kogt æblemos og så nøddeknas, som jeg lavede på en kombi af mandler, hasselnødder, valnødder, græskarkerner, honning og masser af kanel.

Keeper insisterede under desserten, at der skulle lidt sød vin til, så jeg fandt i køleskabet – helt uden for det planlagte program – en lidt 2003 Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese fra Weingut Heinz Pfaffmann i Pfalz.

Samlet set bestod grødmenuen og der var roser undervejs, men selvfølgelig også mange kække bemærkninger om, at det må være smalhals i det houlbergske hjem, når man skulle nøjes med grød og mere spøjse forundringer over, at det var lige så svært at finde kylling i risottoen som en nål i en høstak.

Vinene

Samlet kom vinprogrammet dermed til at se sådan her ud:

Og for fanden, hvor var der mange opture, men det var jo også vine, som jeg selv er vild med. Jeg var helt oppe at ringe over både Hofgut Falkenstein vinen, Lembergeren fra Haidle, Sunier, Meyer-Näkel sad også lige i skabet og de to Barolo’er var topklasse.

Man skulle også synes, at en Valpolicella lige efter et par store Barolo kanoner ville stå svagt, men det gjorde den elegante vin fra Graziano Prà på ingen måder med sit lette og syrlige sind.

Hele sjakket lød også til at være imponerede … og der røg sgu også væske indenbords til sagte suk, hmmm’er og små udtalelser om; det smager sgu godt og sætningen “aftenens bedste vin” og “kongevine” blev også flere gange voldtaget og sagt igen og igen.

Da vinene til dette byggemøde primært bestod af mine af mine ynglingsvine, så havde jeg smagt de fleste før, så kunne jeg slappe mere af, da jeg ikke behøvede at tage smagsnoter … dermed mere tid til maden og gæsterne.

Der var sådan set kun 4 vine, som jeg ikke havde anmeldt tidligere,  nemlig Silvaner’en, vinen fra Hofgut Falkenstein, Barolo’en fra Elio Grasso og Riglos Gran Cabernet Sauvignon, men sidstnævnte havde jeg smagt nogle dage forinden og lå på det tidspunkt faktisk allerede i kø til udgivelse.

De 3 førstnævnte havde jeg så blot åbnet inden aftenens start og noteret smagsnoter på. Og dessert ekstranummeret fra Weingut Heinz Pfaffmann smagte jeg blot igen dagen efter … for jeg tog overhovedet ingen smagsnoter i løbet af aftenen.

Derfor er der sådan set allerede ovenover linket til mine tidligere anmeldelser af vinene … lige undtagen de sidste 5, som jeg så blot har linket til efterfølgende.

Aftenen og konkurrencen

Trods sjakkets lidt underlige udseende, så er de – udover at være grødhoveder – en flok festaber, og det kom også til at præge dette byggemøde. Sjakbajsen tog som vanlig kontrol over musikken, mens jeg i kaos’et forsøgte at holde styr på de point, som sjakket trods alt fik, mens vi kæmpede os igennem vinene.

For at øge spændingen havde jeg fundet lidt gaver … en god flaske Pinot Noir til vinderen og trøstepræmier til de øvrige. Om det havde en effekt, skal jeg ikke kloge i … men Jesper havde ved vejs ende flest point, nemlig 15 point og fik hovedpræmien. Pointene blev så ellers fordelt med 13 til Flemming, 11 til Keeper, 10 til Brix og 7 til Coco.

Herunder ser vi den glade – og småfulde – vinder.

Vi slutter med et par sanseindtryk fra aftenen. Spørg ikke … you don’t wanna know. Godnat og sov godt.

Vinanmeldelser

2009 Château Saransot-Dupré, Listrac-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2009 Château Saransot-Dupré, Listrac-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigChâteau Saransot-Dupré er en Cru Bourgeois slot, der ligger på Medoc halvøen i Listrac-Médoc. Vi smager først lige vinen i den store Bordeaux årgang 2009.

Château Saransot-Dupré er jo ikke et af de store slotte, og det er også en vin, som primært sælges i Frankrig. Det lille vinslot drives af Yves Raymond, hvis familie har drevet Château Saransot-Dupré siden 1875, men været vinproducenter siden 1750. Slottet har samlet 38 hektar jord, hvoraf de 17 hektar er vinmarker eller rettere én vinmark. Marken er nemlig en stor parcel med undergrund af ler, sand og kalksten. Resten af jorden er naturlige enge og lunde.

Selvom det er Cabernet Sauvignon, som dominerer vinene fra Médoc, så er vinene på Château Saransot-Dupré lavet på primært Merlot med lidt Cabernet Franc tilsat. Dette har faktisk altid været traditionen i Listrac appellationen, siden den blev grundlagt tilbage i 1957, men i de nyere årgange er der også kommet Cabernet Sauvignon samt andre druer med i blendet.

Vinen i denne årgang 2009 er lavet på 60% Merlot, 30% Cabernet Sauvignon og så kun 10% Cabernet Franc. Vinen vinificeres i store betontanke og meget klassisk med gæring ved 28 grader og med en maceration over 3 uger. Efter en malolaktisk gæring, så lagrer vinen 20-21 måneder på barriques, heraf 25-30% nye fade.

Næsen er meget klassisk Bordeaux uden mindste slinger i valsen, meget blød, elegant med solbær, lakrids, cigaræsker, muldjord, lidt moden i frugten, men frugten er samtidig meget fremme, meget lækker og indbydende.

I munden smager man også, at frugten er moden, meget lækker, silkeblød og dejlig. Der er fortsat pænt med tanniner, tørhed, en svag bitterhed, kaffe, mørk chokolade og samtidig har vinen en rigtig fin lethed sammen med den afdæmpede, modne og bløde frugt. Det bliver 5 houlbergske fingre med pil op.

Vinen forhandles flere steder herhjemme, bl.a. Haslund Wine Import, hvor en flaske i nyere årgang koster 114 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2014 Weingut Petershof – Karl-Peter Huff, Huff’s Hundertjähriger Blauer Portugieser, Rheinhessen, Tyskland

2014 Weingut Petershof – Karl-Peter Huff, Huff’s Hundertjähriger Blauer Portugieser, Rheinhessen, TysklandHuff’s Hundertjähriger Blauer Portugieser er en rødvin fra det lille familieforetagende Weingut Petershof – Huff, der jo ligger i den lille by Schwabsburg ved Nierstein i Rheinhessen nær de andre Huff’er.

Familien har i generationer været vinbønder i den lille by og er formentlig også i familie med de søde mennesker hos Weingut Georg Gustav Huff. I dag drives Weingut Petershof dog af vinmageren Karl-Peter Huff samt sønnen  Peter Huff, som efterhånden har overtaget rollen som kældermester.

Karl-Peter Huff har samlet 8 hektar vinmarker og vinene er opdelt i de gængse kvalitetsniveauer. De bedste vine er Premium-Weine og de er – som hos den anden Huff – markeret med 3 stjerner på etiketten.

Udover vinproduktionen så udlejer familien samtidig også 3 værelser på vingården … endda til ganske billige penge.

Denne Huff’s Hundertjähriger Blauer Portugieser er lavet med druer fra den ældste af Huffs marker, hvor vinstokkene er over 100 år gamle … og det er både Spätburgunder til husets Alte Reben vin og så Blauer Portugieser til denne vin.

Der er – som sidst med en vin fra Peter Huff – ikke mange oplysninger om produktionen. Der er nada … intet, men vinen virker helt klart til at være lagret på egefade. Nå, men så springer vi direkte til smagsnoterne.

Der er duftmæssigt godt med saftige kirsebær, lidt stikkelsbær, pænt fadpræg, kanel, nelliker, hø, lidt bondsk og kluntet, måske endda lidt varm i stilen og ikke så kompleks.

Smagen er meget mere ren end duften og den er heller ikke helt så saftig, som forventet. Der er i stedet for nogen tørhed, småsyrlige kirsebær, brombær, lidt jernagtige elementer, men syren er meget vag, hvorved vinen virker lidt slap i betrækket.

Vinen er købt på vingården, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Heden Vingård, Rød Rondo, Jylland, Danmark

2012 Heden Vingård, Rød Rondo, Jylland, DanmarkVi skulle sgu smage endnu en vin fra Hans Magnussen på den nordjyske Heden Vingård ved Vester Hassing nær Vodskov, nemlig en 2012 Rød Rondo.

Det ser ud til, at der er en lille smule Leon Millot i, men måske er det alene i de nyere årgange. Der er ikke mange oplysninger om vinen udover, at den er lagret på egefade.

I næsen stikker vinen helt af med en bio bio kant, syrlige drops, nytårsfyrværkerig, acetone og en meget sjov smag, som er helt ude på et skråplan. Der er noget svovl, granatæbler, stikkelsbær og kardemomme, så samlet set er der sgu noget underligt noget.

Smagen er syrlig, harsk og bider … og det er faktisk næsten tæt på udrikkeligt. Den har simpelthen ikke kunnet klare de snart 8 år fra høsten og dermed i dag ikke er nogen nydelse. Alle omkring bordet hældte også hurtigt vinen ud. Surt.

Forhandles på vingården, hvor en flaske koster 125 kr.

Vinanmeldelse 1,5/7
Vinanmeldelser

2017 Weingut Knodt-Trossen, Spätburgunder Blanc de Noir, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Knodt-Trossen, Spätburgunder Blanc de Noir, Mosel, TysklandUdo Knodt driver sit lille vinhus Weingut Knodt-Trossen i byen Kröv ved et af Mosel flodens utallige sving mellem Traben Trarbach og Bernkastel-Kues. Vi smager her en Spätburgunder Blanc de Noir fra Udo.

Vinhuset drives af ægteparret Andrea og Udo Knodt, som er 3. generation på vingården, som de overtog i 1995. De ejer samlet 3 hektar skiferholdige vinmarker, hvor de bedste marker er Kröver Letterlay og Steffensberg. Der dyrker Udo både Riesling, Rivaner, Kerner, Weißburgunder og Spätburgunder.

Derudover udlejer Weingut Knodt-Trossen også 4 ferielejligheder og 5 værelser til vinglade turister … alle selvfølgelig navngivne efter vine og druer som fx Paradies, Cuvée, Classic, Burgunder, Riesling, Weißburgunder, Berg Feeling, Spätburgunder og Burgunder.

Her smager vi deres Blanc de Noir på Spätburgunder, som kommer fra flere af husets marker. Efter høst presses druerne hurtigt og så er vinen ellers blot vinificeret på rustfrie ståltanke. Der er 7,7 gram restsukker pr. liter.

Næsen har fersken, abrikos, måske endda lidt tørrede abrikoser, melon, langt mere fyldig og varm end foregående vin. Den er også meget blomsterrig i næsen, har en smule astronaut-is, stor krop og nærmest lidt eksplosiv i aromaerne. I munden er vinen langt mere afdæmpet med meget lav syre, men er bestemt blød, cremet med nogen sødme.

Ingen forhandler herhjemme og vinen var vistnok købt på vingården Weingut Knodt-Trossen, hvor en flaske koster 7,60€ … svarende til 57 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2018 Heden Vingård, Madeleine Angevine, Jylland, Danmark

2018 Heden Vingård, Madeleine Angevine, Jylland, DanmarkPå adressen Heden 7 i Vester Hassing ved Vodskov tæt på Aslundskoven og Rasmusmose finder vi Heden Vingård, hvorfra vi nu smager en Madeleine Angevine dansk hvidvin i en årgang 2018.

Vingården er allerede grundlagt i 1993 af Hans Magnussen som en af de første vingårde i skønne Nordjylland. I starten havde Hans alene 200 stokke med Leon Millot, men siden er vinmarkerne udvidet til i dag af udgøre 1.000 vinstokke af forskellige sorter. Men dermed er Heden Vingård nok en af de mindste og officielt godkendte, kommercielle vingårde i hele Danmark.

På et normalt år kan Hans Magnussen producere omkring 1.000 flasker, fordelt på hvid-, rød-, rosé- og mousserende vin, herunder altså også denne Madeleine Angevine, som dog ikke er helt ren, men tilsat lidt Ortega og Solaris.

Madeleine Angevine er en hvidvinsdrue, som oprindeligt stammer fra Loire i Frankrig, men også er populær i Tyskland, Kirgisistan samt Washington State i USA. Det er drue, som modner ret tidligt og er en krydsning Madeleine Royale og Précoce de Malingre druer, der også er druer, der vokser godt i køligere klimaer som vores.

Denne er formentlig lavet på ren stål for at sikre en vin, der er så frisk som muligt, men der er begrænsede oplysninger om produktion på vingårdens hjemmeside.

Selvom 2018 nok er det bedste vinår nogensinde herhjemme, så lider denne vin måske også af den meget varme, for allerede i næsen virker syren meget beskeden. Der er nogle lidt salte noter, masser af honning og mjød mærkelig nok. Næsen er nærmest lidt lummer på en meget mærkelig facon, men ellers er der stikkelbær, bananer, hyben, kvæde … og alt meget afdæmpet.

I munden er der dog en smule mere syre, men det fordufter noget ved luft i glasset, hvorved vinen bliver mere flad. Vinen er sådan set meget blød, men samlet set er det lidt en besynderlig vin, men absolut sjov at smage.

Forhandles på vingården, hvor en flaske koster 150 kr.

Vinanmeldelse 3/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger