Vinanmeldelser

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, Frankrig

Skriv en kommentar

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, FrankrigNæste vin måtte Sibina fra S’vinbar ud at finde på fjernlageret … snak om dedikation, passion og ultimativ service på Jyllands bedste vinbar. Vi havde sporadisk nævnt Jura og selvfølgelig havde Sabina spændende vin derfra, nemlig denne udfordrende flaske Pinot Noir fra vinhuset Peggy & Jean Pascal Buronfosse.

Domaine Buronfosse ligger ved foden af Jura bjergene ved den lille by Rotalier, syd for Lons-le-Saulnier. Og ja, det er netop i dén by, hvor vi også finder den skingrende skøre og energiske Julien Labet fra Domaine Labet, hvis Pinot Noir jeg smagte sidste år og var helt oppe at ringe over.

I byen finder vi også en tilsvarende anerkendt vinmager Jean-François Ganevat, der – som Labet – også er kendt som én af de mest spændende vinmagere i Jura i øjeblikket. Ham skal vi vist lige ha’ skrevet op i huskeren, som én vi skal ha’ smagt noget vin fra. Nå, men det var vist et sidespring.

Det stod egentlig ikke skrevet i kortene, at Peggy og Jean Pascal Buronfosse skulle blive vinbønder i Jura … eller vinbønder i det hele taget. Jean-Pascal kommer fra Lyon og Peggy fra Saint-Etienne og de studerede begge landbrug, men på forskellige skoler og ikke vinbrug.

Peggy tog sin uddannelse indenfor heste- og mælkekøer på Lycée Agricole de la Baie du Mont-Saint-Michel, mens Jean-Pascal uddannede sig til landbrugstekniker/-mekaniker i Cibeins. I en alder af 20 år mødtes de to imidlertid, men kom til at arbejde forskellige steder. Jean-Pascal arbejdede på et tidspunkt i et træningscenter i Jura og derefter som landbrugstekniker, men Peggy fik arbejde i den sydlige del af Frankrig.

I 1995 lejede Jean-Pascal et lille hus i Rotalier, da han havde fået arbejde som underviser på landbrugsskolen i Lons-le-Saulnier. Hurtigt flyttede Peggy også ind i huset, men det var imidlertid svært for hende at finde arbejde, så hun endte med at arbejde i vinmarkerne på Domaine Claude Joly i to sæsoner i træk.

De besluttede sig for at blive i Rotalier og købte en gammel vingård, hvor der dog ikke var lavet vin siden 1947. Peggy var rastløs og besluttede derfor, at hun ville starte med at lave vin, men det var svært at finde nogle marker, som hun kunne leje … de lokale troede simpelthen ikke på, at en kvindelig tilflytter kunne få noget godt ud af det, specielt da hun heller ingen erfaring havde.

Imidlertid vendte lykken, da Peggy mødte den 80-år gamle vinbonde Raymond Pageault. Han lod hende leje en 0,4 hektar stor mark, og hurtigt fandt Peggy yderligere 0,3 hektar. Den første årgang blev 2001 … men for en sikkerheds skylde, så tog Peggy også vinuddannelse i Beaune det efterfølgende år, og så begyndte hun ellers for alvor vinproduktionen med lidt råd engang imellem fra naboen Jean-François Ganevat og formentlig også Julien Labet, som de også er venner med.

Starten var svær … men efterhånden begyndte Peggy at finde private kunder via vinshows, vinklubber og medierne fik også øje på den lille producent. I dag findes parrets vine på nogle af de mest trendy restauranter i New York, hvilket Peggy findes er totalt underligt. Da Peggy og Jean-Pascal fik deres 3. barn i 2013 måtte Jean-Pascal opgive sit faste arbejde og arbejder nu fuldtid på vingården, som i dag samlet har 4,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Chardonnay, Savagnin, Poulsard, Pinot Noir og Trousseau. Alt dyrkes fuldstændig økologisk.

Her har vi en frisk og ung Pinot Noir … alene 11% alkohol, og med en etikette, som er malet af Jean-Pascals svoger. Druerne høstes manuelt i store kurve og i kælderen udblødes de hele klaser og gæret på rustfrie ståltanke. Gæringen starter uden tilsætning af gær. Herefter opbevares vinen i store gamle tonneaux fade på 500 lieter, men ikke særlig lang tid. Flaskes uden klarering eller filtrering.

I glasset kan det ses … herlig lys og grumset og en næse med landlig mødding, lidt krudt, næsten en slags jordslået note, virker helt biodynamisk i næsen og samtidig med lidt flint, kul … meget let og utrolig frugtrig. I munden er det vildt syrligt, let, frisk, stramt … nærmest snerpende stramt med vilde og ustyrlige tanniner. Hvor er det herligt med sådan en let syrebasse.

Købt på S’vinbar by-the-glass, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Furggl, Alto Adige, Italien

Skriv en kommentar

2013 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Furggl, Alto Adige, ItalienPå S’vinbar gav vi indehaveren og sommelier Sabina udfordringen at finde en let vin med lidt kant … og det blev denne Südtiroler Lagrein Furggl fra vinhuset Franz Gojer … fremragende valg. Respekt.

Franz Gojer driver vinhuset, som også er kendt under navnet Weingut Glögglhof … eller Azienda Vinicola Glögglhof nu da vi jo er i Italien, eller helt præcis i St. Maddalena området nordøst for Bolzano i Alto Aldige i det nordlige Italien.

Vingården Glögglhof stammer tilbage til 1400-tallet og har været i familien Gojers eje i generationer. I dag er det Franz og hustruen Marie Luise Gojer, som driver gården sammen med deres søn Florian. Franz overtog driften tilbage i 1982 efter faderen Anton Gojer.

Florian har tilsluttet sig faderen efter endt uddannelse som ønolog og uddannelsesophold hos Jim Clendenen i Santa Barbara. Og i dag er det Florian, som er den ansvarlige vinmager på vingården.

Glögglhof har selv 5 hektar vinmarker og har derudover forpagtet yderligere 2,5 hektar marker, bl.a. markerne Furggl, Karneid og Rondell. På markerne dyrker familien druesorterne Vernatsch … også kaldet Schiava, Lagrein, Weissburgunder, Kerner og Sauvignon Blanc. Alt dyrkes uden brug af kemikalier, pesticider og mineralsk gødning, ligesom der i kælderen kun anvendes den naturlige gær fra druerne.

Det er altså en lille producent, som alene laver omkring 55-60.000 flasker vin hvert år, og én af disse flasker er så denne Südtiroler Lagrein Furggl, som Sabina anbefalede og lovede langt mere elegant end typiske vine på Lagrein.

Vinen er lavet med druer fra marken Furggl, som ligger i Auer og har en god stenet undergrund og næres af floden Etsch. Det giver meget mineralske vine, som også typisk har godt med tanniner. Alle druerne er høstet manuelt. Fermentering er sket i store, letbrændte egetræsfade og derefter har vinen også lagret på store egetræstønder, men hvor lang tid kan jeg ikke se.

Og hvilken herlig lille perle, som i næsen er ganske rustik, landlig med noter af kul, egetræ, træspåner, violer, granit samt en smule spice … lette og ristede krydderier. I munden er vinen syrlig, mineralsk, let og meget frisk. Syren er meget direkte med grønt græs, jern … stramt og lækkert.

Drukket på S’vinbar, pris kender jeg ikke. Udenbys koster vinen 12,40€ eller omkring 93 kr. Det er satans billig, så herhjemme kan den sagtens tåle at koste lidt mere … og fortsat være satans billig.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

2012 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, SpanienVores gourmet- and winetour til Århus startede i De Danske Statsbaners majestætiske IC3-tog … og hvad bedre proviant end en flaske 2012 Flor de Pingus …. passer perfekt til papkrus, DSB, bumletog og fredagstrafik. Helligbrøde vil nogle sikkert sige, men dér stoler jeg mere på den kvindelige, uniformsbeklædte DSB-konduktør, som blot myndigt konstaterede; “I hygger jer nok” … og det var nemlig spot on.

Peter Sisseck har jeg tidligere skrevet om på bloggen … da jeg smagte en tidligere årgang af denne 2. vin fra ham, nemlig Flor de Pingus- Han kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer.

Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio til et mønstervinbrug, men sideløbende med det puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt, baseret på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke i Ribera del Duero, ikke langt fra legenden Vega Sicilia.

Projektet fik navnet “Pingus” som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995’er hos Corney & Barrow i London blev en legende født. Til stede var også en vis Robert Parker, som senere udtalte at dette var “den største unge rødvin jeg nogensinde har smagt fra Spanien”, og kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate … et helt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Siden har Parker fortsat sin gavmildhed overfor Pingus, og det gælder også for denne Flor de Pingus, som Parker typisk giver mellem 90 og 94 point, men jeg kan imidlertid ikke se, at denne årgang 2012 er ratet af den gode Parker. Det er vi sgu også totalt bedøvende ligeglad med, for jeg er sgu langtfra enig med den gamle amerikanske vingut.

I et DSB-tog … ganske vist ikke af papkrus, men af plastik-vinglas – fik jeg rystende noteret følgende noter: Næsen er engelsk lakrids, mørke men syrlige bær, brombær, champignon, kaffe … virker fortsat ung og stram i betrækket. I munden er vinen også ganske stram endnu … syrlig, fyldig, sindssyg frisk frugt og tanninerne bider dig i haserne. Eftersmagen er sindssyg lang … men virker – og det var vi alle enige om – en kende for ung endnu. Men godt smager det sgu, selvom jeg på ingen måde er blown away.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Løgismose Vin, hvor en flaske i dag koster 695 kr.

Rating 5,5/7

Restauranter & vinbarer

Herreaften med Pingus i pap, pakke på Pondus og syrlig, super, skarp S’vinbar

Skriv en kommentar

De sidste dages stilhed her på bloggen betyder ikke, at jeres flittige blogger har ligget på den lade side. Og dog. I går lørdag lå jeg netop på den lade side – totalt tungt hoved – efter en festlig fredag i Århus med buddy’erne Per og Gert, hvor destinationen mainly var Restaurant Pondus … en fødselsdag-/oplevelsesgave, som nu skulle indløses.

Og oplevelsestur blev det … med næsten obligatorisk besøg på vinbar. Også planlagt hjemmefra. Grundige, som vi nu er.

Afgang til Århus med tog … og til turen havde jeg bidraget til festen ved at medbringe en flaske, som vi meget passende kunne dele i toget … sådan varme lidt op. Jeg havde valgt en flaske 2012 Flor de Pingus, som netop passer til papkrus, DSB, bumletog og fredagstrafik. Helligbrøde vil nogle sikkert sige, men dér stoler jeg mere på den kvindelige, uniformsbeklædte DSB-konduktør, som blot myndigt konstaterede; “I hygger jer nok” … og det var nemlig spot on.

Og man skal lytte til autoriteter!

Første stop i Århus blev S’vinbar … byens bedste vinbar, som suverænt styres af Sabina inkl. staff. Vi efterspurgte lidt vin med kant, og blev herligt udfordret med lidt Lagrein fra Franz Gojer i Alto Aldige i Italien samt lidt Pinot Noir fra Peggy & Jean Pascal Buronfosse i Jura … fremragende valg og 7 Thumbs Up til Sabina. Vi valgte også en flaske Blaufränkisch fra Weingut Jalits i Østrig og fik således indledt aftenen helt formidabelt.

S’vinbar var fyldt til bristepunktet … duggede rudder, glade smil, unge mennesker, ældre mennesker, højtrøstede stemmer, vin overalt, hygge, snak, venskaber, totalt virvar … og med Karina og Sabina springende rundt i mængden for at sørge for, at alle fik smagt lige præcis dét, som de kunne tænke sig. Kan man andet end elske sådan et sted?

Karina og Sabina på Svinbar

Der var ingen pladser ledige, da vi ankom … men hvad gør det? Så stod vi bare og stonede. Vinen var jo fantastisk, så betyder sådanne detaljer jo nada. Det det begyndte at lakke mod spisetid, så tyndede det lidt ud i flokken af vintørstige mennesker. Dermed kunne vi få en plads, sætte os for en stund og hvile de gamle stolper. Vi skulle jo også snart videre som alle de andre …. spisetid.

Travlhed på Svinbar

Pondus blev indtaget lige før aftalt tid 19.00 og vi fik anvist bord. Pondus er en lille bistro/gourmetrestaurant, som ligger på Aboulevarden i Århus, og samtidig med et flot vinkort med masser af økologiske vine eller naturewine. Meget lille, rå og rustik restaurant med blottede murstensvægge og en stor menutavle. Restauranten drives af René Mammen, som også var vores vært denne aften, og det blev sgu klaret til UG med kryds og alt det der.

Vi sprang velvillige på Pondus-pakken, som består af bobler, snacks, 3 retter, 3 vine samt lidt kaffe og sødt. Der er intet menukort – udover den store menutavle i restauranten, men vores menu (og bær over med mig, hvis den ikke er 100% korrekt) bestod af lidt friteret kål, en forret med saltede kammuslinger i græskarsuppe samt en hovedret med gris sammen med en bagt pastinak og gulerodssauce? Dessert var en særdeles vellykket kombi af jordskokker og kaffe med creme og chokoladedrys … hmmmm. Derefter lidt kaffe og hjemmebagt kage.

Lad os endelig lige bringe et par fotos af de dejlige retter. Jeg har ingen foto af de fritterede grønkål … som måske også var mere sjov end en speciel gastronomisk oplevelse. Imidlertid flot start på den vinøse side med en Crémant d´Alsace Brut fra Anna et André Durrmann … lækker vin, som havde en fin balance mellem syre og sødme samt en portion næsten oxyderede pærer. Herligt.

Muslinger – græskar

Saltede kammuslinger i græskarsuppe
Sikke en vidunderlig ret … saltede kammuslinger i lidt græskarsuppe. Virkelig klasse, og hvor smager kammuslinger bare godt. På den vinmæssige front blev retten akkompagneret af en Chardonnay fra Domaine de l’Ocre Rouge i Le Grès ved Sainte-Anastasie nord for Nimes. Et lille vinbrug, som drives af Aymeric og Marceline Beaufort. Fint valg.

Gris – pastinak

Okse med gulerod og pastinak
Hovedretten var gris med grillet pastinak, lidt bacon … og resten har jeg glemt. Der var vist også lidt gulerod i retten. Pastinakken giver godt med sødme og passer vildt godt sammen med bacon og syre fra vinen. Og vinen var en Rasteau fra Ortas Cave de Rasteau, måske aftenen svageste vin, men den passede fint til retten, så alle var glade.

Jordskokker – kaffe

Kaffe og jordskok
Jordskokker i dessert? Jo, den var god nok. Desserten stod af kaffe, jordskokker og creme … med chokoladedrys henover. Respekt. Hertil nød vi vinen Fleur d’Erables … en Chenin Blanc baseret vin fra Domaine des Sablonnettes, et lille økologisk og biodynamisk vinbrug i Rablay i Loire og ejet af Christine og Joël Ménard.

Kaffe – sødt

Kage
Vi sluttede med lidt kaffe og kage … åbenbart en god kage ud fra billedet, hvor Per og Gert allerede har snubbet deres.

Men absolut Thumbs Up til René og Pondus. Der kommer jeg gerne igen.

Inden hjemturen skulle vi da lige et smut forbi Løve’s Bog- og VinCafé – den dejlige, uformelle boheme vinbar med lowcost interiør, vakkelvorne stole og boghandel med hylderne fyldte med gamle bøger. Ikke at vi trængte til mere vin … endsige havde godt af mere vin, men på netop et sådant tidspunkt skal man ikke lytte efter sund fornuft. Det gjorde vi heller ikke.

På Løve’s Bog- og VinCafé drak vi lidt Crozes-Hermitage fra Domaine Philippe & Vincent Jaboulet inden vi satte kursen mod banegården og det sidste tog hjem. Jeg fik dog provianteret med en flaske Spätburgunder til turen hjem … what the heck, det var jo fredag, og vi havde slet ikke – trods en del vine – nydt et enkelt glas af den herlige drik. Så det fik jeg roddet bod på.

DSB butikken var behjælpelige med et par engangskrus … og så kunne turen slutte … næsten på samme måde, som den var startet. Med god vin i papkrus … sammen med DSB. Jo, vi hygge os.

Her er det samlede felt af vine, som vi smagte i løbet af aftenen:

Jeg har som vanligt selvfølgelig linket til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene. Derudover skal I selvfølgelig ikke snydes for lidt fotos fra en uforglemmelig aften med stort tak til Per og Gert.

Pingus i IC3
B1 og B2 nyder Flor de Pingus

Svinbar i Århus
S’vinbar i Århus

Per og Gert på Svinbar
Per og Gert fanget i et muntert øjeblik på S’vinbar … kæft hvor vi hygger drenge!

Hyggelig stemning på Pondus
Hyggelig stemning på Restaurant Pondus

Skål
Skål

Fred
Fred

Per har fået mobiltelefon
Hvad sker der lige for den mand?

Vinanmeldelser

2005 J. B. Atkinson, Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve, Californien, USA

Skriv en kommentar

2005 J. B. Atkinson, Edward's Block Cabernet Sauvignon Reserve, Californien, USAEn lidt bedaget amerikaner … Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve med lidt over 10 år på bagen og skulle efter sigende komme fra vinhuset J. B. Atkinson, som holder til i byen Rutherford i Californien. Det er i samme by vi finder store vinerier som fx Robert Mondavi Winery, Opus One m.fl.

Imidlertid kan jeg intet finde om J. B. Atkinson Winery … overhovedet. Der findes ikke et vinhus i Rutherford med det navn, ingen hjemmeside, ingen vine … udover et par Edward’s Block Sauvignon Blanc Reserve og Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve fra omkring 2005-2007.

Derefter er huset nærmest som sunket i jorden. Pist borte. Væk.

Måske det ikke har været et rigtigt vinhus, men blot designvine, som måske endda kommer fra Mondavis store fabrikslinje. Men nu gætter jeg altså bare. Lidt søgninger viser også, at den hvide Edward’s Block Sauvignon Blanc Reserve er lavet af Michael Scholz, som til daglig er vinmager hos St. Supéry Estate Vineyards & Winery’s.

Det har han været af to omgange … først fra 1996 til 2001 og derefter fra 2009. I den mellemliggende periode arbejdede han hos Wattle Creek i Australien og i den periode kunne han jo godt ha’ lavet disse vine i Californien med opkøbte druer. Man det er altså fortsat gætterier.

Lad os i stedet smage vinen som er lavet på Cabernet Sauvignon tilsat en smule Merlot og Petit Verdot. Ellers har jeg heller ingen oplysninger om vinifikation eller andet.

I glasset har vinen en god og dyb mørkerød/bordeaux farve … men der fornemmes allerede et lidt brunt skær, der bekræfter, at det ér en bedaget vin. Duften er blåbær brombær, dadler, godt med portvin, blommer, chokolade, svag og fugtig eg samt søde krydderier. I munden er vinen blød med frugt af blåbær … rund, blid med lidt kalk og en slags halvvissen syre, som dog fortsat til stede, selvom den ikke gør megen væsen af sig. Meget letdrikkelig.

Købt hos Skovgaard Vine, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Salentein, Numina Spirit Vineyard Syrah, Mendoza, Argentina

Skriv en kommentar

2012 Salentein, Numina Spirit Vineyard Syrah, Mendoza, ArgentinaTirsdagsvinklubben på jobbet bød i dag på en smagsprøve på denne Numina Spirit Vineyards Syrah … en af topvinene fra det store argentinske vinhus Bodegas Salentein, som vi til dagligt kender fra supermarkedernes hylder.

Bodegas Salentein er grundlagt i 1995, og ejes af en hollandsk entreprenør sammen med Carlos Alberto Pulenta, som tilhører én af de vigtigste vinfamilier i Argentina. Vingården ligger i Valle de Uco omkring 100 kilometer fra byen Mendoza.

Vingården er på ikke mindre end 2.000 hektar, hvoraf alene 800 hektar er vinmarker, og til Bodegas Salentein hører også gårde som La Pampa, El Portillo og San Pablo, der alle har en lang vinhistorie og har fremragende vinmarker i de bedste vinregioner for foden af Andelsbjergene. Vinmarkerne ligger helt op til 1.500 meters højde.

Bodegas Salenteins vinkælder er en imponerende bygning, der danner et stort underjordisk kors. Centrummet for de fire kældergange, der befinder sig i to etager, minder om et antik forum med søjler. Hvis du en dag har tid, så gå lige ind på Bodegas Salenteins hjemmeside og se fotos af den imponerende kælder, som har plads til over 5.000 tønder vin. Udover vinproduktionen er turisme også et vigtigt grundlag for driften.

Ansvarlig vinmager på vingården er  Laureano Gomez, og med hans hjælp blev Bodegas Salentein i 2003 tildelt titlen som Winery of the Year på Wine & Spirit udstillingen i London. Det er nu imidlertid vinmageren José Galante, som står bag denne Numina Spirit Vineyard Syrah. Numina serien består af 4 forskellige vin, én på Cabernet Franc, denne på Syrah, én på Malbec selvfølgelig og endelig Gran Corte … et blend på Malbec, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot.

Druerne er ren Syrah – klon nr. 99 – og kommer fra plot nr. 6 af husets vinmark El Oasis, som også er den laveste beliggende af husets vinmarker. Den ligger i en højde på mellem 1080 og 1100 meters højde i Valle de Uco. På etiketten står der Spirit Vineyard, men hvordan det passer sammen med El Oasis vinmarker står lidt hen i det uvisse.

Vinen er lavet i store egetræsfade med kort, kold maceration ved 8-10 grader i 6 dage. Derefter har vinen lagret 14 måneder på franske fade.

Og der er netop godt med eg i næsen sammen med en duft, som jeg nærmest vil betegne som syltede solbær, grøn peber, kaktuspiller, svag bacon og en lidt urtet note.  I munden er der smæk på sødmen. Det er solbær, fin tørhed … måske lidt skarp og peberen kommer langsomt snigende i eftersmagen, men ikke voldsomt. Den er ikke præget af voldsom Syrah peber, men en ganske fin argentiner.

Købt i Føtex til 159 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Fess Parker Winery, The Big Easy, Californien, USA

Skriv en kommentar

2012 Fess Parker Winery, The Big Easy, Californien, USAEfter vi nytårsaften havde været oppe at ringe over den Malbec baserede topvin fra Bodega Noemia de Patagonia, så kom vi med denne The Big Easy fra det velkendte vinhus Fess Parker Winery grundigt ned på jorden igen. Ground Control to Major Tom. Bam. Tæppet væk og alt det der.

Som Bowie er vi ikke oppe at flyve og mere på dybt vand … måske lidt ligesom Detective Lieutenant Remy McSwain i filmen The Big Easy fra 1986. Dér spiller Dennis Quaid hovedrollen som politimanden, der også er på dybt vand og efterforsker korruption i egne rækker. En film som på rollelisten også tæller den lækre Ellen Barkin, Ned Beatty, John Goodman og den hedengangne bluessanger Solomon Burke.

Og nej Bjarne … det er sgu ikke en genindspilning af en gammel fransk film noir fra dengang mor var dreng, men en film skrevet af Daniel Mannix Petrie, jr., som også skrev de populære Beverly Hills Cop film fra 80’erne. Så fik vi også dét sat på plads.

Nå, men der kom vi vist ud af en tangent. Vinen med samme navn som filmen The Big Easy – og øgenavnet for byen New Orleans i Louisiana – kommer som nævnt fra Fess Parker Winery, som jeg har skrevet om en del gange her på nettet. Jeg skal spare jer for hele historien om huset … det kan I læse om på tidligere blogindlæg, fx da jeg smagte sidste vin fra huset, en 2012 Santa Barbara County Syrah.

Hvorfor filmen hedder The Big Easy ved jeg ikke, men det skyldes måske maleriet på etiketten, malet af kunstmaleren Diane Milsap, som har specialiseret sig i at lave stemningsbilleder fra New Orleans. Men druerne kommer nu ikke fra New Orleans, men fra Santa Barbara County i Californien.

Det er en Syrah baseret vin, som i denne årgang 2012 er lavet på 62% Syrah, 30% Petite Sirah og 8% Grenache. Druerne kommer fra marken Camp 4 … en 150 hektar vinmark, som er tilplantet med en lang række Rhône sorter som fx Syrah, Mourvèdre, Viognier, Rousanne og Marsanne – alle sorter som trives i det varme klima i Santa Barbara.

Det er dog Syrah, som er den dominerende druesort, hvilket skyldes jordbunden med en den blanding af sand og ler, som sikrer, at vinstokkene drænes, hvis der skulle falde større mængder nedbør og holder på fugten. Vinen er lavet med 20 måneders lagring på 48% nye franske og amerikanske egetræsfade.

I næsen er der godt med blomster, enebær, et lidt støvet udtryk, mørke bær og en smule vanilje. Imidlertid bliver smagen lidt en rodet affære med mørke bær, peber … nærmest chili og ganske brændende, skarp og virker samtidig en smule flad og lukket. Bestemt ikke mig … og en uskøn vin fra et vinhus, som ellers står for balancerede powervine. Måske dårligste vin, som jeg har smagt derfra. Sorry to say.

Købt hos Vinspecialisten, normalpris 275 kr., men købt på bud, hvor man fik 2 flasker for 1 flaskes pris.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Bodega Noemia de Patagonia, Noemia Malbec, Patagonien, Argentina

2 kommentarer

2011 Bodega Noemia de Patagonia, Noemia Malbec, Patagonien, ArgentinaBedste vinøse oplevelse nytårsaftenen blev topvinen fra Hans Vinding-Diers’ pionerprojekt i Argentina, Bodega Noemia de Patagonia, en ren Malbec baseret vin … husets prestigevin, som også rangerer som en af Argentinas absolut største vine. Og det er sgu også herlige dråber.

Jeg har tidligere skrevet om Hans Vinding-Diers her på bloggen, bl.a. da jeg smagte lillesøsteren til denne vin J. Alberto, men gentagelse fremmer jo – i hvert fald ifølge en del mennesker – forståelsen, så hvorfor ikke lidt om denne dygtige dansker, hvis familie jo også er kendte i vinbranchen.

Han skulle egentlig ha’ været teaterinstruktør, men endte med at følge i både faderens og fætterens fodspor. Faderen hedder Peter Vinding-Diers og laver vin på vingården Montecarrubo på Sicilien, fætteren Peter Sisseck står – som alle ved – bag den spanske monstervin Pingus, broderen Anders laver faktisk også vine i Spanien under navnet Mirabel, mens Hans Vinding-Diers laver vine i Argentina.

Og så er han i øvrigt i familie med Thomas Winding, som jo er far til søde Alberte fra Bamse & Kylling og Shu-bi-duas gamle trommeslager og multimusiker Kasper Winding.

Hans Vinding-Diers er født i Sydafrika, hvor hans far dengang arbejde på vinhuset Rustenberg. Derefter flyttede familien til Bordeaux, hvor Peter havde fået job som ansvarlig vinmager på Château Loudenne i St. Estephe, og derefter på Château Rahoul i Graves syd for Bordeaux by, hvor Peter selv blev medejer sammen med nogle danske investorer.

Da Hans Vinding-Diers var 12 år, blev han sendt på kostskole, og da han blev 17 år på internationalt gymnasium i Oxford. Det gik imidlertid ikke særligt godt, så farmand sendte ham i 1987 i stedet til Tyrell’s Vineyard i Hunter Valley nord for Sydney i Australien. Vingården var berømt for at lave Australiens største klassiske hvidvin Vat 47.

Og det blev startskuddet for Hans Vinding-Diers karriere i vinbranchen. Indtil Hans fik sit første job som ansvarlig ønolog i 1996 på Keerweder i Sydafrika, arbejdede han som assisterende vinmager mere eller mindre overalt på kloden. I løbet af karrieren har han lavet vin i ti lande: Frankrig, Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og Italien.

I 1998 mødte Hans Vinding-Diers den stenrige grevinde Noemi Marone Cinzano, som var arving til Cinzano … I ved, dem der laver den italienske vermouth. Det var til et stort vinshow, som grevindens eksmand – den italienske aristokrat Gelasio Gaetani – havde inviteret Hans, Anders og fætter Peter Sisseck til.

Det endte med, at Peter Sisseck fik et forhold til grevinden, men det varede kun et halvt år. Senere mødte Hans Noemi flere gange, og det endte med, at de blev forelskede. Noemi fik Hans til at blive vinmager på hendes vingård Argiano i Toscana, og der arbejdede Hans i sammenlagt 15 år … selvom Hans ikke synes specielt om Brunello. Han har bl.a. udtalt, at han ikke tror på Brunello og synes, at det er noget selvopfundet image-shit.

Da grevinden i 2013 solgte vingården til nogle nye brasilianske ejere, så stoppede Hans også som vinmager. Han forlod dog stedet med fine anmeldelser i rygsækken, bl.a. havde den amerikanske vinanmelder James Suckling giver Argianos vin Suolo hele 98 point.

I stedet koncentrerer Hans Vinding-Diers i dag sine kræfter på vingården Bodega Noemia de Patagonia i Patagonien i Argentina. Hans ejer vingården sammen med grevinden, og selvom de i dag er skilt, så er de bedste venner … og altså partnere i det argentinske eventyr, som startede i 1998-99, hvor Hans arbejdede som konsulent for Humberto Canale i Rio Negro i Argentina.

En søndag, hvor han kedede sig, fandt han nogle gamle flasker i Canales kælder og trak dem op. Flaskerne var mærket, så han kunne se, at de gik langt tilbage. Det var ikke ligefrem fordi, at vinen var vellavet, men den indikerede, at man kunne lave lagringsværdig kvalitetsvin i Rio Negro.

Derefter fandt Hans frem til markerne … og endte med at købe nogle marker med gamle Malbec vinstokke, plantet helt tilbage i 1932 i Rio Negro Valley – midt i stenørkenen – i det sydlige Argentina. Ejeren sagde, at ordret; “I er gale, hvad vil I med det? Køb en æbleplantage i stedet for”.

Rio Negro Valley microklima påvirkes af to floder, der begge har deres udspring i Andesbjergene; Neuquen og Limay, der munder ud i Rio Negro, som løber ud i Atlanterhavet.

Rio Negro Valley er beliggende ca. 230 meter over havoverfladen og er formet af en gletscher, som i dag har trukket sig tilbage op i Andesbjergene. Gletscheren forsyner stadigvæk Rio Negro Valley med smeltevand – og var det ikke for brugen af kunstvanding med dette smeltevand, ville intet kunne gro på disse golde jorder.

Jorden og druerne bliver behandlet efter alle kunstens regler. Markerne dyrkes biodynamisk, druerne fodtrampes i åbne kar som i de gode gamle dage, og vinen hviler på luksusfade fra bl.a. det lille eksklusive Bordeaux-bødkeri, Darnajou, som også leverer til folk som Hans’ fætter Peter Sisseck og Petrus i Pomerol.

Der laves 5 forskellige vine på vingården, hvor denne Noemia Malbec er den ultimative topvin. The Wine Advocate har sat den vin på listen over årets ti bedste vine, og i dag hører vinen til blandt den lille håndfuld af argentinske vine, som kan sælges for over 600-800 kr. De øvrige vine på Bodega Noemia de Patagonia er vine Noemia “2”, som kun laves specielle årgange, A Lisa, A Lisa Rosé samt J. Alberto, som vel reelt er husets 2. vin.

Druerne til Noemia Malbec bliver efter afstilkning lagt på 2.500 liters cementtanke, hvor de ligger afkølet med skindkontakt i 10 dage, inden temperaturen hæves, og den alkoholiske gæring kan begynde som en spontangæring med druernes naturlige gærceller. Den alkoholiske gæring finder sted over 3½ uge, hvorefter der foretages piquage to gange dagligt for at opnå et optimalt udtræk af aroma, farvestoffer og tanniner, når skindet brydes.

Når den alkoholiske gæring er slut, tappes vinen over på en lille tank, som løftes op, så vinen via tyngdekraften kan løbe over i 100% nye franske egetræsfade. Vinen påbegynder derefter selv sin malolaktiske gæring, som fuldføres på ca. 18 måneder. Når lagringen er tilendebragt, selekteres og færdigblandes vinen, inden den aftappes uden hverken filtrering eller klaring.

Og hvilken flot vin … er mere begejstret for denne end fx Flor de Pingus til omkring samme pris. I glasset en ganske mørk fætter, men det er jo også 100% Malbec. I næsen er det brombær, blåbær, svag blomme, engelsk lakrids, mælkechokolade, blomster og et strejf af krydderier.

I munden er det virkelig koncentrat af bedste skuffe, intens, fyldig, tæt med en fabelagtig blødhed … vi snakker fløjl- og silkehandsker. Jesper sagde, at den smører halsen, og det forstår jeg til fulde. Der er kirsebær, bløde tanniner og det hele er rundt og lækkert … smagen bliver ved hele vejen ned.

Da vi startede med at smage vinen, der var temperaturen måske en anelse for høj … så fik den lige 15 minutter i køleskabet og det gjorde den endnu bedre, for det klæder vinen med lidt kølighed. Det er ikke monsterfed Argentina Malbec, men silkefin, elegant med rank ryg, stolt og ganske imponerende. Klasse.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen på seneste årgang i dag ligger på 800 kr. Denne er købt på tilbud, hvor man kunne nuppe to styk for prisen på én … og det er sgu billigt for denne oplevelse. Kongevin.

Vinanmeldelse 6,5/7  
Vinanmeldelser

2006 Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2006 Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus, Rhône, FrankrigDa Charles Dickens skrev sin 13. novelle, så kaldte han den Great Expectations. Som hovedfiguren Pip havde jeg også høje forventninger til denne Saint Joseph Offerus fra Jean-Louis Chave Selection, bl.a. fordi jeg tidligere har smagt vinen i årgang 2007, som var ganske fortræffelig … men sådan ender alle historier ikke.

Jeg har tidligere skrevet om Jean-Louis Chave på bloggen, så jeg henviser til et par af disse indlæg, bl.a. Jean-Louis Chave Selection, Mon Coeur, Domaine Jean-Louis Chave, Saint Joseph og Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus.

Denne Saint Joseph Offerus blev første gang udgivet i 1995. Jean-Louis ønskede at genskabe en Saint Joseph, der gav udtryk fra denne østlige del af Ardeche, og han fandt samarbejde med 10 små domainer, der arbejdede ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder.

Jean-Louis er i kontakt med domainerne i vækstperioden, under høsten og vinifikationen. En del af druerne vinificeres dog i Chaves kældre, og al vinen lagres her separat enten i cementtanke eller på egefade med hensyn til hver enkelt cuvée’s behov i 12-18 måneder. Når alle elementer er veldefinerede, begynder blandingsprocessen, der har som mål at producere en komplementerende blanding uden at ofre den enkelte cuvées forskellighed.

I næsen er vinen nærmest totalt lukket og uden kraft overhovedet. Bevares … der er lidt mørke bær, mynte samt lidt Rhône-krydderier. Vinen er selvfølgelig 9 år, men har ligget i mit vinkøleskab i mange år og alderen burde bare forøge oplevelsen. Måske den bare er lukket lige nu, og blomster op på et senere tidspunkt? Eller måske er dette eksemplar bare dårligt. Hmmmm.

Smagen er lidt i samme boldgade med lidt syrlige bær, ikke så megen fylde som forventet, men der er lidt kirsebær og ribs. Virker meget blød og let med nogle vilde tanniner, som fylder mund og sidder på tænder, men helt stort bliver det bare ikke. Det er lige som om, at det hele er meget afdæmpet og næsten væk. Øv … jeg havde høje forventninger. 2007’eren gav jeg velfortjente 5 Thumbs Up.

Købt hos Jysk Vin – pris er 175 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Frühburgunder ***, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Frühburgunder ***, Rheinhessen, TysklandHvis der er ét vinhus, som har været gennemgående her på bloggen i det forgangne 2015, så må det være Weingut Georg Gustav Huff. Derfor havde jeg – nærmest helt symbolsk – nappet en flaske med tidlig Huff-væske med til vores nytårsaften. Tribute. Frohes neues Jahr.

Som tidligere skal jeg nok undlade at skrive en helt masse om vinhuset igen, men blot henvise til tidligere blogindlæg, fx indlægget fra da jeg smagte husets 2012 Tres Vites, og hvor jeg også skrev lidt om sommerens besøg på vingården. Et fantastisk hus og en virkelig sød familie.

Denne Frühburgunder med de 3 stjerner har jeg smagt før … blot i årgang 2011. Dér var jeg særdeles solgt … og det er jeg såmænd fortsat. De 3 stjerner indikerer, at det er én af vingårdens bedste vine.

Den praksis har vi set anvendt før og jeg har her på bloggen har jeg tidligere skrevet om Weingut Alexander Laible og Weingut Holger Koch, som også begge anvender *** som tegn på, at vinen er fra husets bedste marker, oftest Grosse Gewächse marker.

Jeg har ikke de store oplysninger om denne Frühburgunder, udover den er én af husets røde topvine, og har lagret på eg. Måske kommer druerne fra familiens 3 marker Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg på Der Rote Hang, men det bliver alene gætværk.

I glasset er væsken nærmest lys, transparent teglfarvet, mens duften er præget af en voldsom landlig sødme, kostald møder våde fade, kanel, hindbær, kirsebær, bolsjer, let lakrids, grønne noter, eg samt en smule krydderier bl.a. estragon og meget svag mynte. I munden fint tørhed, bitre noter samt god og vedvarende syre med tanniner, som sidder på tænderne. Let og livlig i smagen med et let peberbid i eftersmagen.

Købt på vingården, hvor prisen er sølle 9,50€ … eller små 71 kr. Og FÅÅÅÅK det er billigt.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger