2021 Los Insensatos, El Pretil, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, El Pretil, Andalusien, SpanienDet er den postkasserøde El Pretil, som – efter min vurdering – er den bedste af Los Insensatos vinene. Det er også på ren Pedro Ximénez, der kommer fra La Cañada Navarro ved Sierra de Montilla i 480 meters højde.

Efter en manuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 7 måneder. Der er lavet 3.820 flasker af vinen.

Duftmæssigt er det klart den mest spændende … har først nogle tertiære noter med petroleum, diesel og er derudover parfumeret, har hvid melon, honningmelon samt pærer. Samlet virker duften ret luftig, vibrerende og moden med god intensitet.

I smagen er der også mere skrald på med tørret abrikos, mango, saltet, syrligt og samtidig også med en lille sødme, som sikrer vinen fin balance, friskhed … med denne florgærede bløde note.

Smagsmæssigt er her også god krop samt en maskulin syre, hvor der både er citroner, lemon, grønne æbler og umoden fersken, stram, ren og mineralsk stringent. Der er ligeud af landevejen med pivfrisk og fin energi, så 90 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2021 Los Insensatos, El Barco, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, El Barco, Andalusien, SpanienVi kæmpede os bravt igennem de spændende Pedro Ximénez vine fra spanske Los Insensatos og den 5. i rækken blev den blå El Barco, hvor druerne kommer fra Cerro Macho ved Sierra de Montilla i 560 meters højde.

Efter en manuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 7 måneder. Der er lavet 3.442 flasker af vinen.

Duftmæssigt er denne El Barce ganske fin … har god dybde med en grøn og urtet nerve sammen med frugt af abrikos, mango, æbler og så lidt lemon og citron. Er ikke helt så øko eller funky i aromaerne, hvorfor det bliver mere almindeligt med en let, luftigt og ganske dragende aroma.

Nu er der også langt mere syre på drengen … godt med sure og strenge citroner, mere ren og mineralsk, så dermed bliver det frisk vin med et fint syrebid og let bitterhed, som holder hele smagen igennem. 89 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2021 Los Insensatos, Tinaja Mix, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, Tinaja Mix, Andalusien, SpanienDen 4. vin fra Los Insensatos blev denne 2021 Tinaja Mix, som igen er på ren Pedro Ximénez, som kommer fra La Cañada Navarro ved Sierra de Montilla, men her er høstet af 4 omgange.

Produktionen bliver lidt en gentagelse, for eftermanuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 11 måneder. Der er lavet sølle 1.287 flasker af vinen.

Denne er måske lidt mere venlig i næsen … fortsat med den lille øko-funky side, men frugten er mere straight on med fersken, kvæde og gær samt lidt kageremonce … plus let småoxiderede elementer.

I munden er der denne saltede, lemonagtige smag … modne æbler, citroner, hvid peber og så ellers uden samme alkoholsmag, som hos den foregående. Der er mere saftbid, men ellers virker vinen faktisk lettere og mere luftig end de forrige. 87 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2021 Los Insensatos, Los Turistas, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, Los Turistas, Andalusien, SpanienMed næste vin fra Los Insensatos vin skiftede vi til den grønne vin, som hedder Los Turistas og er lavet med druer fra La Cañada Navarro ved Sierra de Montilla i 460 meters højde.

Her er det dog ikke ren Pedro Ximénez, for nu er der også 10% Vidueño med i blendet. Efter en manuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 7 måneder. Der er lavet 2.035 flasker af vinen.

Duften er her lidt mere speciel … lidt vokset med saltkaramel, linolie, stearinlys, tørret abrikos, kvæde, søde urter, tørrede rosenblade og en sjov, funky og flæskeagtig note … og ganske svagt lidt oxiderede noter.

I munden er vinen bestemt mere maskulin, mere abrikos, syltede citroner, urter, godt med salt, sursød mineralitet med noget kalk og ler … god dybde og faktisk også noget alkohol, så her kan de 14%, som alle vinene fra Los Insensatos næsten trækker, også mærkes i eftersmagen. 87 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2021 Los Insensatos, El Lechinar, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, El Lechinar, Andalusien, SpanienVi fortsatte ufortrødent videre med endnu en Los Insensatos vin og det blev denne 2021 El Lechinar, hvor druerne kommer fra Benavente Alto, Sierra de Montilla ved Sierra de Montilla i 420 meters højde.

Efter en manuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 7 måneder. Der er lavet 2.222 flasker af vinen.

Duftmæssigt er denne vin flottere og samtidig også dybere … har nærmest lidt botrytisagtig sødme, som betyder, at vinen i næsen minder lidt om en dessertvin. Der er saftig fersken, abrikos samt nødder og måske endda lidt olieret?

I munden er der også sødme med et lille fint alkoholkick samt lidt hvid peber. Der er dåsepærer, abrikos og citronsaft, men atter med en forholdsvis beskeden og fladere syre. Det er som om, at peberen hænger i smagen i lang tid …. spændende og klart bedre end den første af vinene. 88 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2021 Los Insensatos, La Manga del Negro, Andalusien, Spanien

2021 Los Insensatos, La Manga del Negro, Andalusien, SpanienDen første af de 6 vine på Pedro Ximénez var denne 2021 La Manga del Negro, hvor druerne kommer fra La Cañada Navarro ved Sierra de Montilla i 500 meters højde.

Efter en manuel høst er druerne afstilket og knust, hvorefter der er sket en skånsom presning i pneumatisk presse, hvorefter mosten får lov at hvile koldt i 24-48 timer. Gæring i betonkar med kontrolleret temperatur og bagefter lagring sur lie under flor i 11 måneder. Der er lavet 3.732 flasker af vinen.

Duftmæssigt har vinen klart en lille øko bio funkyness, saltede noter, røg, abrikos, melon, kvæde, pærer og virker samtidig let oxideret og så godt med stearinlys, glycerin og håndcreme.

Smagen er faktisk ultra blød med saftig fersken, igen med noget salt, en meget lav syre, men til gengæld en svag og svulstig lemon … atter med en grov, sødbitter og funky. Det er ikke en vin for masserne og mit lille smagspanel var generelt ikke så vild med vinene, som dog smager anderledes og spændende. 86 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 199 kr., men du kan købe en smagekasse med alle de forskellige vine til 834 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

Houlberg smager … 6 Pedro Ximénez vine fra spanske Los Insensatos

Smalle Vine har masser af spændende vine … bl.a. sælger han en anderledes smagekasse med 6 tørre hvidvine, der alle er lavet på spanske druesort Pedro Ximénez, som vi mest kender fra de søde sherry vine fra Jerez i Spanien.

Men her er det altså i form af tørre hvidvine på druen … 6 vine, der kommer fra 6 forskellige terroirs, lavet med samme vinificering og så fra et vinhus eller projekt, som kaldes Los Insensatos, som betyder de tåbelige.

Det lyder som en vandvittig eller måske netop tåbelig idé … og det er det måske også, men absolut spændende og ikke noget, som man så lige støder ind i hver dag, så derfor tog jeg også nogle venner med, da jeg testede smagekassen med de 6 vine.

Los Insensatos

Los Insensatos holder under appellationen D.O. Montilla-Moriles, som ligger i vinregionen Andalusien og er skabt af 6 gode venner med den anerkendte ønolog Fátima Ceballos i spidsen.

Udover dens smukke Fátima er det Manuel Jiménez, Santiago Jiménez, Antonio Adamuz, Emilio Padillo og Juan Adamuz. De fik den idé, at de via druen Pedro Ximénez ville vise påvirkningen fra forskellige terroirs.

Derfor grundlagde de i 2020 så deres projekt Los Insensatos i en århundrede gamle vingård Lagar Cañada Navarro i hjertet af Sierra de Montilla. Der har de fundet nogle ideelle rammer til at fremme en produktion af vine fra forskellige terroirs i området.

Deres kærlighed til dette område samt dets vinbønder har fået dem til at skrive et sindssygt manifest, der står på bagsiden af etiketterne og vel nærmest er en hensigtserklæring i måden at fremstille deres vine på. Deres manifest lyder nogenlunde sådan her:

  • Vi er besat af områdets variation og terroirets udtryk
  • Vi prioriterer talent og viden frem for tradition
  • Vi tror på, at kvalitetens oprindelse findes i jorden, i frugten og hos avleren
  • Vi bevæger os uden at tænke meget … illusionen guider os
  • Vi prioriterer udvælgelse, udvælgelse, udvælgelse … samt sjov, venskab og vin
  • Vi vil lave vine, der vil bryde barrierer, så er vi Los Insensatos.

Det betyder, at de arbejder med stor respekt for vinstokkene og druerne, at de arbejder med forbedring af produktionsprocesser og optimering af traditionelle ressourcer, afstilker, gærer altid under 18 grader, arbejder med korte og små serier og satser på evolution, innovation og kvalitet.

I deres projekt har de startet med at lave 6 vine, som alle har gennemgået samme vinificering, men fra forskellige plots med forskellige terroir, med forskellige alder på stokkene, hvor nogle står udsat, får mere sol, nogle i helt drænet jord og andre har fået mere regn på grund af området.

Vinene

Jeg har smagt alle 6 vine lavet på Pedro Ximénez og det er disse vine, som jeg smagte i denne rækkefølge, som dog er fuldstændig tilfældig og blot valgt uden tanke på noget … overhovedet.

Det er vinene:

Alle vinene er lavet i store beton- eller lerkrukker og alle med florgær, altså lagret under flor. Flor er det spanske eller portugisiske ord for blomster og det refererer det til det lag af gær, der dannes på overfladen af vinen – en slags hvid hinde – efter den alkoholiske gæring har fundet sted.

Der sker det, at når gærcellerne smelter sammen, så dannes der et  beskyttende låg på toppen af vinen, og så vil det hæmme ilten … det kaldes også Biological Ageing. Man sker det netop også brugt i produktionen af sherry på netop Pedro Ximénez og hos Los Insensatos lagres vinene under flor i 7 måneder.

Alle de 6 vine er ret unikke og specielle … kan måske på flere måder sammenlignes med vinene fra Jura, men det kan du jo selv læse om i mine kommende anmeldelser. Jeg kan dog godt løfte sløret for, at jeg ikke kom helt op at ringe … men det er spændende og anderledes.

2018 Gustave Lorentz, Riesling Grand Cru Altenberg de Bergheim, Alsace, Frankrig

2018 Gustave Lorentz, Riesling Grand Cru Altenberg, Alsace, FrankrigDenne 2018 Riesling Grand Cru Altenberg de Bergheim er lavet med druer fra en af vinhuset Gustave Lorentzs allerbedste marker og var næste vin i glasset.

Domaine Gustave Lorentz har været drevet af Lorentz familien i mange generationer og ligger Bergheim.

Der er grundlagt tilbage i 1836 af Jacques Lorentz. Familien var oprindelig grovsmede, men slog sig altså på vinproduktion i stedet for jern og stål.

I dag ledes vingården af Georges Lorentz som den seneste i rækken og som 7. generation. Han overtog driften i 1995 og har samlet 33 hektar vinmarker omkring Bergheim, og heraf er hele 14,6 hektar Grand Cru marker i form af parceller på Grand Cru Altenberg og Grand Cru Kanzlerberg.

Men derudover så køber vinhuset også druer fra 120 hektar vinmarker tilhørende lokale vinavlere, og dermed er Domaine Gustave Lorentz faktisk en pæn stor producent med en årligt produktion på ikke mindre end 1,6 millioner flasker vin.

Vinene kan således findes på en lang række franske restauranter, hoteller og derudover har han også en større samarbejde med bl.a. Air France og et par andre flyselskaber.

Efter George Lorentz overtagelse af driften i 1995 har han også investeret over 50 mio. kr. i nye moderne produktionsfaciliteter. Han har også omlagt husets egne marker til økologisk drift, som siden 2012 også har været certificerede.

Og næste generation i form af Georges 3 døtre er også klar til at drive familiens vingård videre.

Denne 2018 Riesling Grand Cru Altenberg er lavet på druer fra 30-50 år gamle stokke på den berømte sydvendte Grand Cru Altenberg de Bergheim. Den gærer på ståltanke alene med druernes naturlige gærceller og derefter har den lagret 12 måneder på store, gamle egetræsfade og så yderligere flere år på flaske inden frigivelse.

Fra glasset oser den af petroleum, terpentin, diesel samt citroner, kærlighedsfrugt, grønne æbler og grønne blade, salvie, honning … og der er skrald på dybden og intensiteten, så man dufter omgående, at dette er vin over gennemsnittet.

Den smager også virkelig godt … citroner og grillede citroner, koncentreret æblesaft, er en smule olieret og fyldig, men fortsat med pivfrisk Riesling syre, skarphed og elegant struktur. Dermed klart 94 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 419,95 kr., mens prisen er 299,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

N.V. Pierre Morlet, Cuvée Suivie Brut, Champagne, Frankrig

N.V. Pierre Morlet, Cuvée Suivie Brut, Champagne, FrankrigVi nappede lige en champagne mere … en Cuvée Suivie Brut fra champagnehuset Pierre Morlet, der på Rue Paulin Paris lige midt i Avenay-Val-d’Or.

Champagnehuset har været drevet af Morlet familien siden starten af 1800-tallet og blev reelt grundlagt af Auguste Morlets søn Gaston Morlet,men det var dog Gastons søn Pierre, der virkelig fokuserede på vindyrkning, produktionen og markedsføringen af deres egne champagner.

Det var også Pierre Morlet, der skabte den stil af champagne, som familien er kendt for i dag. I dag drives huset af 5. generation i form af brødrene Nicolas og Paulin Morlet.

De har samlet 12 hektar vinmarker, som er fordelt på 40 parceller og endda udelukkede Premier Cru marker i Avenay-Val-d’Or, Mutigny, Bisseuil og Aÿ.

Denne Cuvée Suivie Brut er lavet på 65% Pinot Noir og 35% Chardonnay fra de tre årgange 2014, 2015 og 2016 … men ellers har jeg faktisk ikke mange oplysninger om produktionen.

Duftmæssigt er champagnen både frisk og lettere sød … men er faktisk i forhold til den foregående en kende neutral. Der er noget franskbrød, dej og toast, mens frugten faktisk er lidt udefinerbar og måske noget i retning af fersken og æbler.

I smagen er der også noget sødme, så det bliver bestemt heller ikke en knastør Brut champagne. Der er fersken, pære, grillet lemon og sød æblemost. Boblerne er lette, men aftager også hurtigt. Det bliver sgu en kende neutral uden at være dårlig. 88 point.

Forhandles af Leisner Wine, hvor en flaske koster 329 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. G.H. Martel & Co, Cuvée Victoire Brut, Champagne, Frankrig

N.V. G.H. Martel & Co, Cuvée Victoire, Champagne, FrankrigJeg har tidligere smagt den smukke 2012 Cuvée Victoire Gold Vintage fra G.H. Martel & Co, men de laver skam også en almindelig non vintage Cuvée Victoire Brut og den er lige så god … næsten.

Champagnen er fremstillet på 66% Chardonnay og 34% Pinot Noir. Basisvinen er baseret på årgangen 2009 med gæring og modning på ståltank, mens den traditionelle andengæring på flaske er sket fra april 2010 frem til degorgering over 7 år senere december 2017 med en dosage på 10 gram pr. liter.

Duften er utrolig behagelig … lidt nøddet med tørret abrikos, pærer fersken, røde æbler og så en Faxe Kondi sødme, rugbrød, gær, smør, men det er på en let, luftig og balanceret facon.

I munden er der et godt brus og samlet set en champagne med en lille sødme, selvom det er en Brut. Der er sød og grillede citroner, lidt limesaft og tonicvand, modenhed i frugten, blødhed samt en kalket mineralitet. Flot. 93 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 389,95 kr., mens prisen er 259,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger