Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

2013 Domaine Roux Pere & Fils, Puligny Montrachet Les Enseigneres, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

2013 Domaine Roux Pere & Fils, Puligny Montrachet Les Enseigneres, Bourgogne, FrankrigMed tillægsord som utrolig, absurd god, overbevisende – måske endda svimlende – var denne flaske Puligny Montrachet Les Enseigneres fra vinhuset Domaine Roux Pere & Fils en eminent start på den officielle del af byggemødet … aka. vinaftenen for rigtige mænd.

Og lad os endelig lige først komme lidt omkring vinhuset. Domaine Roux Pere et Fils er en familiedrevet vingård, som ligger på adressen Rue des Lavières ved bjergene i den lille by Saint-Aubin i den sydlige ende af Cote d’Or i Bourgogne.

Familien har produceret vin helt tilbage til 1855, men historien om domænet begynder først rigtigt i 1943, da Marcel Roux besluttede at overtage faderen Fernand Roux’s vingård med 4 hektar vinstokke og hengive sig til vinproduktion.

Da hans ældste søn Christian i 1975 overtog driften, så var gården allerede på 30 hektar, og familievirksomheden voksede fortsat løbende, bl.a. kom Christians brødre også med i foretagendet … Régis i 1980 og Emmanuel i 1995. Løbende har familien også efterfølgende investeret i rustfrit stål udstyr til vinfremstilling og indsatsen i vinmarkerne er også gennem årene blevet yderligere forbedret.

I 1990 opførte brødrene også en ny vingård uden for Saint-Aubin på et sted kaldet “Charmeaux”. Den nye vingård skulle opfylde det stigende produktionskrav, og det betød også, at vinkælderen – som før husede 300 tønder – blev udvidet med en moderne kælder, der rummer yderligere 1.200 tønder.

I dag drives vingården af den næste generation, nemlig af Sébastien og Matthieu Roux, som i dag – sammen med faderen Christian – driver de nuværende 65 hektar vinmarker fordelt på Côte de Beaune, Côte de Nuits og Côte Chalonnaise. De 65 hektar er meget i Bourgogne … og gør også, at Domaine Roux Père & Fils hører til blandt ​​de top 10 største jordejere i Côte d’Or i Frankrig.

Denne Puligny Montrachet Les Enseigneres er selvfølgelig 100% Chardonnay, og druerne selvfølgelig fra marken Les Enseigneres. Druerne høstes manuelt og fermenteringen foregår helt traditionelt på egefade, hvoraf 30-35% er nye. Den efterfølgende fadlagring strækker sig over 12-14 måneder inden aftapning på flaske.

Og hvilken herlig aroma … faktisk er vinen meget aromatisk med blomster, appelsinskal, vanilje, fadnoter, hyld, smør, marcipan, nødder, mandler samt nærmest lidt skaldyr eller muslinger. Virkelig lidt en oplevelse. I munden har vinen nærmest lidt noter fra nødder og er ellers cremet, blød, fyldig med appelsin – men selvom der ikke er så megen syre, så bliver smagen aldrig for fed … men er elegant og med en superfin balance.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 389 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2012 Radio-Coteau, La Neblina Pinot Noir, Californien, USA

Skriv en kommentar

Med næste vin fortsatte vi i det økologiske spor … og kan endda smide ekstra ord som biodynamisk, naturewine, cool-climate, kult og hypet i posen. Vinen er nemlig denne La Neblina Pinot Noir fra det californiske vinhus Radio-Coteau … en herlig & spændende vin.

Vinhuset Radio-Coteau ligger i byen Sebastopol vel omkring 5 kilometer øst for Santa Rosa i Californien. Husets vinmarker ligger yderligere 5 kilometer længere mod øst, nemlig lige ovenfor byen Occidental, omkring 50 kilometer nord for San Francisco.

Radio-Coteau er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2002 af Eric Sussman, som oprindelig stammer fra New York. Han er uddannet som landmand ved Cornell University i Ithaca, men altid har haft en interesse for vin.

Efter endt uddannelse flyttede Eric til Yakima, Washington State, hvor han endte med at blive vinmager på en lille garage producent Staton Hills, som i øvrigt nu hedder Sagelands Vineyard Winery.

Han indså dog hurtigt, at han havde brug for at tilbringe noget tid i Frankrig, så han kunne fordybe sig i nogle af de gammeldags teknikker for vinoproduktion, og hvad er så mere oplagt end at starte i Bordeaux og Bourgogne? Det blev til et længere ophold på lidt over to år.

I løbet af årene i Frankrig arbejdede Eric Sussman på Château Baron Phillipe de Rothschild i Paulliac samt i Bourgogne hos Comte Armand i Pommard og Jacques Prieur i Meursault. Det var i øvrigt fra vinmageren Pascal Marchand hos Comte Armand, at Eric første gang hørte om biodynamiske principper.

Efter endt ophold i Frankrig gik turen retur til USA, hvor inden grundlæggelsen af Radio-Coteau i 2002 arbejdede hos Bonny Doon og Dehlinger, hos sidste endda som vinmager gennem en længere periode.

Da Eric Sussman grundlagde Radio-Coteau var det uden vingård eller egne marker. I stedet lavede han en langtidskontakt om leje og pleje af en familieejet mark Terra Neuma, hvor vinstokkene blev dyrket både økologisk og biodynamisk. Og med lidt hjælp fra vennerne Bill and Joan Smith, tidligere ejere af La Jota og nuværende ejere af W.H. Smith Wines, som kom produktionen i gang.

Og Eric sigtede mod mindst mulig indblanding i selve dyrkningen og produktionen. Han bruger udelukkende økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder og forsøger at lægge sig tæt op af naturvinsbegrebet med mindst muligt brug af sulfit, brug af naturgæring og ingen klaring eller filtrering ved flaskningen. Okay helt naturewine bliver det altså ikke, men derudover jagter han også en kølig og elegant stil.

Og det ser ud til at være lykkedes. Hurtigt opnåede vinene fra Radio-Coteau høje anmeldelser og blev hurtigt udsolgt. Antonio Galloni – Robert Parkers arvtager på The Wine Advocate – har bl.a. kaldt Radio-Coteaus vine nogle af de mest uimodståelige vine i Californien. Og det er jo ganske store ord.

Ét af højdepunkterne for Eric Sussman var et telefonopkald fra selveste Angelo Gaja, som fortalte, at han beundrede Sussmans vine og gerne ville importere nogle af dem til Italien. I dag er Radio-Coteau ganske hypede og vel nærmest kult … og udsolgte bliver de fortsat hurtigt.

Navnet Radio-Coteau, skal vi da også lige omkring. Det betyder direkte oversat for “radio-bjerg”, men det giver jo ikke umiddelbart mening. Radio-Coteau er et begreb, som stammer fra den nordlige del af Rhône, om at bjerget (med vinstokkene) taler til vinavlerne, når de skal producere vinene.

I 2012 købte Erik Sussman så endelig egen vingård med tilhørende vinmarker, bl.a. over 80 år gamle Zinfandel vinstokke samt marker med Syrah. Derudover har Eric også tilplantet 4,5 hektar med Pinot Noir. Det er generelt marker med stor biodiversitet, frugttræer og et mindre kvæghold, som græsser omkring ejendommen.

Her har vi så husets La Neblina Pinot Noir, hvor druerne kommer fra marker både nord for Sebastopol og Occidental fra vinavlerne Kirk Lokka, Alberigi, Dierke, Benziger. Hovedparten kommer dog fra marken Hallberg Ranch, som er ejet af Kirk Lokka. Vinen har fået navnet La Neblina – som er det spanske ord for tåge – efter den dyne af dis og tåge, som ofte ruller henover markerne fra Stillehavet og køler druerne.

Det er en vin, som har lagret på fransk eg i 16 måneder … her i 2012 omkring 40% ny eg, mens andelen af ny eg i 2013 er lidt mindre, nemlig 25%. Vinen er flasket uklaret og ufiltreret.

Lad os smage vinen, som i næsen virker til at have en god modenhed, en lille grøn note, blomster, jern, mineralitet, hindbær, kirsebær og måske endda lidt mørkere bær  …. fornemmer jeg også lidt blommer? Det er lidt svampe, mokka, vanilje, lakrids, timian og ganske indbydelse næse, hvor der hele tiden er noget, som prikker til dig. Kompleks og stikker i mange retninger.

I munden er vinen blød, kraftfuld, cremet … der lidt chokolade, lakrids … og så er der stramme tanniner og et lækker lethed over vinen, hvor en smule sødme også bidrager til det samlede indtryk. Cool-Climate siges der, men det ved jeg nu ikke, hvad jeg skal sige til. Synes bestemt, at der er mere volumen i vinen end den europæiske søstre. Men godt er det … og det blev også aftenens bedste vin. Virkelig lækker.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles bl.a. af Bergman Fine Wines, hvor et eksemplar koster 549 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Col d’Orcia, Banditella Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino by … mellem Castelnuovo dell’Abate og Borgo Santa Rita ligger vinhuset Col d’Orcia Società Agricola, og de står bag denne lille bandit … Banditella Rosso di Montalcino, totalt charmerende italiensk baby Brunello.

Col d’Orcia er én af de ældste vingårde omkring Montalcino, og har spillet en rolle i hele historien om Brunello. Vingården stammer helt tilbage fra 1890, hvor ejendommen – jf. gamle journaler – var eget af Franceschi familien fra Firenze. Gården hed dengang Fattoria di Sant’Angelo in Colle.

I 1933 præsenterede Fattoria di Sant’Angelo in Colle allerede sin første Brunello på en vinudstilling i Siena, og det var vel og mærke årtier inden Brunello vinene for alvor slog igennem på verdensscenen, blev berømte og efterspurgte af vinelskere.

Da ejendommen senere i 1958 arves af brødrene Leopoldo og Stefano Franceschi, så må vingården pga. stridigheder imidlertid opdeles i to vingårde. Da vilkårene for delingen bl.a. indebar, at ingen af brødrene måtte kalde deres nye vingårde for det gamle navn Fattoria di Sant’Angelo in Colle, så kaldte Stefano Franceschi opkaldt sin gård Col d’Orcia, hvilket betyder bakken over Orcia, efter floden der løber gennem ejendommens marker.

Stefano Franceschi blev senere gift ind i den kongelige spanske familie under Kong Juan Carlos, men Stefano og hans kone fik ingen børn, så i 1973 solgte Stefano Franceschi Col d’Orcia Società Agricola til familien Cinzano fra Piemonte under ledelse af greven Alberto Marone Cinzano. Han drev i forvejen et stort firma indenfor spiritus og havde således netværket til at sælge vinene fra Col d’Orcia.

Imidlertid var der i 1973 ikke meget vinproduktion tilbage på Col d’Orcia, som i stedet havde en bred vifte af afgrøder, bl.a. hvede, tobak, oliven og vindruer. Og der var endda kun få hektar med druer. Men den udvikling vendte greven hurtigt, og allerede i 1980 havde vingården 70 hektar vinmarker.

I 1992 overtog grevens søn Francesco Marone Cinzano driften, og han har siden fortsat med at udvide vinmarkerne, og har siden fordoblet vinmarkerne. I dag har vinhuset således samlet 140 vinmarker, hvoraf ikke mindre end 108 hektar er Brunello-marker, hvilket gør Col d’Orcia til den tredje største ejer af Brunello vinmarker i Montalcino.

Der dyrkes selvfølgelig primært Sangiovese druer, men der dyrkes også andre sorter som fx Cabernet Sauvignon, Pinot Grigio, Merlot, Ciliegiolo, Chardonnay, Moscadello di Montalcino, Petit Verdot og lidt Syrah.

Markerne er fordelt på 9 større parceller/vinmarker, nemlig Poggio al Vento, Bozzolino, Olmaia, Giardino, Pian di Vitino, Nastagio, Pascena, Campone og endelig Banditella, som selvfølgelig leverer druerne til denne Banditella Rosso di Montalcino.

Vinen er lavet med en mellemlang maceration i åbne tanke og temperaturstyring, således temperaturen ikke overstiger 28 grader for at bevare så frisk frugt som muligt. Efter den malolaktisk gæring vinen overføres i både franske barriques og store egetræsfade, hvor den lagrer 12 måneder inden vinen flaskes.

Og hvilken herlig perle af en vin … kom virkelig bag på mig. I næsen er det våd hund, gamle fade, mulle kælder, søde krydderier, tobak … nærmest sød pibetobak, mælkechokolade, mørk frugt, lidt overmodne blommer og vanilje. Sikke en lækker duft … lige mig. I munden er vinen blød, kraftfuld … der er godt med tanniner og syre, som holder fyldigheden på sporet. Det er bare velsmag, sødme og fylde. Thumbs Up Big Time.

Jan havde købt vinen hos Supermarco i København, pris 199 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2011 Weingut Gutzler, Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

I den sydlige del af Rheinhessen ved byen Gundheim – ikke langt fra Keller i nabobyen Flörsheim-Dalsheim – finder vi vinhuset Weingut Gutzler, som står bag én af weekendens vine, nemlig denne Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs.

Jan her denne sommer besøgt vinhuset, faktisk efter anbefaling fra Keller, og havde hjembragt denne vin, som vi drak til en stille hyggeaften, hvor vi også udvekslede minder om sommerens besøg hos forskellige vinproducenter i vores tyske brüderland neben.

Weingut Gutzler drives i dag af Michael Gutzler sammen med faderen Gerhard. Huset har været i familiens eje gennem generationer. Således overtog Gerhard driften i 1985 efter hans far, mens Michael næsten lige har overtaget ledelsen efter sin Gerhard.

Weingut Gutzler har 13,4 hektar vinmarker, og deres bedste marker er Liebfrauenstift Kirchenstück, Brunnenhäuschen samt Westhofener Morstein. Huset laver omkring 110.000 flasker vin årligt, fordelt på 33% Riesling, 33% Pinot Noir, 17% Pinot Blanc og Pinot Gris, 7% Silvaner mens resten er Sauvignon Blanc, Chardonnay og Dornfelder.

Der laves helt klassisk vine opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Großes Gewächs. Derudover laves vine i blends, kaldet Unikate samt lidt Edelbrände og Sekt. Vinhuset råder således over et fint destilleri og har for nylig bygget en state-of-the-art vinkælder til de franske barrique, som anvendes på husets bedste rødvine.

I 2005 blev Gutzler medlem af VDP og får generelt gode anmeldelser. Vinhuset anses blandt de bedste røde vinproducenter i Tyskland, bl.a. af Gault Millau og Eichelmann vinguiderne. Spätburgunder er da også hovedfokus hos Gutzler. De er bl.a. også medlem af Deutsches Barrique Forum.

Og de opnår også tit flotte priser, således er Gerhard blevet tildelt den tyske pris for årets bedste rødvinsproducent. Sønnen Michael Gutzler regnes i dag som en “rising star” indenfor tyske vinproduktion og har modtaget præmier i konkurrencer i hele Tyskland.

Her har vi som sagt husets Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs, enkeltmarksvin fra GG marken Westhofener Morstein, en skråning, hvor undergrunden er kendetegnet ved kraftig kalkholdige bjergarter. Overfladen er kalksten, og vinstokkene skal ha’ rødderne godt ned for at finde vand, hvilket sikrer godt med mineralitet. Vinen har lagret 18 måneder på egetræsfade … barriques selvfølgelig.

Og hvor er der klassisk og lækker Spätburgunder. I glasset ganske lys, transparent og teglfarvet … helt fint. I næsen er den dejlig animalsk, men ikke slet ikke så sød, som Spätburgunder ofte er. I stedet er der mere stål, sten og rustet havelåge … men mineralsk … sammen med hindbær, ribs, let vanilje, en smule cigaræske og lette krydderier.

I munden fin syre, ribs, hindbær og ren frugt. Der er et lille peberbid, men ellers er vinen blid, blød og rund. Man tænker lidt på en sodavand uden brus, for vinen er meget let og feminin. Der er lidt mandler, blide tanniner … meget imødekommende vin, let drikkelig og alligevel med en flot finesse. I like it. Thumbs Up.

Købt på vingården, hvor prisen er 31,00€ … eller omkring 231 kr. Ikke noget at sige til.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2008 Weingut Markus Molitor, Brauneberger Klostergarten Pinot Noir **, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Gert nåede at besøge Markus Molitor i Mosel, da jeg for længst var hjemme, men han tog et lille minde med retur, nemlig denne Brauneberger Klostergarten Pinot Noir **, som vi smagte i går på terrassen efter arbejde som en elegant start på weekenden.

Dermed 3. Spätburgunder på denne fredag … ja, ret beset var denne numero due, Nummer Zwei … men sådan er det jo, når man vender rundt på den ellers så kronologiske rækkefølge, som livet uden tøven altid presser ned over din dag. Det lever vi med … hvad kan man gøre?

Nå, men Weingut Markus Molitor holder til i en imponerende flot ejendom, som  kaldes Haus Klosterberg. Den ligger udenfor Wehlen ved Zeltingen – ikke langt fra Bernkastel-Kues. Vi forsøgte faktisk at finde vingården én af dagene … men gav op, da vi ikke havde hverken adresse eller funktionsdygtigt internet downtown Wehlen.

Men Gert fandt ham senere … ihærdig, som han er! Og han var i øvrigt ganske imponeret over stedet, som oser af klasse. Og samtidig også hører til blandt de dyrere huse i Mosel.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog driften af familieejendommen i 1984 – i en alder af blot 20 år – og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7,5 hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Haus Klosterberg
Det imponerende Haus Klosterberg … og ja, hovedindgangen er i midten opad trappen.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Nå, men her har vi én af Molitors fine Pinot Noir vine, denne fra marken Brauneberger Klostergarten og vinen er derudover markeret med to stjerner, hvilket indikerer en vin i den bedre del af skalaen, kun overgået af de vildt dyre med tre stjerner.

Jeg mener nu faktisk at ha’ set, at Markus Molitor også har en 3-stjernet Pinot Noir fra samme mark … blot fra de allerbedste fade. Så fælles for begge vine er, at de kommer fra samme mark og har ligget 15 måneder på franske barriques. Og det er altså bare rigtigt, rigtigt godt. Den med 3-stjerner koster så bare det dobbelte.

I næsen igen den klassiske søde, animalske hestestald, men her med en mere burgundisk note, hindbær, moreller, samt lidt kridt, kul, babybræk, grønne blade, peber, krydderurter, røg samt en anelse vanilje. Syren er grøn i munden, og leder også dine tanker på lidt Bourgogne. Klart mere syrerig og med mere dybde end forrige vin, og herunder er der jern, mineralitet, godt med smag … godt med frugt, og hvor er det samtidig elegant. Klassevin.

Gert købte den på vingården til 36,50€ … hvilket svarer til 272 kr.

Rating 6/7 

Smagelokalet hos Molitor
Selv smagelokalet hos Molitor er imponerende.

Vinanmeldelser

2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Buntsandstein, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

I 1978 sang discogruppen Love And Kisses titelnummeret til filmen Thank God It’s Friday … og hvor havde de ret. Thank God It’s Friday … men det betyder jo også én ting, nemlig Spätburgunder i glasset i det houlbergske hjem.

I én af stroferne fra sangen lyder det; Things Are Coming Your Way, og da sangen gik nr. 1 på Billboard‍s Disco Chart, så fik de så sandelig ret. Og denne fredag går det også min vej … det er svært andet med en Pinot Noir Buntsandstein fra Weingut Enderle & Moll.

Som jeg skrev i tidligere blogindlæg om vinhuset, så driver Sven Enderle og Florian Moll deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region, men jeg vil undlade at skrive en masse om vinhuset, men blot henvise til tidligere blogindlæg.

Det kan I læse om i forbindelse med min tidligere smagning af deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Muschelkalk, Baden, Tyskland, deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, Tyskland og deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Burgunder Weiss & Grau, Baden, Tyskland.

Druerne til denne Pinot Noir Buntsandstein kommer fra de forskellige parceller ovenfor kirken i Münchweier. Vinstokkenes gennemsnitsalder er på 45-50 år, og jordbunden er – som navnet indikerer – godt præget af sandsten, som medfører at vinstokkene stikker rødderne godt dybt efter vand.

Presningen af druerne sker i gamle trækurve, hvorefter lagring sker i brugte barriques, som Enderle & Moll køber fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne. Modnes 12-14 måneder på gæren “sur lie”. Aftapningen sker også ved håndkraft og ved flaskning er der heller ingen klarering eller filtrering af vinen. Der er alene lavet 600 flasker af denne vin … og én af disse nyder jeg denne fredag.

I glasset er vinen ganske lys, transparent, og i næsen ikke den typiske søde animalske kostald, men en mere burgundisk næse med frisk frugt, lys frugt, hindbær og jordbær, men også lidt mørkere bær … kirsebær og et enkelt brombær? Der er også lidt urter, anis, fennikel og samme læderfedt, som hos Muschelkalk.

I munden er sammenligningen med Bourgogne igen ret tydelig, ligesom hos søster Muschelkalk. Der er lethed, syre, frisk lys frugt som hindbær, ribs, granatæbler, fugtig skovbund og en drønlige mineralsk nerve … men samtidig fantastisk kraft, som virkelige store biceps på Arnold i gamle dage.

Og så igen den dansende balance … syre uden det bliver for meget og tilsvarende sødme … uden det bliver for meget. Og så slutter vinen en laaaaannnnnnnggg eftersmag med samme grønne note, som hos søsteren. Man sidder tilbage med en følelse af elegance, kraft, lethed, syre og balance.

Er den så bedre end Muschelkalk? Hmmm, mange ligheder … same/same. Er måske lidt mere fyldig, men det er små nuancer. Smager bare godt. Måske er det bedst udtrykt med sidste nummer på soundtracket fra filmen Thank God It’s Friday. Det var nemlig udført af den sexede og vampede Donna Summer … og var en discoudgave af det gamle Serge Gainsbourgs nummer Je T’Aime (Moi Non Plus) … ja, netop … det nummer, hvor der stønnes gevaldigt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 250 kr. Billigt for denne topvin. I Bourgogne ville den koste det 3-dobbelte.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2004 Marqués de Murrieta, Castillo Ygay Grand Reserva Especial, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Sidste vin hos Gert blev denne flotte og næsten legendariske Spanier … jeps, korrekt i første hug. Vinen med den ikoniske og historiske etiket er Castillo Ygay Grand Reserva Especial fra vinhuset Marqués de Murrieta.

Vinhuset holder til på slottet Castillo de Ygay i byen Logroño-Zaragoza i hjertet af Rioja Alta distriktet, og dermed faktisk samme område som aftenens første rødvin, og tæt på floden Rio de Valsalado.

Marqués de Murrieta er grundlagt tilbage i 1852 af Luciano de Murrieta. Han er født i Peru i 1822, men havde sin barndom i England, hvor hans forældre arbejdede i engelske banker inden de flyttede til Spanien, hvor de bosatte sig i Rioja området.

Da Luciano de Murrieta var 18 år gammel, så meldte han sig i den spanske hær og blev assistent for General Espartero, som senere blev sendt i eksil i London. Luciano fulgte med, og i England lærte han bl.a. noget om vin og undrede sig samtidig over, at man kun drak Sherry, Portvin og ellers kun franske vine i London.

Da han kom retur til Spanien besluttede Luciano de Murrieta for at lave vine, som kunne sælges internationalt, og i 1852 producerede han sine første vine. Han sendte derfor hundrede 72 liters fade til henholdsvis Cuba og Mexico, men desværre forliste skibet til Mexico ved indgangen til Veracruz, men skibet til Cuba ankom med sit dyrebare last og vinen blev en kæmpe succes. Og det blev startskuddet til vinhuset Marqués de Murrieta.

I 1878 købte Luciano en ejendom i Logroño, og byggede slottet Castillo de Ygay, et vaskeægte slot, bygget efter forbillederne i Bordeaux. Og der kom virkelig skik på produktionen af Rioja vinene. Masser af internationale priser væltede ind, og Luciano blev endda udnævnt til Marquis af dronning Isabel II.

Han blev også i 1907 æresborger i Logroño for sit kæmpe arbejde og for at have bragt nye vinificeringsteknikker til området. Han døde i 1911 uden en direkte arving, så det blev derfor hans nevø Julián de Olivares, som arvede slottet og vinmarkerne. Han blev ved roret helt til 1977.

I 1983 blev slottet solgt til Vicente Cerbrián Sagarriga, Greven af Creixell. Han foretog et kæmpe renoveringsarbejde, både bygningsmæssigt og vinmæssigt. Hans mål var ikke at lave om på det hele, men at bevare vinens høj kvalitet. Han tilførte stedet det udstyr som kunne gøre Marqués de Murrieta til en af de bedste vinproducenter i verden. Greven døde i 1996, blot 48 år gammel, mens hans kone og børn besluttede at fortsætte hans stor værk.

I dag er det sønnen/de nye greve Vicente Dalmau Cebrián-Sagarriga som – sammen med søsteren Cristina – driver vinhuset. Den unge Vicent Dalmau er uddannet indenfor økonomi, administration og jura, men har altid løbende arbejdet på Marqués de Murrieta.

Vinhuset har i alt 300 hektar vinmarker omkring Castillo de Ygay i det område som lokalt kaldes for Tres Marqués (de 3 grever). Det skyldes, at jorden ligger lige mellem vinhusene Marqués de Murrieta, Marqués de Vargas og Marqués de Romeral. Det er et område, hvor temperaturen som regel højere end i de andre områder af Rioja. Vinmarkerne er beplantet med Viura for de hvide og Tempranillo, Garnacha, Graciano, Mazuelo og Cabernet Sauvignon for de røde.

Udover Castillo de Ygay og de 300 hektar vinmarker i Rioja, så ejer familien også vinslottet Pazo de Barrantes med 12 hektar vinmarker i Rias Baixas.

Nå, men her har vi husets topvin Castillo Ygay Grand Reserva Especial, som er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken La Plana, som ligger i 485 meters højde ikke langt fra Ygay.

I denne årgang 2004 er vinen lavet på 93% Tempranillo og 7% Mazuelo. Maceration egentlig ganske kort tid … alene 11 dage og så har vinen lagret 29 måneder på amerikanske barriques, heraf mindst 10 måneder på nye fade. Efter vinen er flaskes lagrer den yderligere 36 måneder, inden den frigives til salg. Den har høstet talrige priser, og her i årgang 2004 bl.a. 95 point af Parker, 91 point af Wine Enthusiast og 95 point af den spanske Peñin Wine Guide.

Lad os smage vinen, som i næsen virker meget kødfuld med bacon, kold røg, blæk, mørke … nærmest sorte bær, måske endda lidt tørret frugt, kakao, læder, ristede kaffebønner, eg, svag vanilje, en svag grøn note også … og ellers lidt krydderier oven i hatten.

I munden er vinen slet ikke så tung, som man kunne frygte af sådan en ældre Rioja dame … faktisk tværtimod. Der er dejlig frugt renhed, godt med tanniner …ikke stramme, men modne. Der er god friskhed, hvid peber, figner, blødhed og syrlighed i god balance. Det er blødt og elegant med et strejf af sødme. Virker spillevende og tiltrækkende … som en spansk señorita skal være.

Fundet på Uvinum, hvor prisen er 446,23 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Salwey, Henkenberg Spätburgunder GG, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Hvis vi taler om kærlighed og vin, så bliver man hovedkulds, rundt på gulvet, sommerfugle i maven forelsket i denne Henkenberg Spätburgunder GG fra Weingut Salwey. Teknisk set – hvis vi skal være helt korrekte – blev flasken åbnet torsdag, da vinbuddy Jan kom forbi. Han havde netop hentet flasken på Salweys vingård i Oberrotweil i Kaiserstuhl. Men flasken blev skam tømt fredag, behørigt og helt efter bogen, så dermed er den vel også en fredags Spätburgunder.

Selvom Salwey familien havde boet i Oberrotweil siden 1790, så begyndte Benno Salwey først i 1950 at lave egne vine. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr, men i løbet af 1960′erne og 1970′erne omlagde Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og er i dag på 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

Der dyrkes primært Riesling og Spätburgunder, men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen” … eller Großes Gewächs, som de kalder det nu, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone Stephanie og mor Martina hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hundene Adi og Pinot også er indblandet i vinfremstillingen. Fede navne til hunde i øvrigt.

Weingut Salwey tilhører det anerkendte kvalitetsforbund af topvinproducenter VDP, Verband Deutcher Prädikatsweingüter, og ifølge internationalt anerkendte vinguider som Gault Miliau og Decanter hører Salwey til blandt de allerbedste i Tyskland.

Nå, men denne Henkenberg Spätburgunder GG er selvfølgelig lavet med druer fra Großes Gewächs marken Oberrotweiler Henkenberg, som ligger på en flad højderyg mellem Oberrotweil og Burkheim. Jorden er af vulkansk oprindelse, mens marken er sit navn fra den offentlige, statslige galge, som i gammel tid fandtes der. På tysk hedder den en Richtstätte … et skafot, hvor dømte blev henrettet.

Nu er jeg ikke stærk i tysk, men jeg vil gætte på at Henkenberg kommer fra “hängenberg” … altså hængebjerget. En del af Henkenberg kaldes endda også Galgenbuck. Weingut Salwey har primært Grauburgunder og Spätburgunder på Oberrotweiler Henkenberg. Vinen er lavet med en macerationsperiode på 7-12 dage, hvorefter vinen er lagret på barriques i 12 måneder.

I glasset herligt transparent … lyse teglsten. I næsen er hestestalden endnu mere intens end forrige vin fra Huber. Den er mere sød, men i det hele taget mere af det hele. Der er lidt vanilje, eg, modne kirsebær … og hold nu kæft, hvor dufter det godt. Lidt til den søde side, men på den fede, lette og elegante mode, hvis man ellers kan sige det. Men nu har jeg sagt det.

I munden er vinen blød som vat, blid … simpelthen bare silkeblødt og rundt med kirsebær og modenhed. Der er lækkerhed og elegance i flot balance. Der er en blid, men fast syre gennem hele smagen, og det holder indtrykket helt på sporet. Hvor er det godt lavet. Igen de modne kirsebær, sødme, næsten lidt chokolade. Lethed, frisk frugt, syre/sødme balance, femininitet, intensitet … klasse.

Købt på vingården, pris 26,00€ … eller omkring 194 kr. Det er der ikke noget at sige til.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Georg Gustav Huff, Riesling Pettenthal ***, Rheinhessen, Tyskland

2 kommentarer

Med fare for at gentage mig selv, så kunne jeg nu skrive … at hvis Weingut Georg Gustav Huffs Spätburgundere er fantastiske, så er det også ganske rammende for hans hvidvine. I hvert fald er denne Riesling Pettenthal – markeret med 3 stjerner – en ganske imponerende og charmerende vin.

Vinhuset ejer – som tidligere skrevet – bl.a. markerne Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg … alle beliggende på Der Rote Hang, og det er netop fra Niersteiner Pettenthal, at druerne til denne Riesling Pettenthal kommer.

Jeg har tidligere smagt Pettenthal Riesling, bl.a. fra Kühling-Gillot, og marken er da også en Grosses Gewächs, altså den tyske betegnelse for en Grand Cru mark. Det er noget af det bedste Riesling, som jeg har fået fra det område.

Det er selvfølgelig også derfor, at nogle af Tysklands bedste vinhuse har parceller på Pettenthal, bl.a. Weingut Gunderloch, Weingut Keller, Kühling-Gillot og Heyl zu Herrnsheim.

Pettenthal marken er allerede omtalt som en matrikel tilbage i 1753, og navnet Pettenthal betyder noget i retning af padedalen pga. områdets mange skrubtudser, som man kan observere på ture i markerne. En del af marken har da også tilnavnet Stumpe Loch … altså et slags sumphul eller et lille vandhul, hvor de mange tudser trives.

Som nævnt er Pettenthal en del af Der Rote Hang, og i den sydlige ende på den røde skråning er Pettenthal højere beliggende og har nogle steder en hældning på ikke mindre end 70%. Det gør Pettenthal til den stejleste topmark i hele Rheinhessen.

Weingut Georg Gustav Huff markerer, at det er en Grosses Gewächs mark med 3 stjerner på vinen. Og at Huff kan lave god Riesling kan også dokumenteres via de anerkendelser, som huset har opnået for specielt deres Riesling vine. De har således flere gange fået prisen Pro-Riesling Ehrenpreis af DLG samt igennem mange år en Staatsehrenpreis samt Bundesehrenpreis fra DLG.

DLG er ikke det danske Dansk Landbrugs Grovvareselskab, men derimod DLG-Qualitätsprüfung für Wein und Sekt, en organisation som bl.a. hvert år laver en DLG-Wein-Guide. Vinhuset har også 2 druer i Gault Millau.

Nå, men lad os smage denne Riesling Pettenthal, som duftmæssigt er voldsomt koncentreret med hyld, eksotiske frugter, fersken, pærer, lemon, grapefrugt. let petroleum, våde fade og et slat nødder … intens og pragtfuld. I glasset virker vinen nærmest fed og fedmen går igen i smagen, som næsten bliver let perlende, men har en sindssyg flot elegance. Det smager bare godt.

Købt på vingården, men kender ikke prisen. Vil gætte på omkring 15€ … og hvis det passer, så er det voldsomt billigt. Til sammenligning koster Kühling-Gillots Riesling GG Pettenthal ikke mindre end 349 kr. herhjemme.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2011 Weingut Georg Gustav Huff, Frühburgunder ***, Rheinhessen, Tyskland

2 kommentarer

Hvis Huffs almindelige Spätburgunder er virkelig god, så er deres Frühburgunder ikke mindre end fremragende, og netop Weingut Georg Gustav Huffs Frühburgunder – markeret med 3 stjerner – var næste vin i rækken til onsdagens bestyrelsesmøde. Det var efter min mening også aftenens bedste vin.

Og det med de 3 stjerner, som indikerer vingårdens bedste vine, har vi set anvendt før. Her på bloggen har jeg tidligere skrevet om Weingut Alexander Laible og Weingut Holger Koch, som også begge anvender *** som tegn på, at vinen er fra husets bedste marker, oftest Grosse Gewächse marker.

Huff familien har i alt 17 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Riesling, Spätburgunder, Dornfelder, Müller-Thurgau, Portugieser, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder samt en række mindre sorter. Det bliver samlet til en årsproduktion på 170.000 flasker vin.

Blandt de bedste marker ejer familien parceller på Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg … alle beliggende på Der Rote Hang. Der Rote Hang strækker sig mellem Nackenheim og Nierstein … et omkring 5 kilometer lang område på den venstre side af Rhinen. Den samlede område er på omkring 180 hektar.

Navnet Der Rote Hang stammer fra den meget specielle terroir med jordforhold fra før menneskets liv på jorden begyndte. Jorden er virkelig rød, og ganske mineralsk med en blanding af jern- og lerholdig skifer, som er mindst 250 millioner år gammel. Samtidig er jorden rig på fossiler og spor af dinosaurer kan også findes her.

Der Rote Hang vender mod syd/sydøst, hvilket giver de optimale forhold til at udnytte solens stråler, og samtidig bevarer den røde skifer varmen. Herudover får markerne ekstra varme, når sollyset reflekteres fra overfladen af Rhinen. Med andre ord, så er Der Rote Hang et meget attraktivt område for vinproduktion, og nogle af de bedste producenter her er da også vinhuse som Heyl zu Herrnsheim og Gunderloch.

Jeg har – som med forrige vin – ikke de store oplysninger om denne Frühburgunder, udover den er én af husets røde topvine, og har lagret på eg. Måske kommer druerne fra de 3 nævnte marker, men det bliver alene gætværk. Til gengæld smager den afsindigt godt, og det er sikkert.

I næsen den lækre, søde ko-/hestestald, lækker animalsk med supplerende noter af vanilje, mynte, estragon, brændte figner, brombær, hindbær, let lakrids, grønne blade … hvor er det dog bare sindssygt elegant. Smagen har godt med eg, hindbær, syrlige kirsebær og måske er vinen lidt mere “jammy” og fyldig end de foregående vine. Ellers er det måske bare mere koncentreret smag, for den er samtidig let og meget præcis i udtrykket. Hold da op, hvor smager den godt.

Købt på vingården, pris omkring 15€ … eller ca. 112 kr., og det er ren tyveri. En no-brainer … køb, køb, køb.

Vinanmeldelse 6/7