Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2009 Bruno Giacosa, Dolcetto d’Alba, Piemonte, Italien

2009 Bruno Giacosa, Dolcetto d’Alba, Piemonte, ItalienOnsdag var der så vin på min terrasse … endda min nye overdækkede terrasse, som Paul og Gert havde lovet at hjælpe med at indvie. Og det blev gjort med lidt sortfodsskinke, hjembragt direkte fra Spanien, chorizo, ost og brød … alt sammen medbragt af Paul … og jeg havde også fundet lidt vin til at bistå maden. Den overdækkede terrasse var ét af mine små sommerprojekter … et rigtigt hyggeprojekt. Perfekt til vinnydelse.

Første vin var denne flotte Dolcetto d’Alba fra vinhuset Bruno Giacosa, én af de få italienske producenter, som Robert Parker har givet de berømte 100 point. Parker har samtidigt udtalt følgende om Bruno Giacosa; “A quiet and dignified winemaking genius in Neive and the least promotion-conscious winemaker in Italy who prefers to let his wines do the talking for him”.

Bruno Giacosa holder til i byen Neive og et af de traditionelle vinhuse, da Bruno Giacosa ikke er den stor tilhænger af modernismen i Piemonte. Giacosa er særlig berømt for sine Barbaresco og Barolo vine. Alene i Barbaresco ejer han syv enkeltmarker. Det er Asili di Barbaresco, Rabaja di Barbaresco, Santo Stefano di Neive, Gallina de Neive, Montefico di Barbaresco, San Cristoforo di Neive samt Rio Sordo do Barbaresco.

I Barolo ejer Giacosa seks marker: Falletto di Serralunga d’Alba, Le Rocche del Falletto di Serralunga d’Alba, Rocche di Castiglione Falletto, Collina Rionda di Serralunga d’Alba, Villero di Castiglione Falletto, Bussia di Monforte d’Alba.

Herudover ejer Giacosa yderligere to marker, Valmaggiore di Vezza d’Alba og Basarin di Neiva, som giver druer til henholdsvis Nebbiolo d’Alba og Dolcetto d’Alba.

Vingården er oprindeligt grundlagt tilbage i 1890’erne af Carlo Giacosa og hans søn Mario Giacosa. Det meste af den producerede vin blev solgt til kunder i store 5 liters flasker, som var almindelig praksis i regionen på det tidspunkt. Først efter Anden Verdenskrig fik Giacosa almindelig aftapning på vinflasker. På de første etiketter fra vingården står der også flot Carlo Giacosa & Figli, men det skulle nu imidlertid først blive 3. generation i form af Bruno Giacosa, som virkelig sætter vingården på det internationale vinkort.

Bruno Giacosa begyndte allerede at arbejde i familieforetagendet fra en alder af 15, og langsomt begyndte han at overtage produktionen. Han begyndte også at lave vin fra indkøbte druer fra udvalgte vinmarker, og fik opbygget et netværk af avlere, som han mente havde de bedste druer til rådighed og som var dedikeret til at producere kvalitet. I løbet af 1960’erne blev Giacosa allerede betragtet som én af ​​de tre væsentlige vinproducenter af Barbaresco, sammen med Gaja og Produttori del Barbaresco. I 1982 køber familien også Falletto vingården i Barolo, og senere tilkøbes også yderligere marker. Bruno Giacose får også tilnavnet”Genius of Neive”, geniet i Neive.

Siden 1990 har ønologen Dante Scaglione hjulpet vinhuset, og efter Bruno Giacosa fik et slagtilfælde i januar 2006, så er 4. generation i form af Brunos datter Bruna Giacosa også begyndt at tage over.

Vinene fra Bruno Giacosa produceres ultra traditionelt, hvilket også gør, at der er tale om usædvanligt holdbare vine, der af mange karakteriseres som værende nærmest udødelige.

Der laves vine i 2 serier/labels, nemlig vine under navnet “Bruno Giacosa”, hvor druerne købes hos lokale producenter, og så vine under navnet “Azienda Agricola Falletto – di Bruno Giacosa”, som er vinene lavet med druer fra egne marker. Opdelingen af produktionen i 2 forskellige labels startede i 1996 og er ret typisk i Piemonte. Det har  nemlig noget at gøre med skattelettelser for “Azienda Agricola”, dvs. flasker som produceres med druer fra egne marker. Vinene fra egne marker laves endda i 2 niveauer med henholdsvis hvid eller rød etikette. De røde er Giacosas bedste vine og ekstremt sjældne, idet de kun produceres i endog meget små mængder blot to-tre gange på et årti.

Nå, nok snak, lad os se nærmere på denne Dolcetto d’Alba fra vingården. Det er husets billigste vin … en pris på 189,95 kr. fortæller også, at vinene fra huset hører til i den højere ende. En Barolo med rød etikette fra huset koster over 3.000 kr. Vi bliver her på jorden. Duftmæssigt lidt blåbær, lidt mineraler, jern, jord, syrlige kirsebær … hmmmm, ikke ringe. Smagsmæssigt dejlig syrlig, ribs, kirsebær .. meget tør, lidt bitterhed i eftersmagen … stramme tanniner. Jeg synes sgu, at det er en vin med charme, og kan mægtig godt li’ vinen.

Købt hos Randers Vinhus, hvor jeg vistnok gav 170 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

2008 Elio Grasso, Barbera d’Alba Vigna Martina, Piemonte, Italien

2008 Elio Grasso, Barbera d'Alba Vigna Martina, Piemonte, ItalienFredagen på Jespers terrasse blev afsluttet med denne Barbera d’Alba Vigna Martina fra det skønne vinhus Elio Grasso. Sådanne aftener på terrassen er skønne, og i baggrunden skimtes da også det dejlige pizzabrød, som Jesper smukt og stolt fremtryllede fra hans nye Weber Pizzaovn.

Vi er i Barolo distriktet, hvor vi tæt ved Monforte d’Alba finder Elio Grassos ejendom. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine. Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso én af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent.

Grasso har omkring 18 hektar vinmarker ved Monforte d’Alba, og denne Barbera baserede vin kommer fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på 30 år. Vinen gærer i temperaturregulerede rustfrie ståltanke, og lagrer efterfølgende i 50% nye franske egetræsfade og resten i ét år gamle franske fade. Lagringstiden har jeg ikke fundet, men efter tapning på flaske ligger vinen i kælderen i mindst 8 måneder før frigivelsen.

Duftmæssigt fanger jeg noter fra moreller, modne kirsebær … en meget intens frugt og lidt champignon og en anelse urter. I smagen lidt mere blommer, fin fin syre og igen den meget store frugtintensitet, som er meget vedholdende. Der er godt med kraft i vinen, som stadig virker ung … men smager forrygende, og der er også god balance, så bestemt en stor anbefaling værdig. Thumbs Up … og dejlig afslutning på aftenen.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen i dag er 215 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2006 Fattoria Scopone, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

2006 Fattoria Scopone, Rosso di Montalcino, Toscana, ItalienHvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet “Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen “La Croce”, så finder man Azienda Agricola Fattoria Scopone, og det er lige præcis herfra, at sidste lørdags vin, denne Rosso di Montalcino kommer.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet “Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Hos Azienda Agricola Fattoria Scopone laves der selvfølgelig Brunello DOCG vine, en IGT Toscana “Il Bagatto”, en DOC Sant’Antimo Il Gregoriano, lidt grappa og så denne Rosso di Montalcino DOC, lagret på slovensk eg i mellem 3-6 måneder, hvorefter den lagrer i flaske i mindst 4 måneder inden frigivelse. Der laves 9.000 flasker af denne Rosso di Montalcino om året.

Duftmæssigt en flot vin med lidt “mulle” kælder, tonsvis af frugt og en anelse svag blommefylde i næsen. Smagsmæssigt endnu bedre med brombær, kirsebær … godt med tanniner, som sidder i mund og på tænder, god balance, meget, meget frugtdrevet og smager fabelagtigt godt. Der er en flot syre i vinen, som går hånd i hånd med frugten. Det spiller bare, og vinen er egentlig en god eksponent for, hvorfor vi elsker italienske vine.

Købt hos Ingo, som er youandwine-forhandler. Jeg havde fået Ingo til at finde en kasse med gode italienere til mig, og dette er første vin herfra. Et godt valg og glæder mig allerede til næste vin fra den kasse.

Pris hos youandwine er 150 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2004 Bodegas Resalte de Peñafiel, Peña Roble Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2004 Bodegas Resalte de Peñafiel, Peña Roble Reserva, Ribera del Duero, SpanienEn 92 points vin … kan man vist kalde den sidste flaske, som Gert og jeg nød mandag aften på terrassen … i røg og damp fra Weber bålstedet … jo sådan en fætter ryger gevaldigt. Vi er hos ét af de vinhuse, som jeg har skrevet om en række gange herinde … og vis vine jeg har smagt … ja vel stort set alle de forskellige af … men ikke denne Peña Roble Reserva.

92 point fordi, at både Wine Enthusiast, Parker og Wine Spectator alle har givet vinen 92 point, så på den både er de enige. 249 knaster koster vinen, og det er endda prisen ved køb af 6 stk., for ellers koster vinen 349 kr., hvilket nok er i den øvre ende for en 92 point vin, men det er nu en helt anden snak.

Vinhuset blev grundlagt i år 2000 med det formål at skabe vine af høj kvalitet, der ville skille sig ud i den konkurrencedygtige region. Vingårdens navn og logo stammer fra slottet i Peñafiel.

Gården har 80 hektar vinmarker med vinstokke fra 10 til 100 år. Den årlige produktion er på 250.000 flasker om året, men der  er kapacitet til 500.000 flasker om året. Kældrene er udstyret med den nyeste teknologi, bl.a. et avanceret tyngdekraft-system, for at behandle druemosten så skånsomt som muligt.

Vinhuset besidder 1.500 egetræsfade, 70% franske og 30% amerikanske, og de fornys hvert 3-4 år. Det giver sikkerhed for god aldring i kældre, hvor vinen hviler i optimale betingelser med termostatstyret regulering af temperatur og fugtighed.

Vinmager på Resalte er den unge ønolog Enrique Andrades, en rising star i Ribera del Duero.

Alle vinene på Bodegas Resalte de Penafiel fremstilles af 100% Tempranillo, og alle druerne er håndplukket med en streng udvælgelse og efterfølgende sorteret på vingården. Der produceres 3 kvaliteter; Resalte, som er gårdens topvine, Peña Roble, en mere kommerciel serie med et ungt og moderne image samt endelig deres basis/grundserie, Balsión, som primært er tiltænkt større detailhandlere.

I Peña Roble serien lagrer denne Peña Roble Reserva længst tid, nemlig 15  måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Druerne kommer fra 25-årige vinstokke fra marker lige omkring byen Peñafiel.

Lad os fluks springe til indtrykket. Duftmæssigt overmodne pærer og blommer … faktisk næsten tæt på at gære, chokolade, lakrids, fedme  og en smule urter eller krydderier. Smagsmæssigt overraskes man af de voldsomme tanniner, som vinen indeholder, hvilket måske ikke lige var forventet af denne block-buster af en vin. Der er også blommer, karamel,  og en god cremet, fuldfed smag i vinen, ren blommelikør … hvis man lige ser bort fra de måske lidt søde tanniner og den frugtdominerede smag. Lækkerbisken. En ordentlig mundfyld.

Købt hos Vin og Vin, pris 249 kr. (jeg fik den til prisen for 6 stk.)

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Tenuta Argentiera, Villa Donoratico, Toscana, Italien

2009 Tenuta Argentiera, Villa Donoratico, Toscana, ItalienMed næste vin fra i mandags blev det et lille bekendtskab med et producent, som både Gert og jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig Tenuta Argentiera, som ligger i Toscana i det prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze.

Sidst Gert og jeg smagte vin fra Tenuta Argentiera var det til smagningen med Toscavini, hvor vi smagte husets topvin, en 2005 Tenuta Argentiera, Bolgheri Superiore DOCG, men denne er lillesøsteren til den vin, en Villa Donoratico.

Sassiscaias succes i Bolgheri har – sammen med områdets potentiale for at skabe store vine på franske druer – tiltrukket en stribe dygtige vinmagere. To af disse er brødrene Corrado og Marcello Fratini, som godt støttet af netop Antinori familien har ført Tenuta Argentiera helt op i toppen blandt de nye vingårde, som prøver at matche legenden.

Tenuta Argentiera er reelt en del af den gamle Donaratico ejendom, der i tidernes morgen tilhørte Flrentine Serristori familien. Tilbage i 1500 tallet var dette plateau rigt på kanaler, kilder og sølv miner. Navnet Argentiera refererer til disse sølvminer. Tenuta Argentiera er den vingård, som i Bolgheri har den nærmeste beliggenhed til havet. Tillige er gårdens marker beliggende på de højeste tinder for  området.

Tenuta Argentiera er også en større historie, idet vingården har ikke mindre end 500 hektar jord, heraf dog alene 75 hektar beplantet med vinstokke inden for DOC Bolgheri og  IGT Toscana. I alt laves der ikke mindre end 500.000 flasker vin årligt på vingården.

Pressen er så småt ved at få øjnebe op for dette vinhus, og den italienske vinpresse sidestiller deres top vin med vine som Sissicaia og Ornellaia.

Denne Villa Donoratico er lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 10% Cabernet Franc med 12 måneders fadlagring.

Duftmæssigt fornemmes Cabernet Sauvignon tydeligt, og der er godt med solbær, nødder, tobak, chokolade, kaffe … meget intens og meget kraftig i udtrykket. Smagsmæssigt også en hyggelig fætter med power, kraft … meget cremet, egetræ, svage blommenoter, lidt sødme og generelt meget blød i smagen … med power og solbær, peber og syrlig eftertouch. Nice. En dejlig vin, så far er glad.

Købt hos Glud Vin til 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2005 Gerard Depardieu, Reference Vin de Pays d’Oc, Languedoc, Frankrig

2005 Gerard Depardieu, Reference Vin de Pays d'Oc, Languedoc, FrankrigAftenens første rødvin blev denne Reference Vin de Pays d’Oc fra den kendte skuespiller Gérard Depardieu. Havde valgt denne, idet Gert netop dagen forinden havde åbnet samme vin … og den havde prop, så jeg ville da lige tjekke denne … og servere den for Gert … heldigvis ingen prop.

Som de fleste sikkert ved, er Gerard Depardieu fransk skuespiller, og han har siden 1980’erne været anerkendt som en af Frankrigs absolut førende skuespillere. Jeg har altid været helt vild med ham, nok siden jeg så filmen Green Card. Allerede som 13-årig droppede Gérard Depardieu ud af skolen og startede sin løbebane eller karriere, hvis man kan kalde det det, som ung småkriminel vagabond.

På et tidspunkt fik Gérard imidlertid kontakt til det rejsende teater, Café de la Gare, med blandt andet Miou-Miou. Da han havde optrådt med teatret en periode, fik han efterhånden tiltusket sig nogle mindre filmroller. I 1974 bliver han for alvor opdaget af det store publikum, da han spiller med i filmen Les Valseuses af Bertrand Blier, og sammen med Patrick Dewaere spiller rollen som en skurk på flugt. Filmen, der gør sig bemærket med sin frie seksualitet, bliver lidt af en skandale, men der bliver lagt mærke til Depardieus skuespillertalent.

Han er siden bl.a. blevet betegnet som Jean Gabins arvtager, der fungerer både som action-helt, elsker og humorist. Senere har han medvirket i et hav af andre populære og kendte film, hvor man fra nyere tid bl.a. kan nævne Cyrano de Bergerac, Kilden i Provence og ikke mindst Asterix.

I forbindelse med hans nylige opnåede russiske statsborgerskab på grund af før høj indkomstskat i Frankrig har jeg imidlertid mistet en del respekt for ham … og det tror jeg egentlig også mange andre har.

I kraft af sin indkomst som skuespiller har Gérard Depardieu kunnet gøre en gammel drøm til virkelighed, – nemlig drømmen om at blive vinbonde. Og ikke kun ét sted – Gérard Depardieu ejer i dag en række vingårde over hele verden i bl.a. Frankrig, Spanien, Algeriet, Marokko og Argentina. ”Jeg elsker vin, fordi det gør mig i godt humør,” afslører den brovtende, franske skuespiller Gérard Depardieu, som også er berømt for at tage godt for sig af de våde varer. Depardieu har været seriøst involveret i vinproduktion siden 1979 og drømmer om at droppe skuespillet til fordel for marker og gæringstanke.

Depardieus vineventyr startede i 1979 med købet af en vinmark i Nuits Saint-Georges, efterfulgt af en Condrieu-mark i 1983. I 1989 kastede han sin kærlighed på 1200-tals-ejendommen Château de Tigné i Loire-appellationen Anjou, som han i dag driver sammen med sin kældermester Philippe Polleau. Siden 2001 har Depardieu været medejer i en række projekter sammen med vinmogulen Bernard Magrez. Under titlen ’La Clé du Terroir’ har de to produceret vin i Argentina, Bordeaux, Italien, Algeriet og Marokko. Dertil kommer en række vine med en særlig ’Gérard Depardieu’-etiket.

Depardieus hensigt, når han køber en vingård, er at optimere alt for at lave den bedst mulige vin, hvilket typisk gør hans vine til ledestjerner for distrikterne.  Dette betyder bl.a., at han installerer det nyeste og bedste vinifikationsudstyr og yderligere ansætter de bedste ønologer, der skal kombinere deres viden om distriktet med deres evner i mark og kælder.

Druerne til Référence kommer fra området Bellegarde du Razes, der ligger omkring den lille landsby af samme navn. Dépardieus vinmarker ligger umiddelbart uden for landsbyen, hvor han ejer tre ha vinmarker, der er tilplantet med de for området usædvanlige druesorter, Merlot og Cabernet Sauvignon. Vinen her er lavet på 60% Merlot og 40% Cabernet Sauvignon. Druerne gæres ud i små åbne træfade, hvor hatten af drueskaller dagligt presses ned i vinen. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på nye franske egetræsfade, hvor den får lov til at lagre, inden den tappes på flaske og frigives til salg.

Duftmæssigt har jeg noteret lakrids, eacalyptus, modne solbær, lidt blommer … virker meget klart, at dette er en vin med Merlot og Cabernet Sauvignon … og jeg finder også lidt muldjord og lidt blyant. Smagen er fløjsblød med fylde, masser af mørkerøde bær, fin tørhed og blide tanniner, meget saftig, en smule sødme, men en meget behagelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 80 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Giovanni Rosso, Barolo Serralunga, Piemonte, Italien

2008 Giovanni Rosso, Barolo Serralunga, Piemonte, ItalienSidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.

I begyndelsen af ​​1980’erne genplantede Giovanni Rosso alle vinstokkene på familiens vinmarker i Cerretta, La Serra, Broglio, Meriame, Sorano, Costa Bella, Lirano og Damiano. De har for nylig også købt to hektar medd 60 år gamle vinstokke i hjertet af den legendariske Vigna Rionda, hvilket bringer det samlede areal vinmarker op på 17 hektar.

Alle vinmarker – dog undtaget en ny tilplantet vinmark Valle del Mondo – ligger i Serralunga d’Alba kommunen. Dyrkningen sker organisk uden brug af kunstige gødningsstoffer, insekt- eller ukrudtsmidler. Høsten er 100% manual, og der udføres alene grøn høst hvis nødvendigt. Der tillades også plantevækst mellem rækkerne af vinstokkene for at fremme jordens sundhed.

I 2001 vendte Giovanis søn Davide hjem fra et uddannelses forløb i Bourgogne og nu er det ham, der står i spidsen. Davide har Bourgogne som forbillede og er traditionelt indstillet. Han går efter den rene frugt og siger samtidigt: “Vin bør være en perfekt kopi af sit terroir”. Efter faderen Giovannis død i 2009 har Davide fortsat arbejdet med at forbedre vinene fra gården efter de klassiske opskrifter.

Og meget sker efter de klassiske metoder, bl.a. med gæring i små cement kar i 25-28 dage uden temperaturkontrol, daglige remontage og delestage samt 36 måneder lagring i 25 hl. store franske Fontainebleau egetræsfade.

Denne Barolo Serralunga er lavet på samme vis, kommer fra Nebbiolo druer fra markerne Costa Bella, Broglio, Sorano og Meriame, hvor vinstokkene er plantet mellem 1984 og 2000. Der laves 50.000 flasker af vinen hvert år.

Duftmæssigt lidt blomster, røde bær, lakrids, kaffe, blyant, mens smagen er dejlig italiensk Nebbiolo syre med kirsebær, ribs, skovbær og jord. Der er en lang og vedvarende syre/frugt, som bare bliver i mund, svælg og på fortænderne, meget silkeblød men alligevel med kant og fine tanniner. Fin lang eftersmag. Den kan jeg sgu meget godt li’.

Købt i Supervin i Hjørring, pris 149,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Weingut Salwey, Wolfsterrassen Pinot Noir, Baden, Tyskland

2010 Weingut Salwey, Wolfsterrassen Pinot Noir, Baden, TysklandMed næste vin bliver vi i Tyskland, men rykker en anelse syd på til byen Oberrotweil i Kaiserstuhl, hvor vi finder vi Weingut Salwey. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans 2009 Spätburgunder Oberrotweiler Käsleberg.

Vingården er etableret i 1950 af Benno Salwey. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr. I løbet af 60′erne og 70′erne omlægger Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og udgør i dag 40 hektar.

En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil. Der dyrkes primært Riesling og Pinot Noir (Spätburgunder), men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen”, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone og mor hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hunden Pino også er indblandet i vinfremstillingen.

Vinen her er lavet specielt for den store tyske vinkøbmand Alexander Baron von Essen, og sælges alene gennem hans store vinfirma, heraf også titlen fra bagsiden af etiketten “Selection Alexander von Essen”. Vinen fremgår således heller ikke af vingårdens egen hjemmeside, ligesom etiketten heller ikke prydes af en ørn/høg, som de øvrige vine fra Salwey. Vinen har fået 12 måneder på eg.

Duftmæssigt helt klart tysk Pinot … det søde kostald, kirsebær, vanilje, svage grønne toner og en anelse spicy. Stor og dejlig duft, og det er sgu lige mig. Smagsmæssigt masser af kirsebær, jordbær og meget blide tanniner og syre. Vinen har fin og udpræget blødhed, som virkelig klæder vinen. Eftersmagen er fornuftig, og generelt et dejligt glas vin.

Købt hos Belvini, pris 10,90€.

Vinanmeldelse 5/7    

2012 Weingut A.J. Adam, Riesling, Mosel, Tyskland

2012 Weingut A.J. Adam, Riesling, Mosel, TysklandSøndag stod den på gæster i sommerhuset … og et flot line-up af forskellige vine, som jeg fluks – efter nogle dages fravær grundet et computer crash (i bogstaveligt forstand) – bringer her på min lille vinblog. Og vi starter flot og hvidt i Tyskland, helt præcis i byen Neumargen-Dhron ikke langt fra Bernkastel i Mosel.

Her finder vi nemlig Weingut A. J. Adam, et ungt domaine, der blev etableret i 2000 af Andreas Adam … en ganske ung fyr i begyndelsen af 20′erne. Andreas har stået i vinøs lære hos en af Mosels og Tysklands bedste producenter, Weingut Heymann-Löwenstein.

Vinhuset har omkring 3,5 hektar på markerne Hofberg (Dhron) og Goldtröpfchen (Piesport) med Rieslingstokke med en alder på 40-60 år.  Alle vinmarkerne er meget stejle og alt arbejde i markerne foregår manuelt.

Hos A.J. Adam gæres alle druerne med egne naturlige gærstammer. Gæringen foregår på ståltank og i store 1.000 liters træfade til både Orts Riesling (50% eg og 50% stål) og Lagen Riesling (100% eg) og ligger “sur lie” for at opnå bedre fylde og aroma komplekshed.

Vinene fremstår med stor terroir typicitet og er fornemme eksponenter for new-wave bølgen af top Riesling fra unge ambitiøse tyske producenter. Andreas’ vine har inden for de sidste par år fået fænomenal international anerkendelse med bl.a. op til 97 points hos Robert Parker’s Wine Advocate.

Denne almindelige Riesling har også fået stor hæder, idet vinen netop på Berlin Gutsriesling Cup 2013 er kåret til Tysklands bedste Gutsriesling fra årgang 2012, bl.a. foran så velrenommerede navne som Fritz Haag, Keller og Geltz-Zilliken m.fl.

En Gutsriesling er en betegnelse, som dækker over niveauet på vinen. Gutsweine er producenterne billigste vine, som ofte er blandinger fra forskellige områder og marker. Over Gutsweine findes Ortsweine og øverst selvfølgelig Erste Lagen eller Grosses Gewächs. Adam producerer alle 3 niveauer af Riesling: Gutsriesling, Orts Riesling (Dhroner og Piesporter) samt Lagen Riesling (enkeltmarksvine) inklusive Grosses Gewächs.

I glasset dufter vinen skønt af friske æbler, men derimod er der ikke så meget petroleum i … vinen er jo også ganske ny, årgang 2012. Derudover fanger jeg lidt citrus, honning og lidt svage krydderier. Smagsmæssigt dejlig frisk og sprød med masser af syrlige æbler, godt med syre og derudover lidt melon. Frisk, sprød og ganske behagelig … alle i sommerhuset var meget begejstret.

Forhandles af The Wine Company, hvor prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker. Jeg fik min flaske af vinbuddy Gert, som havde købt den direkte i Tyskland via postordre. En stor tak for det.

Anmeldelse 5/7 

2012 Weingut Knipser, Chardonnay & Weißburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Knipser, Chardonnay & Weißburgunder Trocken, Pfalz, TysklandVinbuddy Gert bød fredag på en kold glas hvidvin i haven … for lige at ønske god sommerferie. Godt initiativ og han havde netop indkøbt lidt hvidvine på “postordre” i Tyskland, hvoraf denne fra det gode vinhus Weingut Knipser var én af dem. Knipser har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, men denne på druesorterne Chardonnay og Pinot Blanc har jeg ikke tidligere smagt.

Jeg har dog smagt samme “blanding” før, blot fra Johner i Baden. I Baden kalder man sjovt nok Pinot Blanc for Weißer Burgunder, mens den i Pfalz kaldes Weißburgunder. Så på den måde, er denne blanding mellem de to druer åbenbart normalt i Tyskland.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 40 ha ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad. De røde druer er: Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger. De hvide er: Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin siden 1876. I mange år blev vinhøsten drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familievirksomheden, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques. Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder. Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til tysklands bedste.

Ligesom med de røde vine, høstes de ”hvide” druer med den størst tænkelige omhyggelighed. De hvide vine gærer alt efter drue og prädikat i enten rustfri ståltanke, store åbne trækar eller på små barriques. Gæringen temperatur-kontrolleres, og kommer derfor aldrig over 20 grader, hvilket giver vine med stor frugtrigdom.

Duftmæssig lidt modne æbler og pærer, lidt citrus, eksotiske frugter … sjovt nok fornemmes der både Chardonnay, men også mere syre end Chardonnay alene, og det er egentlig ikke en dårlig kombination. Smagsmæssigt både cremet og frisk, fortsat godt med modne pærer og vinen er meget blød med både syre, sødme og god mineralitet. Skøn vin, som blev serveret dejligt koldt … og ikke for koldt. Thumbs Up.

Købt i Tyskland, men herhjemme er Sigurd Müller Vinhandel importør. Pris i Tyskland omkring 11-12 €.

Vinanmeldelse 5/7