Tag-arkiv: Tyskland

2012 Weingut Richard Friedrich-Bauer, Schwarzriesling Trocken, Mosel, Tyskland

Byggemødets første rigtige rødvin blev denne … en Schwarzriesling Trocken fra Weingut Richard Friedrich-Bauer, et vinhus ejet af vinhuset Weingut Willi Haag, som ligger i byen Brauneberg i Mosel. Og en vin, som der var delte meninger om ved bordet.

Haag familien er kendt i Brauneberg og kan dateres tilbage til 1605. Dengang hed byen ikke Brauneberg, men Dusermond … hvilket kan oversætte til “den søde bakke”, men ændrede altså navnet i 1925.

Oprindelig hed vinhuset Weingut Ferdinand Haag Estate, men blev i starten af 1960’erne delt mellem de to brødre Willi og Fritz. Jeg har tidligere smagt vine fra Fritz Haag, bl.a. husets 2013 Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG.

Fritz Haag er nok det mest berømte af de to vinhuse, og samtidig også det største med i alt 12,2 hektar vinmarker.

Weingut Willi Haag har alene 6 hektar stejle vinmarker i og omkring Brauneberg. Alle markerne bl.a. Brauneberger Juffer og  Juffer-Sonnenuhr ligger med sydvendte skrænter og den legendariske skifer jordbund, som er velkendt fra Mosel.

Weingut Willi Haag har siden 1995 været drevet af Markus Haag med hjælp fra moderen Inga.

Og udover egne vine under navnet Willi Haag, ja så driver Markus også vinhuset Richard Friedrich-Bauer fra hjemmet i Brauneberg. Ud fra etiketten på vinen, så ejer Markus Haag Weingut Richard Friedrich-Bauer … der står i hvert fald Inh … Inhaber. På nettet er det dog meget sparsomt med oplysninger om Weingut Richard Friedrich-Bauer.

Nå, men her har vi hvert fald en Schwarzriesling Trocken, lavet af Inhaber og vinmager Markus Haag. Druen Schwartzriesling støder vi ikke så ofte på, men den kendes også under navnet Müllerrebe i Tyskland eller Pinot Meunier i Frankrig. I Frankrig indgår den ofte én af de 3 druer, som anvendes i produktion af champagne.

Navnet Schwarzriesling kunne give anledning til at tro, at druen er beslægtet med Riesling, men det er slet ikke tilfældet.

Nå, men lad os smage vinen. I glasset kan vinen godt give associationer til Pinot Noir … transparent og klar saft, let og rubinrød. Næsen er lidt uhhhh med stramme træk, som næsten virker helt kemiske. Der er kirsebær, hindbær og våde egefade samt grønne blade. Smagen er varm, sød og krydret … kirsebær og hindbær.

Én nævnte, at der var lidt portvin i smagen. Det er måske lige i overkanten, men forstår godt sammenligningen, da den har et varmt og sødkrydret udtryk. Og godt kan virke lidt underlig. Jeg synes, at den er sjov at prøve … og til prisen et spændende glas. Men enig … stor vin er det ikke.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er beskedne 5,90€ … eller omkring 44 kr.

Rating 3/7  

2013 Weingut Jean Stodden, Blanc de Noir Spätburgunder, Ahr, Tyskland

Byggesjakket skulle udfordres, så i den lange række af vine havde jeg også valgt denne Blanc de Noir Spätburgunder fra Weingut Jean Stodden … altså en hvidvin lavet på røde druer, og vinificeret fuldstændig som en hvidvin.

Jean Stodden har jeg skrevet om tidligere. Han laver nogle fabelagtige Spätburgundere og kalder sig da også  Rotweingut … og altså ikke bare Weingut. Han vingård ligger endda også på Rotweinstraße i byen Rech i det nordlige område Ahr.

Stodden er et gammelt vinhus, som har eksisteret siden 1578 med familien Stodden ved roret i alle årene, men først i år 1900 begyndte Alois Stodden at lave sin egen vin i kælderen.

I dag er det Gerhard Stodden og sønnen Alexander, som driver vingården og dens i alt 6,5 hektar vinmarker, som er fordelt på 4 parceller, Recher Herrenberg, Ahrweiler Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg og Mayschosser Mönchberg.

Nogle af markerne har op til 60 grader stejl stigning, hvilket gør arbejdet i markerne besværligt, men giver samtidig gode betingelser for en optimal udnyttelse af solen. Jordbunden er en sandet lermuld blandet med højt stenindhold. Der dyrkes primært Spätburgunder, men også Frühburgunder, Dornfelder og Dunkelfelder.

Denne Blanc de Noir er lavet via blid presning af druerne og ellers vinifikation på rustfrie tanke. Ikke lagret på eg, idet man ønsker mest mulig frisk frugt.

Duftmæssigt går vinen stille med dørene. Ikke voldsomme aromaer, men sagte dufte af hindbær, papkasser, babybræk og lidt støv eller aske. I munden er vinen frisk, syrlig og sådan meget stringent. Der er grønne blade, meget frugtrig … næsten som en frugtis … hindbæris på en varm sommerdag. Der var delte meninger om vinen rundt om bordet, men jeg kunne rigtig godt li’ den.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, pris 219,95 kr.

Rating 4/7 

2010 Kühling-Gillot, Spätburgunder Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Fredag … Spätburgunder … glæde og en tilfreds hustru. Rolig nu … det er alene Spätburgunderens skyld. Vi har fat en Spätburgunder Trocken fra Weingut Kühling-Gillot, som holder til i byen Bodenheim i Rheinhessen.

I denne lille byen har familierne Kühling og Gillot dyrket vin i over 200 år, og vinhuset også ejer 11 hektar af nogle af de bedste vinmarker i Rheinhessen, bl.a. Sackträger, Pettenthal, Ölberg og topmarken Nackenheimer Rotenberg … i det som er kendt som det såkaldte “Rote Hang”.

Og Kühling-Gillot er absolut fantastisk til at lave Riesling. Jeg smagte i 2012 husets 2008 Riesling GG Pettenthal  … helt fabelagtig Riesling. Klassevin. Gav den også 6 Thumbs Up.

Udover de nævnte Rieslingmarker besidder Kühling-Gillot to fabelagtige marker for Spätburgunder, nemlig markerne Oppenheimer Kreuz og Bodenheimer Burgweg. Begge har givet spændende vine i de seneste år, men vinene forventes at blive endnu bedre i de kommende år.

I generationer har kvinderne kørt Kühling-Gillot, og denne tradition gælder fortsat, idet vingården siden 2002 har været ledet af Carolin Spanier-Gillot. Carolin tog styringen af forældrenes vingård og har hvert år løftet vinenes kvalitet og udtryk.

Carolin er medstifter af Message in a Bottle, en forening af unge vinavlere og hun er aktivt medlem af foreningen Vinissima, Carolin er en dynamisk vinproducent, som er fuld af kreativitet og energi.

Hvis navnet Spanier i Carolin Spanier-Gillot ringer en klokke, som skyldes det at Carolin i 2006 blev gift med Hans-Oliver Spanier fra vinhuset BattenfeldSpanier. Sammen driver ægteparret nu begge vinhuse, og Hans Oliver står nu også for vinifikationen af vinene fra Kühling-Gillot.

Ligesom BattenfeldSpanier arbejdes også hos Kühling-Gillot økologisk. Arbejdet i vinmarkerne og i vinifikationen er tilsvarende fokuseret på maksimal kvalitet. Filosofien kan udtrykkes som “kontrolleret gøren ingenting”. Vinene får derfor lov at lave sig selv i store træfade og får dertil den tid, de har brug for, inden de tappes meget sent. Traditionelle teknikker bruges dermed til at opnå den højest mulige kvalitet og autensitet.

Denne Spätburgunder Trocken er én af husets Gutsweine … altså entry-level vine, som også har lagret på barriques … hvor lang tid kan jeg dog ikke se.

I glasset er vinen transparent … ikke voldsomt og ikke så lys, som de fleste Spätburgundere. Næsen er let animalsk, ikke meget … og i stedet er der en lidt syrlig note, næsten balsamisk med kaffe, kirsebær, træ, appelsiner samt en smule champignon eller jord.

Smagen er også til den syrlige side med jern, rust og mineraler. Ikke så imødekommende, og holder et fast og syrligt bid hele vejen igennem. Eftersmagen slutter end smule krydret … hmmm, skal vist lige tænke over denne vin.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 12,50€ … eller omkring 93 kr.

Rating 3,5/7  

2013 Weingut Tesch, Riesling 1 Liter, Nahe, Tyskland

Fredag … lidt Riesling inden aftenens Spätburgunder. Undskyldningen for lidt at åbne lidt Riesling er, at der skal lidt hvidvin i maden. Forbereder lidt mad til byggemøde i morgen, bl.a. lidt oksehaler, som lige skal brunes og karamellisere i ovnen med lidt hvidvin og rodfrugter inden 5 timers simren i den sorte gryde.

Og igen én af disse herrens store Riesling flasker, nemlig en 1 Liter Riesling fra Weingut Tesch, som ligger i den lille by Langenlonsheim i Nahe.

Weingut Tesch er et lille familieforetagende, som stammer tilbage fra 1723. Siden 1996 har det været den unge Martin Tesch, som har drevet vingården i de bakkede områder omkring Langenlonshiem, som Martin selv betegner som et mini-Rheingau.

De 16 hektar vinmarker er fordelt på seks forskellige marker, nemlig markerne Rothenberg, Löhrer Berg, Krone, Karthäuser, Köningsschild og St. Remigiuesberg. Disse marker er et skolebogseksempel på hvordan beliggenhed, dyrkning og eksponering i forhold til floden Nahe bør tage sig ud.

Martin er doktor … som de fleste tyskere. Men her betyder doktortitlen dog en universitetsmæssig tilgang til vinfremstilling, i dette tilfælde fra det verdensberømte Geisenheim forskningsinstitut i Rheingau. Af uddannelse er han mikrobiolog, men af hjertet er han helt og aldeles vinbonde.

Da Martin Tesch overtog den fædrene vingård som 29 årig i 1996, startede han straks motorsaven, skar stor set alt væk der ikke var Riesling, og påbegyndte dermed mest fundamentale oplægninger i Nahe, siden tempelriddere etablerede vinproduktion i regionen for mere end 700 år siden.

Tesch senior Hartmut havde som så mange andre tyske producenter sine marker tilplantet med det vanlige udvalg af druesorter. Foruden Riesling var der blandt andet Müller-Thurgau, Silvaner, Rivaner, Scheurebe, Gewürztraminer, Weissburgunder og Spätburgunder.

Læg dertil en lang række prædikater, og det samlede antal vine mærmede sig 50 forskellige. Nok er vanens magt stor, men det burde sige sig selv, at det både er komplekst og uøkonomisk at drive en vingård på disse vilkår.

Disse dårlige vaner Martin ville gøre op med, da han startede motorsaven, og med egne ord lagde grunden til en punkrock vingård, hvor der skulle rådes bod på fortidens synder, og hvor kvaliteterne skulle forbedres markant – primært ved hjælp fra Riesling-druen, men udelukkende via tørre vine.

Det første som skete, var, at omsætningen faldt med 40% på bare seks måneder. Dette kombineret med en øredøvende kritik fra tyske vinskribenter over, at Martin havde forbrudt sig mod traditionerne og ødelagt sin fædrene arv. Martin Tesch sad dog kritikken overhørig, og havde modet til at forsætte ad den selvafstukne sti. Ifølge ham selv har Riesling-druen rygrad, og er ikke en behagesyg druesort med sødme og ferskennoter. Tradition eller ej.

Støt, men sikkert, tilsluttede flere og flere sig Martin Teschs nyfortolkning af Riesling – ikke mindst uden for Tysklands grænser. Vinene var blevet strammet gevaldigt op, og etiketterne på flaskerne blev lettere at afkode for menigmand.

Successen var efter et par år ikke blot en åbenlys kendsgerning, men hele opgøret med forældregenerationens vinfremstillingstraditioner blev også det mindset, som flere unge håbefulde vinproducenter tilsluttede sig. Det kom endda så vidt, at Martins innovative løsningsproces blev til et casestudy på London School of Economics.

I dag er det eneste uforanderlige ved Weingut Tesch, Martins tipoldefar, der stirrer bebrejdende fra den øverste del af alle etikkerne, som han nu har gjort det i 150 år. Dr. Martin Tesch har opnået velfortjent hæder, og har fået indlemmet Weingut Tesch i det prestigiøse VDP (Verband Deutscher Prätijats und Qualitätsweingüter), der tæller ca. 200 hæderkronede vinproducenter, der alle stræber efter den højest mulige kvalitet.

Her har vi Teschs entry level Riesling … og så nævnt en hel liter. Tesch kalder den selv Family Pack-Size. Ellers ikke de store oplysninger om fremstillingen af vinen, så vi springer fluks til smagsindtrykkene.

Duftmæssigt er her grønne æbler … syrlige grønne æbler, ikke helt modne, stikkelsbær samt let citrus. Smagen også til den syrlige side … ikke helt imødekommende med svagt krydret finish. Denne her er måske den svageste af de 1 liters Riesling, som jeg har smagt på det seneste, altså i sammenligning med vinene fra Markus Schneider, Hesel og Clüsserath-Eifel.

Men er dog noget overrasket over kvaliteten af disse billige Riesling vine. Der er sgu smæk for the bucks.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 6,50€ … eller omkring 48 kr.

Rating 3/7  

2013 Weingut Markus Schneider, Ein Liter Riesling, Pfalz, Tyskland

Igen en vin i mandestørrelse … og med det rammende navn Ein Liter Riesling. What You See, Is What You Get. Vi er hos vinbonden Markus Schneider, som vi tidligere er stødt på her på bloggen. Han laver spændende vin i den lille by Ellerstadt i Pfalz.

Markus har fra hans helt unge år altid været fascineret af vin, så da hans far Klaus Schneider i 1990 fik mulighed for at købe en vingård i Ellerstadt … ja så købte han ejendommen  til sønnen.

Markus skulle dog først lære at lave vin, og det skete i perioden fra 1991 til 1994 af Dr. Bürklin-Wolf på Wachenheim og derefter kunne Markus Schneider sende sin første vin på markedet. I 2003 blev han kåret som “Newcomer” af bladet Feinschmecker, og i 2006 blev han af Gault Millau udråbt som “året opdagelse”.

Markus har 60 hektar vinmarker omkring Ellerstadt. Og omkring vinproduktionen, så er Markus Schneiders filosofi, at han ikke har en. Han er passioneret om hvad han gør og producerer vine, som han kan lide at drikke.

Dermed er det vigtigt for ham ikke at kopiere andre vin-stilarter, men at handle individuelt. Denne unge vinmager opskrift på succes ligger rent og enkelt i denne individualitet kombineret med kvalitet. Markus laver ca. 420.000 flasker vin årligt.

Udtryksmæssigt fremstår Schneiders vine en smule anderledes end andre tyske producenter. Vinene har enkelte og stilagtige etiketter, og sjove navne som Black Print, Ursprung, Holy Moly, Einzel Stück og så videre. Alle etiketter er i øvrigt i sort/hvide farver. Elegante. Og det er denne Ein Liter Riesling også et godt eksempel på.

Ein Liter Riesling … og endda Trocken er husets basisvin … en hverdagsvin, frikadellevin … men en ganske god én af slagsen.

I næsen er der abrikos … ganske tydelig, dernæst lidt fersken, sødme samt lidt støvet eller indelukket indtryk. Smagsmæssigt god syrlighed, lidt mineralitet, god balance … måske en anelse simpel i udtrykket, virker en kende sprittet og mangler lidt finesse. Til prisen er det imidlertid et fantastisk glas vin … og så er der en hel liter i flasken. Godkendt.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 6,20€ … eller omkring 46 kr. Det er sgu billigt.

Rating 3,5/7 

2012 Weingut Stefan Meyer, Frühburgunder, Pfalz, Tyskland

Fredag er jo Spätburgunder dag … og den mission lykkedes også i går på S’vinbar … sådan da, for jeg havde fået øje på en Frühburgunder fra Weingut Stefan Meyer, og den fik vi til at indgå i vores flight. Ja, og så bestilte jeg efter vores flight en også hel flaske af vinen, da første glas simpelthen indeholdt for lidt.

Frühburgunder er jo en form for mutation af Spätburgunder. I Frankrig finder man druen under navnet Pinot Precoce Noir. Den minder på alle måder om Spätburgunder, specielt i glasset.

Den skiller sig primært ud ved, at dens mostvægt er højere end hos Spätburgunder, mens syretallet ligger lavere … og så er den ikke så modtagelig over for sygdomme. Frühburgunder modnes herudover – som navnet også indikerer – tidligt.

Weingut Stefan Meyer holder til ved den lille by Rhodt med sølle 1.100 indbyggere. Byen ligger omkring 30 kilometer vest for Hockenheim … I ved, der hvor der køres Formel 1 racerløb. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1954 af Karl Hermann Meyer, men i dag er det 3. generation i form af Stefan Meyer, som driver foretagendet.

Stefan har 12 hektar vinmarker på en masse små parceller rundt om Rhodt, og de bedste marker er Schlossberg, Rosengarten og Schwarzer Letten. Stefan dyrker her Riesling, Weißburgunder, Grauburgunder, Ruländer, Spätburgunder, Frühburgunder, Chardonnay, Scheurebe, St. Laurent og lidt Syrah. Så der laves en del forskellige vine, omkring halv af hver … altså rød og hvid ;o)

Her har vi husets Frühburgunder. Druerne er høstet manuelt, og så er vinen ellers lavet med en kort macerationstid på omkring 14 dage. Der ligger ingen konkrete oplysninger om, hvor længe vinen har ligget på fade, men generelt ligger husets rødvine mellem 11 og 18 måneder i store brugte egetræsfade og nye egetræsfade.

Og hvilken herlig lille sag, som i glasset er klar transparent med den klassiske lyse teglfarve og i næsen animalsk med sød kostald, røg, hindbær, kirsebær, mandler og en smule gammeldags krydderkage. Hmmmmmm. Smagen et let … virkelig klasse med kirsebær, hindbær og moreller, blide og bløde tanniner, som sætter sig på fortænderne og god frisk frugt. Nam nam.

Ingen forhandler herhjemme. I Tyskland koster vinen 11,50€ … eller omkring 86 kr. På S’vinbar koster en flaske 300 kr.

Rating 5/7 

2013 Weingut Daniel, Riesling Classic, Rheingau, Tyskland

Fredag … havnet på den sindssygt charmerende S’vinbar i Århus. Vinbaren drives af sommelier Sabina Drachmann Sunne, som tidligere har været restaurantchef på Restaurant ET på Åboulevarden.

Vi havde hjemmefra sat en bevidst kurs direkte mod vinbaren (målrettede som vi er)  … så vi fandt hurtigt adressen i Klostergade –  bingo – fik os moset ind … fuldt hus, god stemning, duggede ruder … fandt de sidste fire ledige pladser og fik bænket os.

Efter moden overvejelse og længselsfuld kig på de mange, spændende flasker rundt på hylderne  bestilte vi et flight … som reelt blot er 3 forskellige glas vin.

Vi besluttede os for lidt Riesling, lidt Frühburgunder og lidt Rhône … og overlod valget af vinene til vores flinke tjener. Dermed var vi vel også ganske flinke gæster.

Vi startede som sagt med Riesling, og det blev denne Riesling Classic fra Weingut Daniel, et lille vinhus beliggende i Geisenheim, lige op ad Rhinen ikke langt fra Rüdesheim.

Vinhuset drives af Holger Daniel sammen med hans frau Susanne. Holger er 4. generation på vingården. Han overtog i 2002 driften fra sin moder Gisela Daniel-Leo. Hun havde drevet vingården siden 1974 og var den første Winzermeisterin i Tyskland og Weinkönigin i Rheingau … altså første kvindelige vinmager i Tyskland.

Daniel familien startede oprindeligt med at producere vin i slutningen af 1940’erne, men startede først midt i 1960’erne med at sælge vinene i eget navn. De var ét af de første vinhuse i Rheingau, som begyndte at lave rødvine. Det var oprindeligt på druerne Saint Laurent og Rotberger. I dag fylder de røde vine meget hos Weingut Daniel, og der laves i dag også rødvine på druerne Pinot Noir og Cabernet Sauvignon.

Holger blev selv i 1997 uddannet ønolog/vinmager i Geisenheim, og har derudover en kommerciel uddannelse indenfor virksomhedsøkonomi. Derudover har han arbejdet for to internationale konsulentfirmaer, og arbejdet hos et par større vingårde inden han i 2002 overtog driften af familiens vingård, som omfatter 13,5 hektar vinmarker omkring Geisenheim.

Til hjælp med vinene har parret hyret vinmageren Kenny Barnes, som har erfaringer fra både Sydafrika og Østrig.

Nå, men som sagt Riesling i glasset. Holger Daniel kalder selv vinen “luftsprung” … vel som en beskrivelse af en let, liflig vin? Et sandt luftspring. I næsen er der en svagt strejf af petroleum, men ellers fyldes næsen af duft af fersken, græs og lidt let karamel … eller i hvert fald en svag sødme, som lige markerer sig ganske svagt.

I munden er vinen let … der er lidt sødme, blød frugt og ganske easygoing. Mangler lidt syre og mineralitet, men okay lille Riesling.

IMG_8050
På vingården koster vinen 6,75€ … eller omkring 50 kr. På vinbaren fornuftige 220 kr. for en flaske, hvilket ikke er dyrt. Vi valgte dog “et flight”, og der blev det dyrt, for “et flight” koster 150 kr. pr. mand eller gennemsnitlig 50 kr. pr. glas. Med fire personer betalte vi således reelt 200 kr. for de 4 glas Riesling … og fik ikke ret meget i glasset.

Faktisk var der langt over halvdelen tilbage i flasken, da tjeneren havde skænket op og daffet af med flasken, så det havde været en bedre forretning at købe hele flasken. Det ved vi til næste gang … og en god lære; er du 3-4 personer af sted, så køb hele flasker. Synes også, at S’vinbar var en smule nærige med vinen i de forholdsvis små glas. Men … nu er det selvfølgelig heller ikke altid kvantitet, som er det vigtigste.

Nå, men mangler selvfølgelig lige ratingen af vinen.

Rating 4/7  

2011 Weingut Duijn, Pinot Noir Buhler Charme, Baden, Tyskland

Efter lørdagens kitschede rejecocktail efterfulgte denne Pinot Noir Buhler Charme fra Weingut Duijn Rieslingen fra Hensel. Weingut Duijn er et hus jeg har smagt flere gange og denne Pinot Noir Buhler Charme har jeg også tidligere skrevet om her på bloggen, blot i en årgang 2009. Her en frisk årgang 2011.

Weingut Duijn holder til i den lille by Bühl, ca. 20 kilometer nordøst for Strasbourg, nær Bühlertal i Baden-regionen, den sydligste af Tysklands tretten regioner.

Ejeren og manden bag vingården hedder Jacob Duijn, og er oprindeligt fra Holland. Han har fungeret som chefsommelier på flere tyske top-restauranter, og har sidenhen været salgschef for Segnitz, der anerkendes som Tysklands dygtigste vinimportør.

Det, der for Jacob Duijn startede som en sideløbende hobbyproduktion, blev til et fuldtidsarbejde i 1994. ”Når man altid har haft med vin at gøre, tror man naturligvis, at man ved klar besked”. Jacob Duijn erfarede dog hurtigt, at han som vinbonde endnu havde meget at lære, hvorfor hans nære kontakter i Bourgogne skulle komme ham til stor hjælp.

Jacob Duijns Vinmarker er således beplantede med kloner fra tre af hans gode venner i Bourgogne: Jean Grivot, Emmanuel Rouget og Jean Marc Boillot.

Druerne gennemgår en proces i mark såvel som i kælder, der er direkte sammenlignelig med de bedste vingårde i Bourgogne, og der laves tre forskellige kvaliteter, nemlig 1; Laufer Gut Alsenhofen, som er basiskvaliteten. Druerne kommer fra marken af samme navn. 2; Vinen Jannin, som er opkaldt efter Jacob’s datter, kommer fra marken Bühlertaler Engelsfelsen og endelig 3; signaturvinen SD, som kommer fra Engelsfelsen og Sternenberg – to af Badens bedste vinmarker.

Der produceres alene Pinot Noir/Spätburgunder hos Duijn, og selvom der er tale om et forholdsvis nyt vinhus, så har vinstokkene på gårdens i alt 6,5 hektar allerede en gennemsnitlig alder på 30 år. Der produceres omkring 25.000 flasker rødvin årligt, og det gennemsnitlige udbytte er 38 hl / hektar.

Alt dyrkes biodynamisk, og siden 2008 har Duijn også været certificeret biodynamisk vinproducent. Det har også betydet, at Jacob Duijn som konsekvens heraf har opgivet sine lejede vinmarker og nu udelukkende fokuserer på sine 6,5 hektar egne marker.

Udover de tre nævnte kvaliteter, så laver Jacob Duijn også 2 sommervine, en rosé på Pinot Noir og så denne Pinot Noir Bühler Charme. Druerne til Bühler Charme kommer fra de vinstokke, hvor alderen er under 10 år.

Vinen var oprindelig lavet som “et eksperiment”, men ellers fremstillet på samme vis som Duijns almindelige vine, og har også lagret i barriques, men hvor lang tid har jeg dog ikke kunnet finde oplysninger om. Vinen er imidlertid blevet meget populær og laves nu hvert år.

Her i årgang 2011 etiketten anderledes end i 2009 og navnet Bühler Charme fremgår mærkelig nok heller ikke. Det skulle dog være samme vin, og prisen er da også lig den 2009’er, som jeg tidligere har smagt.

I glasset fin bleg, transparent, teglfarvet vin, fin og tynd … og næsen giver dig lidt animalske noter, den lidt søde kostald … ikke så voldsom, men nærmest lidt køligere i udtrykket. Der er lidt syrlige kirsebær, urter, røg, jern og rust samt lidt grønt. Smagsmæssigt meget stringent med mineraler, flintesten, grønne stilke oveni de syrlige kirsebær. Meget ren og mineralsk.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 9,90€ … eller omkring 74 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Weingut Hensel, Liter Riesling Trocken, Pfalz, Tyskland

Lørdag … venter gæster i aften, Jesper & Rikke, så jeg går og forbereder lidt mad, og kan vel tyvstarte på én af vinene. Menuen er ren 80’er retro, nemlig rejecocktail efterfulgt af indbagt mørbrad & flødekartofler i fad samt en klassisk citronfromage til dessert.

Ved sgu ikke, hvorfor jeg lige kom på retro temaet. Kitschet … men også lidt sjovt.

Nå, men vinen kommer fra et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, nemlig Weingut Hensel, som ligger tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz. Og vinen er hans entry-level Riesling, nemlig endnu en delevenlig 1 liter flaske, en rigtig Gutswein af bedste skuffe.

På etiketten står der også rg … Hensels forkortelse af Riesling. Der er også et lille fly tegnet over navnet Hensel, og det skyldes, at vingården ligger lige op af flyvepladsen Dürkheimer, og den nuværende ejer og leder af huset Thomas Hensel laver vine, som kan gøre dig flyvende. Hensel kalder sig også “das Weingut am Flugplatz”.

Det med luft under vingerne går også igen i Weingut Hensel vinene, som laves i serierne Aufwind, Höhenflug og Ikarus … ja, og så denne serie, som Hensel blot kalder “Liter”.

Thomas selv har også gået i god vinskole, og er oplært hos Müller-Catoir af den legendariske Hans-Günter Schwarz, men i 1990 måtte han tage retur, overtage familieejendommen i Pflaz og videreføre vinproduktionen. I dag har Thomas Hensel omkring 19 hektar vinmarker omkring flyvepladsen i Bad Durkheim og laver nogle fremragende vine.

Alle druerne håndplukkes, og der bruges kun de bedste og mest modne druer. I kælderen håndteres druerne også med største forsigtighed, forsigtig presning, og en meget omhyggelig filtrering. Vinene er de nævnte tre serier has også specielle navne som rg, sg, wb, df, sl, gb, mo, gt og denne sp, alle opkaldt efter druerne, dvs. sp efter Spätburgunder. Så kan I jo gætte lidt på de øvrige.

Udover vinene fra Hensel selv, så producerer Thomas Hensel også en række vine med Markus Schneider, som også er en af de spændende producenter i Pfalx, bla. en serie vine under navnet Hensel und Gretel. Fra denne serie har jeg bl.a. smagt deres 2012 Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken.

Nå, men her står den altså på Riesling i litervis. Sådan. Hensel siger selv; ligetil og lækre, bordvine til hverdag, festivaler og restauranter. Og blot kaldet “Liter”.

Men selvom det er vin på literbasis, så er det ganske habil Riesling. I glasset mere klar og mindre gul end gårsdagens Riesling fra Clüsserath-Eifel, mere klassisk Riesling, og mindre fed. Næsen er modne æbler, citrus, grape og abrikos. Dejlig frugt, som virker behagelig og vrænger på ingen måde af mig. Smagen er behagelig … fin sødme og syre. Frisk og sprød, og svage krydderier. Ikke voldsom kompleks, men til prisen igen et super køb.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 5,90€ … eller omkring 44 kr. Skal du ha’ fest, så er dette et godt bud på hvidvinen!

Rating 4/7 

2005 Weingut Geschwister Schuch, Niersteiner Ölberg Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

Fredagens Spätburgunder blev denne Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft … og endda Premimum. En besynderlig én af slagsen og fra vinhuset Geschwister Schuch, som ligger ved byen Nierstein, lige opad Rhinen omkring 15 kilometer syd fra Mainz i Rheinhessen.

Vingården er grundlagt i 1817 af Friedrich Schuch, og i dag er det 7. generation i form af Michael Günther, som driver gården. Selve vineriet ligger i en gammel, fredet ejendom, som næsten ligger en keltisk kirke.

Indtil 1939 afholdt man årligt vinauktioner i ejendommen, og i den 400 år gamle kælder med hvælvede lofter har Weingut Geschwister Schuch sine egetræsfade, både nogle som er over 100 år gamle og helt nye fade. Og der ligger også vine helt tilbage fra 1921.

Vinhuset har samlet 12 hektar vinmarker, hvoraf omkring 40% er meget stejle skråninger. Jorden er sandsten, løs lerjord samt den karakteristiske røde lerjord, som man finder på det stykke, som tyskerne kalder Roten Hang. Nogle af familiens marker er bl.a. på de kendte marker Pettenthal, Hipping, Heiligenbaum, Orbel og Ölberg.

Der dyrkes primært Riesling, som udgør omkring 60% af produktionen. De hvide sorter er derudover Silvaner und Burgunder (Grauburgunder, Weißburgunder, Chardonnay) samt Müller-Thurgau, Kerner, Scheurebe og Bacchus. 20% af produktionen er rødvine, som laves på druer som Spätburgunder, Portugieser, Dornfelder og Merlot.

Nå, men lad os komme videre til vinen … denne Premium Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft fra 2005, altså med forholdsvis høj alder. Kan en sådan Spätburgunder klare det? Jeg har ikke fundet meget info om vinen eller hvor lang tid, som vinen har ligget på barriques … som den åbenlys praler med.

I glasset kommer første overraskelse … mørk som natten. Slet ikke den typiske og næsten transparente teglfarve, men nærmest en Amarone sort saft, som virker kraftig og intens. Hold da op.

I næsen er første indskydelse også … WHAT THE FUCK. Dette er da ikke Spätburgunder! Her er der blommer, krydderier, vanilje, våde fade. Dufter fyldig, kraftfuld og mørk. Måske lidt bitre mandler? Jeg kigger igen på etiketten, men den er god nok. Der står sgu Spätburgunder. Måske dette bare er Spätburgundernes Dirty Harry på speed?

Smagsmæssigt snyder vinen bestemt ikke næsen, og vi følger den fastlagte spor med blommer, mørke bær, lakrids, krydderier og en let tørhed. Kan dog smage en lidt finere nerve i vinen, som måske kan give et slags bevis for, at der virkelig er Spätburgunder i flasken. Jeg ville blindsmagt nok aldrig ha’ gættet Spätburgunder … men det er jo det herlige ved vin … nye og spændende oplevelser.

Jeg overvejede på et tidspunkt, om de måske havde sat en forkert etikette på flasken, men på nettet kan jeg se, at flere beskriver vinen som en atypisk Spätburgunder. Det tør svagt antydes, men alligevel smager den faktisk meget godt. Fyldig, mørk vin … love it, som Ole Henriksen nok ville have udtrykt det. Den får en halv Thumbs Up ekstra for overraskelsesmomentet.

Købt i Tyskland på Weine.de, pris 10€ eller omkring 75 kr.

Rating 4,5/7