Kulden har igen fået fat udenfor, og hvad er så bedre end at varme sig på en god vín indenfor? Okay, brændeovnen bidrager måske også en anelse til festen. Vi skal igen ha’ fat i én af mine ynglings vinmagere, nemlig den skøre, exentriske Charles Smith, han med The Magnificent Wine Company, K. Vintner og så selvfølgelig også vine i eget navn. Den mand sidder bare ikke stille.
Igen … ingen mindreværdskomplekser, så kan man jo lige så godt kalde én af sine vine for Chateau Smith … en fin lille reference til Bordeaux, som jo også har deres Chateau Smith Haux Lafitte.
Nå, men vi er i Columbia Valley i Washington State, og vinen er lavet på 80% Cabernet Sauvignon, 14% Petit Verdot og 6% Syrah. Druerne kommer fra 4 forskellige marker, nemlig 52% fra Milbrandt Vineyard, 18% fra Yakima Valley Vineyards, 21% fra Spofford Station i den sydlige del af Walla Walla Valley og endelig 11% fra Zephyr Ridge, i den nordlige del tæt på Columbia River, så en enkeltmarksvin kan det således ikke kaldes. Derudover har vinen lagret på brugte, franske bourgognefade.
Fin flaske, skruelåget løsnes og forventningerne stiger. Duftmæssigt tegner det rigtigt godt. Der er lugten fra en tom cigarkasse, der er … blyant, blåbær, hvid peber og … cola. Ja, den er jo amerikansk!
Smagsmæssigt tør, det er kul/kridt, tæthed, tanninerne breder sig i hele munden og på gummerne … uhmmmm. Der er lidt eg, rankhed, mælkechocolade … det er mucho elegant, og en fabelagtig blid afslutning med en fin lang eftersmag.
Det smager sgu godt. Vinen udviklede sig i øvrigt i løbet af aftenen, og blev mere gavmild med endnu mere af de mørke frugter og yderligere rundhed og balance i takt med, at varmen ramte vinen. Stadig rigtigt, rigtigt godt.
Vinen handles via Sigurd Müller i Ålborg, koster vistnok 195 kr., og anbefales på det kraftigste.
Første røde vin til maden blev en spansk en af slagsen. Vi er hos Coca i Fitó i Montsant i Catalonien, lidt sydvest fra Barcelona, og har her fat i en ung viril fyr.
Lige en update fra sidste weekend, en gammel kending, nemlig Château Lamothe-Cissac Haut-Médoc … her i den fremragende årgang 2005.
Lørdag aften bød blandt andet på denne vin fra landet “down under”, denne lidt specielle sammensætning af Cabernet Sauvignon og så Sangiovese.
Kvalitetsmæssigt lidt af et hop denne gang til den legendariske Bin 707.
Tirsdag bød bl.a. på denne Rhône vin på et Merlot blend, bestående af 55% merlot, 25% syrah, 10% grenache og 10% cabernet sauvignon, hvorfor vinen også er klassificeret som en “Vin de Pays”.
Næste vin var meget italiensk, og Steffen havde da også medbragt vinen fra en ferietur til Italien. Det er altid spændende, når der kommer små perler, som er fundet et lille sted under ferierejsen.
Gastro havde i seneste udgave givet denne vin 6 stjener, så fluks fik jeg bestilt en sending fra Atom Wine. Jeg har altid haft det lidt svært med italienske vine, men i de senere år har de italienske vine langsomt … men sikkert … vundet ind på mig, og denne vin er bestemt med til at skubbe i den retning, endda ret kraftigt.
Også en af de svære, selvom den lange slanke flaske burde have bragt os på sporet. Den smager dog slet ikke af tysk vin, nærmere af noget fransk, måske lidt Bordeaux i stilen. Den er da også lavet på cabernet sauvignon, cabernet franc og merlot … hvor anti-tysk. Jeg gættede selv på Italien pga. en smule sødme, men boy hvor blev vi snydt. En rigtig spændende vin, men måske lidt sværrere tilgængelig end hovedparten af de øvrige vine denne aften.