Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

2012 Seresin Estate, Pinot Noir Leah, Marlborough, New Zealand

Det er vist efterhånden velkendt, at mange filmfolk – både skuespillere og instruktører – for deres uhyrlige høje indtægter fra de mange film, har kastet sig over vinproduktion.

Vi nævner i flæng; Francis Ford Coppola, Fess Parker, Kurt Russel, Depardieu, Brad Pitt og Angelina Jolie, Johnny Depp, Sam Neill, Cliff Richard og Dan Aykroyd … blot dem, som jeg umiddelbart kan huske. Der er sikkert mange flere.

Og selvfølgelig også med variende succes. Men én af dem, som har opnået succes med sine vine … og ikke blot som en kendiseffekt – er den New Zealanske filmfotograf Michael Seresin. Okay … han er måske heller ikke så kendt som Jolie, Depp og Russel, men har været ansvarlig fotograf på en lang række store film.

Han har bl.a. været med til at filme Midnight Express, Birdy, Angel Heart, Harry Potter – Prisoner of Azkaban, Bugsy Malone, City Hall og Angela’s Ashes. Han har således arbejdet sammen med store instruktører som Harold Becker, Adrian Lyne og Alan Parker.

Han har også selv instrueret en enkelt film, nemlig filmen Homeboy fra 1988 med skuespillerne Mickey Rourke og Christopher Walken på rollelisten.

Og så ejer og driver han altså vinhuset Seresin Estate, som ligger ved den lille by Renwick i Wairau Valley, altså Marlborough området, den øverste del af Sydøen på New Zealand. Michael Seresin købte vingården i starten af 1990’erne efter først at have ledt i flere år efter en vingård i Italien. Den drøm blev dog opgivet, så valget faldt på Wairau Valley.

Det er også et område, som er nærmest ideel til vindyrkning. Den meget porøse jordbund med et højt indhold af grus giver perfekte dræningsforhold, hvilket er nødvendigt i det til tider temmelig regnfulde klima. Store sten på jordoverfladen reflekterer endvidere solens stråler og holder derved på varmen i Marlboroughs kølige og klare sommernætter.

Vingården er en af de mest moderne på New Zealand. Bygningerne er opført i flere niveauer, så druerne ankommer i det øverste niveau og ender i flasker på det nederste niveau. Vinen skal ved hjælp af tyngdeloven kunne løbe frit, så brug af pumpemaskiner ikke er nødvendigt.

Michael Seresin lavede sin første vin i 1996, og har så ellers løbende opkøbt flere vinmarker, bl.a. markerne Tatou Vineyard og Raupo Creek vineyard. I dag ejer vingården samlet 111 hektar vinmarker, og alt er certificeret både økologisk og biodynamisk. På markerne dyrkes druesorterne Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Gewurztraminer, Viognier, Semillon og Riesling.

Seresin Estates etiketter har alle et håndaftryk som logo. Michael siger selv, at hånden er menneskets basale værktøj. Ingen ord, kun symbolet på styrke samt kraft fra jord og sten.

Nå, men her har vi så én af husets vine på Pinot Noir … deres Pinot Noir Leah, hvor druerne kommer fra i alt 15 små parceller, fordelt over de tre vinmarker Raupo Creek, Tatou Wineyard og Home Wineyard.

Når druerne ankommer til vineriet, bliver de afstilket og sorteret grundigt, før de presses nænsomt. Mosten gæres ud i ståltanke i 6 dage, hvor hatten af skaller dagligt roteres rundt i mosten. Efter endt gæring har vinen fortsat skindkontakt i to uger, inden den lægges på fade i 10-–11 måneder.

Og det er absolut ikke en typisk New Zealandsk Pino … langt mere europæiske og stringent i udtrykket. I næsen er det stikkelsbær, ribs og rabarber, jern … specielt duften af jern er tydelig, godt med rustne søm og skruer samt en smule eg. Smagen lidt i samme boldgade, meget syrlig og slet ikke den sødme, som man ofte finder i Pinot Noir fra både Tyskland og New Zealand. Det er ribs, stikkelsbær og en god, lang og syrlig eftersmag med grønne blade.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 195 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Tradition, Franken, Tyskland

Nåeee, I har måske ventet på fredagens Spätburgunder? Måske endda begyndt at spørge jer selv, om det houlbergske hus var løbet kold for de tyske dråber? Men det er ingenlunde tilfældet … og fredagens vin er endda ventetiden værd … en klassegod Spätburgunder fra et klassegodt vinhus.

Vi er nemlig hos Weingut Schmitt’s Kinder og vinen er deres Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Tradition … en vin jeg smagte under et besøg hos vinhuset denne sommer, og selvfølgelig skulle have et par flasker med hjem af.

Som navnet på vinen ganske rigtigt fortæller, så holder Weingut Schmitt’s Kinder til i den lille by Randersacker syd for Würzburg i det dejlige Franken. Helt præcis ligger vinhuset et par kilometer syd for Randersacker … tæt på den lokale sporthal og marken Sonnenstuhl, ja adressen er da også Am Sonnenstuhl 45.

Familien Schmitt har dyrket vin i Randersacker siden 1712, men vinhuset fik først sit nuværende navn Schmitt’s Kinder i 1910, den daværende Schmitt efterlod vingården til sine børn … der stik imod den traditionelle skik ikke delte markerne mellem sig, men i stedet slog pjalterne sammen og drev vingården i fællesskab, hvilket meget passende gav vingården tilnavnet Schmitt’s Kinder.

Schmitts Kinder - Am Sonnenstuhl 45

I dag ejes vingården af ægteparret Karl Martin og Renate Schmitt, men det er nu sønnen Martin Joh. Schmitt, som i dag står for vinproduktionen. Han er 10. generation og uddannet ønolog fra Geisenheim, og driver ejendommens 14 hektar vinmarker, som bl.a. omfatter parceller på markerne Pfülben, Marsberg, Sonnenstuhl og Teufelskeller.

Da jeg besøgte vingården var det nu hverken Karl Martin eller Martin Joh. Schmitt som præsenterede husets vine og jeg fik en rigtig hyggelig snak med, men derimod en anden fra familien. Jeg fik ikke noteret hans navn, men en virkelig hyggelig fætter. Vi drøftede vinene fra området selvfølgelig og vin generelt.

Han havde tidligere smagt dansk vin, og da jeg senere spurgte, hvorfor Schmitt’s Kinder ikke eksporterede til Danmark, så svarede han kvikt, at det skyldes, at de simpelthen blev udkonkurreret af de danske vine. Fandme god humor.

Under besøget smagte jeg nogle af husets Silvanere, Rieslinge og selvfølgelig deres Spätburgundere. Virkelige lækre vine hele vejen rundt. Jeg smagte udover denne Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Tradition også husets topvin, deres Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse, som netop i bladet Feinschmecker var kåret som Tysklands 2. bedste 2012 Spätburgunder.

Schmitts Kinder - Feinschmecker
De fremviste stolt artiklen med deres Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse på plads nr. 2.

Nå, men her altså deres almindelige, traditionelle Spätburgunder, hvor druerne kommer fra Sonnenstuhl marken, men alene en Erste Lage vin, og er lavet helt klassik, hvor vinen gærer på skindet og derefter lagrer et sted mellem 12-16 måneder på små franske barriques.

Og hvilken herlig vin, som i glasset er dejlig lys og transparent. I næsen dejlig animalsk … helt textbook sød ko- og hestestald … juhuuu og så med en snert stikkelsbær, rabarber og hindbær, grønne urter, en slags blød mineralitet og virker blød og rund, nærmest sådan et varmt indtryk.

I munden er vinen meget direkte og præcis i udtrykket. Der er god intensitet og frugten virker på en eller anden måde en smule mørkere i smagen end både farve, næse og de normale hindbær og jordbær. Alligevel er vinen let og elegant … har nærmest et køligt udtryk, let peber pg fine og bløde tanniner. Det smager sgu tæskegodt.

Købt på vingården, pris vistnok omkring 15,00€ … hvilket svarer til 112 kr., og das ist billig.

Rating 5,5/7  

 

schmitts-kinder-wein-weinzierl

Schmitts Kinder - ejendom og marker
Her ser man vinhuset fra Randersacker siden.

Schmitts Kinder - Riesling i bocksbeutel
Dejlige Rieslinge på smagedisken.

Schmitts Kinder - Spätburgunder
Og favoritterne på Spätburgunder.

2012 Schubert Wines, Pinot Noir Block B, Wairarapa, New Zealand

Byggemødet første rødvin … rettelse; byggemødet første udenlandske rødvin blev denne Pinot Noir Block B fra vinhuset Schubert Wines, som ligger lidt nord for Martinborough i Wairarapa provinsen i den sydlige del af Nordøen på New Zealand. Nord – Syd – så fik vi vist den sat på plads.

Det er heller ikke langt fra selve Wairarapa søen. Lige dér har det tyske par Kai Schubert og Marion Deimling slået sig ned. De er begge ønologer fra det anerkendte tyske Geisenheim Universitet for vinavl & ønologi, og har tidligere arbejdet for Erni Loosen hos Vinhuset Dr. Loosen i Bernkastel.

De havde dog en drøm at selv at lave vin … og gerne i et land udenfor Tyskland. Efter rejser igennem Oregon og Californien i USA, Australien og dele af Europa, så kom de endelig til Martinborough i New Zealand, og dér fandt Kai og Marion, hvad de havde ledt efter … et ideelt sted for deres sande lidenskab … Pinot Noir.

I foråret 1998 købte de derfor en lille etableret vingård og 40 hektar bar jord, og startede med at tilplante 14 hektar med forskellige kloner af Pinot Noir.

Vinstokkene er primært tilplantet på to vinmarker, The Home Block, som ligger tæt på gården ved Martinborough, Wairarapa samt The Marion’s Vineyard – selvfølgelig opkaldt efter fruen i huset – beliggende ved East Taratahi, Wairarapa. Klimaet i området kalder de selv cool-climate, da det minder meget om de køligste vinområder i Europa.

Filosofien er meget klar. Kun sunde vinstokke kan give perfekte druer, og kun perfekte druer af højeste kvalitet kan give fremragende vine. Derfor har de overordentlig meget fokus på plejen af planter og jord, selvfølgelig efter økologiske principper.

Druerne til denne vin … Pinot Noir Block B kommer fra Block B – en lille del af Marions Vineyard, hvor der er plantet 5 forskellige kloner af Dijon Pinot Noir, nemlig klonerne 115, 667, 777, 114 og 113. Alle druer plukkes i hånden.

Efter plukning og den første sortering i vinmarken bliver druerne transporteret til Schuberts vineri, hvor de sorteres en ekstra gang og helt afstilkes med undtagelse af de hele drueklaser, der indgår i presningen. Ved hjælp af en kran bliver druerne meget forsigtigt anbragt i temperaturkontrollerede ståltanke, hvor en kold maceration finder sted.

Gæringen starter efterfølgende og hele processen tager 4-6 uger. I løbet af denne proces foretages af og til en meget nænsom omrøring. Når processen er tilendebragt, flyttes den unge vin og drueskallerne forsigtigt til vinpressen uden brug af pumpe, men udelukkende ved håndkraft i spande. Der udføres en let presning, og den unge vin overføres derefter til lagring på franske egefade – 45% nye – i 18 måneder.

Og i glasset også en lysere vin … ikke så lys som nogle af dens europæiske søstre, men en tand mørkere. Underligt udtryk i øvrigt … en tand mørkere, som om tænder er mørke. Nå, men i næsen helt klare Pinot Noir noter, lidt stald … både heste og køer, hindbær, skovbær, vilde jordbær, eg, lidt nelliker, mineraler og en smule krydderier.

I munden er vinen grøn, syrlig … det er hindbær, ribs … faktisk godt med syrlighed, og derudover lidt krydderier. Elegant, men måske knap så let og elegant, som de vinene fra det land, som Kai Schubert og Marion Deimling forlod … der große Vater-land. Men det er en ganske okay Pinot Noir uden jeg svinger mig helt op.

Købt hos Jysk Vin, pris 289 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Tres Vites, Rheinhessen, Tyskland

I den lille by Schwabsburg, som ligger lige udenfor Nierstein ved Rhinen finder vi én af mine ynglingsproducenter i Rheinhessen, nemlig Weingut Georg Gustav Huff. Derfra kommer fredagens vin … en cuvée med navnet Tres Vites, som vi gratis fik med fra Stefanie Huff efter et besøg på vingården.

Vinen er valgt på denne fredag, fordi jeg netop har modtaget et kort fra vinhuset. De indbyder til vin-weekend den 27. til 29. september, hvor der er rundtur i vinmarkerne og vinkælderen, smagning af husets vine, fest og dans.

Om lørdagen spiller Mandolinenclub Apenrosen op og om søndagen er det Musikverein Steinau-Steinhaus, som spiller op. Det lyder festligt og det kunne være sjovt … men der er desværre lidt langt til Schwabsburg fra det houlbergske hus i det østjyske.

Nå, men lidt om vinhuset, som ejes og drives af ægteparret Dieter og Helga Huff sammen med deres to sønner Daniel og Stefan. Dieter overtog driften i 1989, men gården har været i familiens eje i over 300 år. Det var oprindeligt den schweiziske indvandrer Georg Gustav Huff, som grundlagde vingården i 1710.

Dieter er Winzermeister og Weinbautechniker, som det så smukt hedder, men han er begyndt at trække sig tilbage, og har i dag overladt det meste af produktionen til sønnerne, så Dieter hjælper mest til med markarbejdet.

Daniel er den ældste søn og er i dag ansvarlig vinmager på vingården med speciale i de hvide vine. Daniel har 3 års uddannelse som ønolog og har bl.a. arbejdet i Mosel. Han er gift med Stefanie, som også hjælper til på vingården, og det var da også Stefanie, som præsenterede vinene under vort besøg på vingården.

Huff - invitation til vin weekend
Herligt … invitation fra Winzerfamilien Huff om at komme til vin-weekend.

Stefan er den yngste af sønnerne, og er først uddannet Weinbautechniker og har efterfølgende arbejdet i både Ahr, Rheinhessen, Østrig og Australien. Hans interesse er primært de røde vine.

Huff familien har i alt 17 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Riesling, Spätburgunder, Dornfelder, Müller-Thurgau, Portugieser, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder samt en række mindre sorter. Det bliver samlet til en årsproduktion på 170.000 flasker vin.

Blandt de bedste marker ejer familien parceller på Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg … alle beliggende på Der Rote Hang. Der Rote Hang strækker sig mellem Nackenheim og Nierstein … et omkring 5 kilometer lang område på den venstre side af Rhinen. Det samlede område er på omkring 180 hektar.

Huff - Roter Hang
Her ses Huff familien ved den klassiske mark.

Navnet Der Rote Hang stammer fra den meget specielle terroir med jordforhold fra før menneskets liv på jorden begyndte. Jorden er virkelig rød, og ganske mineralsk med en blanding af jern- og lerholdig skifer, som er mindst 250 millioner år gammel. Samtidig er jorden rig på fossiler og spor af dinosaurer kan også findes her.

Der Rote Hang vender mod syd/sydøst, hvilket giver de optimale forhold til at udnytte solens stråler, og samtidig bevarer den røde skifer varmen. Herudover får markerne ekstra varme, når sollyset reflekteres fra overfladen af Rhinen. Med andre ord, så er Der Rote Hang et meget attraktivt område for vinproduktion, og nogle af de bedste producenter som Heyl zu Herrnsheim og Gunderloch ligger også der.

Huff - udenfor smagelokalet
Ankomst hos Weingut Georg Gustav Huff

Hos Weingut Georg Gustav Huff laver man en lang række vine, og jeg har talt mig frem til 7 almindelige røde, 5 røde med 3 stjerner (hvilket indikerer, at det er husets topvine), 3 rosévine, 8 almindelige tørre hvidvine, 8 tørre hvidvine med 3 stjerner, 13 halvsøde eller søde hvidvine samt lidt mousserende vine … eller med andre ord et ganske stort udvalg.

Generelt opnår man fremragende kvalitet hos Huff i forhold til priserne på vinene. Således koster deres 3 stjernede rødevine og hvidvine beskedne 9,50€ … altså omkring 70 kr. … for husets topvine! Det er virkelig value-for-money. En almindelig Spätburgunder lagret på eg koster kun 5,50€ og det er næsten tyveri.

Derudover er det virkelig et dejligt sted at besøge, virkelig gæstfrie. Jeg smider da også lige et par billeder fra vort besøg op på dette blogindlæg.

Denne Tres Vites er én af de almindelige røde, lavet – som navnet også indikerer – på 3 druesorter, nemlig Cabernet Dorsa, Spätburgunder samt Portugieser, men blandingsforholdet kender jeg ikke. Vinen har lagret lidt over et år på små, gamle egetræsfade, og Huff anbefaler selv, at vinen dekanteres og iltes mindst en time inden den skal drikkes.

Druen Cabernet Dorsa skal vist også lige omkring, selvom vi er stødt på druen én gang tidligere her på bloggen. Cabernet Dorsa er en krydsning af sorterne Blaufränkisch og Dornfelder. Tidligere troede man egentligt, at den var en krydsning mellem Dornfelder og Cabernet Sauvignon, men det har nyere DNA analyser imidlertid afvist.

Og det er egentlig en ganske charmerende vin, som i næsen er krydret, men også byder på lidt svage Pinot Noir noter, kirsebær, kanel, cigaræsker og en smule sødme. I munden er vinen blød, blid med krydrede noter, fylde og en medium krop. Den er langt mere elegant end jeg havde forventet … rund, blød og ganske lækker.

Fået gratis på vingården, men ellers er prisen 6,50€ … eller omkring 48 kr., hvilket er sindssygt billigt.

Rating 4,5/7  

Huff - smagelokalet
Smagelokalet hos Huff.

Huff - lineup
Lineup af nogle af vinene fra Huff … vi smagte primært Riesling og Spätburgunder … vinsnobber, som vi er.

Huff - Stefanie pakker vine
Stefanie finder vine frem i baggrunden, men familien samt Merete & Gert venter.

Huff - den tålmodige familie
Min tålmodige familie.

Huff - flere vine
Vine fra Weingut Georg Gustav Huff kan bestemt anbefales.

2012 Radio-Coteau, La Neblina Pinot Noir, Californien, USA

Med næste vin fortsatte vi i det økologiske spor … og kan endda smide ekstra ord som biodynamisk, naturewine, cool-climate, kult og hypet i posen. Vinen er nemlig denne La Neblina Pinot Noir fra det californiske vinhus Radio-Coteau … en herlig & spændende vin.

Vinhuset Radio-Coteau ligger i byen Sebastopol vel omkring 5 kilometer øst for Santa Rosa i Californien. Husets vinmarker ligger yderligere 5 kilometer længere mod øst, nemlig lige ovenfor byen Occidental, omkring 50 kilometer nord for San Francisco.

Radio-Coteau er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2002 af Eric Sussman, som oprindelig stammer fra New York. Han er uddannet som landmand ved Cornell University i Ithaca, men altid har haft en interesse for vin.

Efter endt uddannelse flyttede Eric til Yakima, Washington State, hvor han endte med at blive vinmager på en lille garage producent Staton Hills, som i øvrigt nu hedder Sagelands Vineyard Winery.

Han indså dog hurtigt, at han havde brug for at tilbringe noget tid i Frankrig, så han kunne fordybe sig i nogle af de gammeldags teknikker for vinoproduktion, og hvad er så mere oplagt end at starte i Bordeaux og Bourgogne? Det blev til et længere ophold på lidt over to år.

I løbet af årene i Frankrig arbejdede Eric Sussman på Château Baron Phillipe de Rothschild i Paulliac samt i Bourgogne hos Comte Armand i Pommard og Jacques Prieur i Meursault. Det var i øvrigt fra vinmageren Pascal Marchand hos Comte Armand, at Eric første gang hørte om biodynamiske principper.

Efter endt ophold i Frankrig gik turen retur til USA, hvor inden grundlæggelsen af Radio-Coteau i 2002 arbejdede hos Bonny Doon og Dehlinger, hos sidste endda som vinmager gennem en længere periode.

Da Eric Sussman grundlagde Radio-Coteau var det uden vingård eller egne marker. I stedet lavede han en langtidskontakt om leje og pleje af en familieejet mark Terra Neuma, hvor vinstokkene blev dyrket både økologisk og biodynamisk. Og med lidt hjælp fra vennerne Bill and Joan Smith, tidligere ejere af La Jota og nuværende ejere af W.H. Smith Wines, som kom produktionen i gang.

Og Eric sigtede mod mindst mulig indblanding i selve dyrkningen og produktionen. Han bruger udelukkende økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder og forsøger at lægge sig tæt op af naturvinsbegrebet med mindst muligt brug af sulfit, brug af naturgæring og ingen klaring eller filtrering ved flaskningen. Okay helt naturewine bliver det altså ikke, men derudover jagter han også en kølig og elegant stil.

Og det ser ud til at være lykkedes. Hurtigt opnåede vinene fra Radio-Coteau høje anmeldelser og blev hurtigt udsolgt. Antonio Galloni – Robert Parkers arvtager på The Wine Advocate – har bl.a. kaldt Radio-Coteaus vine nogle af de mest uimodståelige vine i Californien. Og det er jo ganske store ord.

Ét af højdepunkterne for Eric Sussman var et telefonopkald fra selveste Angelo Gaja, som fortalte, at han beundrede Sussmans vine og gerne ville importere nogle af dem til Italien. I dag er Radio-Coteau ganske hypede og vel nærmest kult … og udsolgte bliver de fortsat hurtigt.

Navnet Radio-Coteau, skal vi da også lige omkring. Det betyder direkte oversat for “radio-bjerg”, men det giver jo ikke umiddelbart mening. Radio-Coteau er et begreb, som stammer fra den nordlige del af Rhône, om at bjerget (med vinstokkene) taler til vinavlerne, når de skal producere vinene.

I 2012 købte Erik Sussman så endelig egen vingård med tilhørende vinmarker, bl.a. over 80 år gamle Zinfandel vinstokke samt marker med Syrah. Derudover har Eric også tilplantet 4,5 hektar med Pinot Noir. Det er generelt marker med stor biodiversitet, frugttræer og et mindre kvæghold, som græsser omkring ejendommen.

Her har vi så husets La Neblina Pinot Noir, hvor druerne kommer fra marker både nord for Sebastopol og Occidental fra vinavlerne Kirk Lokka, Alberigi, Dierke, Benziger. Hovedparten kommer dog fra marken Hallberg Ranch, som er ejet af Kirk Lokka. Vinen har fået navnet La Neblina – som er det spanske ord for tåge – efter den dyne af dis og tåge, som ofte ruller henover markerne fra Stillehavet og køler druerne.

Det er en vin, som har lagret på fransk eg i 16 måneder … her i 2012 omkring 40% ny eg, mens andelen af ny eg i 2013 er lidt mindre, nemlig 25%. Vinen er flasket uklaret og ufiltreret.

Lad os smage vinen, som i næsen virker til at have en god modenhed, en lille grøn note, blomster, jern, mineralitet, hindbær, kirsebær og måske endda lidt mørkere bær  …. fornemmer jeg også lidt blommer? Det er lidt svampe, mokka, vanilje, lakrids, timian og ganske indbydelse næse, hvor der hele tiden er noget, som prikker til dig. Kompleks og stikker i mange retninger.

I munden er vinen blød, kraftfuld, cremet … der lidt chokolade, lakrids … og så er der stramme tanniner og et lækker lethed over vinen, hvor en smule sødme også bidrager til det samlede indtryk. Cool-Climate siges der, men det ved jeg nu ikke, hvad jeg skal sige til. Synes bestemt, at der er mere volumen i vinen end den europæiske søstre. Men godt er det … og det blev også aftenens bedste vin. Virkelig lækker.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles bl.a. af Bergman Fine Wines, hvor et eksemplar koster 549 kr.

Rating 6/7 

2012 Weingut Günther Steinmetz, Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, Mosel, Tyskland

2012 Weingut Günther Steinmetz, Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, Mosel, TysklandSom afslutning på fredagens 3 x Spätburgunder skulle Gert & Merete også lige smage Steinmetz’ Spätburgunder, specielt da vi jo havde smagt én af hans herlige Rieslingvine hos Rieslinghaus i Mosel.

Og da jeg tidligere har smagt hans 2012 Kestener Herrenberg Pinot Noir Unfiltriert … hvad var så mere oplagt end at smage hans Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert?

Og i det houlbergske hjem er der ikke langt fra tanke til handling. Derfor røg proppen hurtigt af denne vin, så den kunne lade livet under den overdækkede terrasse.

Weingut Günther Steinmetz har jeg tidligere skrevet om her på bloggen. Det holder til ved byen Brauneberg, altså på Bernkastel siden af Mosel floden, mens marken Kestener Paulinsberg – og Kestener Herrenberg for den sag skyld – ligger på den modsatte siden af floden ved byen Kesten.

Vinhuset har i generationer været drevet af familien Steinmetz, men siden 1999 har det været Stefan Steinmetz, som sammen med hustruen Edith har stået i spidsen for den lille vingård, som ejer omkring 9 hektar vinmarker omkring Brauneberg.

Her ejer de bl.a. topmarkerne Brauneberger Juffer, Kestener Paulinshofberg, Kestener Paulinsberg, Kestener Herrenberg, Piesporter Goldtröpfchen, Wintricher Geierslay og Oligsberg, Mülheimer Sonnenlay, Veldenzer Grafschafter Sonnenberg samt Dhroner Hofberg.

Det er primært Riesling og Pinot Noir, som dyrkes på markerne, hvor 95% af vinstokkene er mere end 30 år gamle, nogle endda mellem 50 og 70 år gamle. Læg hertil, at de fleste er markerne er ekstremt stejle, hos Steinmetz er omkring 85% af markerne med meget stejle skråninger.

De to marker Kestener Paulinsberg og Kestener Herrenberg ligger som nævnt lige ved byen Kesten. Det er nok marken Kestener Paulinsberg, som er mest berømt af de to marker, men hos Steinmetz er hans Kestener Herrenberg Pinot Noir vel at betragte som storesøster i forhold til denne … og koster også lige en spids mere.

De to marker ligger ellers ganske tæt, Paulinsberg er en lang tange, som går langs Mosel floden fra Kesten – faktisk også henover Kesten – i den modsatte retning af Kues og samtidig klemt inde af Kestener Herrenberg, som består af 3 særskilte områder, hvoraf 2 af dem ligger ovenover Paulinsberg og det sidste på den anden side af Kesten i retning mod Kues.

Herrenberg marken har sit navn efter de gestlige “herren” fra de omkringliggende klostre, mens Paulinsberg har sit navn efter det kirkelig stift St. Paulin i Trier, som i tidernes morgen var den største jordbesidder i Kesten og stod bag grundlæggende af marken, som i dag hedder Kestener Paulinsberg.

Og for at gøre forvirringen større, så findes der faktisk også en vinmark mere ved Kesten, nemlig Paulinshofberger, som ligger ovenfor det sidstenævnte stykke af Herrenberg … altså det stykke hen mod Kues. Det er den absolutte topmark ved Kesten.

Skal men generalisere, så siger man, at vinene fra Paulinsberg er frodige og omsluttende, men også frugtagtig med floral noter, mens vine fra Herrenberg er solide og sprøde med forfriskende syreindhold, krydderier og aromastoffer. Imponerende med sådanne forskelle på marker, som reelt set ligger så tæt … men det er jo også det fascinerende ved vin.

Steinmetz Pinot Noir vinstokke stammer fra Bourgogne, og ellers er denne vin lavet i store åbne egetræskar uden afstilkning, med spontangæring, lagret på brugte barriques fra Bourgogne og aftappet ufiltreret direkte fra tønderne.

I glasset er vinen herlig transparent … uhmmm, hvor jeg elsker den farve, her endda med et ganske svagt brunligt skær i kanten. Næsen er heldigvis også dejlig animalsk med hestevrinsk, kobjælder og mødding. Herudover er der jord … nærmest skovbund, lidt eg eller træ af en slags sammen med grønne blade, noget mineralsk, lidt yoghurt og lyserøde frugter, lidt lyse hindbær, syrlige kirsebær, sød tobak – nej ikke den slags – og endelig lidt krydderier. Man fornemmer måske også lidt blomster … sådan ganske svagt.

I munden er vinen langt mere feminin og let end den forrige fra Ahr. Det er blidt, rundt, fortsat med en ihærdig grønthøster, præcis syre, mineralitet, salt, og tanniner. Det er som om, at der er flere lag i vinen, og der er kraft i vinen, trods letheden og femininiteten. Der er fin syre og friskhed i det grønne hjulspor. Dejligt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 155 kr. Sindssyg billigt pris for denne vin.

Rating 5,5/7 

2011 Weingut Nelles, 1 Ahr Spätburgunder, Ahr, Tyskland

I den lille by Heimersheim ved Bad Neuenahr-Ahrweiler ligger Weingut Nelles, og de står bag fredagens  Spätburgunder nummer 2, nemlig denne 1 Ahr Spätburgunder. Etiketten røber dog – modsat forrige vin – ikke meget. Stilren, moderne, enkel og guldfarvet med teksten 1 Ahr … nicht Mehr.

Og dog … i hjørnet kan man nemlig skimte lidt yderligere info P. Nelles og 1479 N. Og det hjælper selvfølgelig også at læse bagetiketten, hvor der mere informativt står 2011 “1 Ahr” Spätburgunder aus der Schiefer Steillage og samtidig fanger mine øjne bemærkelsesværdige 14% alkohol. Hmmmm.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne Weingut Nelles fra Ahr. Vinhuset har sine rødder helt tilbage til 1479, hvor Peter Nelis enten lejede eller købte en parcel af vinmarken Landskrone fra den lokale herremand Herrn der Burg Landskrone for en ganske pæn sum.

Og det blev således grundlaget for Weingut Nelles, som i alle årene siden 1479 har været i familiens eje. I dag er det Peter Nelis efterkommende, nemlig far og søn – Thomas og Philip Nelles – som driver vingården. Samlet driver de 8,5 hektar vinmarker, overvejende på stejle, sydvendte skråninger. Faktisk har mere end 2/3 af deres marker en hældning på mere end 30%.

Deres bedste marker, Große Lagen er markerne Heimersheimer Landskrone, Heimersheimer Burggarten og Bad Neuenahrer Sonnenberg. De dyrker primært druesorterne Spätburgunder, Frühburgunder, Domina, Riesling og Grauburgunder. De producerer omkring 70.000 flasker årligt.

Vinhuset er i dag medlem af VDP, og ligger generelt højt i anmeldelserne fra vinpressen. Vinum har dem således med blandt de 100 bedste vinproducenter i Tyskland, og blader Der Feinschmecker har også givet dem betegnelsen Die Besten Weingüter in Deutschland. De har 3 druer i Gault Millau, 3 Stjerner i Eichelmann og 2½ F i Feinschmecker.

Nå, men her har vi én af huset bedste rødvine, nemlig deres 1 Ahr Spätburgunder, hvor fremstillingen er helt klassisk, lagret på nye franske barriques i et år og ifølge Philip Nelles vin, som han ser som en prototype på en top Ahr Spätburgunder … og derfor har vinen også fået navnet 1 Ahr. Men lad os nu få smagt, om vinen så også lever op til navnet.

I glasset er vinen en kende mørkere end traditionel Spätburgunder, og det går også igen i duft og smag. I næsen er der bestemt ko- og hestestald, animalsk … men uden så megen sødme. Der er mere våde fade, nelliker, hospitalsgang, førstehjælpskasse … eller sådan noget i den retning, egetræ, kirsebær, en smule vanilje, søde krydderier … og så noget kraft, syre og mineralitet oveni.

I munden er der stram syre, godt med frugt … peber, godt med intensitet, tæthed, kraft … mærkes der lidt alkohol? Der er sindssyg lang eftersmag med et peberbid i enden. Efter lidt tid i glasset bliver vinen også mere rund og blød, og alkoholen mærkes heller ikke længere, så dekanter eventuelt vinen en time før.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 21,00€ … eller omkring 157 kr., hvilket er billigt for denne vin. God Value for Money.

Vinanmeldelse 5/7 

2013 Weingut Bardorf, Randersacker Ewig Leben Spätburgunder Blanc de Noir Spätlese Trocken Barrique, Franken, Tyskland

De kan sgu noget med titler, de tyskere! Omhyggeligt og præcist. Randersacker Ewig Leben Spätburgunder Blanc de Noir Spätlese Trocken Barrique hedder én af fredagens Spätburgundere – hverken mere eller mindre. Den kommer fra Weingut Bardorf, som netop ligger i den lille vinby Randersacker lige syd fra Würzburg i Franken.

Det er familien Bardorf, som driver vinhuset  sammen med et af byens hoteller, nemlig Hotel Gasthof Löwen. Det er grundlagt i 1965 af Günther Bardorf, men drives i dag af 2. generation i form af Günthers søn Stefan Bardolf.

Og det er et rigtigt familieforetagende, hvor den ældre Günther passer hotellet og serverer morgenbuffet, men hustruen Angela står i køkkenet. Stefans kone Annette serverer og står for udlejningen af værelserne. Stefan står for selve vinproduktionen, dvs. både på plejen og høsten på de stejle marker samt vinificeringen i kælderen.

Og Stefan passer i dag samlet 3 hektar vinmarker, heraf parceller på de kendte Randersacker marker Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl, Teufelskeller samt de lidt mere ukendte Dabug og Lämmerberg. På alle markerne er jorden godt præget af en undergrund med ”Muschelkalk” … altså et kalklag med aflejring af muslingeskaller.

På markerne dyrker de druesorterne Riesling, Silvaner, Bacchus, Müller-Thurgau,Weissburgunder, Sauvignon Blanc, Spätburgunder, Schwarzriesling, Blaufränkisch samt Domina. Og i dag dyrkes alle husets druer økologisk.

Nå, men her har vi jo så husets Randersacker Ewig Leben Spätburgunder Blanc de Noir Spätlese Trocken Barrique … og navnet fortæller jo ganske nøjagtigt, hvad vi har med at gøre. Druer fra Ewig Leben vinmarken i Randersacker, en Blanc de Noir på senthøstede Spätburgunder, tør og lagret på egetræstønder. Hatten af for tyskerne.

Den hurtige presning har dog efterladt lidt farve i vinen, som i glasset har en let lyserød … eller måske svag ferskenfarvet tone. I næsen en lidt gæret og aromatisk duft med blomster, sæbe, nødder og helt klart noget genkendeligt fra Spätburgunderen. Den dufter næsten som en rød Spätburgunder, men ikke helt.

I munden er vinen behagelig rund, blød med hvid frugt, nødder. Vinen er sådan meget tæt i strukturen, mens syren er blid, men bestemt til stede, og det gør vinen ganske interessant.

Købt på vingården, pris 11,00€ … eller omkring 82 kr.

Rating 4/7 

Vi slutter lige med lidt billeder fra stedet:

Weingut Bardorf
Weingut Bardorf.

Hotel Löwen
Her Hotel Gasthof Löwen, som drives af Bardorf familien.

Bardorf
Stolte traditioner.

Bardorf - udsigt fra værelset
Og her lige et foto af udsigten fra altanen på vores værelse.

2013 Weingut Am Stein, Würzburger Innere Leiste Spätburgunder, Franken, Tyskland

Denne sidste fredag i juli ville jeg egentlig ha’ sprunget fredags-Spätburgunderen over … ja, jeg ved det og kan ikke forklare det … og det ka’ jo ikke være sommervarmen.

Men hustruen insisterede, og så kom der alligevel Spätburgunder på bordet i form af denne Würzburger Innere Leiste Spätburgunder fra Weingut Am Stein.

Ja, ham den gode Ludwig Knoll Am Stein skrev jeg om sidste weekend, så det skal jeg selvfølgelig nok spare jer for igen.

Lad os i stedet kigge nærmere på det område, hvorfra druerne kommer, Würzburger Innere Leiste, som er en historisk vinmark, som faktisk kun ejes af 3 vinhuse, nemlig Weingut Bürgerspital, Staatlichen Hofkeller og så Weingut Am Stein.

Det er en stejl mark, som ligger mellem den gamle fæstning Marienberg og Wallfahrtskirche Käppele, også kendt som Wallfahrtskirche Mariä Heimsuchung … to af de karakteristiske varemærker i Würzburg.

Fæstningen Marienberg er i øvrigt et besøg værd. Den gamle fæstning har tidligere været sæde på de store fyrstebiskopper inden de bygge Residenz paladset, og har en lang og spændende historie. Det er selvfølgelig en turistattraktion i  dag, men bestemt et besøg værd. Nå, men det var et sidespring.

Marienberg
På toppen ligger fæstningen Marienberg … og øverst til venstre i skoven kan man se Wallfahrtskirche Käppele. Mellem de to vartegn starter Erste Lage marken Innere Leiste.

Würzburger Innere Leiste er en lang og tynd mark, som går fra floden og et godt stykke ind i landet, klemt ind mellem vinmarkerne Schloßberg og Heidingsfeld. Schloßberg er markerne omkring Marienberg. Innere Leiste er en Erste Lage vinmark, dvs. lige niveauet under Großes Lage/Gewächs, og undergrunden er præget af leret kalksten og Muschelkalk, et lag af kalk alger og muslinger.

En særlig god del af Innere Leiste ligger i den vestlige ende og kaldes Höllenschlund, som vel bedst kan oversættes med noget i retning af “døren til helvede” eller “helvedesmund”. Og navnet skyldes, at der på de varmeste sommerdage let bliver omkring 60 grader lige der, hvorved halsen nemt brænder, hvis man drikker noget. På dette sted vokser der bl.a. 100 gamle Silvaner vinstokke, som er plantet i tidernes morgen af bastionen ved St. Johann Baptist, og den del af marken er samtidig beskyttet mod vinden af mure på alle sider.

Nå, men denne Würzburger Innere Leiste Spätburgunder er altså en Lagenwein, og druerne kommer således fra Erste Lage marken Innere Leiste. Jeg har læst, at Ludwig Knoll med denne vin ikke ønsker at gå samme veje, som andre producenter eller at lave en international vin, men derimod ønsker mest mulig terrior i vinen og dermed lave lidt en outsider.

Og det med outsider er lykkedes meget godt, for den adskiller sig i hvert fald. Første tegn er farven i glasset, hvor vinen er en pæn tak mørkere end Spätburgunder normalt. I næsen er duften fra Spätburgunder dog bekendt, ubetinget … for her er der stald, eg, lidt peber, hindbær, ribs og brombær … ja måske er bærduften lidt mørkere end traditionelt. Der er let kaffe, røg, blå-lilla violetter samt en grøn note … men virker lidt rustik og kantet i næsen. Ikke så indbydende, feminin og forførende. Men duften er nu imidlertid det bedste ved vinen.

I munden er vinen virkelig stram, skarpkrydret og kantet, og man får lyst til bare at sige ØV. Det er ribs, krydderier, rusten jern, balsamiske noter. Som med storesøsteren, så vinder vinen dog med luft i glasset … meget luft. Giv den for guds skyld luft flere timer i forvejen, for det tager lige toppen af den lidt ubehagelige skarphed af. Den bliver dog nok en smule for kantet og svær for mig.

Købt på vingården, pris 15,00€ … hvilket svarer til 112 kr.

Rating 3/7 

Tilføjelse: Smagte vinen lørdag … et døgn efter flasken blev åbnet, og det har altså taget noget af kanten af. Nu virker vinen slet ikke så stram og kantet, men mere med en præcis mineralitet, som slet ikke er så tosset. Og jeg er nok også nødtaget til at lave en revurdering af min rating … for første gang på bloggen, mine damer og herrer. Jeg hoster fluks op med en ekstra Thumbs Up.

Rating 4/7 

2012 Weingut Am Stein, Montonia Spätburgunder, Franken, Tyskland

I weekendens besøg hos Jan havde jeg taget denne Montonia Spätburgunder fra Weingut Am Stein med, også et minde fra sommerferien, hvor jeg besøgte huset sammen med Gert & Merte. Det er et kendt frankisk vinhus, som ligger i udkanten af byen Würzburg, ja faktisk på den mest berømte vinmark i hele Franken … Würzburger Stein, deraf også navnet på vinhuset.

Vinhuset Am Stein kaldes også Weingut Ludwig Knoll Am Stein, da det drives af Ludwig Knoll sammen med hustruen Sandra. Ludwig overtog familiens vingård i 1990 og er 5. generation på gården, som har været i familiens eje siden 1890.

Ludwig driver i alt 21 hektar vinmarker, og beliggenheden er helt unik, højt oppe på ”Würzburger Stein”. Ludwig fremstiller nogle rene, friske og typiske Frankenvine. I området er det Silvaner druen, som er kongen, men også andre druetyper bl.a. Scheurebe trives på de stejle skrænter. Og herudover også lidt Riesling og Spätburgunder.

Siden 2008 har vingården været økologisk, og i dag drives hele vingården også fuldstændig biodynamisk.

Til driften hører også et mindre pensionat, vinoteket WeinWerk samt en højt estimeret restaurant & vinbar, som hedder Reisers Am Stein. Den drives af kokken Bernhard Reiser og regnes som Würtzburgs bedste. Den har vistnok endda én Michelin-stjerne.

Weingut Am Stein

Vinoteket samt gæstehuset/pensionatet ligger i to helt nye bygninger … begge ultramoderne, nærmeste som kubiske blokke. Gæstehuset har en facade med struktur af vandrette fuger og smalle vinduer, mens bygningen for vinoteket har en facade af grønne, tonede glas med lodrette træstolper … meget ikoniske bygninger, som om aftenen giver en fantastisk effekt og er et utroligt blikfang i byen.

Fra begge bygninger har du en fantastisk udsigt udover både Würzburg og de omkringliggende vinmarker.

Am Stein - flot beliggenhed
Her netop et view fra vinoteket udover Würsburg.

Hvert år i juli – dette år fra 8. til 20. juli – holder Ludwig Knoll en ægte byfest, Hoffest am Stein … en stor vin & jazzfestival. Da vi besøgte vingården var de – som i øvrigt ved sidste besøg – i gang med at opsætte borde og bænke overalt … selv mellem vinstokkene … og i gårdspladsen en stor scene.

I vinoteket kunne man så købe billet til dén dag, som man ønskede at deltage i. Mens vi smagte vine, så kom der løbende besøgende, som lige skulle købe en billet. Udenfor var der i øvrigt ophængt et høfligt skilt, hvorpå der stod, at man ikke selv måtte medbringe egne drikkevarer … hvilket vel også er ganske retfærdigt hos en vingut.

Am Stein - gårdspladsen
Gårdspladsen hos Weingut Am Stein med det ikoniske vinotek i baggrunden.

Ludwig Knoll laver vine i flere kvalitetsniveauer. Basisvinene eller Knolls Gutsweine kalder han Junge Wilde samt Frank & Frei, Ortsweine kaldes Bodenschätze, mens de bedste Erste Lage & Grosse Lage vine kaldes Meisterwerke. Både husets Ortsweine samt Erste/Grosses Lage vine sælges selvfølgelig i de karakteristiske bocksbeutel flasker.

Herudover laves der vine i serien Vinz, som typisk er vin fra gamle vinstokke samt serien Montonia, som Ludwig har lavet siden 1998. Inspirationen til Montonia vinene kommer fra Ludwig Knolls datter Antonia. Hun er simpelthen muse og inspiration til nogle af de bedste burgundervine fra vingården. For der laves i dag alene t0 vine i Montonia serien, nemlig på Weißer Burgunder og Spätburgunder.

Jeg har tidligere smagt hans Montonia Frühburgunder, men den lavede de sidste gang i årgang 2009 og er i dag udgået af sortimentet. Vinene i Montonia serien er vine med lav høstudbytte og lagring i egetræsfade. Sanselige vine, mener Ludwig Knoll.

Her har vi husets Montonia Spätburgunder, som Ludwig Knoll har sat sit fingeraftryk på … også sådan helt bogstaveligt. Ovenover etiketten er der nemlig et lille mærkat med den gode vinmagers fingeraftryk. Så bliver det ikke mere personligt. Det er en vin, som er lagret på barriques, men hvor lang tid ved jeg ikke.

I glasset er vinen en god kende mørkere end forrige vin fra Gutzler, og i næsen også mere af “the dark force”. Der er babybræk, våd karklud, våde fade, ristede noter, hindbær, kirsebær og brombær … lidt kompot, kaffe og en sjat vanilje. Dufter faktisk ret godt … måske skyldes det vinen biodynamiske ophav.

I munden skuffer vinen imidlertid en smule, idet vinen er mere stram og rustik. Der er godt med peber, salt, stål og meget direkte i smagen. Vinen har tørhed, kirsebær, mokka, mandler … det er nærmest som en jernnæve med mineralitet, stram frugt, tanniner, jern og så alligevel en smule blødhed i eftersmagen, som dog ikke er så lang.

Knoll siger selv, at vinen bør åbnes og iltes et par timer inden, men det gjorde vi ikke. Måske det havde hjulpet en smule? Måske også et par år i vinkælderen også havde rundet hjørnerne lidt af? Måske.

Købt på vingården, hvor prisen er 26,00€ … eller omkring 194 kr.

Rating 4,5/7  

Am Stein - åbent
Skiltet ved indgangen til Am Stein.

Am Stein - vinmarkerne
Vinmarkerne ovenfor vinhuset.

Am Stein - view fra vinoteket
Et view fra vinoteket. Bemærk, at der allerede er opsat borde og bænke rundt ved vinstokkene.

Am Stein - vinoteket
Merete og Gert nyder vinene i Vinoteket.

Am Stein - Stein vinmarken
Würzburger Stein.

Am Steín - vinmarkerne igen