Landskamp mellem Danmark og Portugal, og en af venerne er lige kommet forbi til lidt bold og et glas vin.
Hvilken vin kan være mere passende til kampen end denne Cortes de Cima fra den danske vinmager Hans Kristian Jørgensen?
Lige siden jeg for mange år siden, en aften sammen med konen, drak 2 flasker af hans topvin Incognito, har jeg været begejstret for denne danske vingård i Portugal.
Cortes de Cima ligger i Alentejo i det sydlige Portugal. Markerne, der primært består af brun lerjord med kalk, er begunstiget med solrige, tørre somre og våde vintre, mens en bjergkæde mod nord beskytter mod de fremherskende nordvestlige vinde.
Da Hans Kristian Jørgensen slog sig ned i området i 1988, blev han anbefalet at plante hvide druer,- de gav mere udbytte og var lette at sælge til det lokale kooperativ.
Men Hans Kristians vurdering af det varme klima var, at området var bedre at dyrke rødvin i, hvilket han blev bekræftet i af UCA i USA. Ud af de for området ni tilladte rødvinsdruer fandt han kun de fire anvendelige og indførte derfor den forbudte Syrah.
Vinstokkene blev plantet efter anvisning af Richard Smart, hvor druerne vokser 60 til 110 cm over jorden. Resultatet er, at druerne hurtigere køles af om aftenen med længere tids modning til følge, og at man i kraft af den højere luftcirkulering ikke har behov for at sprøjte mod svampe i samme grad som ved det lokalt anbefalede system, hvor druerne er tæt på jorden.
Både Syrah og Raised Canopy-system er lokalt forbudt – deraf navnet på netop hans topvin, Incógnito, da begge ting skulle listes ind. Senere, da den første årgang af Incógnito (1998) vandt adskillige medaljer, og for alvor bragte Portugal på den internationale vinscene, begyndte Hans Kristian Jørgensen at vinde respekt – ikke alene blandt alverdens vinskribenter, men også blandt forbrugerne.
I glasset en mørk og tæt fætter. Duftmæssigt synger vinen den gamle Fats Domino klassiker “I found my thrill, on Blueberry Hill”, for der er tons af blåbær dufte i vinen sammen med overmodne blommer, sødme og en smule stald. Dufter faktisk rigtigt godt.
Smagsmæssigt er frugten også helt i front, der er kirsebær og blåbær, peber … heldigvis ikke dominerende, men den er der. Der er også masser af sødme, selvom tanninerne også viser tænder og hænger i det øverste gebis. Vinen hænger rigtigt godt sammen, selvom den måske er lidt til den fyldige og søde side. Kan bestemt anbefales.
Købt i Vinspecialisten til 150 kr.
Skulle jeg sammenligne aftenvinen fredag med en person, så må det være en landlig, tysk skolelærerinde iført stram spadserdragt, frodige kurver, et skarpt bid og en mindre pisk i højre hånd.
Tirsdag – fridag, men tiden er gået med at rydde op i værkstedet, montere nogle gamle skuffer – som var i overskud på min arbejdsplads – under mit arbejdsbord.
Så var det Pauls tur … og han opfordrede os kækt til … udover at skulle gætte vinlandet … også at skulle gætte druen. Det var en klar “Mission Impossible”, da vinen Petalos del Bierzo er lavet af 100% Mencia, som er den traditionelle rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.
Aftenen blev sluttet af med en shiraz fra Australien, en powerful sag, som har ligget i mit køleskab i en 4-5 år, nemlig Kilikanoon Covenant Shiraz fra vinmager Kevin Mitchell. Kevin købte Kilikanoon i Clare Valley i Australien tilbage i 1997 og i 1998 kom de første vine på markedet. 2.000 kasser blev det til og det er siden vokset til over 65.000 kasser vin fordelt på over 25 forskellige vine. Kevin Mitchel har en lang og velanskrevet vinøs karriere bag sig, som winemaker hos bl.a. d’ Arenberg, Orlando og BRL Hardy i Australien samt Kendal Jackson og Willamette Valley i USA.
5. vin på vores lille bestyrelsesmøde blev også en vin, som har opnået de maksimale 3 glas i Gambero Roso, nemlig fra vinfirmaet Librandi fra Calabrien … et vinfirma, som jeg har skrevet om i et tidligere blogindlæg. Denne vin er imidlertid deres højt roste Gravello, som er lavet på 60% Gaglioppo og 40% Cabernet Sauvignon.
Riesling er godt … og meget Riesling er meget godt. Det gode vejr har gjort, at jeg har fået fundet nogle af de hvide vine frem, og lørdag ingen undtagelse … hverken i vejr eller vin. Vinen er en Riesling fra Rheingau i Tyskland, og vinhuset hedder Balthasar Ress, grundlagt i 1870 og har til huse i byen Hattenheim, lige op af Rhinen og tæt på byen Wiesbaden. Så fik vi også geografien med.
Hvor fanden er Calabrien? … var min første tanke, da jeg for 14 dage siden smagte denne vin for første gang. Vingården hedder Librandi, og gården ligger i Calabrien i Italien. Vinen havde imidlertid prop, men den lokale vinpusher har i dag byttet vinen til en ny af samme slags.
Aftenens første rødvin, Pinot Noir …. hurra! (det rimede endda). Jamen, vi elsker jo bare den drue! Z’IVO dyrker sine Pinot Noir druer på 16 ha østvendte vinmarker, som ligger i op til 130 meters højde.
Næste vin fra Z’IVO Wines var denne “Mika”. Gert havde valgt chardonnay glas til vinen, og det var et godt valg, for druerne er 1/3 Pinot Gris fra Abiqua Vineyard i Scotts Mill lige i midten af Willamette Valley, Oregon og 2/3 Chardonnay fra Premier Pacific Vineyards udenfor Carlton, Oregon.