Efter en indledning med en mousserende og en hvidvin, så lagde Paul ud med sin første vin, hvilket skulle vise sig at være fra Veneto … nemlig vinen Palazzo Della Torre fra Allegrini.
Allegrini ligger i byen Fumane og er grundlagt i 1960’erne af Giovanni Allegrini, men familien har været vinavlere i området i over fem århundreder.
I dag drives huset Allegrini af Giovannis børn Franco og Marilisa, men den næste generation har også allerede fået lov til at deltage, nemlig børnene Francesc, Silvia og Caterina.
Franco Allegrini overtog driften af vinhuset i 1983 efter faderens død, men Franco havde arbejdet tæt sammen med Giovanni i mange år og har erhvervet både hans fars dygtighed og lidenskab for vin.
Franco har lige siden været en pioner for kvalitetsrevolutionen i området gennem adskillige banebrydende tiltag så som en moderne version af Ripasso teknikken, hvor man i stedet for at gengære vinen på rester fra produktionen af Amarone, i stedet lægger nogle af druerne til tørring og bruger disse druer fra samme vinmark til gengæringen.
Denne innovative metode intensiverer frugten i vinen og giver aftryk af det lokale terroir i den endelige vin. Blandt andre tiltag kan nævnes anvendelsen af barriques og oprettelsen af et moderne drue tørringscenter kaldet Terre di Fumane, der i dag står som benchmark for Valpolicella-regionen.
Samlet har Allegrini familien 98,7 hektar vinmarker, som er fordelt på markerne Palazzo delle Torre, La Grola, La Poja, Villa Cavarena, Fieramonte og Monte dei Galli.
Familiens høje ambitioner for deres vine i alle prissegmenter, gør at huset i dag er synonym med exceptionel høj kvalitet og den berømte italienske vinguide Gambero Rosso kårer også Allegrini som førende producent i området år efter år. Allegrini familen ejer desuden det berømte brunellohus San Polo og Poggio al Tesoro i Bolgheri.
Denne Palazzo Della Torre er én af de vine, som har gjort Allegrini berømt i hele verden, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Palazzo Della Torre ved Villa della Torre. Der har familien vinstokke, der er over 40 år gamle og vinen er et blend af Corvina, Rondinella samt en smule Sangiovese.
Og vinen er netop lavet efter Francos moderne Ripasso teknik, hvor de fleste af druerne gæres lige efter høsten i rustfrie ståltanke, mens en andel bliver lagt til tørring. I januar efter høsten blandes mosten fra de delvist tørrede druer så i vinen og den gennemgår endnu en gæring over 15 dage.
Derefter sker der malolaktisk gæring i barriques, hvor vinen også lagres i 15 måneder. Derefter blandes alle fadene sammen og igen lagrer vinen yderligere 2 måneder inden aftapning på flaske samt yderligere 7 måneders lagring inden frigivelse.
I næsen en pæn fyldig vin, som har en næse med masser af blæk, lidt mentol og eukalyptus, urter, blåbær, blommer og måske endda lidt rosiner suppleret med en rustik, syrlig nerve. Der er lidt kaktuspiller, grønne afbarkede grene, men også svagt nogle fadaftryk med vanilje, kanel og nelliker.
Smagen er meget blommer … masser af blommer samt en fyldig sødme, som kan virke næsten helt syditaliensk, mens der til gengæld ikke er megen syre, så det bliver lidt en fed historie, hvor blommerne får følgeskab af svesker, dadler og sorte kirsebær, bitter mørk chokolade samt stor saftighed.
Forhandles af VildMedVin, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 147 kr. ved køb af 3 flasker.
Ripasso – Amaronens lillebror – er en vin, som rigtigt mange i vor lille land elsker. Og Cantina F.lli Zeni er et af de store, populære vinhuse, som også mange har fået øje på og måske endda også besøgt på ferie ved Gardasøen, og nu har jeg netop Valpolicella Ripasso Superiore fra Zeni i mit store altomfavnende vinglas.
Jeg forestod forleden en lille smagning for et lille netværk og startede ballet med denne fine ældre 2011 Le Rive fra Azienda Agricola Suavia, der ligger lige i udkanten af den lille idylliske by Fittà på vejen mod Monteforte d’Alpone i Soave.
I forhold til forrige rosé, så er denne Rosé Vino Frizzante fra Pasqua Vigneti e Cantine noget bleg om næbet. Det gælder både i farve og smag.
Og selvfølgelig skulle jeg da også smage Corte Canellas 17,5% alkoholrige Amarone della Valpolicella … som er husets absolutte topvin.
Houlberg tester nu et par klassiske Valpolicella vine fra det lille familievinhus Corte Canella di Venturini Francesco, Veronica e Castagnedi Adriana Maria. Den første af vinene er denne Valpolicella Superiore.
Den smukke Noemi Pizzighella fra vinhuset La Guaite di Noemi laver stærke, kraftige vine, der kan få selv den mest seje, stovte hardnitter til at græde. Denne gang smager jeg en Valpolicella Superiore med 10 år på bagen fra Noemi.
Denne Valpolicella Superiore fra Azienda Agricola Ferragù smagte jeg sidste år i en årgang 2014, men nu prøver jeg sgu igen, men denne gang med en nyere årgang 2016.
Havde der være mer’ solskin i vejret, så kunne det ha’ været rart med kølig hvidvin. Og det kunne så ha’ været løst fx med et glas af denne Soave Classicio fra vinhuset Pieropan midt i Soave by.
Steffen snød os med denne Valpolicella Ripasso Classico Superiore fra Azienda Agricola David Sterza … vi var langtfra at gætte, at der var tale om en vin fra Veneto i Italien, men det er sgu virkelig godkendt.