Vinanmeldelser

2014 Dezzani, Miliasso Toscana Rosso, Toscana, Italien

Igen tester af et par vine … bl.a. denne Miliasso Toscana Rosso, der – trods sparsomme oplysninger på etiketten – kommer fra vinhuset Dezzani, der dog ikke ligger i det skønne Toscana, men derimod i byen Cocconato i Asti provinsen i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1934 af Luigi Dezzani, som startede med produktion af en enkelte tønde med 700 liter vin, men er i dag en langt større historie, som i dag drives af Luigi Dezzani, som er 3. generation og selvfølgelig opkaldt efter bedstefaderen.

Og vinene laves både under navnet Dezzani og Miliasso, hvor sidstnævnte serie af vine er opkaldt efter Luigis tipoldefar Giovanni Miliasso.

Produktionen af vinene sker i dag i et samarbejde med det italienske vinfirma Angelo Rocca & Figli, et stort vinhus der årligt producerer omkring 4,5 millioner flasker vin, samt kooperativet Villa Rivalta, der laver vine fra en stort areal vinmarker tilhørende kooperativets medlemmer.

Dezzani har selv alene omkring 40 hektar vinmarker i Monferrato og Langhe området, så druerne til denne Miliasso Toscana Rosso kommer således ikke fra egne marker. Måske kommer de fra en af deres samarbejdspartnere … eller måske er druerne blot opkøbt for at lave vinen.

Hans Vinding-Diers anbefaler denne vin … og han har tidligere arbejdet sammen med Angelo Rocca & Figli, bl.a, med produktionen af vinen Donna Y Salento Rosso IGT, så mon ikke, at Angelo Rocca & Figli har haft noget at gøre med denne Miliasso Toscana Rosso. Men det er selvfølgelig kun et gæt.

Jeg har dog ikke mange oplysninger om produktionen … men det er jo en IGT vin, så der er formentlig med Sangiovese druer fra flere områder i Toscana og måske tilsat en smule andre druer.

Næsen er ganske moden med lidt svedsker, kirsebær, tobak … noget sødme, en smule eg, let røg og lidt vanilje. I munden er vinen ganske rund og lidt af en bællevin, som næsten er halvsød og lidt af en pleaser. Der er ikke vild megen syre trods det italienske ophav og eftersmagen er også beskeden. Men drikkevenlig er den sgu.

Forhandles af Megavin.dk, hvor prisen er 99,95 kr. ved køb af en flaske, men 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 3: Lidt om de lokale druer og min erfaring

Hoveddruen i Montefalco er selvfølgelig Sagrantino … men derudover findes der specielt 2 andre druer, som er meget unikke for området, nemlig hvidvinsdruerne Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Dernæst er Sangiovese – der jo er en af hoveddruerne i Montefalco Rosso vinene – også en vigtig drue. Druen som mest er kendt fra Toscana området trives virkelig godt i Umbrien og er således ganske udbredt omkring Moltefalco.

Men derudover finder man selvfølgelig også en lang række andre kendte druer som fx Barbera, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Canaioli, Montepulciano, Chardonnay, Pinot Grigio og sikkert også en række mere.

Lad os dog kigge nærmere på de 3 førstnævnte druer Sagrantino, Grechetto og Trebbiano Spoletino, som er helt specielle for området:

Sagrantino
Den berømte drue fra Montefalco er en hårdfør, tykskallet drue, som derudover også har store kerner, begrænset “frugtkød” og modner meget sent. Sagrantino druen giver meget mørke vine og nogle af de mest tanninrige vine i hele verdenen … vine med højt indhold af syre og tanniner.

Det er også den drue, som sammen med andre druesorter som Aglianico og Tannat har det absolut højeste indhold af resveratrol, en type af polyfenoler … altså antioxidanter, som siges af have en række sundhedsfremmende egenskaber, bla. nedsættelse af kolesterol, lavere blodtryk og reduktion af risikoen for blodpropper.

Indholdet ligger på hele 4.174 mg/kg. One glass of Sagrantino keeps the doctor away. Du kan i øvrigt læse mere om vin og sundhed i mit indlæg; Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed.

Som nævnt i forrige blogindlæg var Sagrantino druerne næsten helt forsvundet i 1960’erne, og dens overlevelse samt efterfølgende store udbredelse kan i høj grad bla. tilskrives Marco Caprai, som i slutningen af 1980’erne sammen med universitet i Milan var med til at redde druen.

Han og en håndfuld producenter fik druen op blandt de højst rangerende druer i Italien, således vine på Sagrantino i dag hører til blandt nogle af de mest roste vine. Jeg besøgte på min tur rundt hos vinproducenterne i Montefalco også Caprai, hvis Sagrantino vine er ekstremt tanninrige … vi snakker virkelige aggressive tanniner.

Jeg skal indrømme, at vinene fra Caprai slet ikke er mig, dertil er tanninerne simpelthen alt for dominerende. En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være. At totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, som han poetisk og en smule snobbet udtrykte det.

Det synes jeg er noget forbandet vrøvl og den franske Fabien Laine, som er uddannet sommelier, var enig i min holding. For mig skal vine være behagelige at drikke og ikke totalt lamme min mund, således jeg efterfølgende ikke kan smage noget som helst. Jeg vil ikke ha’ det, som jeg lige har spist en køkkenrulle. Og det er der heldigvis andre Montefalco producenter, som virkelig kan finde ud af, bl.a. huse som Moretti Omero, Di Filippo, Perticaia, Bellafonte og Romanelli … blot for at nævne nogle af de bedste.

Men en Sagrantino vin vil altid ha’ godt med tanniner og syre, så det er på alle måder virkelig en madvin og måske endda også en vintervin. Og så er det også en vin, som skal modnes og derfor gemmes nogle år … lidt på samme måde som god Barolo. Men så er der også store vinoplevelser i vente.

Imidlertid er der stor forskel på, hvordan de forskellige producenter fortolker Sagrantino vine, hvilket kan gøre navigationen mellem vinene en smule forvirrende og lidt besværligt, men selvfølgelig også en kende spændende, alt efter temperament. Man kan også sige, at der laves Sagrantino vine til alle slags mennesker, men overordnet synes der ikke at være en rød tråd i stilen af vinene.

Nogle laver bombastiske, overekstraherede, søde og gumpetunge vine med langt over 15% alkohol … ja nogle gange endda op til 17%. Der kan man få associationer til Amarone … og Sagrantino vinene betegnes derfor også nogle gange som et mix af Amarone og Barolo, hvilket jeg dog vil sige er lidt misvisende.

Nogle Sagrantino vine er modne og drikkevenlige ved frigivelsen, mens andre kræver nogle eller en del år i vinkælderen. Generelt skal Sagrantino vinene lagre 37 måneder, heraf 1 år i egetræsfade. Hos Caprai vinificeres vinene med stilke og derudover anvender han nye barriques, hvilket er med til at øge Sagrantino druens i forvejen aggressive tanniner, mens andre afstilker, anvender store fade og først frigiver vinene efter længere tid end foreskrevet i appellationen.

Men sammenlagt er Sagrantino en drue med personlighed og en af årsagerne til at elske Montefalco.

Grechetto

Grechetto (udtales vist nok nærmest som gre-ketto) er en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i Montefalco appellationerne DOC Montefalco Bianco og DOC Montefalco Grechetto.

Den er – lidt som Sagrantino – en hårdfør og tykskindet drue, som menes at være af græsk oprindelse … hvilket navnet Grechetto måske også ganske åbenlys indikerer. Det tykke skind gør den også meget resistent overfor en række sygdomme, bl.a. meldug.

Grechetto er nok mest kendt som en blandingsdrue, som tilfører smagsnuancer til vine og ellers giver anstændige bordvine. Hos enkelte producenter kan den endda tankes i store dunke til omkring 1,50€ pr. liter.

Den kan høstes sent, har pænt indhold af sukker og er generelt en lavtydende hvidvinsdrue … hvilket dog kan diskuteres, da udbyttet ofte ligger omkring 60-80 hektoliter pr. hektar … og formentlig højere når vi snakker billig bordvin.

Den giver mest tørre, friske, sprøde og let mineralske hvidvine, men findes dog også i Umbrien i den søde dessertvin Vin Santo. Farven spænder lige fra en grønlig gul til gyldengul … alt efter vinifikation. Normalt produceres Grechetto vinene på rent stål, men nogle producenter anvender også egefade eller barriques i produktionen af rene Grechetto vine.

I Montefalco står Grechetto bag hovedparten af hvidvinene, enten sammen med andre druer eller som en enkeltdruevin. I DOC Montefalco Bianco skal der mindst være 50% Grechetto, mens resten typisk består af 20-25% Tebbiano Spoletino  og 0-30% andre druer. I DOC Montefalco Grechetto skal der være mindst 85% Grechetto.

Jeg smagte en del vine på Grechetto og det er udmærket vin … uden jeg dog falder i svime. Bedste producent af Grechetto var i min optik klart Di Filippo … i hvert fald blandt de producenter, som jeg smagte Grechetto vine fra.

Trebbiano Spoletino

Og så er der Trebbiano Spoletino tilbage … en drue, som jeg inden Montefalco besøget ikke tidligere havde smagt, men som jeg blev fuldstændig forelsket i.

Det er en drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco og næsten var totalt glemt og tæt på udryddelse … lidt som Sagrantino. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år og heldigvis for det, for den kan levere sindssygt gode vine.

Druen har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Druen er af medium størrelse, har – som de to øvrige beskrevne druer – en tyk og hårdfør skal og modner sent. Den giver et pænt udbytte og i gamle dage fik den endda navnet scaccia debiti – udrydder af gæld – på grund af den høje produktivitet, og da druen gav delikate vine, som bare smagte godt og var letsælgelige. Hvorfor den så efterfølgende var tæt på at uddø er sgu et ganske godt spørgsmål.

Den giver som både Sagrantino og Grechetto meget forskellige vine, men når det er allerbedst, som har den nogle karaktertræk, som faktisk minder en smule om Riesling … bl.a. god samt præcis syre, friskhed, elegance, grønne æbler, citrus og nogle gange endda svag antydning af petroleum.

Jeg smagte under besøget svage vine på Trebbiano Spoletino, men også nogle helt fantastiske vine på druen, specielt producenter som Perticaia og Le Cimate stod stærkt med deres Trebbiano Spoletino vine. Perticaias vin Delposto var intet mindre end forrygende.

Montefalco området har bestemt et stort potentiale med Trebbiano Spoletino. Ret beset burde de stryge ordet Trebbiano og blot kalde druen for Spoletino … det ville i mine øjne gøre druen mere genkendelig og særegen. Men mærk mine ord … vi kommer til at høre langt mere til druen Trebbiano Spoletino.

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 2: Historien om vin i Montefalco

Montefalcos vinhistorie går rigtig lang tid tilbage i tiden, i hvert til det 13. århundrede, og formentlig også tidligere, da der er vidnesbyrd om vinmarker i Montefalco i år 1088.

Og Sagrantino druen er en væsentlig del af Montefalcos vinhistorie. I de gamle dokumenter og helleristninger i kirken San Bartolomeo fra middelalderen fremgår det, at Sagrantino  druen allerede dengang spillede en vigtig rolle.

I disse gamle dage bestod produktionen dog primært af den søde vin Sagrantino Passito, som de gamle munke tilsyneladende elskede, hvilket sådan set er forståeligt nok. Druen har sit navn Sagrantino efter ordet Sacramenti, en religiøs gudstjeneste, hvor vinen formentligt er anvendt.

Det menes da også, at det var franciskanermunke, som oprindeligt bragte druen med fra Lilleasien, mens andre mener, at druen er medbragt fra Spanien af saracenerne. Hvad det er rigtigt, må dog stå hen i det uvisse.

I den gamle kirke San Francesco, som i dag rummer Il Complesso museale di San Francesco, er der under kirkegulvet en gammel vinkælder, som byen i øjeblikket er ved at renovere, således den kan åbnes for turisterne. Men dernede gik de gamle munke altså rundt og producerede deres søde Passito vine.

Der er også senere vidnesbyrd om produktion af Sagrantino vine i Montefalco, bl.a. malede den kendte Firenze maler Benozzo Gozzoli i 1451 et maleri med en flaske Sagrantino rødvin og senere i renæssancen skrev Cipriano Piccolpasso i en kendt rapport til paven, at … Montefalco ligger på toppen af en bakke og er omgivet af smukke og fantastiske vinmarker, der giver delikate vine.

Allerede dengang var vindyrkning en alvorlig sag … ja faktisk så alvorlig, at kardinalen Boncompagni udstedte et dekret om dødsstraf til dem, som blev opdaget i at rykke vinstokke op.

Til trods for berømmelsen tilbage i tiden, så var Sagrantino druen imidlertid næsten helt forsvundet i 1960’erne. Den blev dog reddet af nogle få modige vinproducenter, som begyndte at satse på druen ved at også at lave tørre og tanninrige rødvine udover den søde Sagrantino Passito.

De fik endvidere formået at få godkendt en Montefalco DOC appellation i 1979, efterfulgt af den mere eftertragtede Montefalco Sagrantino DOCG i 1992. Appellationerne omfatter områderne ved byerne Montefalco, Bevagna, Castel Ritaldi, Foligno, Giano dell’Umbria, Gualdo Cattaneo og Trevi.

Etableringen af appellationerne har betydet et sandt boom for vinindustrien i Montefalco. Vinturismen i byen er steget markant, således Montefalco i 2016 havde ikke mindre end 170.000 besøgende. Der er endda lavet en vinrute … Strada del Sagrantino og derudover er arealet af vinmarker også udvidet ganske pænt.

Bare fra år 2000 og frem til i dag er området af Montefalco Sagrantino DOCG gået fra 122 til 610 hektar vinmarker. Derudover er der i dag omkring 410 hektar DOC Montefalco.

Det betyder også, at produktionen af vine fra Montefalco i er ganske stor og samlet udgør 16,7% af hele vinproduktionen i Umbrien, fordelt med 6,3% til DOCG Montefalco Sagrantino og 10,4% DOC Montefalco. Den kvikke læser vil så allerede ha’ regnet ud, at høstudbyttet på DOC vinene er langt større end på Sagrantino vinene. Bingo.

Der er etableret over 30 nye vinhuse i Montefalco i løbet af samme periode, hvor produktionen også er steget fra 660.000 flasker vin årligt til i dag at ligge på omkring 2 millioner flasker. Mange store vinhuse fra andre områder har investeret i vingårde og produktion i Montefalco.

Under de to appellationer laves der følgende Montefalco vine:

Montefalco Bianco DOC
En hvidvin, som mindst skal indeholde 50% af den lokale drue Grechetto, mens resten typisk består af 20-25% Tebbiano Spoletino  og 0-30% andre druer.

Montefalco Grechetto DOC
En hvidvin, som mindst skal indeholde 85% Grechetto

Montefalco Rosso DOC
Findes også i en Riserva og laves primært på Sangiovese, 60-70% Sangiovese, 10-15% Sagrantino og 15-30% andre druer. Det typiske blend synes for mange producenter at være 70% Sangiovese, 15% Sagrantino og 15% Merlot.

Montefalco Sagrantino DOCG
Selvfølgelig 100% Sagrantino. Skal lagre mindst 37 måneder inden frigivelse, heraf mindst 12 måneder på egefade.

Montefalco Sagrantino Passito DOCG
Den søde Passito vine er selvfølgelig også lavet på 100% Sagrantino druer, men er lavet på druer, som typisk er høstet lidt tidligere også nogle gange også fra de yngre stokke, idet druerne tørrer i mindst 2 måneder inden produktionen.

Derudover findes der også en anden interessant DOC appellation i området, nemlig:

Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC
Appellationen er etableret i 2011 og er en del af Spoleto DOC. Den består af mindst 85% Trebbiano Spoletino, en drue som i øvrigt intet har tilfælles med de mere kendte Trebbiano Toscano og Trebbiano di Lugana.

I kommende blogindlæg om mit besøg i Montefalco … Part 3: Lidt om de lokale druer og mine betragtninger, vil jeg komme lidt mere ind på de forskellige druesorter, selvfølgelig specielt Sagrantino, men også Trebbiano Spoletino, som jeg blev hovedkulds forelsket i.

Vinanmeldelser

2013 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Update fra sidste uge, hvor jeg lige skulle lave pizzaer … og endda på glutenfri mel efter ønske fra fruen. Det er sikkert bare en fiks idé, men en af de dyrere, da 750 gram mel kostede 59,95 kr. FÅK. Nå, men det blev skyllet ned med lidt vin, god og fuldfed Côtes du Rhône fra vinhuset La Bastide Saint-Dominique.

La Bastide Saint-Dominique ligger ved byen Courthézon og er et vinhus, som jeg tidligere har rost, nemlig da jeg smagte nogle af de øvrige Rhône vine fra huset. Jeg har også tidligere mødt Eric Bonnet til en vinsmagning hos Jysk Vin … en meget stille, genert og behagelig mand.

La Bastide Saint-Dominique blev grundlagt i 1976 af Gérard og Marie-Claude Bonnet. Selve vingården ligger ved foden af Châteauneuf-du-Papes bakker i et gammelt kapel fra det 16. århundrede. Det er et område, som er præget af den stærke mistralvind og den næsten uudholdelige sommervarme.

Det er fra disse unikke omgivelser, at Gérard og Marie-Claude – sammen med deres søn Eric – producerer alle deres vine. Eric Bonnet har for få år siden overtaget domænet efter forældrene.

Eric arbejder i kælderen, hvorimod Gérard arbejder i vinmarkerne fra morgen til aften, men selvfølgelig også rådgiver sønnen ved produktionen af vinene. Derudover hjælper Erics hustru Julie Moro også til og passer kontoret.

Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. For at få det bedste ud af de forskellige druesorter anvender La Bastide Saint-Dominique moderne udstyr i kombination med traditionelle teknikker for vinproduktion. Afgørende beslutninger i forhold til dyrkning tager derfor bl.a. udgangspunkt i den specifikke jordbundstype.

Druerne høstes manuelt og udvælges to gange – første udvælgelse sker i selve vinmarken, mens anden udvælgelse foregår, når druerne ankommer til vingården. Herefter afstilkes druerne og vinificeres i temperaturregulerede tanke. Drueskallerne er i kontakt med mosten imellem to og fire uger – alt afhængigt af druetype og årgang.

Markerne er fra 2014 certificeret agriculture biologique. I 2013 har Erik Bonnet lejet marker fra en producent i Cairanne og lavede i 2013 sin første årgang derfra

For Eric Bonnet er det vigtigt, at såvel dyrkning som lagring foregår med respekt for deres vine, hvorfor også sidste etape – når vinen tappes på flasker – foretages på selve vingården.

Udover vinproduktionen, så driver familien også udlejning af værelser for vintørstige turister.

Denne Côtes du Rhône Villages er lavet på 60% Grenache samt 40% Syrah. Druerne kommer fra flere marker, hvor vinstokke er mellem 25-50 år gamle. Lavet med maceration på omkring 18 dage på rustfrie ståltanke, og derefter lagret omkring et års tid på eg.

Og fin herlig vin med mange af de klassiske elementer for det sydlige Rhône … en dejlig og urtet duft med solbær, mejeri, lidt ymer, fersk kød, god landlighed, eg, kanel samt en snert lakrids.

I munden god rund frugt, meget kødfuld og fyldig … en varm vin, som klart vil behage de fleste. Det er modne frugter, jern, svag peber og samtidig en vis sødme, som gør vinen total pleaser, men samtidig også gør strukturen mere fluffy.

Købt hos Jysk Vin, hvor sådan en lille flaske koster 89,95 kr. ved køb af en flaske og 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 1: Hvad fanden laver han der?

Tiden er for længst gået i stå på uret øverst på Palazzo Comunale, den statelige gamle 1300-tals middelalderbygning, som tidligere har været brugt til religiøse formål, men i dag fungerer som rådhus for den nuværende borgmester, den yndige Donatella Tesei.

Vi er i Montefalco på torvet Piazza del Comune, der ligger øverst i den gamle og totalt charmerende by. Herfra er der en fantastisk udsigt udover området, og hvis Umbrien regnes som værende Italiens grønne balkon, så må Montefalco være Umbriens balkon.

På Palazzo Communale vejrer to flag blidt … det italienske og flaget for den europæiske union. Alt emmer af idyl, og en gammel, storsmilende mand, med dybe rynker – furer fra et liv med erfaring, medgang og sikkert også modgang – samt en moderne rød kasket slipper sin lille bjæffende hund løs. Den vimser hen til en ældre kvinde, der sidder og nyder en machiatto doublo expresso på café Frederico II.

Den gamle mand smiler bredt og hilser med et venligt buongiorno, da han passerer mig. Jeg får usikkert fremstammet buongiorno retur samt smiler både høfligt og veltilfreds tilbage.

Jeres flittige vinblogger sidder midt på Piazza del Comune. Vejret er fantastisk … temperaturen er allerede over 10 grader en tidlig februar formiddag. Solen skinner og jeg suger både de mange sanseindtryk og alle solstrålerne begærligt til mig. Kan man blive andet end i godt humør?

Og jeg er sgu – som nævnt – ganske veltilfreds. Det store udland har tilsyneladende fået øje på min lille vinblog. I hvert fald er jeg invitereret til Anteprima Sagrantino 2013 i Montefalco af Consorzio Tutela Vini Montefalco med alt betalt.

Jeg er sikkert kommet med som det tynde øl eller på et wildcard, men det er altså årsagen til, at jeg denne formiddag sidder og nyder solen på byens centrale og kommunale torv.

For selvom tiden måske nok er gået i stå på den gamle rådhusklokke, så er vinindustrien i Montefalco bestemt ikke gået i stå … tværtimod, så er den for alvor ved at vågne op.

Og selvom vinene fra Montefalco måske endnu ikke er så velkendte som vinene fra Piemonte; Toscana, Veneto og Sicilien, så har de potentialet til at kunne bide dem alvorligt i haserne.

Og ambitionerne er bestemt også store, hvilket selvfølgelig også er årsagen til, at jeg her i februar måned er havnet i Montefalco. Kendskabet til Montefalco vinene skal udbredes, og det gøres bl.a. via vinjournalister fra det meste af verdenen. Og den gode Houlberg er nu dermed – for en stund i hvert fald – en del af dette slæng. Smiler igen veltilfreds.

Det har også betydet , at jeg har mødt en række fantastiske mennesker aka vinjournalister, først og fremmest Rolf Madsen, som har Vinexpressen og er vinskribent for Berlingske, svenske Sofia Ander og andre sjove personligheder som franske Fabien Laine og den rare polske Wojciech Gogolinski, der skriver for det største polske vinmagasin Cras Wina.

Consorzio Tutela Vini Montefalco er en central del af Montefalcos store vinøse ambitioner. Det er et konsortium bestående en række vinproducenter i området og det er dette konsortium, som står bag Anteprima Sagrantino 2013 og invitationen til deltage i arrangementet samt besøge en række af vinproducenterne.

Anteprima Sagrantino blev i år afholdt den 20. og 21. februar og er en præsentation af seneste høst, men primært frigivelsen af nyeste årgang af Sagrantino vinene fra konsortiets medlemmer. Et stort og flot arrangement, som bl.a. omfatter masser af smagninger, sommelier- og kokkekonkurrencer, gallamiddag og meget andet, men det skal jeg nok vende tilbage til.

Men både Umbrien, Consorzio Tutela Vini Montefalco og de mange vinproducenter har bestemt også noget at have deres ambitioner i. For det første er Anteprima Sagrantino et velorganiseret arrangement, dernæst har planlægning, organisering af turen og serviceringen anført af den søde Angela Pietronigro været helt fantastisk … ja nærmest outstanding, men allervigtigst så er vinene fra Montefalco ganske fantastiske.

Jeg havde inden besøget ikke det store kendskab til Sagrantino vinene og havde alene smagt en håndfuld forinden. Men jeg er blevet både overrasket og forelsket i vinene fra Montefalco … no bullshit. Her ligger bestemt en lille perle og  priserne fortsat er fornuftige.

Bevares, der er forskelle fra producent til producent og fortolkning af Sagrantino meget forskellig, men generelt er her store vinoplevelser at hente. Derudover er jeg også faldet for druen Trebbiano Spoletino, som kun findes i Umbrien og giver friske samt sprøde hvidvine. Men alt det skal jeg selvfølgelig nok komme tilbage til.

Jeg havde via Angela Pierronigro reserveret et par dage ekstra, således der var god plads til besøg hos en række udvalgte vinproducenter. Og Angela og hendes fantastiske hjælpere havde lavet et super program til mine dage i Montefalco, bl.a. med besøg hos ikke mindre end 12 vinproducenter, deltagelse som dommer i den store gourmet kokkekonkurrence Sagrantino Nel Piatto, blindsmagning af 36 Sagrantino 2013’ere og meget mere.

Men det skal I selvfølgelig nok komme til at til at læse om senere her på bloggen. Jeg vil skrive lidt Montefalco og vinene, om Anteprima Sagrantino, kokkekonkurrencen og selvfølgelig de mange besøg hos vinproducenter og anmeldelse af en lang røvfuld af vinene fra området. Men rolig nu – jeg skal nok blande det med andre anmeldelser løbende, således I ikke drukner i ren Montefalco vine.

Så med andre ord … I kan glæde jer til – efter frygte – følgende kommende artikler:

Derudover kommer alle besøgene hos følgende producenter:

Ja der blev proppet et par ekstra besøg ind, så jeg samlet besøgte 16 vinproducenter … hvad gør jeres flittige vinblogger ikke i læsernes tjeneste? Men sikke en gæstfrihed, som jeg blev mødt med alle vegne, helt fantastisk.

Sluttelig en stor tak til Angela Pierronigro og hendes crew for fantastisk oplevelse, planlægning og fleksibilitet. Alt klappede helt perfekt. Jeg sidder tilbage imponeret og har samtidig tabt en del af mit hjerte til Montefalco, menneskerne og vinene. Tak for det.

Vinanmeldelser

2014 Weingut Petershof – Karl-Peter Huff, Huxelrebe Beerenauslese, Rheinhessen, Tyskland

Vi kender primært Beerenauslese vine på Riesling … men her har vi en Beerenauslese på druen Huxelrebe og den kommer såmænd fra Karl-Peter Huff på Weingut Petershof i Schwabsburg.

Huxelrebe er en højtydende hvidvinsdrue, der primært findes i Tyskland, specielt i områderne Rheinhessen, Pfalz og Nahe. Druen modnes tidligt og hvis udbyttet kontrolleres, så kan den give vine af høj kvalitet, specielt aperitif- eller dessertvine. Den tidlige modning gør, at druen kan opnå Auslese modenhed selv i dårlige år.

Huxelrebe er fremavlet af den tyske Dr. Georg Scheu, da han arbejdede som direktør for en drueavls-instituttet i Alzey, Rheinhessen. Han krydserede Gutedel med Courtiller Musqué, men først senere blev druen officiel og opkaldt efter Fritz Huxel, som var en af de første til at dyrke sorten. Huxel vandt mange priser for hans Huxelrebe vine.

Her har vi altså en Huxelrebe Beerenauslese … en af Weingut Petershof – Karl-Peter Huffs Edelsüsse Spezialitäten, dvs. en sødere vin med en Oeschle grad på minimum 125. Druerne er høstet med håndkraft og kun de bedste er brugt til vinen. Men derudover har jeg ikke flere oplysninger om vinen.

Duften er fersken samt andre tropiske frugter, honning, æblemos … virker næsten let perlende i næsen, lettere intenst og med en vis mineralsk nerve. Smagsmæssigt virker vinen dog knap så intens som forventet, men har godt med æbler og godt med syre. Den mangler dog dybde og intensitet … specielt sammenlignet med de mange Auslese vine, som jeg netop forinden havde smagt fra Willi Schaefer.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke.

Rating 4/7

Vinanmeldelser

2009 Palazzo Bandino, Bandinello Rosso Toscano IGT, Toscana, Italien

Så kom der sgu da lige endnu en vin fra den gode Gabriele Valeriani på Palazzo Bandino, nemlig IGT vinen Bandinello Rosso Toscano … i folkemunde også blot kaldt banditten.

I modsætning til den første vin fra vinhuset, deres Morone Vino Nobile di Montepulciano, så kommer druerne til denne Bandinello Rosso Toscano IGT fra husets marker omkring vingården i Chianciano. Der har Gabriele Valeriani omkring 37 hektar, som primært anvendes til fremstilling af Chianti vine.

Denne Bandinello Rosso Toscano IGT er også lavet på ren Sangiovese,  men på Sangiovese Prugnolo Gentile, som betegnes som en del af Sangiovese Grosso druesorten. Den anvendes primært til Brunello og Vino Nobule di Montepulciano, men findes altså også i Chianti området.

Vinen er lavet med en forholdsvis kort maceration på omkring 6 dage og er efterfølgende lagret 16 måneder på små egetræsfade.

Duftmæssigt er her klar italiensk syre … balsamiske noter, eg, kanel, grønne blade og frisk frugt fra mellemrøde bær. Smagen er også præget af den italienske syre, men efterlader et blødt og rundt indtryk, fin modenhed, kul, tørhed og tydelige tanniner.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Petershof – Karl-Peter Huff, Huff’s Cuvée im Barrique Gereift, Rheinhessen, Tyskland

Jeg har ofte skrevet om Georg Gustav Huff i Schwabsburg ved Nierstein i Rheinhessen, men i den lille Schwabsburg findes der faktisk endnu en vinproducent ved navnet Huff … nemlig Karl-Peter Huff, der driver Weingut Petershof. Derfra kommer denne Huff’s Cuvée im Barrique Gereift.

Familien har i generationer været vinbønder i den lille by og er formentlig også i familie med de søde mennesker hos Weingut Georg Gustav Huff. I dag drives Weingut Petershof dog af vinmageren Karl-Peter Huff samt sønnen  Peter Huff, som efterhånden har overtaget rollen som kældermester.

Karl-Peter Huff har samlet 8 hektar vinmarker og vinene er opdelt i de gængse kvalitetsniveauer. De bedste vine kalder man Peters Premium-Weine og de er – som hos den anden Huff – markeret med 3 stjerner på etiketten.

Udover vinproduktionen så udlejer familien samtidig også 3 værelser på vingården … endda til ganske billige penge.

På denne Huff’s Cuvée im Barrique Gereift fremgår druerne ikke, selvom mit gæt i hvert fald betyder på en del Spätburgunder.

Jeg har dog skrevet til gården, om de kan oplyse druerne? Peter Huff har skrevet pænt tilbage; Guten Morgen, das kann ich! 90% Spätburgunder und 10% Portugieser. Viele Grüße Peter Huff. Tak for det. Vinen har i øvrigt lagret i nye 225 liters barriques.

Duftmæssigt er der lidt hæfteplaster, hindbær, lys bærsødme samt lidt af den søde animalske kostald, som vi netop kender fra Spätburgunder. Derudover en smule blomstereng og en omgang kandiserede bær.

Smagen er dejlig let med en ren og frisk frugt, luftig og elegant, lyse bær, lyse kirsebær, jordbær, let fennikel og syren ligger hele tiden nedenunder – stram og levende, næsten ætsende på tænderne. Ganske fin lille vin.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke. Vil dog gætte på et sted omkring mellem 7-9€, hvis den skal følge priserne hos de andre Huff’er … det svarer til et sted mellem 52-68 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Palazzo Bandino, Morone Vino Nobile di Montepulciano, Toscana, Italien

Palazzo Bandino er både Azienda Agricola, Agriturismo, restaurante, Wellness, hesteridning, kokkeskole og har endda udgivet en kogebog. Fra deres vingård kommer næste vino, denne Morone Vino Nobile di Montepulciano.

Palazzo Bandino ligger smukt ved Chianciano i Siena provinsen mellem Val d’Orcia og Val di Chiana … og det er en oase for afslapning, nydelse og god mad. Den aktive vingård slash B&B slash restaurant slash kokkeskole ligger idyllisk omgivet af vinmarker, stor urtehave, toskanske bakker og olivenlunde.

Til gården hører der 9 lejligheder, svømmepøl, SPA, indendørs hydromassage pøl,  udendørs saltvandspøl, stort wellness område og alt, hvad hjertet kan begære på en ferie, hvor målet alene er total afslapning.

Vingården ejes og drives af Valeriani familien, som har drevet stedet i 6 generationer. Vinhuset er oprindeligt grundlagt af Giuseppe Valeriani, men drives i dag af agronomen Gabriele Valeriani. Det er ham som plukker lidt druer her ovenover. Han elsker 3 ting; heste, at lave vin og så selvfølgelig Palazzo Bandino.

Han får hjælp til driften af datteren Marta, som er ansvarlig for markedsføring og samtidig værtinde på husets Agriturismo … udlejningen af lejligheder.  Hun er 7. generation af Valeriani familien på den toscanske vingård og efter sigende en utrolig sød pige.

Udover Palazzo Bandino ejer familien også vingården Le Colombelline, der ligger i Montepulciano … og det er faktisk derfra, at druerne til denne Morone Vino Nobile di Montepulciano kommer.

Familien har samlet omkring 40 hektar vinmarker, hvoraf de 3 hektar ligger ved Colombelline i Montepulciano, mens resten ligger omkring vingården i Chianciano … altså mere Chianti land. Det betyder en årsproduktionen på samlet omkring 50.000 flasker vin. Derudover kommer der også produktion af olivenolie.

Denne Morone Vino Nobile di Montepulciano er selvfølgelig ren Sangiovese … men jeg har heller ikke de store oplysninger om produktionen. Kan dog se, at vinen har lagret 2 år på store 1.000 liter brugte, franske egefade og en god lang tid på flaske inden frigivelse.

Lad os smage på vinen, som i næsen byder på mentol, mynte, tyggegummi, hindbær, kirsebær, ribs, let jord, svampe, en smule af den herlige gazebind og marcipan. Nice … og selvfølgelig en håndfast, stram italiensk syre.

I smagen er der også godt med syre, tørhed, vilde tanniner … faste og bindende tanniner, men fugten virker mørk. Vinen er meget rank, streng og fast … måske endda lidt ung endnu.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke præcist. Kan se, at den ligger i et niveau omkring 170 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2015 Weingut Georg Zang, Domina Trocken im Barrique Gereift, Franken, Tyskland

Så er vi med næste vin hos Weingut Georg Zang, et lille familie vinbrug, som ligger i byen Sommerach omkring 15-20 kilometer øst for Würzburg … og lidt skråt op. Vinen er på den – herhjemme – lidt mere ukendte drue Domina … Domina Trocken im Barrique Gereift.

Byen Sommerach er et skønt, idyllisk sted, og endda kåret til den smukkeste landsby i Tyskland. Jo, byen blev såmænd tildelt guldmedalje ved konkurrencen “Unser Dorf soll schöner werden” … og så kan der altså også dyrkes vin i byen, hvilket vel heller ikke gør det ringere.

Vinhuset Georg Zang drives og ejes af ægteparret Georg og Heike Zang, og de er 5. generation på vingården. De overtog driften i 2005, og kører hele foretagenet sammen med pasningen af deres 3 små børn.

De driver samlet 7 hektar vinmarker med herlig undergrund af Muschelkalk … kalk fra oldtidsaflejringer af muslinger, hvilket er med til at give vinene godt med blød mineralsk karakter.

Parret laver årligt omkring 55.000 flasker vin, fordelt på en lang række vine, opdelt i kategorierne Junges Franken, Klassisches Franken og Großes Franken.

Vinene laves derudover på et utal af forskellige druer, fx Riesling, Silvaner, Bacchus, Kerner, Rieslaner og mange flere. Der laves et par få røde vine hos Zang og ligeledes på de mere lokale druesorter Domina og Schwarzriesling.

Og det er jo netop en af disse røde vine, som vi her har fat i … nemlig på Domina druen. Det er en krydsning mellem  Blauer Portugieser og Spätburgunder, oprindeligt fremavlet i 1927 af Peter Morio på Institut für Rebenzüchtung Geilweilerhof, yderligere udviklet i 1950’erne af Bernhard Husfeld og endelig godkendt til avl i 1974.

I 2006 var der 395 hektar af Domina i Tyskland, og druen findes primært i Franken. Domina vine er mørkerøde og rige på tannin. Domina giver høje udbytter og er ikke meget krævende med hensyn til betingelserne i vinmarkerne. Den modner senere end Blauer Portugieser, men tidligere end Spätburgunder.

Vinen er vinificeret i rustfrie ståltanke … macerationstid kender jeg ikke, men vil ikke gætte på, at den er særlig lang. Derefter er vinen lagret på egefade – barriques – i 12 måneder.

I glasset er vinen dejlig lys … vi snakker ikke Spätburgunder lys teglfarvet, men en kende mørkere. Duften er herlig let … vi snakker kirsebær, moreller, eg og kanel. Smagen er stål, jernagtig frugt, en vis lethed og faktisk lidt af en charmetrold. Den kan jeg faktisk rigtig godt li’ … selvom den er en anelse speciel. Men hvem er ikke det?

Købt på vingården, pris 9,60€ … svarende til 72 kr.

Rating 4/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger