Min aften på Falernum sluttede med et 3. og sidste glas, som blev lidt Nebbiolo fra Azienda Agricola Negretti … et nyere vinhus beliggende lidt nord for La Morra i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af brødrene Massimo og Ezio Negretti, som kommer fra en familie med stor passion og kærlighed til vin.

Begge er uddannede som vinteknikere fra ITAES i Alba, og derudover er Massimo uddannet ønolog fra Turin University’s Faculty of Agriculture, mens Ezio supplerede hans uddannelse med administration samme sted.

Azienda Agricola Negretti har sammenlagt 13 hektar vinmarker fordelt på parceller i La Morra, Roddi og Monforte d’Alba. Selve vingården er forholdsvis ny og vinkælderen med state-of-the-art moderne udstyr til vinfremstillingen.

Negretti brødrene satser på forholdsvis feminine vine og udover vinene på de gængse Piemonte-druer Dolcetto, Barbera og Nebbiolo, så laver de også en skøn fadfermenteret hvidvin på Chardonnay, der er opkaldt efter deres mormor Dadà. Vinhuset er dog primært kendt for deres flotte Barolo’er.

Men her er det nu ikk’ Barolo, men en Langhe Nebbiolo d’Alba, hvor druerne kommer fra kalkholdige marker fra bakkerne omkring La Morra. Efter høsten afstilkes druerne og presses. Gæringen foregår i 12-14 dage sammen med drueskaller for at trække maksimal farve og tannin til mosten. Mosten trækkes fra pulpen og færdigudvikler sig på henholdsvis stålfade og på gamle franske Allier fade. Efter 12 måneder blandes vinen og tappes på flasker.

I næsen er der herlig aroma af violer, godt med syre … nærmest som italiensk Ferrari blod. Der er dybde, læder, blæk, let lakrids, mentol, kirsebær, hindbær, men der ligger også en svag fadsødme, som nærmest venter på at blive vækket … måske nogle af de stejlende hingstehestekræfter? Der er lidt hospitalsgang og plaster, våde fade, kaffe, vanilje og der fornemmes lidt alder og modenhed, selvom det kun er en 2011’er.

I munden er vin tør medmørke bær, italiensk syre og så alligevel en let sødme, fylde i vinen, som måske adskiller den en smule fra Barolo. Tanninerne er også lidt blødere og mere omgængelige. Modenheden smages også, så smagen er slet ikke så kyssemund syrlig ala Barolo … slet ikke så syrlig. En slags venlig, rund og tilgivende Barolo … uden de sidste hestekræfter. Men hvad gør det? Skidtet smager godt.

Forhandles af Husted Vin, hvor en flaske koster 190 kr. ved køb af 1 flaske og 165 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7  

Det var ikke fordi, at vi var mere tørstige … havde nok heller ikke fortjent mere vin, men der kom alligevel et ekstranummer i form af lidt Barolo. Så mens vi nød solnedgangen over Mariager fjord, så drak vi denne Barolo Tre Ciabòt fra vinhuset Azienda Agricola Cascina Ballarin, som ligger i byen La Morra centralt i Piemonte.

Cascina Ballarin er et ægte familieforetagende, hvor alle medlemmer i familien deltager i det daglige arbejde på vingården. Vingården er grundlagt i 1928 og drives i dag af brødrene Giorgio og Gianni Ballarin, og de har i alt 6,5 hektar vinmarker, både omkring La Morra og ved Monforte D’Alba og selvfølgelig med de klassiske druer Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Cabernet Sauvignon.

Deres vinmarker ligger i nogle af de bedste områder, bl.a. Bussia, Bricco Rocca og Giuli, som nærmest har status som “Grand Cru” i området.

Hos Cascina Ballarin laver man selvfølgelig helt klassisk Barbera, Dolcetto, Barolo og et par Langhe Nebbioloer. Både arbejdet på vinmarkerne og i kælderen er nøje tilrettelagt hos Cascina Ballarin. Opskriften bliver hele tiden tilpasset hver druesort, hver mark og hver årgang. Små detaljer betyder utroligt meget for den færdige vins kvalitet.

Udover vinproduktionen omfatter driften på gården også udlejning af 4 værelser samt en meget lille campingplads, hvor der er plads til få campingvogne.

Solnedgang … mens vi nyder en Barolo Tre Ciabòt.

Denne Barolo kaldes Barolo Tre Ciabòt, fordi Nebbiolo druerne til vinen kommer fra de tre vigtigste vinmarker i La Morra, Novello og Monforte d’ Alba. Og i centrum for markerne findes en lille stenbygning kaldet Ciabot. Vinen er lagret 26 måneder på en kombination af slovenske egetræsfade samt franske barriques samt større tonneaux. Derefter er vinen lagret 8 måneder på flaske inden frigivelse.

Og fin Barolo, som i næsen har en herlig animalsk side … babybræk, igen på den gode måde, urter, hindbær, ribs, violer, mentol, roser, marcipan, læder, kaffe og lidt ristede noter. Uhmmmm. I munden er der – trods alderen – fortsat stramhed, tydelige tanniner, men det er på en eller anden måde afrundet en del, og vinen fremstår helstøbt og komplet. Smager sgu godt.

Forhandles af Vinoble, og prisen for seneste årgang ligger på 369 kr.

Rating 5,5/7 

Hvis foregående vin var en bil, så havde det måske været en ældre bedaget italiensk Fiat Stilo … måske endda Fiat Stilo Multi Wagon. Her har vi imidlertid ægte italiensk køreglæde ala Macerati eller Ferrari, for vinen er klassisk Barolo fra Azienda Agricola Elio Grasso.

Og endda enkeltmarksvinen Barolo Ginestra Casa Maté i en purung 2011 udgave, som endnu ikke har fået slebet hverken hjørnetænder eller unoder af sig. Nebbiolo på højt plan … og så på en dødssyg tirsdag eftermiddag efter arbejdsophør.

Ja … denne tirsdag havde vinklubben på jobbet været på den øverste hylde.

Elio Grasso ligger tæt ved Monforte d’Alba og bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine.

Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

Elio Grasso var egentligt bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde. Elio arbejdede nemlig i en bank i Torino, da hans bedstefar døde i 1978 og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.

I dag drives vingården og de i alt 18 hektar vinmarker fortsat af Grasso familien, nemlig i form af Elio, hustruen Marina og sønnen Gianluca. De får hjælp af vinkonsulenten Piero Ballario. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug.

I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent. Årlig produktion på gården er lige i underkanten af 90.000 flasker.

Af disse laver Grasso 14.000 flasker af denne Barolo Ginestra Casa Maté, som kommer fra marken med samme navn. Det er en 3 hektar stor mark, som ligger i 300-350 meters højde ved Monforte d’Alba og kommer fra 40 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet første gang i 1978 og fremstilles i dag på store rustfrie ståltanke. Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade af slavonsk eg. Derefter lagrer vinen videre på flasker i kælderen i yderligere 8-10 måneder inden frigivelse.

Og hvilken herlig og kompleks næse, som byder på et massivt arsenal af dufte. Der er røg, jord, trøfler, syrlige kirsebær, lette blomer, violer … en svag animalsk og landlig note … mynte, grønne urter, læder og lakrids. Der er et grønt italiensk fingeraftryk og der fornemmes virkelig også nogle hestekræfter i vinen, som dog fortsat er en ren teenager.

Smagen er kraftfuld og elegant … må de første to ord være. Der er røg, meget præcis, frisk og ung syre og tanninerne er ganske voldsomme, men nærmest som i et blødt farvand. Samlet efterlader det indtrykket af en ung, men meget blød vin med en håndfast syre. Eftersmagen er også multo lang. Hvor er det dog godt … selvom det endnu er alt for ungt.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 525 kr.

Rating 6/7 

Efter den velspillende kvartet af ultrapræcise, skarptslebne og forskelligartede Pinot Noir vine, så blev klaviatur nodepapiret skiftet helt ud. Nu skulle melodien have en anden lyd … nemlig med et nyt tema; en pind i øret – lidt om krigen mellem traditionalister og modernister.

Den kamp var henlagt til støvlelandet, Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister. Og den første vin i den svedfyldte armlægning var denne Roero Mompissano fra vinhuset Azienda Agricola Cascina Ca’Rossa.

Vinhuset Cascina Ca’ Rossa drives i dag af Angelo Ferrio, men vingården ved byen Canale d’Alba blev oprindeligt købt af Angelos fader Alfonso Ferrio i 1967, men sidst i 60’erne var det hårde tider, så produktionen på gården bestod udover avlen af druer også af frugttræer samt lidt køer.

Alle druerne blev solgt bulk til det lokale kooperaitiv, og det var først da Angelo i 1995 hjemvendte fra militærtjeneste og overtog driften efter faderen, at familien begyndte at lave egne vine af druerne fra deres vinmarker.

I løbet af de følgende år opkøbte Angelo også yderligere marker, bl.a. husets bedste mark Audinaggio i Valmaggiore di Vezza d’Alba. En særdeles stejl vinmark, hvor alt skal klares med håndkraft … og endda kræver sin mand, en portion stolthed, jernvilje og mod. Og det beskriver måske meget godt Cascina Ca’ Rossa … flid og klassisk håndværk.

Azienda Agricola Cascina Ca’Rossa har i alt 13 hektar vinmarker, som Angelo siden 2014 har passet sammen med sønnen Stefano. Sammen laver far og søn omkring 65.000 flasker vin årligt, hvilket er fordelt på 8 forskellige vine, hvoraf denne Roero Mompissano således er én af dem. Alle markerne drives i dag økologisk.

Roero Mompissano er selvfølgelig en ren Nebbiolo vin, og druerne kommer fra en skråning på adressen Via Mompissano i den nordlige del af Canale d’Alba, hvor jordbunden består af megen kalk og ler. Vinen er produceret fuldkommen klassisk og er selvfølgelig lagret på store 30 hektoliter slovenske egefade i 30 måneder for derefter at lagre yderligere 4 måneder i flasken.

Og den har sgu alle traditionernes tyngde på skuldrene … men bærer dem med ynde og udbasunerer dem med stor overbevisning. Der er nemlig læder, bark, lyse blommer, kirsebær, tobak, lette rosiner, balsamisk eddike, karameller, mandler, roser, parfume … men det virker alt sammen rundt, blidt og blødt. Fabelagtig næse.

I munden er der frugt, nerve … tanninerne ikke så stramme og barske som klassisk Barolo, men absolut til stede. Tørheden er dog enorm, så man får en nærmest udtørrende fornemmelse af garvesyre og tørstoffer i munden. Vinen nærmest skriger på mad, men smager bare super godt. Det kan jeg virkelig også godt li’ … hmmmmm.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 299 kr., men på tilbud denne aften til 199 kr.

Rating 6/7   

Azienda Agricola Rabajà er opkaldt familien Roccas bedste mark Rabajà … og fra netop dén mark kommer denne Barbaresco Rabajà, en piemontisk, præcis, præsentiøs og pragtfuld perle af en vin og endda med lige over 10 år på dens italienske bella-figure bag a.k.a. røv.

Vingården, som ejes og drives af Bruno Rocca ligger lige syd for Barbaresco med en idyllisk og smuk beliggenhed på en bakketop – helt ude på kanten – med den mest fantastiske udsigt over familiens vinmarker … specielt Rabajà.

Azienda Agricola Rabajà er egentlig grundlagt i slutningen af 1950’erne, hvor Francesco Rocca samt hustruen Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården med tilhørende jorder.

I begyndelse var avlen fra markerne ikke noget, som familien kunne leve af, og druerne blev da også blot solgt til andre vinproducenter i Barbaresco, og alene en mindre del blev brugt til egenproduktion.

Men det ændrede sig, da sønnen Bruno Rocca i 1978 overtog driften efter faderens død og besluttede at gå andre veje. Bruno blev dermed den første i familien, der også producerede vin med salg for øje. Og han blev en af modernisterne i Piemonte, hvor han med en ny stil skabte bløde vine med stor elegance. Han brugte små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen fulgte i modernisternes spor.

Filosofien var meget enkel, vinene skulle udtrykke Barbaresco området bedst muligt, og de blev hurtigt meget værdsatte. Bruno Rocca modtog et væld af priser. Det betød, at efterspørgslen efter vinene voksede markant og gjorde Bruno Rocca i stand til løbende at opkøbe yderligere jordlodder samt udvide og modernisere vinkælderen.

Han ejer i dag 15 hektar fordelt på den legendariske Rabajà vinmark ved vingården samt vinmarker fra Neive til Treiso, nemlig markerne Currà, Fausoni, San Cristoforo, Marcorino, og Vaglio Serra, hvor der dyrkes Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Chardonnay.

I dag er sønnen Francesco også med i driften af gården, og det er måske meget godt, for far Bruno er temmelig sky og undgår helst al offentlig virak.

Sammen laver far og søn samlet omkring 70.000 flasker vin hvert år fordelt på 10 forskellige vine, nemlig en hvid på Chardonnay, en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Asti, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo, en Langhe Rosso samt en generel Barbaresco, en Barbaresco Coparossa, hvor druerne kommer fra de to marker Pajorè i Treiso og Fausoni i Neive, enkeltmarks Barbaresco’en Rabajà samt endelig specialvinen Barbaresco Maria Adelaide.

Denne Barbaresco Rabajà er lavet med druer fra Rabajà markens 50-60 år gamle Nebbiolo stokke, hvor udbyttet ligger på 40 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet på store rustfri ståltanke med en macerationstid på 18-20 dage. Vinen er modnet på egefade i 18 måneder, og af disse er 80% nye franske barriques, der er middeltoastede, mens de sidste 20% har været på store 25 hektoliters ”botti”. Vinen har derefter modnet 12 måneder på flaske.

Og hold nu op, hvor er det godt. I næsen er fornemmes lidt alder … bekymrende, men det er der ingen grund til, for vinen er netop nu helt på toppen. Der er kirsebær, skovbund, nedfaldne blade, blomster, tobak, svampe, mynte, rosmarin, sort trøffel, oliven, en smule babybræk … på den elskelige måde, cigaræsker samt lidt grønne, umodne nødder. Vauw,

Smagsmæssigt … hold da op … totalt moden og i balance. Der er elegance og fløjl med en jernhandske, tanninerne er bløde, men holder fortsat et fast greb i din mund, så tænderne er under et massiv tannin- og syreangreb. Det er dog en meget præcis, blød og struktureret syre. Hvis man giver lidt luft til vinen … suger luft i munden, så folder vinen virkelig musklerne ud.

Uden at sige noget, så blev denne flaske hurtigt, målbevidst og med bella-figure slugt af Gert og jeg … og det siger jo alt om vinen. Først da bunden var nået kunne vi igen koncentrere os om andre ting. Sådan er nogle vine bare. Total zen.

Købt hos Jysk Vin, pris 470 kr.

Rating 6,5/7   

Fredag stod primært på bajere, snaps og kogt torsk … så ingen Spätburgunder til Houlberg. Suk. Men der er nu imidlertid ikke grund til ha’ ondt af Houlberg, for før humle- og kartoffelvandet bød et lille kundemøde på lidt rigtigt vand … nemlig druevand i form af en gammel kending … Barolo fra Pio Cesare og i en frisk og stram årgang.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Druerne til vinen kommer dels fra husets egne marker, bl.a. fra marker i Serralunga d’Alba (Ornato), Grinzane Cavour (Gustava), La Morra (Roncaglie) og Barolo -Novello (Ravera), men også fra nogle af de vinbønder, som Pio Cesare har leveringsaftaler med.

Vinifikationen sker i ståltanke med skinkontakt i omkring 20 dage, hvorefter vinen lagrer i medium ristede franske fade i 3 år, 70% af vinen i 20 til 50 hektoliter fade og 30% i barriques.

Og nuancerne minder sgu ærlig talt om tidligere årgang, hvor der er lyserøde bær, ribs, tranebær, lidt mentol, tobak, blæk, violer, cigaræsker, blomster og en åbenlys syre. Trods den unge alder virker vinen – som 2010’eren – imødekommende, let og elegant. I smagen går de lyse bær igen med ribs, granatæbler, æblesyre, faste tanniner, røg … lækker, skarp og præcis. Kongevin, som fortsat er i dens spæde ungdom, men bestemt ikke total snerpet og uimødekommende, som Nebbiolo også kan være i de helt unge år.

Forhandles flere steder, bl.a. Laudrup Vin, hvor prisen er 600 kr. ved køb af 1 stk. og 450 kr. ved køb af 12 stk.

Rating 5,5/7 

På adressen Strada Rio Sordo et par kilometer syd for Barbaresco finder vi vinhuset Azienda Agricola Cascina delle Rose, som står bag denne Barbaresco Rio Sordo … en enkeltmarksvin, som netop kommer fra marken Rio Sordo, en mark som ligger lavt og har meget sandholdig jordbund.

Vinhuset drives af Giovanna Rizzolio samt hendes mand Italo Sobrino og hans sønner Riccardo og Davide. Giovannas bedsteforældre Beatrice og Ferdinando Rizzolio købte ejendommen tilbage i 1948 efter at være blevet totalt forelsket i ejendommen med den helt fantastiske udsigt udover dalen.

Giovanna overtog som 3. generation driften i 1992, og hun har siden omlagt produktionen til økologisk brug. Indtil 1985 producerede de kun til eget forbrug, og solgte resten på bulk. Ejendommen strækker sig over 5 små hektar, 3,6 hektar af dem til vinmarker, 1,2 hektar af dem til hasselnødder og resten går til skov og selve gården.

Den samlede årlige produktion fra de 3,6 hektar vinmarker er ca. 18-20.000 flasker. Og produktionen er fordelt på 6 forskellige vine, nemlig vinene Dolcetto d’Alba A Elizabeth, Langhe Nebbiolo, Barbera d’Alba, Barbera d’Alba Superiore Donna Elena, denne Barbaresco Rio Sordo og en Barbaresco Tre Stelle. Rio Sordo er husets største vinmark, og den leverer drier til halvdelen af husets vine.

Husets logo – som også fremgår på alle etiketterne – består af hunden Patata, katten Mimi samt en svale. Etiketten er tegnet af én af familiens venner. Navnet Cascina delle Rose henviser til de mange roser, som findes alle steder på gården, bl.a. i haven og i vinmarkerne for enden af hver række vinstokke.

Udover vinproduktionen driver familien også et lille B&B … 3 værelser (det pink, blå og grønne værelse) samt 4 lejligheder, som kaldes The Stable, The Wood Shed, The Hay Loft og The Wheat Barn. Så hvis du vil på høloftet og kan li’ vin, så er Cascina delle Rose et godt bud.

Denne Barbaresco DOCG Rio Sordo er selvfølgelig lavet med Nebbiolo druer fra Rio Sordo marken, som flere af de større producenter i Piemonte også har parceller på, bl.a. Giacosa Fratelli og Produttori del Barbaresco. Vinstokkene er plantet tilbage i 1978 og vinen er lavet med maceration i 12-14 dage, hvorefter den har lagret i 22 måneder på 10–17 hektoliter store fade. Flasket uden klarering eller filtrering. Der er alene lavet 3.000 flasker af vinen i denne årgang 2009, men det er lidt mere end de øvrige årgange.

I næsen er første note en omgang sødme, hvilket jeg synes er lidt atypisk Barbaresco … men ellers er det overmodne kirsebær … virkelig godt med frugt, vanilje, grønne blade, tør skovbund, let parfume, røg, tobak og lidt mynte eller svag citrus? I munden stor tørhed, virkelig stramme tanniner, som burde ha’ ledt mig på rette spor, blåbær, solbær, kirsebær, tobak og lidt champignon.

Forhandles af Alverdens Vine, hvor prisen er 330 kr.

Rating 5/7  

Så kom der ellers rigtig vin i glasset, nemlig fra en af mine favorit vingårde i Piemonte … vinhuset Pio Cesare og her har vi deres almindelige Barolo, som jeg tidligere har smagt i bl.a. årgang 2009. Dette er årgangen et år yngre.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Druerne til vinen kommer dels fra husets egne marker, bl.a. fra marker i Serralunga d’Alba (Ornato), Grinzane Cavour (Gustava), La Morra (Roncaglie) og Barolo -Novello (Ravera), men også fra nogle af de vinbønder, som Pio Cesare har leveringsaftaler med.

Vinifikationen sker i ståltanke med skinkontakt i omkring 20 dage, hvorefter vinen lagrer i medium ristede franske fade i 3 år, 70% af vinen i 20 til 50 hektoliter fade og 30% i barriques.

Og hvilken herlig næse med rå champignon, tør jord, lyserøde bær, ribs, tranebær, hindbærbolsjer … måske lidt Kongen af Danmark, røget kød, pibetobak, roser, tjære, cigaræsker og lette krydderier. Virker imødekommende let og elegant. I smagen går de lyse bær igen med ribs, syrlig lethed … meget præcis syre samt modne, faste tanniner, røg, toast, champignon samt et smule let bitterhed i eftersmagen. Kongevin, men fortsat i dens spæde ungdom.

Forhandles flere steder, bl.a. Laudrup Vin, hvor prisen er 600 kr. ved køb af 1 stk. og 450 kr. ved køb af 12 stk.

Rating 6/7