Tag-arkiv: aglianico

Aglianico  er en gammel italiensk rød druesort, som primært dyrkes i det sydlige Italien, primært Basilicata, Apulia og Campanien. Den anses af flere – sammen med Sangiovese og Nebbiolo – at være en af ​​de tre største italienske sorter … og kaldes nogle gange Sydens Barolo.

Det menes, at Aglianico egentlig stammer fra Grækkenland og er blevet bragt til Italien af græske bosættere for et par årtusinder siden, hvorfor navnet Aglianico kan stamme fra ordet Ellenico … det italienske ord for græsk.

Aglianico er en drue, som knopskyder tidligt og modner sent, giver meget høje udbytter og skal begrænses for at give gode vine. Den giver typisk fyldige vine med markant struktur, høj syre og masser af tanniner. Duft og smag er præget af mørke bær, blommer og svesker.

2006 Montevetrano, Colli di Salerno IGT, Campanien, Italien

2006 Montevetrano, Colli di Salerno IGT, Campanien, ItalienLidt syd for den lille by Campigliano, syd for San Cipriano Picentino i Campanien finder vi et lille, men enestående vinhus med navnet Azienda Agricola Montevetrano di Silvia Imparato. Gert havde denne Colli di Salerno IGT med fra dette lille vinhus, en gave han havde fået fra den gode Arne.

Azienda Agricola Montevetrano er grundlagt i 1985, hvor Silvia Imparato sammen med nogle venner – inspireret af deres kærlighed til Bordeaux vine – besluttede at lave deres egen vin. Projektet var mest ment som en sjov adspredelse, og Silvia – som arbejdede som fotograf – havde ikke planer om at blive vinbonde på fuld tid.

Vennerne bestod udover Silvia Imparato af ønologen Riccardo Cotarella, hans broder Renzo Cotarella samt Luca Maroni, og sammen beplantede de et frimærkestort jordlod på en ejendom, som havde tilhørt Silvia Imparatos bedsteforældre og tidligere anvendt til produktion af lidt vin, frugt og nødder … alene til brug i familien.

På dette lille jordlod i Syditaliens hede Campanien provins plantede vennerne stokke med Aglianico, Cabernet Sauvignon og Merlot, så man kunne kombinere det bedste fra Campanien med det bedste fra Bordeaux. Herfra høstede man et ekstremt lavt udbytte (kun godt et glas pr. vinstok).

Den eneste af vennerne som virkelig tog opgaven alvorligt, det var ønologen Riccardo Cotarella. Han er i dag en af verdens mest feterede vinguruer. Selv ikke Renzo Cotarella, som i dag er topønolog hos Antinori, og Luca Maroni, der i dag er Italiens svar på Robert Parker, så vingården som andet end sjov og adspredelse.

Men i 1991 blev de første flasker Montevetrano fremstillet, og kvaliteten var ikke blot god … men chokerende høj. Vennerne måtte overraskede sande, at de nok blev nødt til at tage deres hyggeprojekt lidt mere alvorligt.

I dag er Silvia Imparato enebestyrer af Montevetrano. Af de øvrige fungerer Riccardo Cotarella som konsulterende ønolog for vingården, mens de andre er spredt for alle vinde. Vinen fra Montevetrano har ikke blot fastholdt det tårnhøje kvalitetsleje, men den er vitterligt blevet bedre for hver årgang. Produktionen er stadigvæk uhyre begrænset. De fleste vinkritikere regner Montevetrano for Syditaliens bedste vin.

Der laves to vine på Montevetrano, 2. vinen Core lavet på 100% Aglianico og så topvinen, denne Colli di Salerno IGT, lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot and 10% Aglianico Taurasi. Lavet med maceration på 20 dage, lagres typisk mellem 8-12 måneder på nye franske egetræsfade fra Nevers, Allier og Tronçais. Lagrer på flasker yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Lad os smage vinen. Duften er babybræk (på den gode måde), blyant eller blæk, salami og bacon, tobak, nelliker, tør og rød jord, kanel og lidt røget i næsen. Umiddelbart kompleks og svær lige at blive klog på. Har mange lag i næsen, hvilket gør vinen meget interessant.

Smagen er både fyldig og stram. Jeg har sorte kirsebær, champignon, svage blommer … blødheden er flot, vinen er elegant … måske lidt fællestræk med Bordeaux, men ikke voldsomt efter min vurdering. Tanninerne er glatte og fløjsbløde, og alligevel med et fast greb. Kompleks, interessant og eftertænksom er bedste ord … og helt sikkert en skøn vin.

Forhandles af Philipson Vine, pris 449,95 kr. ved køb af 6 flasker. Skal du nøjes med én, så må du slippe 519,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2011 Vigneti del Vulture, Pipoli Rosato, Basilicata, Italien

2011 Vigneti del Vulture, Pipoli Rosato, Basilicata, ItalienAnden vin på det lille “vinkursus” var denne Vigneti del Vulture rosévin, også fra Italien, nærmere bestemt fra byen Acerenza i Aglianico del Vulture i Basilicata vinregionen. Det er lige tæt på hælen af støvlen.

Basilicata er en lille vinregion, der med sin ene DOC let kan overskues – og overses. Helt tilbage i det 6. eller 7. århundrede plantede grækere den drue vi i dag kender som Aglianico del Vulture, og lige siden har Basilicata været på vinkortet. Romerne kaldte regionen Lucania, hvilket også bruges alternativt i dag, mens det nutidige navn senere blev indført af Byzans og blev officielt i 1932.

Basilicata har siden romernes herredømme været en af Italiens fattigste, og druer, oliven og frugt dyrkes i et omfang, der lige netop kan opretholde livet for regionens indbyggere.

Basilicata har spredt højland og ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte f.eks. Aglianico-druen til at blande i deres egne, og apulierne har haft svært ved at indrømme, at det mere var reglen end undtagelsen, når Aglianico del Vulture, som dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, gav bedre vine end deres egne druer formåede.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere. I årene siden har vinen dog ikke helt vundet den respekt, den rettelig fortjener, men i det mindste har Basilicatas seriøse vinproducenter den tilfredsstillelse at vide, at deres vin er af en kvalitet, som f.eks. Apulien stadig må kæmpe hårdt for at opnå.

Basilicata har stadig kun Aglianico del Vulture som DOC, men der er ingen tvivl om, at højlandet har potentiale til flere og større vine. Måske skyldes det den hårdtarbejdende landbefolknings ydmyghed, at det tilsyneladende ikke bliver til mere. Mange marker ligger på stejle bjergsider, hvortil der kun er adgang til fods eller med muldyr, og ikke sjældent plukker man den sent modnende Aglianico sidst i november.

Vigneti del Vulture er etableret i 2008 og ejet af IV Cellars, et stort vinfirma som ejer vingården og 8 øvrige vingårde rundt om i Italien og i øvrigt har deres hovedsæde på Malta. Ellers er det svært at finde information omkring dette vinfirma. Har fundet, at vinmagerne er den erfarne duo Marco Flacco og Alberto Antonini, der også har været på nogle af de andre vingårde indenfor IV Cellars, bl.a. Farnese.

Lad os i stedet kigge nærmere på vinen. Klar lyserød vin. Duftmæssigt en tør vin, hvor jeg finder noter af sol, vingummi … ren Haribo, vaskepulver og sødme. Smagsmæssigt også en vin til den søde side, der er moden frugt, bolsjer, vingummi og en forholdsvis kort eftersmag.

Findes i restauranten på Nordens Vinbar til 275 kr., men det er jo restaurationspris. Har ikke fundet en dansk importør, men pris i Tyskland ligger på 6,90 €.

Vinanmeldelse 3/7    

2011 Milianti, Aglianico Beneventano IGT, Campanien, Italien

2011 Milianti, Aglianico Beneventano IGT, Campanien, ItalienHalv pris !!! Fredagens vin var denne “månedens vin” hos Skjold-Burne, et tilbud til 59,75  kr. og halv pris … se det er jo noget, som vi danskere kan li’. Men, men … får vi så vin til 120 kr. eller vin til 60 kr.?  Nå men, det satte jeg mig så for at undersøge.

Vinen er fra et vinhus, som hedder Milianti, og vi er i Campanien i den sydlige del af Italien. Campaniens vine er ikke blandt de mest kendte i Danmark, men området laver glimrende vine, som i fremtiden spås større synlighed.

Ud over de vine som allerede laves, så er der potentiale til at lave mange flere gode vine. Det skyldes ikke mindst det generelle høje niveau, som druesorterne har. Specielt for regionen er den blå Aglianico drue, som denne vin da også er lavet på.

Aglianico er en drue, som trives godt i det varme klima i det sydlige Italien. Druen stammer oprindeligt fra Grækenland, hvor den stadig findes. I Syditalien findes Aglianico druen primært i Basilicata, som er den vinregion, som ligger lige op til Campanien mod sydøst, men druen findes altså også her i Campanien. Vinene på Aglianico er koncentrerede og bevarer stadig en del af syren. Ofte har de et strejf af røg.

Nå, lad os se nærmere på dette vinhus Milianti, som skulle ligge i byen Beneventano, lige omkring 50 km. nordøst for Napoli. Imidlertid kan jeg intet finde på dette vinhus, hvilket egentlig er underligt. Cellartracker, som egentlig ellers finder alle vin, har heller intet på Milianti, så enten er der tale om en meget lille producent, som er aldeles ukendt, et lille kooperativ eller også er den en vin fra én af de store vinproducenter og fx specialproduceret for Taster Wine til det danske marked.

Jeg vil nok umiddelbart gætte på det sidste, for normalt kan man altid finde noget på vinhuset, om ikk’ andet … så en adresse. Taster Wine arbejder bl.a. sammen med Istituto Enologico Italiano, som har vingårde over hele Italien … måske er vinen derfra. Om ikke andet, så gør det opgaven med at finde en pris på vinen i udlandet ganske umuligt.

Denne kraftfulde rødvin fremstilles på druer, der er høstet optimalt modne. Efter en lang udblødning af mosten, for at øge farve og smagskompleksitet, gæres vinen. Gæringen foregår ved kontrolleret temperatur, for at bevare frugt og druetypicitet i den endelige vin. Vinen lagres traditionelt i store træfade, for at samle sig og få øget tætheden i smagen.

Nå, men lad os se nærmere på vinen i glasset. Vinen er mørk, og bestemt til den kraftige side. Alkoholen er da også 15% ifølge etiketten. Duftmæssigt er vi ovre i lidt rosin, svedsker, toast og røget egefad.

Smagsmæssigt er der en lidt “amarone-fylde” … en lidt rosinagtig sødme, der er syre … omend måske ikke så elegant og en smule brutal, der er mørke bær. En kraftig vin, som mange danskere vil kunne li’, men som – ifølge mine ydmyge smagsløg – mangler en smule af den italienske elegance. Eftersmagen er let bitter.

Prisen er som sagt 59,75 kr. hos Skjold-Burne (officielt ved køb af 6 flasker), og prisen er okay i forhold til vinen … det skal den ha’.

Vinanmeldelse 3,5/7