Til desserten … en dejlig ostetallerken … fik vi lidt sød Bordeaux, en såkaldt Moelleux, som er en sød, lidt likøragtig hvidvin fra den sydlige del af Bordeaux.
Château Peyruchet ligger lidt nord for byerne Cadillac og Loupiac og ejes i fælleskab af faderen Bernard Queyrens og sønnen Romain, 6. generationen af samme familie på slottet. Selve beboelsesbygningen ligner mere et stort hus end et slot, men produktionslokalerne indeholder de moderne faciliteter, som i dag er nødvendige for både at dyrke traditionen og producere ordentlige vine.
Château Peyruchet er beliggende på skråningerne ned mod floden Garonne. Denne familieejendom er en af de fremmeste i Haut-Loupiac, hvilket i høj grad kan tilskrives de nuværende ejere.
Vinmarkerne strækker sig over 32 hektar i kommunerne Loupiac, Omet og Gabarnac. Markernes forskelligheder med hensyn til jordbund og beliggenhed medvirker i væsentlig grad til den høje anseelse, som vinene fra Château Peyruchet nyder.
Gennemsnitsalderen for vinstokkene er 25 år for parcellerne med Merlot, mere end 40 år for Sémillon og et par og tyve år for Sauvignon Blanc.
Hvert år bliver 3–5% af markerne genplantet for at vedligeholde en konstant produktion. Da en tredjedel af markerne er afsat til hver druetype, kan Château Peyruchet tilbyde en palette af appellationer, der er lige så forskelligartede som komplementerende.
Det er de unikke klimatiske faktorer, der gør, at områderne ved denne del af Garonne-floden næsten hvert år er i stand til at frembringe de søde, nektaragtige hvidvine, der har gjort dem verdensberømte.
Hvert efterår er man begunstiget af tyk morgentåge, der er med til at fremelske svampearten Botrytis, der også kaldes “ædel råddenskab”, og som er medvirkende til at koncentrere druernes sukker- og aromaindhold. Morgentågen efterfølges af varme solrige eftermiddage, der tørrer druerne igen og modner dem yderligere.
Duftmæssigt honning og sukker på flaske, der er også lidt eksotisk abrikos. Smagsmæssigt står vinen perfekt til ostene … det skal den have. Ren nektar, sødme og meget aromatisk, og det kan vi jo godt li’. Fin afslutning på aftenen.
Fås hos Vinoble, hvor prisen er 99 kr.
Som første rødvin denne aften valgte vi en italiener, nemlig denne Chianti Colli Senesi fra vinhuset Azienda Agricola Salcheto, som er beliggende i den historiske by Montepulciano.
Sidste hvidvin i “ta’ selv vinbaren” var denne Touraine Sauvignon Blanc fra en lille familieejet vingård i Loire, Domaine des Chezelles.
Vin nr. 2 fra i tirsdags er denne Barbera d’ Asti fra Azienda Agricola Rabaja’ Bruno Rocca. Vi er i Rabaja området udenfor byen Barbaresco i det dejlige Piemonte, hvorfra familien Rocca har drevet vingård siden slutningen af 1950’erne, da Bruno Rocca far Francesco og hans kone Maria Adelaide købte deres ejendom samt en del af en vinmark.
Med næste vin bragte Steffen en “gammel” kending ind i billedet, nemlig vinhuset Montes. Montes vinene er jo én af Bichels store “sællerter”, og ikke uden grund, for Montes laver rigtig god vin til fornuftige penge.
Med sidste vin fra torsdagens bestyrelsesmøde røg vi en tur til det dejlige Toscana.
Næste vin til bestyrelsesmødet i torsdag var denne 20 Barrels Syrah fra Cono Sur Vineyards & Winery i Chile.
Med Bernts forkærlighed for Bordeaux skulle der selvfølgelig mere af dette på bordet, og det blev denne 2004 Pauillac fra Château Croizet-Bages, et vinslot klassificeret som 5. Cru Classe efter den berømte 1855 klassifikation på Médoc halvøen.
Næste vin til torsdagens bestyrelsesmøde var denne Cuvée Exceptionelle Grande Tradition fra det danskejede Château de Haux. Slottet ligger i det smukke Premières Côtes de Bordeaux 25 km sydøst for selve Bordeaux by. Landskabet er bakket, dækket af skove med små vandløb og marker beplantet med vinstokke i snorlige rækker. Her produceres røde og hvide kvalitetsvine samt den helt særegne Clairet (rosé).
Tirsdag igen … og lige et par vine at skrive lidt om. Første vin var denne Pinot Gris Réserve fra Domaine Sipp Mack, hvorfra jeg tidligere har smagt rigtigt mange vine. Jeg har da også tidligere skrevet lidt om Sipp Mack her på bloggen, nemlig da jeg smagte gårdens