Kinøjservand? Jeg må ha’ set skeptisk ud i ansigtet, da den lokale vinpusher Flemming fra Jysk Vin foreslog mig en kinesisk vin. “Kinesisk?” fik jeg vel nærmest fremstammet, og det lyder jo bestemt også meget bedre end kinøjservand. Jeg vil tro, at det var på det tidspunkt, at han opgav, og sagde jeg fik den med uden beregning. Jooooeee, jysk sløvsind lønner sig en gang imellem.
For s… kan kinesere lave vin? … tænkte jeg og plejede min skepsis. Nå, men kunne da lige tjekke op på denne eksotiske raritet.
Vinen er en chardonnay fra Domaine Helan Mountain, som er grundlagt i 1997 på ørkenjord i Ningxia provinsen, som er Kinas mest lovende vinområde, hvor man drager stor fordel af et kontinentalt klima samt en undergrund, der er rig på mineraler fra bjergkæden.
Chef vinmageren hos Domaine Helan Mountain hedder Susan Mickan og chef vinmagerkonsulenten hedder Philip Laffer. Philip er en erfaren herre med over 40 års vindyrknings-erfaring og blev bl.a. i 2002 kåret til årets vinmager i Australien.
Domaine Helan Mountain råder over ikke mindre end 930 ha. vinmarker og producerer årligt omkring 10.000 tons druer. Domaine Helan Mountain råder desuden over det bedste udstyr fra Italien samt en tappelinie, der kan tappe 8000 flasker i timen og en gærings kapacitet på 15000 tons. Vineriet er endda ISO 9001 og ISO 14001 cerfificeret, jo jo, kineserne er ikke sådan at bide skeer med.
Domaine Helan Mountain er ejet af det internationale vin og spiritus firma Pernod-Ricard, som åbenbart har sat sig for at producere Kinas bedste vine, når det handler om at leve op til de internationale standarder. Siden september 2009 har Domaine Helan Mountain da også vundet 56 medaljer i 18 konkurrencer i fem forskellige lande for deres vines bemærkelsesværdige høje kvalitet og de er dermed Kinas mest vindende vinproducent.
Nå, men du venter vel på svaret om, hvorvidt Kineserne kan lave vin? Først smed jeg vinen i køleskabet. Tænkte at det nok ville være opad bakke med varm risvin. Da vinen var dejlig kold, var det bare op med propppen. Jo jo, ingen skruelåg her. I glasset en lys vin, mere sauvignon blanc i farven end chardonnay.
Duften … surprise … hallo, det dufter sgu da rigtigt godt. En dejlig aroma, helt klart chardonnay, men uden fed fad. Der er ananas, der er honningmelon … og jeg blilder mig også ind … en svag duft af røgelse, ligesom når man besøger Søstrene Grene! Måske er det min velplejede skepsis, som spiller mig et pus? Nej, der er lidt, bare en anelse. Måske stammer det fra et brændt fad alligevel? Rigtigt spændende.
Smagen er frisk, det er bestemt ikke tung chardonnay. Der er fint syrebid, lidt citrus måske, og det er meget harmonisk og med en fin, fin eftersmag. Jamen altså. Ingen … jeg gentager ingen, vil nogensinde gætte på, at denne vin kommer fra Kina.
Jeg vil lægge ordene i munden på den gamle Skoller; Jeg holder med Kina, Kina skal man ikke grine af. Det gælder nu også på vinsiden. Hvis du falder over denne vin, så prøv den endelig. Prisen fangede jeg – i min tilstand af overraskelse og skepsis – ikke, men vinen anbefaler jeg alligevel gerne.
Næste vin blev en chardonnay fra Warwick Estate. Vi er i Stellenbosch i Sydafrika og vinmager er Norma Ratcliff, som sammen med hendes mand købte vingården i 1964.
Torsdagens hvide indslag blev denne chardonnay fra Bodegas Catena Zapata i Argentina.
Første vin var værtens vin, her en hvidvin til maden, men hvilken lækkerbisken. En cremet og fyldig sag, som umiddelbart var svært at stedfæste.