Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2006 Concha y Toro, Don Melchor Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile

2006 Concha y Toro, Don Melchor Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, ChileVidere med beskrivelse af vinene fra byggemødet … bl.a. denne Don Melchor Cabernet Sauvignon fra vinhuset Concha y Toro i Chile. Don Melchior er vinmastodonten Concha y Toro’s topvin. Prisskiltet er da også blandt de højeste man kan finde i et supermarked. Ellers kender vi nok mest vinhuset fra vinen Casillero Del Diablo … det er den med djævlen på etiketten.

Concha y Toro er grundlagt i 1883 i Maipo Valley af netop Don Melchor, eller rettere Melchor Santiago de Concha y Cerda og hans hustru Emiliana Subercaseaux. Don Melchor elskede Bordeaux vine og plantede da også importerede franske vinstokke fra Bordeaux. Fra den spæde start med salg af vin til nære venner i Chile, er vinhuset i dag vokset til Chiles største vinfirma med salg til det meste af den vindrikkende verden.

Til minde om grundlæggeren og for at bevise, at Chile kan producere vin i verdensklasse, blev Don Melchor Cabernet Sauvignon skabt i 1987 og lige siden har denne vin i de følgende årgange ligget blandt de bedst placerede i vinsmagninger verden over. Det er også en vin, som for nogle år siden … endda to år i træk … lå blandt de 10 bedste vine på Wine Spectators årlige top-100 liste.

Denne årgang 2006 har bl.a. også fået 95 Parker point og er produceret på druer fra Puente Alto vinmarken, der i øvrigt også leverer druer til Almaviva, der er et berømt joint venture mellem Concha y Toro og Rothschild familien fra Bordeaux.

Vinmageren bag vinen er Enrique Tirado, og han har siden 1997 minutiøst studeret bl.a. jordbund på Concha y Toros Puente Alto vinmark. De 113 hektar var oprindeligt delt ind i kun 4 sektorer, der beskrev bl.a. jordens frugtbarhed osv. I dag er marken inddelt i mere end 100 små sektorer, beskrevet ned i mindste detalje, med hver deres specielle karakteristika. Med dette dybdegående kendskab til jordbundsforholdene, kan Enrique Tirado blende vin fra de enkelte sektorer, så vinen får lige nøjagtig den struktur og kvalitet han ønsker.

2006 årgangen er sammensat af 96% Cabernet Sauvignon og 4% Cabernet Franc. Vinen har tilbragt 15 måneder på franske egefade.

Duftmæssigt lidt kælder, lidt mulle jord … så på den måde har man ramt Bordeaux spot-on. Der er dog også lidt Chile … eller i hvert fald mere sol … i duften med mørke bær, tobak, chokolade. Smagsmæssigt en overraskende stram syre med godt med tannin, syrlige kirsebær. Meget fyldig i munden og god lang eftersmag. Alkoholen måske fortsat en anelse for dominerende, men fandme en god vin. Thumbs Up for Brix i udvælgelsen af vinene.

Fås i Coop/Brugsen, pris vel omkring 300-350 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2001 Bodegas Alejandro Fernández, Pesquera Crianza, Ribera del Duero, Spanien

2001 Bodegas Alejandro Fernández, Tinto Pesquera, Ribera del Duero, SpanienMed byggemødets næste vin røg vi markant op i niveau, nemlig med denne klassiker … en Pesquera, selvfølgelig fra det fabelagtige vinområde Ribera del Duero.

Bodegaen Pesquera ejes af Alejandro Fernandez, som ofte omtales som kongen af Ribera del Duero, og vineksperter regner ham for en af Spaniens vigtigste vinpersonligheder. Takket være hans uafbrudte fokus på kvalitet, har han stort set hamret nye milepæle i den spanske vinhistorie, for hver eneste årgang han har fremstillet.

Alejandro Fernandez råder i dag over fire vingårde; Pesquera og Condado de Haza i Ribera del Duero, El Vínculo i La Mancha samt Dehesa La Granja, som fremstiller vin indenfor Castillo y Leon- appellationen. Jeg har tidligere anmeldt en vin fra Condado de Haza her på bloggen … den var jeg bestemt begejstret for … og denne vin er bare endnu bedre.

Hele eventyret om Pesquera begyndte i 1972 da Alejandro Fernandez grundlagde vingården. Dengang lå det meste Ribera del Dueros vinindustri i ruiner, og mange vingårde modtog landbrugsstøtte til at omlægge deres dyrkning fra druer til f.eks. rødbeder.

Derfor kunne Alejandro Fernandez erhverve selv de allerbedste marker med urgamle vinstokke for en slik. I dag råder Pesquera-vingården over mere end 200 hektar af de fineste marker i Ribera del Duero, som leverer råmaterialet til nogle af Spaniens mest feterede vine og Pesquera er i dag et ikon for spansk vin i verdensklasse. Siden 1982, da Robert Parker udråbte Pesquera til “Spaniens Château Pétrus”, har Alejandro Fernández haft international succes.

Pesquera-vinene har nærmest ikke ændret stil siden vingårdens grundlæggelse. I vinenes ungdom byder de en imponerede fyrig kraft og koncentration, men det er først efter nogle års lagring, at de for alvor folder deres fulde pragt ud, og åbenbarer en silkeagtig elegance og en kolossal kompleksitet, som kan minde om de store Bordeauxvine.

Alejandro Fernándeznlaver alene 3 vine på Pesquera vingården, denne Pesquera Crianza, en Reserva samt selvfølgelig en Grand Reserva … helt efter normalt spansk kutyme. Denne vin har lagret på egetræsfade i 18 måneder. Vinen er en 2001 … og dermed skulle vinen nu kunne udfolde sig med mest mulig kompleksitet … og det er bestemt ganske sandfærdigt.

Duftmæssigt lidt animalsk, kostald, tonsvis af urter, muld og kælder, mørke bær, ristede noter, blommer og anis. Voldsom og kraftig i duften … lover noget stort. Smagsmæssigt bløde tanniner, integreret syre … lidt rosiner, svedsker og meget koncentreret. Vauw … dejligt efter den tynde Brunello. Man overraskes af den fine syre i vinen, som spiller flot sammen med den intense power.

Forhandles bl.a. hos Philipson Wine, hvor prisen er 199,95 kr. (ved køb af 12 stk.)

Vinanmeldelse 5/7 

2005 Bernard Magrez, Paciencia, Toro, Spanien

2005 Bernard Magrez, Paciencia, Toro, SpanienMed sidste vin på terrassen blev vi i højoktan vinene, idet jeg snuppede denne Tempranillo baserede vin Paciencia fra den legendariske storkøbmand Bernard Magrez. Ja, det er ham, som jeg har skrevet om et utal af gange, bl.a. da jeg smagte en 2005 Bernard Magrez, Temperancia, som netop også kommer fra samme område.

Paciencia produceres nemlig – ligesom Temperancia – i det spanske vinområde, Toro –  et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

De franske vinbønder søgte lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog til de spanske vindistrikters udvikling. Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Druerne til Paciencia hentes fra husets 4,4 hektar store vinmark, hvor udbyttet – hvilket ikke er usædvanligt for distriktet – ligger helt nede på 20-30 hl pr. ha.  Dette skyldes den næringsfattige jord, hvis sammensætning af sand, sten og meget lidt ler, gør det svært at gemme vandet i det i forvejen meget tørre område. Derfor har man også en meget lav beplantningstæthed (1.000 stokke pr. hektar), hvor stokkene dagligt kæmper for overlevelse i sommerperioden.

Druerne afstilkes i hånden, inden de yderligere håndsorteres. Efter presning ligger mosten under temperaturkontrol med udvidet skindkontakt, inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Denne foregår for 2/3 af vinens vedkommende på egetræsfade og for 1/3 vedkommende på rustfrie ståltanke. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, sammenstikkes vinen og lægges på nye franske egetræsfade, hvor den malolaktisk gæring finder sted, og vinen efterfølgende også lagrer.

I glasset også en af de mørke vine … fedme skriger vinen næsten. Duften er mørke kirsebær, brombær, kanel, lakrids, sødme, læder og brændte toner … måske en anelse chokolade? Smagsmæssigt fuldfed fylde, godt med bløde tanniner, sødmen går igen, mineraliteten er overraskende og generelt en dejlig vin. Synes måske at forrige vin var en tand bedre, men det er et fint køb og som ventet en kraftig og varm vin.

Købt hos Vinspecialisten til 150 kr. Vinen har tidligere kostet omkring 490 kr. I dag koster en årgang 2010 omkring 165 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Bruno Giacosa, Dolcetto d’Alba, Piemonte, Italien

2009 Bruno Giacosa, Dolcetto d’Alba, Piemonte, ItalienOnsdag var der så vin på min terrasse … endda min nye overdækkede terrasse, som Paul og Gert havde lovet at hjælpe med at indvie. Og det blev gjort med lidt sortfodsskinke, hjembragt direkte fra Spanien, chorizo, ost og brød … alt sammen medbragt af Paul … og jeg havde også fundet lidt vin til at bistå maden. Den overdækkede terrasse var ét af mine små sommerprojekter … et rigtigt hyggeprojekt. Perfekt til vinnydelse.

Første vin var denne flotte Dolcetto d’Alba fra vinhuset Bruno Giacosa, én af de få italienske producenter, som Robert Parker har givet de berømte 100 point. Parker har samtidigt udtalt følgende om Bruno Giacosa; “A quiet and dignified winemaking genius in Neive and the least promotion-conscious winemaker in Italy who prefers to let his wines do the talking for him”.

Bruno Giacosa holder til i byen Neive og et af de traditionelle vinhuse, da Bruno Giacosa ikke er den stor tilhænger af modernismen i Piemonte. Giacosa er særlig berømt for sine Barbaresco og Barolo vine. Alene i Barbaresco ejer han syv enkeltmarker. Det er Asili di Barbaresco, Rabaja di Barbaresco, Santo Stefano di Neive, Gallina de Neive, Montefico di Barbaresco, San Cristoforo di Neive samt Rio Sordo do Barbaresco.

I Barolo ejer Giacosa seks marker: Falletto di Serralunga d’Alba, Le Rocche del Falletto di Serralunga d’Alba, Rocche di Castiglione Falletto, Collina Rionda di Serralunga d’Alba, Villero di Castiglione Falletto, Bussia di Monforte d’Alba.

Herudover ejer Giacosa yderligere to marker, Valmaggiore di Vezza d’Alba og Basarin di Neiva, som giver druer til henholdsvis Nebbiolo d’Alba og Dolcetto d’Alba.

Vingården er oprindeligt grundlagt tilbage i 1890’erne af Carlo Giacosa og hans søn Mario Giacosa. Det meste af den producerede vin blev solgt til kunder i store 5 liters flasker, som var almindelig praksis i regionen på det tidspunkt. Først efter Anden Verdenskrig fik Giacosa almindelig aftapning på vinflasker. På de første etiketter fra vingården står der også flot Carlo Giacosa & Figli, men det skulle nu imidlertid først blive 3. generation i form af Bruno Giacosa, som virkelig sætter vingården på det internationale vinkort.

Bruno Giacosa begyndte allerede at arbejde i familieforetagendet fra en alder af 15, og langsomt begyndte han at overtage produktionen. Han begyndte også at lave vin fra indkøbte druer fra udvalgte vinmarker, og fik opbygget et netværk af avlere, som han mente havde de bedste druer til rådighed og som var dedikeret til at producere kvalitet. I løbet af 1960’erne blev Giacosa allerede betragtet som én af ​​de tre væsentlige vinproducenter af Barbaresco, sammen med Gaja og Produttori del Barbaresco. I 1982 køber familien også Falletto vingården i Barolo, og senere tilkøbes også yderligere marker. Bruno Giacose får også tilnavnet”Genius of Neive”, geniet i Neive.

Siden 1990 har ønologen Dante Scaglione hjulpet vinhuset, og efter Bruno Giacosa fik et slagtilfælde i januar 2006, så er 4. generation i form af Brunos datter Bruna Giacosa også begyndt at tage over.

Vinene fra Bruno Giacosa produceres ultra traditionelt, hvilket også gør, at der er tale om usædvanligt holdbare vine, der af mange karakteriseres som værende nærmest udødelige.

Der laves vine i 2 serier/labels, nemlig vine under navnet “Bruno Giacosa”, hvor druerne købes hos lokale producenter, og så vine under navnet “Azienda Agricola Falletto – di Bruno Giacosa”, som er vinene lavet med druer fra egne marker. Opdelingen af produktionen i 2 forskellige labels startede i 1996 og er ret typisk i Piemonte. Det har  nemlig noget at gøre med skattelettelser for “Azienda Agricola”, dvs. flasker som produceres med druer fra egne marker. Vinene fra egne marker laves endda i 2 niveauer med henholdsvis hvid eller rød etikette. De røde er Giacosas bedste vine og ekstremt sjældne, idet de kun produceres i endog meget små mængder blot to-tre gange på et årti.

Nå, nok snak, lad os se nærmere på denne Dolcetto d’Alba fra vingården. Det er husets billigste vin … en pris på 189,95 kr. fortæller også, at vinene fra huset hører til i den højere ende. En Barolo med rød etikette fra huset koster over 3.000 kr. Vi bliver her på jorden. Duftmæssigt lidt blåbær, lidt mineraler, jern, jord, syrlige kirsebær … hmmmm, ikke ringe. Smagsmæssigt dejlig syrlig, ribs, kirsebær .. meget tør, lidt bitterhed i eftersmagen … stramme tanniner. Jeg synes sgu, at det er en vin med charme, og kan mægtig godt li’ vinen.

Købt hos Randers Vinhus, hvor jeg vistnok gav 170 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

2008 Elio Grasso, Barbera d’Alba Vigna Martina, Piemonte, Italien

2008 Elio Grasso, Barbera d'Alba Vigna Martina, Piemonte, ItalienFredagen på Jespers terrasse blev afsluttet med denne Barbera d’Alba Vigna Martina fra det skønne vinhus Elio Grasso. Sådanne aftener på terrassen er skønne, og i baggrunden skimtes da også det dejlige pizzabrød, som Jesper smukt og stolt fremtryllede fra hans nye Weber Pizzaovn.

Vi er i Barolo distriktet, hvor vi tæt ved Monforte d’Alba finder Elio Grassos ejendom. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine. Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso én af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent.

Grasso har omkring 18 hektar vinmarker ved Monforte d’Alba, og denne Barbera baserede vin kommer fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på 30 år. Vinen gærer i temperaturregulerede rustfrie ståltanke, og lagrer efterfølgende i 50% nye franske egetræsfade og resten i ét år gamle franske fade. Lagringstiden har jeg ikke fundet, men efter tapning på flaske ligger vinen i kælderen i mindst 8 måneder før frigivelsen.

Duftmæssigt fanger jeg noter fra moreller, modne kirsebær … en meget intens frugt og lidt champignon og en anelse urter. I smagen lidt mere blommer, fin fin syre og igen den meget store frugtintensitet, som er meget vedholdende. Der er godt med kraft i vinen, som stadig virker ung … men smager forrygende, og der er også god balance, så bestemt en stor anbefaling værdig. Thumbs Up … og dejlig afslutning på aftenen.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen i dag er 215 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2006 Fattoria Scopone, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

2006 Fattoria Scopone, Rosso di Montalcino, Toscana, ItalienHvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet “Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen “La Croce”, så finder man Azienda Agricola Fattoria Scopone, og det er lige præcis herfra, at sidste lørdags vin, denne Rosso di Montalcino kommer.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet “Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Hos Azienda Agricola Fattoria Scopone laves der selvfølgelig Brunello DOCG vine, en IGT Toscana “Il Bagatto”, en DOC Sant’Antimo Il Gregoriano, lidt grappa og så denne Rosso di Montalcino DOC, lagret på slovensk eg i mellem 3-6 måneder, hvorefter den lagrer i flaske i mindst 4 måneder inden frigivelse. Der laves 9.000 flasker af denne Rosso di Montalcino om året.

Duftmæssigt en flot vin med lidt “mulle” kælder, tonsvis af frugt og en anelse svag blommefylde i næsen. Smagsmæssigt endnu bedre med brombær, kirsebær … godt med tanniner, som sidder i mund og på tænder, god balance, meget, meget frugtdrevet og smager fabelagtigt godt. Der er en flot syre i vinen, som går hånd i hånd med frugten. Det spiller bare, og vinen er egentlig en god eksponent for, hvorfor vi elsker italienske vine.

Købt hos Ingo, som er youandwine-forhandler. Jeg havde fået Ingo til at finde en kasse med gode italienere til mig, og dette er første vin herfra. Et godt valg og glæder mig allerede til næste vin fra den kasse.

Pris hos youandwine er 150 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2004 Bodegas Resalte de Peñafiel, Peña Roble Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2004 Bodegas Resalte de Peñafiel, Peña Roble Reserva, Ribera del Duero, SpanienEn 92 points vin … kan man vist kalde den sidste flaske, som Gert og jeg nød mandag aften på terrassen … i røg og damp fra Weber bålstedet … jo sådan en fætter ryger gevaldigt. Vi er hos ét af de vinhuse, som jeg har skrevet om en række gange herinde … og vis vine jeg har smagt … ja vel stort set alle de forskellige af … men ikke denne Peña Roble Reserva.

92 point fordi, at både Wine Enthusiast, Parker og Wine Spectator alle har givet vinen 92 point, så på den både er de enige. 249 knaster koster vinen, og det er endda prisen ved køb af 6 stk., for ellers koster vinen 349 kr., hvilket nok er i den øvre ende for en 92 point vin, men det er nu en helt anden snak.

Vinhuset blev grundlagt i år 2000 med det formål at skabe vine af høj kvalitet, der ville skille sig ud i den konkurrencedygtige region. Vingårdens navn og logo stammer fra slottet i Peñafiel.

Gården har 80 hektar vinmarker med vinstokke fra 10 til 100 år. Den årlige produktion er på 250.000 flasker om året, men der  er kapacitet til 500.000 flasker om året. Kældrene er udstyret med den nyeste teknologi, bl.a. et avanceret tyngdekraft-system, for at behandle druemosten så skånsomt som muligt.

Vinhuset besidder 1.500 egetræsfade, 70% franske og 30% amerikanske, og de fornys hvert 3-4 år. Det giver sikkerhed for god aldring i kældre, hvor vinen hviler i optimale betingelser med termostatstyret regulering af temperatur og fugtighed.

Vinmager på Resalte er den unge ønolog Enrique Andrades, en rising star i Ribera del Duero.

Alle vinene på Bodegas Resalte de Penafiel fremstilles af 100% Tempranillo, og alle druerne er håndplukket med en streng udvælgelse og efterfølgende sorteret på vingården. Der produceres 3 kvaliteter; Resalte, som er gårdens topvine, Peña Roble, en mere kommerciel serie med et ungt og moderne image samt endelig deres basis/grundserie, Balsión, som primært er tiltænkt større detailhandlere.

I Peña Roble serien lagrer denne Peña Roble Reserva længst tid, nemlig 15  måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Druerne kommer fra 25-årige vinstokke fra marker lige omkring byen Peñafiel.

Lad os fluks springe til indtrykket. Duftmæssigt overmodne pærer og blommer … faktisk næsten tæt på at gære, chokolade, lakrids, fedme  og en smule urter eller krydderier. Smagsmæssigt overraskes man af de voldsomme tanniner, som vinen indeholder, hvilket måske ikke lige var forventet af denne block-buster af en vin. Der er også blommer, karamel,  og en god cremet, fuldfed smag i vinen, ren blommelikør … hvis man lige ser bort fra de måske lidt søde tanniner og den frugtdominerede smag. Lækkerbisken. En ordentlig mundfyld.

Købt hos Vin og Vin, pris 249 kr. (jeg fik den til prisen for 6 stk.)

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Tenuta Argentiera, Villa Donoratico, Toscana, Italien

2009 Tenuta Argentiera, Villa Donoratico, Toscana, ItalienMed næste vin fra i mandags blev det et lille bekendtskab med et producent, som både Gert og jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig Tenuta Argentiera, som ligger i Toscana i det prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze.

Sidst Gert og jeg smagte vin fra Tenuta Argentiera var det til smagningen med Toscavini, hvor vi smagte husets topvin, en 2005 Tenuta Argentiera, Bolgheri Superiore DOCG, men denne er lillesøsteren til den vin, en Villa Donoratico.

Sassiscaias succes i Bolgheri har – sammen med områdets potentiale for at skabe store vine på franske druer – tiltrukket en stribe dygtige vinmagere. To af disse er brødrene Corrado og Marcello Fratini, som godt støttet af netop Antinori familien har ført Tenuta Argentiera helt op i toppen blandt de nye vingårde, som prøver at matche legenden.

Tenuta Argentiera er reelt en del af den gamle Donaratico ejendom, der i tidernes morgen tilhørte Flrentine Serristori familien. Tilbage i 1500 tallet var dette plateau rigt på kanaler, kilder og sølv miner. Navnet Argentiera refererer til disse sølvminer. Tenuta Argentiera er den vingård, som i Bolgheri har den nærmeste beliggenhed til havet. Tillige er gårdens marker beliggende på de højeste tinder for  området.

Tenuta Argentiera er også en større historie, idet vingården har ikke mindre end 500 hektar jord, heraf dog alene 75 hektar beplantet med vinstokke inden for DOC Bolgheri og  IGT Toscana. I alt laves der ikke mindre end 500.000 flasker vin årligt på vingården.

Pressen er så småt ved at få øjnebe op for dette vinhus, og den italienske vinpresse sidestiller deres top vin med vine som Sissicaia og Ornellaia.

Denne Villa Donoratico er lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 10% Cabernet Franc med 12 måneders fadlagring.

Duftmæssigt fornemmes Cabernet Sauvignon tydeligt, og der er godt med solbær, nødder, tobak, chokolade, kaffe … meget intens og meget kraftig i udtrykket. Smagsmæssigt også en hyggelig fætter med power, kraft … meget cremet, egetræ, svage blommenoter, lidt sødme og generelt meget blød i smagen … med power og solbær, peber og syrlig eftertouch. Nice. En dejlig vin, så far er glad.

Købt hos Glud Vin til 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2005 Gerard Depardieu, Reference Vin de Pays d’Oc, Languedoc, Frankrig

2005 Gerard Depardieu, Reference Vin de Pays d'Oc, Languedoc, FrankrigAftenens første rødvin blev denne Reference Vin de Pays d’Oc fra den kendte skuespiller Gérard Depardieu. Havde valgt denne, idet Gert netop dagen forinden havde åbnet samme vin … og den havde prop, så jeg ville da lige tjekke denne … og servere den for Gert … heldigvis ingen prop.

Som de fleste sikkert ved, er Gerard Depardieu fransk skuespiller, og han har siden 1980’erne været anerkendt som en af Frankrigs absolut førende skuespillere. Jeg har altid været helt vild med ham, nok siden jeg så filmen Green Card. Allerede som 13-årig droppede Gérard Depardieu ud af skolen og startede sin løbebane eller karriere, hvis man kan kalde det det, som ung småkriminel vagabond.

På et tidspunkt fik Gérard imidlertid kontakt til det rejsende teater, Café de la Gare, med blandt andet Miou-Miou. Da han havde optrådt med teatret en periode, fik han efterhånden tiltusket sig nogle mindre filmroller. I 1974 bliver han for alvor opdaget af det store publikum, da han spiller med i filmen Les Valseuses af Bertrand Blier, og sammen med Patrick Dewaere spiller rollen som en skurk på flugt. Filmen, der gør sig bemærket med sin frie seksualitet, bliver lidt af en skandale, men der bliver lagt mærke til Depardieus skuespillertalent.

Han er siden bl.a. blevet betegnet som Jean Gabins arvtager, der fungerer både som action-helt, elsker og humorist. Senere har han medvirket i et hav af andre populære og kendte film, hvor man fra nyere tid bl.a. kan nævne Cyrano de Bergerac, Kilden i Provence og ikke mindst Asterix.

I forbindelse med hans nylige opnåede russiske statsborgerskab på grund af før høj indkomstskat i Frankrig har jeg imidlertid mistet en del respekt for ham … og det tror jeg egentlig også mange andre har.

I kraft af sin indkomst som skuespiller har Gérard Depardieu kunnet gøre en gammel drøm til virkelighed, – nemlig drømmen om at blive vinbonde. Og ikke kun ét sted – Gérard Depardieu ejer i dag en række vingårde over hele verden i bl.a. Frankrig, Spanien, Algeriet, Marokko og Argentina. ”Jeg elsker vin, fordi det gør mig i godt humør,” afslører den brovtende, franske skuespiller Gérard Depardieu, som også er berømt for at tage godt for sig af de våde varer. Depardieu har været seriøst involveret i vinproduktion siden 1979 og drømmer om at droppe skuespillet til fordel for marker og gæringstanke.

Depardieus vineventyr startede i 1979 med købet af en vinmark i Nuits Saint-Georges, efterfulgt af en Condrieu-mark i 1983. I 1989 kastede han sin kærlighed på 1200-tals-ejendommen Château de Tigné i Loire-appellationen Anjou, som han i dag driver sammen med sin kældermester Philippe Polleau. Siden 2001 har Depardieu været medejer i en række projekter sammen med vinmogulen Bernard Magrez. Under titlen ’La Clé du Terroir’ har de to produceret vin i Argentina, Bordeaux, Italien, Algeriet og Marokko. Dertil kommer en række vine med en særlig ’Gérard Depardieu’-etiket.

Depardieus hensigt, når han køber en vingård, er at optimere alt for at lave den bedst mulige vin, hvilket typisk gør hans vine til ledestjerner for distrikterne.  Dette betyder bl.a., at han installerer det nyeste og bedste vinifikationsudstyr og yderligere ansætter de bedste ønologer, der skal kombinere deres viden om distriktet med deres evner i mark og kælder.

Druerne til Référence kommer fra området Bellegarde du Razes, der ligger omkring den lille landsby af samme navn. Dépardieus vinmarker ligger umiddelbart uden for landsbyen, hvor han ejer tre ha vinmarker, der er tilplantet med de for området usædvanlige druesorter, Merlot og Cabernet Sauvignon. Vinen her er lavet på 60% Merlot og 40% Cabernet Sauvignon. Druerne gæres ud i små åbne træfade, hvor hatten af drueskaller dagligt presses ned i vinen. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på nye franske egetræsfade, hvor den får lov til at lagre, inden den tappes på flaske og frigives til salg.

Duftmæssigt har jeg noteret lakrids, eacalyptus, modne solbær, lidt blommer … virker meget klart, at dette er en vin med Merlot og Cabernet Sauvignon … og jeg finder også lidt muldjord og lidt blyant. Smagen er fløjsblød med fylde, masser af mørkerøde bær, fin tørhed og blide tanniner, meget saftig, en smule sødme, men en meget behagelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 80 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Giovanni Rosso, Barolo Serralunga, Piemonte, Italien

2008 Giovanni Rosso, Barolo Serralunga, Piemonte, ItalienSidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.

I begyndelsen af ​​1980’erne genplantede Giovanni Rosso alle vinstokkene på familiens vinmarker i Cerretta, La Serra, Broglio, Meriame, Sorano, Costa Bella, Lirano og Damiano. De har for nylig også købt to hektar medd 60 år gamle vinstokke i hjertet af den legendariske Vigna Rionda, hvilket bringer det samlede areal vinmarker op på 17 hektar.

Alle vinmarker – dog undtaget en ny tilplantet vinmark Valle del Mondo – ligger i Serralunga d’Alba kommunen. Dyrkningen sker organisk uden brug af kunstige gødningsstoffer, insekt- eller ukrudtsmidler. Høsten er 100% manual, og der udføres alene grøn høst hvis nødvendigt. Der tillades også plantevækst mellem rækkerne af vinstokkene for at fremme jordens sundhed.

I 2001 vendte Giovanis søn Davide hjem fra et uddannelses forløb i Bourgogne og nu er det ham, der står i spidsen. Davide har Bourgogne som forbillede og er traditionelt indstillet. Han går efter den rene frugt og siger samtidigt: “Vin bør være en perfekt kopi af sit terroir”. Efter faderen Giovannis død i 2009 har Davide fortsat arbejdet med at forbedre vinene fra gården efter de klassiske opskrifter.

Og meget sker efter de klassiske metoder, bl.a. med gæring i små cement kar i 25-28 dage uden temperaturkontrol, daglige remontage og delestage samt 36 måneder lagring i 25 hl. store franske Fontainebleau egetræsfade.

Denne Barolo Serralunga er lavet på samme vis, kommer fra Nebbiolo druer fra markerne Costa Bella, Broglio, Sorano og Meriame, hvor vinstokkene er plantet mellem 1984 og 2000. Der laves 50.000 flasker af vinen hvert år.

Duftmæssigt lidt blomster, røde bær, lakrids, kaffe, blyant, mens smagen er dejlig italiensk Nebbiolo syre med kirsebær, ribs, skovbær og jord. Der er en lang og vedvarende syre/frugt, som bare bliver i mund, svælg og på fortænderne, meget silkeblød men alligevel med kant og fine tanniner. Fin lang eftersmag. Den kan jeg sgu meget godt li’.

Købt i Supervin i Hjørring, pris 149,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7