2012 Elio Grasso, Langhe Nebbiolo Gavarini, Piemonte, Italien

2012 Elio Grasso, Langhe Nebbiolo Gavarini, Piemonte, ItalienAftenen bød på en enkelt “ikke-Barolo”, nemlig ved den 4. af aftenens producenter fra Monforte d’Alba, en Langhe Nebbiolo Gavarini fra vinhuset Elio Grasso, som jeg vist har skrevet om et par gange her på bloggen, bl.a. ved smagning af deres – jeg nævner i flæng; 2008 Barbera d’Alba Vigna Martina og deres 2006 Barolo Runcot Riserva, ligesom jeg også tidligere har smagt deres 2006 Barolo Gavarini Chiniera.

Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent.

Denne Langhe Nebbiolo Gavarini er den billigste vin på Nebbiolo, kommer fra 20 år gamle stokke og er lavet første gang i 1987. Der laves årligt 15.000 flasker af denne vin, som laves med en kort macerationstid på 7-8 dage, og herefter alene ser ståltanke. Ingen lang lagring her, så flasken er også en dugfrisk årgang 2012.

Måske lidt en svær opgave at komme efter 2 exceptionelle Barolo’er fra Conterno Fantino, men I får alligevel mine smagsnoter. Duftmæssigt lidt kemisk, lidt blomster, lyserøde bær, virker lidt sprittet og måske en kende neutral. Smagsmæssigt bliver man imidlertid overrasket, for den smager altså rigtigt godt … den mangler ganske vist lidt fad, men den er krydret … næsten Rhône-agtig, blot med mere skarphed og hårde … om end krydrede tanniner med urter, peber og lakrids. Fint.

Elio Grasso forhandles hos Jysk Vin, men har ikke lige fundet denne i sortimentet p.t.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Conterno Fantino, Barolo Sori Ginestra, Piemonte, Italien

Den anden vin fra Azienda Agricola Conterno Fantino var den berømte Barolo Sori Ginestra, dvs. vinen som i 1987 kom på forsiden af Wine Spectator og gjorde vinhuset internationalt berømt. Husets Ginestra mark er på 3 hektar, og vinstokkene på marken er lidt yngre end på Mosconi marken, nemlig mellem 25-30 år.

Af andre kendte vinhuse, som har parceller på Ginestra er bl.a. Elio Grasso, som vi i øvrigt vender tilbage til lige om lidt, samt huse som Domenico Clerico, Paolo Conterno og sikkert nogle stykker mere. Ginestra er samtidig også én af de ældste vinmarker i Monforte.

Robert Parker’s The Wine Advocate gav denne 2009 Conterno Fantino, Barolo Sori Ginestra 95 point i juni 2013 med kommentarerne: “Last in the lineup is the 2009 Barolo Sori Ginestra that incorporates many of the high points of the two wines described above. You get the toasted spiciness of the Barolo Vigna del Gris as well as the Nebbiolo brightness of the Barolo Mosconi. In between those two poles are shades of licorice, spice, balsam notes, crushed granite and cedar. The wine is stacked tall, one plush layer on top of the next and the palate is rewarded with a lovely quality of tannin that is firm and unyielding  but also polished and tight at the same time”.

Vinen laves på nøjagtig samme måde som Mosconi’en, så det skal jeg ikke trætte jer mere med.

Vi springer derfor over til smagningen af vinen. Duftmæssigt lidt i samme boldgade som Mosconi’en, måske en anelse mere krydret og mineralsk. Smagsmæssigt mærkes der klart en forskel, idet denne vin er en smule skarpere og hårdere i tanninerne.

Virker mere mineralsk, men igen et fabelagtigt godt glas vin med masser af frugtsyre, intensitet og flot balance.

De fleste anmeldere rangerer denne vin over Mosconi’en, men jeg synes Mosconi’en er en tak bedre … men der er nok heller ingen tvivl om, at denne vin nok er mere velegnet til at ligge nogle år … så skal den nok vise sit sande jeg. På alle punkter en meget flot vin, som man kan glæde sig til om nogle år.

Vinen forhandles herhjemme af Philipson Wine, og prisen er 499,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Conterno Fantino, Barolo Mosconi, Piemonte, Italien

Den tredie Baroloproducent vi smagte var Azienda Agricola Conterno Fantino, og det var intet mindre end smagen af himmeriget. Pludselig forstår man alt postyret omkring Barolo. Duft, smag … denne vin har det hele.

Conterno Fantino blev grundlagt i 1982, da Guido Fantino og Claudio Conterno slog deres markbesiddelser sammen og skabte vingården i en tid, hvor ingen ellers regnede Barolo for noget særligt.

Claudio Conterno var blandt de første i Piemonte som gik over til økologisk dyrkning, hvilket gav husets i forvejen storartede vine et bemærkelsesværdigt kvalitetsløft. Guido Fantino er blandt Barolos dygtigste vinmagere, og hans vartegn er ekstremt kraftfulde vine med en underliggende finesse.

I 1987 kom Barolo Sori Ginestra på forsiden af Wine Spectator og så var det internationale gennembrud sikret. Conterno Fantino hører i dag til den ypperste elite af Piemontes producenter. Conterno Fantino producerer adskillige vine af sublim kvalitet, men det er hans uforlignelige Single Vineyard Barolo’er fra markerne Sori Ginestra og Vigna del Gris, der har gjort huset verdensberømt.

Som de øvrige vinhuse denne aften, så er Conterno Fantino beliggende i området omkring byen Monforte d’Alba, hvor vinene i forvejen typisk er meget mørke og maskuline, og det var netop den vinstil, Guido Fantino efterstræbte ved etableringen af vinhuset. Conterno Fantino hører derudover til modernisterne i Monforte d’Alba, en bølge der startede i 1980’erne og hvor målet var, at lave endnu bedre, mere drikkevenlige vine med større koncentration og frugt.

Dette sker ved en begrænsning i udbyttet og anvendelse af små, nye barriques i stedet for de traditionelle kæmpefade (botti). Dette gav sammen med ændrede produktionsmetoder de mørkere og mere tætpakkede vine. Dermed får vinene også ofte ristede toner af fad, røg og tjære, men samtidig også mindre tanninindhold, hvilket betyder at de nemmere kan drikkes i en forholdsvis ung alder.

Vi smagte denne aften to vine fra huset, og den første vin var denne Barolo Mosconi, hvor druerne kommer fra den sydvendte Mosconi-mark, som typisk giver en vin, som er rigere og blødere end de ganske stringente Vigna del Gris og Sori Ginestra. Marken er på 1,3 hektar, og de ældste vinstokke har en alder på 57 år, hvilket suppleres med nyere stokke på lidt over 10 år. Macaration sker alene i 7-10 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder på franske barriques efterfulgt af 12 måneder på flaske.

Duftmæssigt er der kælder, god med animalske noter, hestestald og nærmest en bæreksplosion, mandler, chokolade og let bacon. Dufter simpelthen så kraftig og intens, at det bare varmer dig om hjertet. Hmmmmmm. Smagen let mørke kirsebær, igen tonsvis af frugt … sindssyg intens, god fyldighed … langt mere fyldig end de øvrige vine so far, selvom der fortsat er godt med tannin. Der er også lidt lakrids eller lidt over i “kongen af Danmark – bolsje”… flot, flot balance … jeg er solgt … dette er bare sindssygt godt. Thumbs Up Big Time.

Vinen forhandles herhjemme af Philipson Wine, men der er Mosconi’en kun tilgængelig i en årgang 2007. Den koster 599,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 7/7 

2005 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere Riserva, Piemonte, Italien

2005 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere Riserva, Piemonte, ItalienVi fortsætter med endnu en vin fra Giovanni Manzone, idet vi her har hans topvine, fortsat en Barolo Gramolere, men nu i en Riserva udgave, og fra år 2005. Manzone kalder også bare vinen for Barolo Riserva, men druerne kommer fra den berømte Gramolere mark, som blev købt tilbage i 1965.

Manzone har flere vinmarker, bl.a. Bricat, Castelletto, La Serra, Il Crutin, Le Ciliegie og som toppen af kransekagen altså også Le Gramolere, som er den berømte mark med perfekt eksponering mod syd, beliggende i en højde af 400 meter og med over 40 år gammel vinstokke. Her har andre vingårde også parceller, bl.a. Fratelli Alessandria.

I Monforte d’Alba er de vigtigste marker Arnulfo, Bussia Soprana, Bussia Sottana, Bussia, Dardu, Gaverini, Ginestra, Gramolere, La Villa, Le Coste, Mosconi, Munie, Pianpolvere, San Giovanni og Santo Stefano de Perno, og heraf ejer Manzone således en del af Gramolere.

DOCG reglerne i Barolo kræver, at en Barolo lagres i tre år før den frigives. De to år skal være på fad og skal vinen – som denne – kalde sig “Riserva”, skal den lagres i fem år, før den sælges. Denne Barolo Gramolere Riserva har lagret de nødvendige 5 år, heraf 36 måneder på store 700 liters fade efter en maceration på 21 dage med skindet. Der laves alene 2.000 flasker af denne årligt.

Duftmæssigt en meget rank vin med babybræk … på den gode måde forstås, muscatnød, bitre kirsebær, stikkelsbær, blomster og en smule tobak. Smagen præges derimod af en særlig blødhed i kombination med masser af tannin … i en ganske skøn balance. Herudover lidt saltet smag, lidt krydderurter, vanilje og tobak.

Selv om denne Riserva er 2 år ældre end den “almindelige” 2007’er, så gør den varme sommer i 2007, at denne vin fortsat står mere rank og hård med masser af tannin og syre end den yngre søster. Det er nødvendigvis heller ikke alle mennesker, som synes at en sådan Barolo er fantastisk, men Barolo er måske også snare berømt, fordi den har stor kompleksitet og ofte kan lagre længe. Denne vin har bestemt kompleksitet … men er nok også fortsat i sin unge alder.

Har ikke fundet en pris på denne Riserva i Danmark, men prisen på udenlandske hjemmesider ligger omkring 55€.

Vinanmeldelse 5/7  

2007 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere, Piemonte, Italien

2007 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere, Piemonte, ItalienSelvfølgelig skulle vi også smage et par vine fra Giovanni Manzone, og vi startede med denne Barolo Gramolere i en årgang 2007.

Giovanni Manzone blev etableret i 1925, da Giovanni Manzone købte “Ciabot del Preve”, som tidligere var residens for sognekontoret i den nærliggende by Castelletto.  I 1965 begyndte Giovanni og Stefano Manzone som det første vineri at tappe egne vine og købte ligeledes godt beliggende vinmarker på Gramolere højen.

I 2005 begyndte Mauro Manzone at hjælpe hans far, Giovanni med vinfremstillingen, men Brian fortalte, at det fortsat er “gammelfar” som fortsat suverænt bestemmer på gården. Mauro Manzone er ellers godt uddannet som ønolog fra Scuola enologica di Alba, den lokale, berømte vinskole.

Giovanni Manzone fokuserer udelukkende på topkvalitet og produktionen ligger på ca. 50.000 flasker/år. De stejle terroir dominerede vinmarker ligger i ca. 450 m højde, og det lave høstudbytte fra vinstokkene herfra er grundlaget for produktion af flot koncentrerede og friske vine, der smager fremragende allerede som unge, men samtidig har potentialet til et langt liv i kælderen.

Der arbejdes udelukkende efter økologiske principper i markerne (dvs. uden brug  af pesticider eller kunstgødning) og alle vine tappes uden klaring eller filtrering og der tilsættes kun et minimum af svovldioxid. Manzone lader også græsset gro mellem rækkerne af vinstokke, så det slås alene for at danne yderligere gødning til jorden.

De flotte Barolos’ fra Giovanni Manzone har igennem tiden fået et utal af 3 glas fra Gambero Rosso og flotte scores fra både Decanter, Wine Spectator og Robert Parker’s Wine Advocate.

Lad os starte med at smage denne Barolo Gramolere fra Manzone. Duftmæssigt mere råstyrke i denne vin i forhold til SenZanome, og der er vinblade, kirsebær, tobak, lidt animalsk i næsen med gazebind, svag mentol og urter. Smagen er også mere frugtintens, godt med frugtsyre, blomster, bitre kirsebær … og fylder i det hele taget meget mere i munden. Stadig ung med masser af tanniner, og lidt mint, lakrids og grønne noter.

Forhandles bl.a. af The Wine Company, pris 349 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo, Piemonte, Italien

2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo, Piemonte, ItalienJeg var i løbet af ugen til en flot Barolo smagning i Randers Vinlaugh, ja faktisk en Barolo smagning alene med vine fra Monforte d’Alba, og endda forestået af en vinbonde, som er pæredansk og til dagligt bor i Randers.

Jeg havde nemlig aftalt med Brian Falkner, som er medinvestor i den lille vingård SenZanome om at komme forbi laughet og fortælle lidt om, hvordan det er at investere i – det vi andre kun kan drømme om – egen vingård i Piemonte, om projektet, historien, udfordringerne og ikke mindst vinene.

Jeg havde også lokket Brian til at bruge en del af sin sommerferie i Barololand på at indkøbe endnu flere Barolo’er fra nogle af de andre naboer rundt om i Monforte d’Alba. Så der var med andre ord lagt op til en spændende aften.

Vi startede smagningen med Brians egen 2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo. Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2007 (og andre vine fra SenZanome), så det blogindlæg linker jeg selvfølgelig lige til.

Vingården SenZanome ligger blot blot 10-15 minutters gang borte ligger Monforte d’Alba med sit glimrende udbud af barer og restauranter. Og det var faktisk fra begyndelsen den lille flække, der var den egentlige tiltrækningskraft på projektets initiativtagere. De havde besøgt Barolo-området gennem mere end 25 år, og det endte næsten altid med at blive i Monforte, at de boede, spiste og ”hængte ud”.

Efterhånden formede ønsket om at få en permanent bolig sig. Det blev så til købet af et ældre, temmelig faldefærdigt hus i udkanten af byen, og med det fulgte næsten halvanden hektar mark – beplantet med træer og buske. Huset blev istandsat, og i 2007 købte investorerne – efter lange forhandlinger – også marken på den anden side af huset. Marken var på 1 hektar og havde 40-70-årige gamle Dolcetto-, Barbera- og Nebbiolostokke.

Brian fortalte, at forhandlingerne om 1 hektar marken var med en gammel italiensk mand, som i den mørke stue, siddende for bordenden iført sorte solbriller, totalt mafio-style, overhovedet ikke var til at stikke i omkring prisen for marken. De fik dog en lille rabat i form af en 12 liters Barolo.

Med købet af vinmarken, så måtte man i gang med produktion af vin. De entrerede derfor med Giovanni Manzone, hvis vingård ikke ligger langt fra SenZanome. Manzone står for alt konsulentarbejde, pasning af markerne og selve vinifikationen. I efteråret 2007 blev der høstet for første gang og året efter kunne de nye vinproducenter lancere deres første vin, en Dolcetto d’Alba. Disse stokke er dog i dag revet op og erstattet af Nebbiolo, som der jo alt andet lige er bedre økonomi i.

Efterfølgende har investorerne i foråret 2010 også fældet de træer og buske, som stod på de 1,5 hektar jord, som fulgte med huskøbet, og her er der nu også plantet vinstokke. Med de nyplantede stokke er fordelingen på markerne 80% Nebbiolo og 20% Barbera, og den totale årsproduktion vil i fremtiden ligge på omkring 15.000 flasker.

Denne Barolo Bricco San Pietro er således blot anden årgang fra danskerne. Høstet i de første 10 dage i oktober, en maceration på 30 dage, og lagret i 36 måneder  i 500 og 700 liters egetræsfade.

Duftmæssigt ribs, kirsebær, brombær, læder, tobak og godt med grønne toner. Smagsmæssigt endnu meget ung, for der er masser af syre, hækplanter, stor frugt renhed, og tanninerne bider fortsat. Skal have nogle år i kælderen endnu. Brian fortalte også, at 2008 var en køligere år end 2007, hvorfor 2007’eren står en smule mere varm i udtrykket. Derudover hører Manzone … og dermed også SenZanome til blandt traditionalisterne, hvormed vinene står mere ranke og kølige i udtrykket. 2008’eren er nok en bedre gemmevin end 2007’eren, men lige her og nu, så foretrækker jeg nok 2007’eren.

I dag kan vinene bl.a. købes via iMall Webshop, pris 232 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2012 Finca Las Moras, Dadá 2, San Juan, Argentina

2012 Finca Las Moras, Dadá 2, San Juan, ArgentinaVin nr. 2 tirsdag var en argentiner fra vinhuset Finca Las Moras, en vin – specielt lavet til det yngre publikum, og det må jo være os – som de kalder Dadá, en “Art Wine”, hvad det så end betyder, men det vender vi fluks tilbage til.

Vi er i regionen San Juan, og her finder vi også San Juan-floden, som lige fra de øverste tinder af Andesbjergene svinger sig ned gennem Las Moras’ vinmarker. Den vigtige flod beriger det enorme vinareal med krystalklart smeltevand oppe fra bjergene. Her, for foden af de prægtige Andesbjerge og 630 meter over havets overflade, råder Las Moras over 1.100 hektar vinmarker. Flodens fuldstændige renhed, de mange soltimer og det ekstremt tørre vejr gør al form for kemisk pleje unødvendig. På den måde er der skabt de mest fantastiske betingelser for naturlig og ikke mindst økologisk vækst af druerne.

Megen sol, hård vind og kolde vintre er betingelserne på markerne. Derfor har man plantet en masse brombærbuske, for at beskytte vinplanterne mod det hensynsløse klima. Finca Las Moras har sit navn fra disse brombærbuske, idet Moras betyder brombær. Finca Las Moras kan derfor vel nærmest oversættes til “Brombærgården”.

Men det er nu vinen, som er den store vare hos Finca Las Moras. Vinhuset har deres marker 3 steder, Pedernal Valley (hvorfra denne Black Label kommer fra), Zonda Valley samt Tulum Valley. Vinmager hos Las Moras er Eduardo Casademont, men selve Finca Las Moras tilhører det kæmpe vinfirma Grupo Peñaflor, som omfatter Trapiche, Finca Las Moras, Bodegas El Esteco, Bodegas Santa Ana, Michel Torino og Andes Viñas vinhusene. Dermed ikke noget romantisk bavl om en lille vinbonde, som laver sine egne vine med hjertet. Her er det big business og en produktion på mange millioner liter vin om året.

Og med den nye serie vine under navnet Dadá har Finca Las Moras også kørt markedsføringskanonerne i stilling. Det kan du bl.a. se på denne lille video om netop Dadá 2, som denne vin hedder. Der er tale om en serie på 3 vine under navnet Dadá, og for hver vin er der lavet en lille markedsføringsfilm. Det kan du selv sidde og rode lidt med. Vinene hedder passende nok Dadá 1, 2 eller 3, hvor denne 2’er er lavet på ren Merlot.

Dadá er lavet med inspiration fra kunsten, deraf navnet Artwine, idet navnet nemlig stammer fra dadaismen, en kulturel bevægelse, der startede i Zürich i 1916 og var præget af oprør mod litterære og kunstneriske konventioner. Og Finca Las Moras ønsker også med vinene at udfordre den etablerede vinverden.

Hver af de tre Dadá vine er lavet med en bestemt smagsretning, nemlig vanilje i Dadá 1 , mokka i Dadá 2 og “spicy” i Dadá 3. På etiketten på bagsiden af Dadá 2 synliggøres dette ved at vise nogle kaffebønder. I forsøget på at tilnærme sig et “mokka-udtryk” har vinen været lagret på meget hårdtristede amerikanske og franske egetræsfade.

Nok smag, lad os smage Dadá 2. Duftmæssigt lidt solbærlikør, frugtmarmelade, brombær og jo … lidt svage kaffenoter. Smagsmæssigt en meget blød og sød vin, sødme, varme, kanel, kaffe, mørke frugter, svage blommer, meget bløde tanniner … lidt en bællevin, og helst sikkert en vin, som er meget let at drikke for alle.

Der er måske ikke mange nuancer i vinen, som nemt efter nogle glas virker lidt ensporet, men skal der drikkes igennem, så hop endelig på Dadá.

I Argentina koster en flaske Dadá 36 pesos, hvilket ca. svarer til 35 kr. Men vi er langt fra Argentina, og herhjemme forhandles vinen af Glud Vin. De har vinen på bud til intropris på 65 kr., mod en forventet normalpris på 99 kr. Så kan den vist heller ikke få mere i pristillæg.

Vinanmeldelse 4/7  

(det er nok en halv for meget, men sgu en frisk tilgang til vin)

2010 Lamberti, Passieno, Veneto, Italien

2010 Lamberti, Passieno, Veneto, ItalienTirsdagssmagningen på jobbet bød – as usual – på to vine, hvor denne Passieno Rosso fra vinhuset Lamberti var én af dem.

Lamberti er grundlagt i 1964 af Lamberti familien. Huset med tilhørende 50 hektar vinmarker ligger ved byen Calmasino på den østlige side af Gardasøen, blot en kilometer syd for Bardolino i Veneto området, mens vinhusets hovedsæde ligger i byen Lazise en spids længere nede med udsigt over Gardasøen. Derudover har vinhusets også en lokation mere, nemlig en anelse længere mod syd i byen Pastrengo, hvor alle vinhusets vine bl.a. flaskes og hvor man også finder vinhuset officielle smagelokale/vinbutik.

Udover vinhusets egne marker, hvor der i øvrigt er plantet rosenbuske for enden af hver række vinstokke, så administrerer og kontrollerer Lamberti også 145 hektar vinmarker for andre lokale vinbønder, som leverer druer til Lamberti familiens mange vine. Og der produceres rigtigt mange vine hos Lamberti. Jeg har på deres hjemmeside talt ikke mindre end 33 forskellige vine … og her er denne Passieno endda ikke med.

Vinen skulle være lavet på Barbera druen, men den findes kun begrænsede oplysninger om vinen. Barbere i Veneto lyder også lidt spookie. Faktisk kommer der alene danske søgeresultater op, når der søges på vinen, så mit bud vil være, at der er tale om en vin, som er lavet på bestilling fra Dansk Supermarked, kommer druer fra nogle af Lamberti familiens samarbejdspartner, produceret på anlægget i Pastrengo … og nu alene sælges  i Føtex og Netto butikkerne.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt en anelse kemisk i udtrykket, lidt stram med ribs, bitre kirsebær, kaktus. Smagen er sådan lidt støvet, urtet og tør … ikke en dårlig vin, men gør heller ikke alverden væsen af sig. Jeg mangler lidt sammenhæng i vinen.

Købt i Føtex til 75 kr., og igen svært med supermarkedspriserne, for den fås ofte på tilbud. Lidt søgen viser, at bedste bud har været to stk. af vinen for 70 kr., dvs. under halv pris!

Vinanmeldelse 3/7 

Vinaften 14. september 2013

Så var det endelig tid til vinaften igen, og Steffen var igen vært. Spændt som en fjeder fik jeg taget Jan og Paul med på vejen, og snart stod vi foran huset i Hornbæk.

Vel ankommet blev vi straks … jo, det er jo en vinklub … budt på dagens velkomst-vin, en dejlig spansk hvidvin på Verdejo druen. Som vanligt havde vi alle medbragt 2 flasker vin, behørigt tildækket, så vi kunne gennemføre vores sædvanlige tvekamp om at gætte oprindelsesland for vinene. Derudover havde Steffen sørget for aftenens kultvin og en flot menu.

Tidligere på dagen havde jeg mødt Steffen i Føtex, og der var ro på. Der er god til, men jeg tror nu, at han efterfølgende havde haft travlt, for han havde lavet en flot menu, som bestod af

  • Forret; Klassisk carpaccio
  • Mellemret; Indbagte tomater
  • Hovedret; Beef Wellington m/kartofler
  • Dessert: Ostetallerken

Bringer da lige fluks lidt fotos af de dejlige retter … eller i hvert fald af dem, som jeg huskede at tage billeder af:

Klassisk carpaccio

Klassisk carpaccio
En klassiker, altid dejlig og frisk.

Beef Wellington m/kartofler

Beef Wellington m/kartofler
Steffen havde kastet sig ud i den svære disciplin, at lave en Beef Wellington … noget jeg selv aldrig har prøvet. Oprindeligt er en Beef Wellington en mørbrad indbagt i butterdej med foie gras og duxelles – men den gængse version på ‘markedet’ er efterhånden Gordon Ramsays version med sennep, duxelles og lufttørret skinke, og jeg tror også, at det var den version, som Steffen havde givet sig i kast med. Wellington’en blev serveret med kartofler samt en rødvinsglace. Garnituren blev sparet væk … det var jo trods alt en herreaften! Smagte helt fantastisk.

Jeg fik desværre ikke taget fotos af en helt utrolig gang indbagte tomater (den skal jeg selv forsøge mig med) eller af ostetallerkenen, men sådan kan det jo gå.

På vinfronten var det et imponerende felt af vine … fabelagtigt højt niveau, så godt valg ud mine herrer. Vinene denne aften var:

Som vanligt også med links til mine beskrivelser og anmeldelser.

På den konkurrencemæssige side var det business as usual, idet Paul må lide den tort igen at skulle ha’ gave med, mens Steffen løb med aftenens præmie.

Tror vi til sidst havde fået så hatten passede, men alligevel besluttede vi, at vi skulle en byen omkring værtshusene i byen. Er da også glad for, at mine vinbuddys tænkte på min saltbalance og den søde tand ved køb af Tequila, White Russians … tror helt sikkert, at det hjalp på min tilstand dagen derpå. Men festligt og fornøjeligt var det.

En stor tak til Steffen for en god aftenen og de andre to for godt følgeskab.

Sluttelig et stemningsfoto:

Vinaften

2009 Bodegas y Viñedos Alión, Alión, Ribera del Duero, Spanien

2009 Bodegas y Viñedos Alión, Alión, Ribera del Duero, SpanienVores vinaften blev afsluttet med manér, idet Jan havde medbragt den velkendte Alión fra Bodegas y Viñedos Alión i Ribero del Duero, én af Bodegas Vega Sicilias vingårde.

Lidt sjovt, idet jeg for mindre end en måned siden smagte en anden vin fra én af Vega Sicilias andre vingårde, nemlig en 2004 Bodegas y Viñedos Pintia i Toro området. Dengang skrev jeg lidt om vinhuset Bodegas Sicilia, så det indlæg vil jeg starte med at henvise til.

Alion ejendommen er fysisk adskilt fra Bodegas Vega Sicilia. Der er plantet 12 hektar vinmarker omkring de 2.000 kvm. nye lager-, lagrings- og kontorfaciliteter, 18 hektar i nabodistriktet Padilla og 80 hektar på Bodegas Vega Sicilia jorder. Totalt udgør Alions vinmarker 110 hektar.

Der fremstilles kun den ene vin på Bodegas y Viñedos Alión, og den fremstilles selvfølgelig på 100% Tinto Fino og lagres typisk 13-15 måneder på små, nye franske egetræsfade.  Klassisk Ribera del Duero vin med forførende saft og spændstighed. Alion bliver bare bedre og  bedre siden den første årgang i 1991. I dag er Alion et af de bedste køb i Ribera del Duero, og årgang 2009 også et særligt godt år i området.

Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Pintia og Alion er Xavier Ausás López de Castro, mens ansvarlig for markarbejdet er Enrique Macías Gomez.

Duftmæssigt mørke bær, chokolade, rosin, blæk eller grafit, læder, svare krydderier, spanske chorizo pølser, vanilje og eg. Smagen er blød, cremet, venlig og intens. Tanninerne er bløde og varme, der er lidt peber i smagen, røg og en anelse sødme. Kan ikke umiddelbart sige, om den er bedre end Pintia … dertil skal man nok have vinene ved siden af hinanden, men den smager sgu godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Sigurd Müller, pris ca. 395 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger