Tag-arkiv: Italien

2016 Tenuta di Querceta, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2016 Tenuta di Querceta, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienI mit toscanske raid har jeg oss’ smagt Brunello di Montalcino i den store 2016 årgang og her fra huset Tenuta di Querceta, der ligger ved Castelnuovo dell’Abate lidt syd for Montalcino.

Tenuta di Querceta er reelt en del af det gamle kloster, der jo tilhørte munkene i Sant ‘Antimo ordenen, der i 1462 blev fjernet fra ejendommen af paven Pious II. Men ejendommen blev så ejet af Enea Silvio Piccolomini fra Siena, men har gennem tiden så været  ejet af det adellige Tolomei dynasti, inden den i andel halvdel af 1900-tallet kom i Ciacci familiens besiddelse.

Det var Giuseppe Ciacci, der i 1955 plantede de første vinstokke på husets marker, der hidtil havde været brugt til at producere korn og olivenolie … suppleret med fåredrift for at lave fåremælk og ost.

Det var dog først i 1966, at Giuseppe Ciacci kunne frigive de første flasker vin … en Brunello, som dog på det tidspunkt blev klassificeret som bordvin. Faktisk var det først i det følgende år 1967, at Brunello erhvervede betegnelsen DOC og først i 1980 opnåede den første italienske DOCG betegnelse.

Vinhuset kan jeg ikke finde meget om … de har ganske vist en hjemmeside, men der står intet om ejere eller antal hektarer … men på etiketten står der, at vinen er flasket af Ci. Gi., mens der så på hjemmesiden står adressen Localitet Sesta, hvor man så finder vinhuset Tenuta di Sesta.

Og det kunne godt se ud til, at Tenuta di Sesta = Tenuta di Querceta, for begge er nemlig grundlagt i 1955. Det er samtidig også drevet af Ciacci familien og siden 1995 af Giovanni Ciacci, der får hjælp fra hans børn Andrea og Francesca.

Familien har samlet ikke mindre end 200 hektar jord, men det er skam kun 30 hektar, som er tilplantet med vinstokke, mens de øvrige marker er er kornmarker og ellers tilplantet med oliventræer.

Denne Querceta Brunello di Montalcino er selvfølgelig lavet på 100% Sangiovese Grosso druer, der er gæret og macereret i 15-18 dage ved 29 grader. Efter endt fermentering har vinen lagret i 36 måneder på 3.000 liter slavonske fade,12 måneder på ståltanke samt endelig 4 måneder på flaske.

Duftmæssigt er det virkelig parfume for næsen … en moden frugt med en vis fylde, kirsebær, modne blommer, masser af skovbund og andre tertiære noter med klare fadnoter, vanilje, sød lakrids, kaffe, bitter chokolade, tobak og nogen fylde. Duften er meget dragende og man ikke ikke lade være bare at sidde og dufte. Hmmmm.

Smagsmæssigt god, cremet og rund frugt … mere sødme end jeg havde forberedt mig på, men også en moden frugt, sorte kirsebær, saftige og mørke blommer, mens tanninerne er runde og slet ikke så vilde, som en Brunello ellers oftest vil byde på. Midt i den modne frugt og sødmen har vinen en ren og elegant frugtsyre, men det virker samlet som en kraftigere Brunello di Montalcino.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 280 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2016 Rocca di Castagnoli, Poggio a’ Frati Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2016 Rocca di Castagnoli, Poggio a’ Frati Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienJeg er vist inde i en bølge af Toscana vine i øjeblikket og den næste er da også toscansk … en 2016 Poggio a’ Frati Chianti Classico Riserva fra vinhuset Rocca di Castagnoli.

Vinhuset er jeg stødt på tidligere i år, bl.a. med deres 2013 Pratola Merlot, en 2017 Hyspa samt en 2018 Chianti Classico, men her er det altså en Chianti Classico Riserva.

Vinen er lavet med 95% Sangiovese og 5% Canaiolo fra den 15 hektar store mark Poggio a’ Frati, hvor vinstokkene er mellem 10 og 35 år gamle.

Vinen er lavet med gæring og maceration i ståltanke ved 28 grader over 10-12 dage. Derefter er vinen lagret 15 måneder i typiske og klassiske Chianti fade og franske tonneaux, hvorefter den har ligget 6 måneder i ståltanke inden flaskning og yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 20.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt dejlig tæt, mørk og lidt landlig næse, godt med sorte kirsebær, blommer, intens sød lakrids, kaffe, kakaopulver, våde og tunge egefade, muldjord, lidt mælkechokolade, baconfedt … virker faktisk lidt behåret, tæt og intens i aromaerne.

I munden er det lidt samme historie … saftig og så med en god, tør frugt, igen kirsebær, blommer og lidt tranebær, tæt og intens med balsamisk syre, læder samt vilde tanniner, der vitterlig sætter sig i munden og bliver der i lang tid. Der er masser er frugt, lidt sødme, hænger godt sammen og smager skisme godt.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 150 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Tenute Poggiocaro, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2017 Tenute Poggiocaro, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienDet er ikke lang tid siden, at jeg sidst smagte denne Brunello di Montalcino i årgang 2016, men her er det altså årgangen nyere og fortsat lavet af den mega- og kæmpestore Schenk koncern under navnet Tenute Poggiocaro.

Schenk mastodonten har jeg skrevet om før … de laver over 600 forskellige vine og bare i koncernen italienske enhed Schenk Italia produceres der over 52 millioner flasker vin og de kan flaske ikke mindre end 350.000 flasker om dagen,

Denne Brunello er- så vidt jeg kan se – produceret på Schenk Italias produktionsanlæg Lunadoro, som ligger ved landsbyen Valiano i Montepulciano området.

Den er lavet på 100% Sangiovese fra udvalgte marker omkring Montalcino. Gæringen er sket på ståltanke med temperaturstyring og en macerationstid på omkring 20 dage. Efter endt gæring har den så lagret minimum 36 måneder på traditionelle slavonske egefade samt næsten to år på flaske, før den er klar til frigivelse.

I glasset er vinen – i forhold til foregående vin – langt mere lys, men kun med små brunlige nuancer langs kanten, men de er næsten ikke synlige. Men i duften er der en ret lækker duft, som faktisk virker en kende moden og meget dragende. Der er  tørrede kirsebær, amarena kirsebær, læder, røg, allehånde, enebær, laurbærblade og nærmest en smule parfumeret samt med lidt fadnoter.

Smagsmæssigt også meget godkendt … en let, tør og moden frugt bestående af  blommer, kirsebær og lidt ribs, godt med tanniner, der lige markerer og strammer tøjlerne. Syren er vild, tanninerne er oss’ småvilde og det bliver virkelig et godt Brunello bid og virker som en ung vin med læder og er læskende og frisk … og tror egentlig, at den er bedre end 2016’eren.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 249,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2019 Poliziano, Rosso di Montepuliciano, Toscana, Italien

2019 Poliziano, Rosso di Montepuliciano, Toscana, ItalienAzienda Agricola Poliziano ligger smukt lige på den vestlige side af byen Montepulciano på et af områdets højeste punkter og det er derfra, at jeg nu smager en 2019 Rosso di Montepuliciano.

Vinen har jeg faktisk smagt før i årgang 2015 og dermed har jeg også tidligere skrevet om huset, der jo drives af Federico Carletti med hjælp fra hans ven og vinmager Carlo Ferrini.

Den Rosso di Montepuliciano er lavet på 80% Sangiovese og 20% Merlot fra forskellige marker, hvor druerne specielt er kendt for at give vinen en vis friskhed. De ligger i 280 til 350 meters højde.

Vinen er vinificeret i temperaturstyrede, rustfrie ståltanke med en samlet macerations- og gæringsperiode på 10-12 dage, hvorefter omkring 40% af vinen er lagret 8 måneder i brugte amerikanske egefade, mens resten blot lagrer i ståltankene inden samling og flaskning.

Næsen er lidt landlig … har godt med fin og lidt balsamisk frugt, en god italiensk syre og så strejf fra fadene. Der er kirsebær, tranebær og rabarber, tør jord, syrlige drops, stor tørhed, grannåle samt både vanilje, letbrændte fade samt lidt blæk, jern og friskhed.

I smagen er der en meget ren frugt, frisk med en lidt jernet smag, klart kirsebær, rabarber og ribs, læder, tobak, tør jord og skovbund, fin og frugtrig syre samt et godt bid.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 129,95 kr., men ved køb af 6 flasker er prisen i øjeblikker på tilbud til 64,95 kr., hvilket er ultra attraktivt.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2013 Dal Forno Romano, Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2013 Dal Forno Romano, Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienBrix havde også investeret i Dal Fornos store og dyre Amarone della Valpolicella, som vi smagte i en årgang 2013.

Vinen er lavet på 60 % Corvina, 20 % Rondinella, 10 % Croatina og 10 % Oseleta og her er alene druer fra vinstokke, der er over 10 år gamle.

De er først tørret i flere måneder og derefter er gæring sket i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke ved 28 grader. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på ny barriques i 18 måneder, hvorefter den så gærer videre.

Derefter kommer den på andre barriques og lagrer videre, således den samlet har været lagret 36 måneder på barriques. Efter tapning på flaske er vinen så lagret endnu 24 måneder inden frigivelse.

Nu har vi sgu skruet bissen på, for i næsen er det en tyk, fed og maggiterning koncentreret vin, virkelig koncentreret saft med en vild og mørk frugt, sorte kirsebær, hindbær, modne blommer, lidt tørret frugt endda, sorte trøfler, kakaopulver, tobak, tjære, læder, tung peber, nelliker, kaffe samt mørk og bitter chokolade. Vinen dufter sgu maskulinbedårende fremragende.

I munden smelter vinen med en stærk og maskulin kraft, kakao, karamel, salt, tobak, blækagtig voldsom koncentration, hvor dens tanniner er imponerende, tørre og mægtige, men præcis som med dens lillesøster Valpolicella Superiore har den ægte stærk alkohol, der varmer gennem halsrøret. Det er en sand mundeksplosion og i det hele taget en stor mundfuld, men det er skruet godt sammen, hvis man fraregner det lidt for bombastiske alkohol, som måske afdæmpes med længere dekantering eller flere år i kælderen.

Forhandles af Kjær Sommerfelt, hvor en flaske koster 2.655 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Dal Forno Romano, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2012 Dal Forno Romano, Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienVinsmagningen sluttede også eksklusivt, nemlig med de to vine fra Dal Forno Romano og vi startede med husets 2012 Valpolicella Superiore.

Denne Valpolicella Superiore har jeg smagt før … dengang i en årgang 2006, men nu er det så bare en 6 år nyere.

Vinene fra Dal Forno bliver ofte også kaldt Dal Porno … nok fordi hans Amaroner er helt vilde og for meget … men på den gode måde. Jeg faldt over et citat fra Jesper Uhrup Jensen fra Euroman, og det fortæller meget rammende om, hvilke vine Dal Forno laver:

Man tager tre flasker vin og propper dem ned i én flaske! Amorone-producenten over dem alle, Dal Forno, laver så kraftige og koncentrerede vine, at man næsten lige så godt kan droppe maden og sige, at vinen i sig selv gør det ud for et måltid.

Der er lakrids, kaffe og tonsvis af frugt i denne her vin, som bliver ved og ved med at smage i munden. Mens banal Amarone ofte blot er tung og sødmefuld, er Dal Fornos Amarone et veritabelt smagekatalog, hvor nye smagsnuancer hele tiden dukker op … en vin, der fortjener at blive mediteret over i fred og ro. Og uden at man er for mange om flasken!

Romano, manden bag kultvinene, roses blandt sine kolleger og konkurrenter som en minutiøs, lidenskabelig og topdedikeret vinmager, som sjældent, om ikke aldrig, tillader sig selv en fridag fra vinkælder og -marker. Vinene fra Dal Forno er blandt kendere de absolut mest efterspurgte vine fra regionen grundet en kompromisløs kvalitet og stil, som ikke findes mage!

Manden, hvis vine næsten er umulige at opdrive, er næsten ligeså umulige at betale. Grundet lutter topkarakterer og lovprisninger fra en enstemmig vinpresse verden over har efterspørgslen medført, at priserne de senere år er braget gennem lydmuren og har opnået et astronomisk højt leje – et prisleje, som man selvfølgelig altid kan diskutere rimeligheden af.

Romano Dal Forno er 3. generation af vinbønder i Dal Forno slægten, som i gamle dage solgte mosten til det lokale kooperativ, indtil Romano i 1983 lancerede sin første årgang. Som 22 årig mødte Romano Valpolicellas Great Master of Amarone – altså Guiseppe Quintarelli, hvilket blev et skelsættende møde … og et venskab, der inspirerede Romano til at satse på det ypperste, hvad angår områdets potentiale.

Som udgangspunkt mente Quintarelli imidlertid ikke at Dal Fornos vinmarker og beliggenhed ved Cellore d’Illasi lidt udenfor Amarone Classico-området havde potentiale nok – et synspunkt den unge og selvstændige Romano ikke delte!

Da Dal Fornos få hektarer vinmarker i mange år alene var blevet brugt til at levere udpræget kvantitet frem for kvalitet, så var første skridt derfor at reducere vinstokkenes produktivitet samtidig med, at vinstokkenes tæthed blev øget for at stresse stokkenes rodnet til at søge længere ned i undergrunden. Herigennem kunne Dal Forno opnå yderligere kompleksitet og intensitet i druematerialet.

Udover vinmarkernes ringe beskaffenhed havde Romano heller ingen erfaring med selve kælderarbejdet, men derimod kun med markarbejdet. Romano lod sig derfor indskrive på Agrarian School, hvor vinfikationsprincipperne blev slået fast.

I 1983 lancerede Romano sin første årgang, som dog langfra levede op til hans skyhøje kvalitetskrav. I 1990 blev der derfor investeret massivt i renovering af kælder samt i nyt vinifikationsudstyr. Som noget helt nyt for området kasserede Romano de store, traditionelle slovenske fade og indførte som noget nyt lagring på små 225 liters barriques.

Herudover var Romano utilfreds med Molinaradruens indflydelse på Amaronen, og Molinara blev derfor helt og holdent kasseret til fordel for den frugtige røde drue Oseleta.

Siden 1990’erne er kvaliteten således steget og steget, hvilket i bund og grund kan tilskrives en nærmest umenneskelig stræben efter det ultimative samt en fordomsfri holdning til håndværket, fri for besnærende traditioner og normer.

Denne almindelige Valpolicella fra Dal Forno er en af de mest usædvanlige vine ikke blot nord for Verona, men i hele Italien. Det var denne vin, som flyttede grænserne for hvad Valpolicella kunne være og hvad den skulle bruges til.

Med et blev dette vinnavn rykket væk fra den joviale pizza og fremstod nu med en koncentration, struktur og kompleksitet og ikke mindst et udviklingspotentiale, som ikke var set tidligere.

Dal Fornos Valpolicella er en blanding af 70% Corvina, 20% Rondinella, 5% Croatina og 5% Oseleta. Kun de bedste klaser plukkes og ved ankomst til vingården gennemgår de en stabil tørring i omkring 45 dage i et specielt irum med et ventilationssystem, som er udviklet af Dal Forno.

Efter en yderligere selektering af klaserne i slutningen af tørringen, bliver druerne skånsom mast og gæret på ståltanke med automatisk omrøring i 15 dage. Efter en yderligere maceration i nogle dage, får vinen lov at bundfælde naturligt.

Herefter er vinen lagret 36 måneder i nye barriques. Efter en sammenstikning af vinene fra de forskellige fade og en let filtrering aftappes vinen og gennemgår derefter en flaskemodning i kælderen i 24-36 måneder før den sælges.

I næsen kan de nye barriques fornemmes fra første fløjt … sød lakrids, brændte fade, vanilje, mælkechokolade, hæfteplaster, blæk, jod, bacon, kød, tørrede blommer, blommemarmelade, solbær samt blåbær, mørke kirsebær … vildt koncentreret og så alligevel med en rank, kødfuld og mere stringent side, som er balsamisk med nerve og syre med stor tørhed samt en vis landlighed.

Smagsmæssigt er det også en animalsk og landlig vin … har faktisk ikke en kæmpestor overdone Amarone-feeling, men virker mere ren og stringent, men den er dog – og det er nok vinens downfall – skarp, stærk og alkoholisk element, der brænder lidt i munden. Det er sgu en ordentlig mundfuld, uhyre koncentreret  med den mørke frugt, godt med chokolade og masser af træ. Det er en vin, som nok skal have masser af luft – 3-5 timers dekantering inden – og det ved jeg faktisk ikke, om denne fik.

Forhandles af Fionia Vin, hvor en flaske årgang 2010 koster 574 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2010 Bruno Rocca, Langhe Rosso Rabajolo, Piemonte, Italien

2010 Bruno Rocca, Langhe Rosso Rabajolo, Piemonte, ItalienJeg har før smagt Barbaresco vine fra Azienda Agricola Rabajà aka Bruno Rocca og altid været begejstret. Nu smager jeg husets Langhe Rosso Rabajolo, der er lavet på et blend af 50% Cabernet Sauvignon, 25% Nebbiolo og 25% Barbera.

Vingården, som ejes og drives af Bruno Rocca, ligger lige syd for Barbaresco med en idyllisk og smuk beliggenhed på en bakketop og helt ude på kanten med den mest fantastiske udsigt over familiens vinmarker … specielt Rabajà marken.

Azienda Agricola Rabajà er egentlig grundlagt i slutningen af 1950’erne, hvor Francesco Rocca samt hustruen Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården med tilhørende jorder.

I begyndelse var avlen fra markerne ikke noget, som familien kunne leve af, og druerne blev da også blot solgt til andre vinproducenter i Barbaresco, mens en mindre del blev brugt til egenproduktion.

Men det ændrede sig, da sønnen Bruno Rocca i 1978 overtog driften efter faderens død og besluttede at gå sin helt anden vej. Bruno blev dermed den første i familien, der også producerede vin med salg for øje. Og han blev en af modernisterne i Piemonte, hvor han med en ny stil skabte bløde vine med stor elegance. Han brugte små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen fulgte i modernisternes spor.

Filosofien var meget enkel, vinene skulle udtrykke Barbaresco området bedst muligt, og de blev hurtigt meget værdsatte. Bruno Rocca modtog et væld af priser. Det betød, at efterspørgslen efter vinene voksede markant og gjorde Bruno Rocca i stand til løbende at opkøbe yderligere jordlodder samt udvide og modernisere vinkælderen.

Han ejer i dag 15 hektar fordelt på den legendariske Rabajà vinmark ved vingården samt vinmarker fra Neive til Treiso, nemlig markerne Currà, Fausoni, San Cristoforo, Marcorino, og Vaglio Serra, hvor der dyrkes Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Chardonnay.

I dag er sønnen Francesco også med i driften af gården, og det er måske meget godt, for far Bruno er temmelig sky og undgår helst al offentlig virak. Sammen laver far og søn samlet omkring 70.000 flasker vin hvert år fordelt på 10 forskellige vine.

Det er bl.a. en hvid på Chardonnay, en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Asti, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo, en Langhe Rosso samt en generel Barbaresco, en Barbaresco Coparossa, hvor druerne kommer fra de to marker Pajorè i Treiso og Fausoni i Neive, enkeltmarks Barbaresco’en Rabajà samt endelig specialvinen Barbaresco Maria Adelaide.

Langhe Rosso Rabajolo er som skrevet lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 25% Nebbiolo og 25% Barbera, der alle er høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar, men druerne er høstet på helt forskellige tidspunkter. Vinen er gæret og macereret i rustfrie ståltanke i 8-12 dage og har lagret 12 måneder på barriques.

Det er en vin, som Rocca ikke længere laver … han stoppede vist produktionen af den med årgang 2013, så det har nok ikke været den succes, som han havde håbet på.

I næsen er der både blåbær, brombær, måske endda lidt lysere hindbær, lidt figner, bacon og baconfedt, kakaopulver, tæt eg, let babybræk, læder, en smule blomster samt balsamicoeddike.

Smagsmæssigt er der godt med krydderier, en god og moden syre, igen balsamico, lidt skovbund, tør engelsk lakrids, masser af urter, en stærk frugt … virker faktisk lidt stærk og uden Roccas normale Barbaresco stil.

Vinene fra Bruno Rocca forhandles i dag hos Sigurd Müller Vinhandel, men denne er ikke fundet i sortimentet. Tidligere er den solgt i Danmark til 241 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Castiglion del Bosco, Toscana Prima Pietra IGT, Toscana, Italien

2017 Castiglion del Bosco, Toscana Prima Pietra IGT, Toscana, Italien Vinhuset Castiglion del Bosco, ejes af den rige forretningsmand Massimo Ferragamo, der – som sin bror Ferruccio – har alle sine penge fra det store modefirma Salvatore Ferragamo. Vi smager nu en Toscana Prima Pietra IGT i årgang 2017.

Massimo står selv for det familieejede modeimperiums afdeling i USA. Der er han også bosiddende og har i over 20 år fungeret som formand for hele bestyrelsen af den amerikanske del. Da modefirmaet tilbage i 1993 købte Il Borro, så besluttede Massimo Ferragamo sig for også at investere i et italiensk vinhus.

Det blev til Castiglion del Bosco i byen af samme navn, tæt på Montalcino i hjertet af Val d’Orcia omkring 40 kilometer fra Siena og omkring 100 kilometer fra Firenze, hvor modefirmaet hos sit hovedkontor.

Han ledte egentlig efter en lille vingård med en smule jord, men endte nærmest med at købe en hel middelalderby med omkring 2.000 hektar jord, en kirke fra 1400-tallet, ruinerne fra en gammel fæstning og omkring 20 små gårde.

Der var tiden bogstaveligt gået i stå og Massimo Ferragamo blev bjergtaget af stedet og købte det i 2003. Jeg ved ikke, hvad prisen var, men det lyder som lidt af en investering … og det var endda den mindste del.

For Ferragamo startede med at restaurere den gamle hovedbygning og de mange små gårdhuse, hvoraf nogle tidligere blot havde været brugt til opbevaring af landbrugsredskaber. På den vinøse front tilplantede han omkring 60 hektar af jorden med vinstokke, således han kunne begynde et projekt med produktion af Brunello vine.

Derudover anlagde han såmænd også lige en 18-hullers eksklusiv golfbane med tilhørende klub samt åbnede et 5-stjernet hotel Rosewood Castiglion del Bosco med 23 værelser og 11 villaer … nogle af de små gårdhuse, som fulgte med i købet.

Alt blev selvfølgelig – med respekt af familiens gener fra selve modehuset – designet af hustruen Chiara Ferragamo og designeren Teresa Bürgisser Sancristoforo. Og kun de bedste materialer blev brugt ved istandsættelsen og indretningen.

Massimo Ferragamo brugte 5 år på at restaurere stedet, som åbnede i 2008. Men vogt dig … det er totalt luksus og vildt dyrt, således starter lejen for et gårdhus på 2.500€ for et døgn. Men i dag kan Ferragamo prale af, at stedet er besøgt af tidligere præsident Obama samt stjerner som Justin Timberlake og Jessica Biel.

I dag hører vingården Castiglion del Bosco selvfølgelig også til blandt de respekterede Brunello producenter, hvilket i høj grad kan tilskrives den ansatte, talentfulde vinmager Cecilia Leoneschi.

Hun har sørget for, at vingården laver både Rosso di Montalcino, Brunello, enkeltmarks Brunello’er under navnet Campo del Drago samt vine som Millecento, Zodiaco og supertoscaneren Dainero.

Her smager vi vinen Toscana Prima Pietra IGT, der er lavet på 47% Merlot, 30% Cabernet Sauvignon, 13% Cabernet Franc og 10% Petit Verdot, som Castioglion del Boscos vinmager Cecilia Leoneschi, så lader selektere fra marken Prima Pietra, der med sin beliggenhed 450 meter over havet er den højest beliggende vinmark langs den toskanske kyst.

Hver druesort har gæret separat i 20 dage i rustfri stålkar ved 28 grader.Derefter er vinen så lagret 18 måneder op franske egefade og heraf 50% nye fade … og i de første 10 måneder lagrer hver druesort separat, men så sammenstikkes hele vinen og lagrer færdig inden aftapning på flaske.

Det bordeauxfile forbillede kommer hurtigt frem i duften … en gudesmuk og dekadent duft med muldjord, modent træ, cedertræ, solbær, brombær, kamferolie, læder, balsamolie, balsamico og det dufter faktisk bedre end mest Bordeaux. Duften er SÅ dragende og elegant, moden og har samtidig lidt fadnoter af lakrids, chokolade, kaffe og lidt nordsøolie likør.

I munden minder vinen også lidt om Bordeaux med et strejf af italienske gener … har en frisk, smooth og cremet smag, men det er fortsat med liv i frugten, solbær, brombær og hindbær, lidt småvilde tanniner, en rund, intens og vild lækker smag. Der kommer lidt søde fadnoter, lakrids, kaffe og ribsmarmelade. Det er sgu en vin, som jeg bare er totalt solgt over … en supertoscaner med fylde samt moden elegance, så 6 store tomler med stor pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 499,95 kr., mens prisen er 399,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2018 Mevante, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

2018 Mevante, Montefalco Rosso, Umbrien, ItalienAgricola Mevante ligger en smule vest for Bevagna i det dejlige Montefalco i Umbrien og derfra smager vi denne 2018 Montefalco Rosso.

Vinhuset er den del af Tenute Paolo e Antonella Presciutti Società Agricola og  drives i dag af brødrene Paolo og Antonella Presciutti.

Vingården har en historik, der går helt tilbage til 1990’erne og har i mange år produceret den meget populære Sagrantino vin. Den har navnet Mevante, der er opkaldt efter byen Bevagna, der netop under Romerriget blev kaldt Mevania.

Huset har samlet 10 hektar vinmarker, som giver basis for samlet 5 forskellige vine samt lidt olivenolie. Den årlige produktion ligger på omkring 60.000 flasker vin, der produceres i et stort og moderne vineri.

Denne Montefalco Rosso er lavet på 80% Sangiovese, 10% Merlot samt 10% Sagrantino, der kommer fra 20 år gamle vinstokke og de er høstet fra midten af september til starten af oktober.

Vinen er lavet med gæring og maceration i rustfrie ståltanke og efter endt fermentering er vinen så lagret 8 måneder på ståltankene og så efterfølgende på flaske inden frigivelse.

I næsen er det en klassisk mørk, fugtig og våd frugt, ganske tør med en nærmest balsamisk note, brombær, ribs, sorte kirsebær samt lidt blommer, rosenblade, læder … god frugt og en livlig og sprælsk syre.

Smagsmæssigt en let bitter og sødlig frugt, knastørre tanniner, en fin, lys og balsamisk syre. Det giver en frisk og lidt jern’et vin, der har en let saftighed og godt med eftersmag.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 150 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Broccardo, Barbera d’Alba La Martina, Piemonte, Italien

2020 Broccardo, Barbera d'Alba La Martina, Piemonte, ItalienFra det piemontiske vinhus Agricola Fratelli Broccardo smager Houlberg nu en 2020 Barbera d’Alba La Martina.

Jeg er en enkelt gang tidligere stødt på Broccardo, nemlig da jeg smagte deres  2015 Barolo I Tre Pais.

Broccardo er en lille familie vingård, der ligger ved Monforte d’Alba. Vingården drives af de 3 søskende Filippo, Federica samt Laura Broccardo, der besluttede selv at lave deres egne vine fra de marker, som både deres forældre, bedsteforældre og oldeforældre havde passet igennem årtier, men blot solgt deres druer til andre producenter.

Familien har lidt under 3 hektar vinmarker, som er spredt på marker i tre forskellige kommuner, nemlig parceller på Bricco San Pietro og  San Giovanni i  Monforte d’Alba, Paiagallo i Barolo samt Ravera i Novello.

Huset laver i dag 13 forskellige vine, herunder alt denne Barbera d’Alba La Martina  lavet på 100% Barbera fra 25 år gamle vinstokke, som først er afstilket og knust let inden en kontrolleret gæring ved 25 grader over 15 dage på ståltanke. Derefter er vinen så lagret 10 måneder på brugte tonneaux og barriques samt 6 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er det landligt og med skrald på … blåbær, saftige kirsebær, kogte blommer, en smule rosiner endda, nelliker, bark, godt med tør lakrids, violer og søde fade … virkelig seriøs og arketypisk Barbera.

Smagsmæssigt er det ligeledes arketypisk Barbera, ganske saftig med maskulinbulder mørk frugt, en sødlig bitterhed, lav garvesyre og lidt som en glinsende bodybuilder på anabolske steroider, stor, pralende og ganske imponerende. Klart mellem 4,5 og 5 store houlbergske tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen pt er på tilbud til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7