Der findes reelt 3 forskellige historiske hedvine … og alle kender og har smagt både Portvin og Sherry, men det er nok de færreste af os, som har så stort kendskab til Maderia, der laves på øen af samme navn midt i Atlanten 900 kilomenter sydvest fra Lissabon.
Nu skal jeg smage 3 Maderia vine og endda på 3 forskellige druesorter, hvorfor det måske var en idé, at stoppe op og så lige kigge lidt nærmere på Maderia vinene og blive en smule klogere på disse specielle hedvine fra den solbeskinnede ø ud for Afrikas kyst.
Maderia vine laves i flere stilarter fra tør til sød og har en original og anderledes smag, som skyldes den særlige metode, som traditionelt bruges i produktionen, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.
Historien om Maderia vinene
Maderia vinene blev reelt set opdaget ved et uheld i det 15. århundrede. Dengang var øen Maderia en regelmæssigt og vigtig anløbshavn for skibe, som sejlede til Østindien på de gamle handelsruter.
Gamle optegnelser viser, at man fra øen forsynede skibene med lokaleproduceret vin som proviant, men det var almindelig vin, der oftest blev ret dårlig i skibenes varme lastrum.
Derfor tilførte man vintønderne med vinene en lille mængde destilleret alkohol fremstillet af rørsukker for at forbedre deres holdbarhed under de lange sørejser.
Det skulle dog vise sig, at den ekstremt høje varme i skibenes lastrum samtidig forbedrede alle vinene dramatisk og gjorde dem både rigere og mere komplekse, mere stabile og i stand til at modnes næsten uendeligt.
Den intense og langsomme opvarmning i skibenes lastrum havde – med andre ord – en forvandlende effekt på vinen. Det blev hurtigt opdaget af Madeira producenter selv, da en sending blev returneret til øerne efter en lang tur over ækvator.
Smagen blev hurtigt ekstremt populær … ikke mindst i 1700-tallet, hvor en særlig fan var den amerikanske journalist, forfatter, videnskabsmand og politiker Benjamin Franklin.
Også det hollandske Østindiske Kompagni blev en fast kunde, der hentede store 423 liter fade – kendt som piber – til deres lange rejser til Indien. Mange elskede denne vinstil, og Madeira vine blev kendte under navnet Vinho da Roda … vine, der har været en tur-retur.
Maderia vinenes succes
I takt med stigende popularitet, så begyndte producenterne på Maderia selvfølgelig også at lave vinene i denne stil. Det var dog meget dyrt at lagre vinen på de lange sørejser, så de begyndte at i stedet at udvikle metoder på øerne til at producere den samme lagrede og opvarmede stil … blot på land.
Til at begynde med brugte de simpelthen solens varme til at varme tønderne op. Dette er kendt som Canteiro-processen og den bruges stadig. Desuden blev fadene aldrig fyldt helt op, så vinen langsomt blev iltet og fik den særlige iltede smag.
Senere blev der også skabt specielle rum eller ovne kaldet estufas til at varme tønderne med vin op … her vil varmen fra øens sol således bare ælde vinen. Den metode kaldes normalt estufagem.
Det 18. århundrede blev guldalderen for Madeira. Vinens store popularitet strakte sig fra de amerikanske kolonier og Brasilien i den nye verden til Storbritannien, Rusland og det nordlige Afrika. Især de amerikanske kolonier var entusiastiske kunder, der indtog så meget som 95% af al vin produceret fra øerne hvert år.
Nedgangen
I midten af det 19. århundrede stoppede succesen imidlertid, for først opdagede man i 1851 melduggen, som kraftigt reducerede produktionen i løbet af de næste tre år.
Netop som man var ved at være på fode igen, så nåede phylloxera epidemien, der havde plaget Frankrig og andre europæiske områder, også Maderia og de fleste af øens vinmarker blev rykket op med rode og mange blev omlagt til sukkerrørsproduktion.
Det var først ved begyndelsen af det 20. århundrede, at salget begyndte at vende tilbage til det normale, … lige indtil industrien så igen blev rystet … først af den russiske borgerkrig og senere også det amerikanske spiritusforbud, som lukkede to af Madeiras største markeder.
Efter ophævelsen af forbuddet var skibsteknologi samtidig blevet forbedret så meget, at skibene ikke længere behøvede at stoppe på Madeira og dermed blev Maderia vinene overset og glemt. Resten af det 20. århundrede blev lidt en nedtur for Madeira vinene … både i salg og omdømme.
Det var reelt set først i 1988, hvor Symington familien begyndte at investerede i Madeira Wine Company, som ejede mange af Madeira-varemærkerne, at Maderia igen fik opmærksomhed. Symington bad Bartholomew Broadbent om at relancere Madeira og genskabe et marked i Amerika, hvilket han gjorde i 1989 … og det blev en fast genfødsel af Madeira.
En række producenter havde allerede starten genfødslen med en fornyet fokus på kvalitet … de har bl.a. revet hybrid og amerikanske vinstokke op og genplantet markerne med de mere ædle druesorter som Sercial, Verdelho, Bual og Malvasia.
De arbejder fortsat med den lokale arbejdshest Tinta Negra Mole … nu blot officielt kendt som Tinta Negra, mens sorten Complexa også fortsat er til stede. Siden 1979 er hybriddruer også officielt blevet forbudt i vinproduktionen.
Produktionen i dag
Maderia vinene produceres i dag med en start som andre vine … hvilket betyder, at druerne først høstes, knuses, presses og så gæres enten i rustfrie ståltanke eller egetræsfade-
De druesorter, der er bestemt til sødere vine, er typisk Bual og Malvasia, der oftest gæret med skindet for at udvaske flere phenoler fra druerne og afbalancere vinens sødme.
De mere tørre vine – typisk lavet på druerne Sercial, Verdelho og Tinta Negra – adskilles fra deres skind før gæring. Afhængigt af den ønskede sødme, standses gæringen af vinen på et tidspunkt ved tilsætning af neutral druespiritus.
De yngre vine – typisk 3 og 5 år gamle- gennemgår estufagem-lagringsprocessen, hvor Madeiras karakteristiske smag, sker ved kunstig opvarmning, mens vinene beregnet til lang lagring, fadlagres ved kun at bruge de naturligt høje temperaturer i lagringsrummene efter Canteiro metoden.
Estufa-processen er blevet ændret i de senere år. I dag opbevares vinene nu i beholdere eller tanke, hovedsageligt af rustfrit stål, som opvarmes i endnu større tanke – eller estufas – på 20.000-100.000 liter tanke med vand, hvorved man kan holde den helt nødvendige temperatur på 45-50 grader over 3 måneder inden en langsom nedkøling.
Efter Canteiro- eller estufa-processen testes alle vine omhyggeligt for kvalitet og potentiale for yderligere lagring. Hvor lang tid en vin skal lagres, er en beslutning baseret på kvalitet og den krævede vinstil.
Vinene lagres på gamle træfade og tilbydes derefter som en 3, 5, 10 eller 15 års vin, hvor de allerbedste tilbydes som vintage aka årgangs Madeira efter minimum 20 års fadlagring.
Madeira vine er uden tvivl nogle af de vine, som har længst holdbarhed. En årgang Madeira kan holde i et århundrede eller mere, og når vinen er åbnet, kan den nydes, stoppes igen og opbevares i månedsvis uden forringelse.
Druerne i Madeira
Normalt kan man se druesorten på etiketten af Madeira vinene, hvilket betyder, at indholdet mindst skal indeholde 85% af denne sort. De anførte druesorter giver et kæmpe fingerpeg om vinens stil og de vigtigste sorter er:
Sercial
En hvid druesort, der normalt dyrkes på vinmarker i højder på op til 1.000 meter på nordsiden af øen. Druen er også kendt som Esgana Cão på fastlandet, hvor den fortsat også dyrkes.
På grund af den højde, som Sercial dyrkes i, så modner den langsomt og med besvær, men giver en tør og syrlig vin. Med tilsat alkohol og fadlagring giver den en god bleg, tør, syrlig og stram Maderia. Server gerne vine på druen køligt som aperitif sammen med fx oliven, røget laks eller ristede mandler.
Verdelho
En hvid druesort, der også overvejende er plantet på den køligere nordside af øen. Verdelho har tendens til at producere en mellemtør til mellemsød vin … måske med et let karamelskær. Mere blød end fx Sercial og bevarer syren. Server vinen køligt med skinke eller lidt patéer.
Bual (Boal)
En hvid drue dyrket på varmere steder på øens sydkyst og har et højere sukkerniveau end både Sercial og Verdelho. Den giver typisk mørke, middelrige rosin- og karamelvine, som dog fortsat bevarer en vis syre. Server ved stuetemperatur med en hård ost, tørret frugt, kager eller frugttærte.
Malmsey (Malvasia)
Det er også en hvid druesort, som hovedsageligt findes på de varmere steder på den sydlige del af øen omkring Camara de Lobos vest for Funchal. Druen giver rige og søde vin, der undgår at være alt for tunge på grund af opretholdelsen af det høje niveau af syre, der findes i alle Madeira-vine. Server ved stuetemperatur med fyldig frugtkage, chokolade eller kaffedesserter.
Tinta Negra
Det er en rød druesort og den mest plantede drue på øen, hvorfor den også kaldes arbejdshesten. Den giver anstændigt Madeira, men vinene på druen har sjældent de holdbare kvaliteter og stil som de ovennævnte fire druesorter.
Terrantez
Der er tale om en hvid druesort, men der findes meget lidt af sorten, selvom der i øjeblikket sker noget genplantning. Druen giver et lavt udbytte, hvorfor vinavlerne egentlig ikke er særlig entusiastiske for druen, men den findes hovedsageligt i gamle årgange og den kan variere i stil fra tør til rig.
Bastardo
Druen, som vi i Jura i Frankrig kender under navnet Trousseau, er en sød rød drue, som der produceres meget lidt af på Maderia, men den kan findes i nogle herlige gamle årgange og viser ofte en vis bitterhed.
Madeira typer
Maderia vinene laves i forskellige typer, der kan minde en smule om systemet, som vi kender fra portvine. Skal man forsøge at inddele i forskellige kategorier, så findes der disse typer:
3, 5, 10 og 15-årige
Det er de mest tilgængelige vine, hvor etiketterne typisk viser alderen på den yngste bestanddel. Vinene er hovedsageligt lavet efter estufa processen.
Hvis vinen er lavet på en af de første fire klassiske druesorter, som jeg har nævnt ovenfor, så vil dette fremgå af etiketten. Hvis der ikke er angivet en druesort, laves vinen hovedsageligt af den udbredte røde Tinta Negra druen og ellers mærkes vinene normalt med sødmeniveauet.
Single Harvest
En Single Harvest Maderia er en vin fra én enkelt årgang og den skal have haft 5-10 års fadlagring efter Canteiro-systemet. Den må ikke mærkes som en Vintage vin, hvis den ikke har fået nok fadlagring.
Colheita
Dette er en Single Harvest Maderia vin, der har lagret 12-18 år efter Canteiro-systemet. Det er typisk vine, som man har vurderet ikke vil blive bedre med yderligere lagring, idet den dermed ikke vil kunne blive en Vintage vin.
Vintage
Dette er højeste niveau af Madeira vine og igen fra en enkelt årgang, men lagret i mindst 20 år – og i mange tilfælde op til 40 år – efter Canteiro-systemet.
Disse vine bliver mere og mere sjældne, men er fremragende eksempler på vine, der kan holde hele livet og længere og stadig forbliver bemærkelsesværdigt friske og tiltalende, når de til sidst åbnes.
Disse vine deler en karakteristisk nøddeagtighed med strejf af karamel, karamel, marmelade og rosiner. Al denne kompleksitet og smagsdybde er underbygget af en lys, sprød syre, som efterlader ganen forfrisket.
Vinene fra Vinhos Barbeito
Jeg sidder her med 3 Maderia vine … alle i kategorien 5 årige og alle fra Vinhos Barbeito, der ligger ved Câmara de Lobos i den nedre del af Maderia vest for Funchal.
Vinhos Barbeito er grundlagt i 1945 af Mário Barbeito de Vasconcelos umiddelbart efter 2. verdenskrig. Han havde løbende opkøbt gamle fade med lidt gylden Madeira igennem årene. På det tidspunkt var der over 30 lignende eksportører, men lidt efter lidt fik Mário kunder i mange dele af verdenen.
Lige siden starten har Vinhos Barbeito opkøbt druerne fra små bønder og vinificeret dem omhyggeligt og efterfølgende lagret dem og i alle årene har virksomheden været ejet af samme familie.
Mário Barbeito døde i 1985, men virksomheden ledes i dag af Ricardo Diego Vasconcelos Freitas og han varetager den samlede ledelse i samarbejde med sønnerne Emanuel Diego og José Diego Vasconcelos de Freitas samt Yasumitsu Kinoshita.
I 1970’erne gik det at gå ned af bakke for Vinhos Barbeito, som lavede for meget billig bulkvin og konkurrerede for meget på pris på de store eksportmarkeder. Det indså man først sent, men da Ricardo Vasconcelos de Freitas i 1991 overtog styringen, så stoppede man med en del af eksporten og indgik et joint-venture med Kinoshita-familien, som man allerede havde et tæt kommercielt og personligt forhold til siden 1967.
Denne beslutning gjorde det muligt for Vinhos Barbeito at koncentrere indsatsen om at lagre, producere og blande samt flaske de bedste kvalitetsvine. Derudover indførte Ricardo også moderne vinfremstillingsteknikker … alt for at sikre en høj kvalitet.
Det er selvfølgelig også derfor, at Yasumitsu Kinoshita er en del af ledelsen i firma.
Siden da holdt Vinhos Barbeito aldrig op med at investere i køb af druer af god kvalitet til at lave fine vine. For at nå det mål arbejder de i dag – år efter år – tæt sammen med alle vinavlerne.
Jeg smager nu disse 3 vine, som jeg har fået tilsendt fra Vinmonopolet.dk:
- N.V. Vinhos Barbeito, Delvino Reserva – tør
- N.V. Vinhos Barbeito, Boal Reserve – halvsød
- N.V. Vinhos Barbeito, Malvasia Reserve – sød
Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de 3 vine.
Konklusion
Jeg har – indrømmet – ikke smagt meget Maderia og det er da også en vin, som man lige skal tune sig ind på. Den har ikke samme varme imødekommenhed som fx portvin, så man skal lige vende sig til den lidt oxidative floragtige note.
Men når man er tunet ind, så får man vine med masser af særegenhed, autenticitet og stor dybde … og med ovennævnte er vi endda hverken på Single Harvest, Colheita eller Vintage niveau. Det giver en speciel oplevelse.
Jeg vil tro, at det kan være vine, som deler vandene … nogle vil sikkert stå helt af på det lidt oxidative, men andre vil finde vinene vildt spændende. Jeg er absolut blevet nysgerrig og synes bestemt, at de kan noget andet end portvin og sherry, men synes også, at de bedste har noget sødme, som kan runde dem lidt af.
Det er nok også derfor, at Maderia er blevet så populær til de mere kendte syltede Blommer i Maderia, som anvendes til desserter, hvor Maderia anvendes til syltelagen. De er selvfølgelig anderledes end den lille kendte marcipantærte Anthon Berg Blomme i Madeira.
I hvert fald har Maderia vinene en fabelagtig historie … så snup endelig en flaske, næste gang du skal smage noget til fx gammel ost, budding eller måske lidt foie-gras.
Hedvinsverdenens oversete diamanter fra den solbeskinnede ø.
Vidnesbyrd fra en svunden tid!
Det er et par år siden, at jeg dansede tæt med den underskønne Maria Bonita Loureiro fra vinhuset Lua Cheia. Dengang var det i en årgang 2019, men nu har jeg iført mig danseskoene til en årgang 2021.
Den næste Beyra vin fra Rui Roboredo Madeira har jeg faktisk ikke smagt før. Det er deres 2018 Beyra Tinta Roriz Vinha da Santa Maria.
Vi skal da lige for en stund retur til fabelagtige Rui Roboredo Madeira og hans vine fra de højtbeliggende marker i Beira Interior og første vin er denne 2021 Beyra Superiore, men er en vin, som jeg har smagt nogle gange før.
Vi fortsætter i Vinho Verde området af Minho vinregionen og denne gang hos den unge ønolog Filipe Lemos, som på vingården Quinta da Pegadinha bl.a. laver denne 2020 Loureiro Selection Branco.
Quinta & Casa das Hortas Sociedade Agrícola e Comercial Lda. ligger på Rua Principal de Bao i Valadares i vinregionen Douro … faktisk tæt på selve floden Douro. Men huset laver også vine fra Vinho Verde området i Minho regionen, som nu fx denne 2018 Portal das Hortas Avesso Branco.
Det er fortsat koldt udenfor, mens jeg er portvinstosset indenfor. Det er nu også løst med et velskænket glas 2018 Vintage Port fra Delaforce, som lige giver mig lidt tiltrængt varme og sødme.
Vi drøner videre med mer’ portugisisk rødvin, for den næste vin i glasset er denne 2018 Reserva do Patrão Tinto fra vinhuset Quinta dos Termos, der ligger tæt ved Carvalhal Formoso i Beira Interior regionen.
Meandro Tinto fra Quinta do Vale Meão har jeg smagt mange gange og det er en fremragende portugisisk vin og nu smager jeg den i en nyere årgang 2020.
Vi tager lige et smut til Portugal, hvor vi starter hos projektet Lavradores de Feitoria – der betyder landarbejdere – og derfra smager vi 2020 Estrada Reserva Touriga Franca.