Sidste vin lørdag Xisto fra Roquette e Cazes … en rigtig spændende vin, som jeg havde glædet mig helt vildt til at smage. Hustruen havde vundet vinen på sit arbejde, og forinden var den bragt til Danmark af en leverandør fra Portugal, nemlig den gode Sousa.
Ham havde jeg tidligere mødt på en rejse til Porto, hvor vi også fik snakket lidt vin. Sousa er en rigtig levemand, høj cigar-føring og med stor appetit på livet. Et meget sødt og charmerende menneske.
Vinen er selvfølgelig også fra Portugal, nemlig fra Roquette e Cazes, som kan oversættes til Roquette og Cazes, som netop er et samarbejde mellem de to vinvenner, Jorge Roquette fra Quinta Crasto i Portugal og Jean-Michel Cazes fra Château Lynch-Bages i Bordeaux.
I 2002 besluttede de to familier til at oprette et firma, som skulle producere store vine, der ville blive kendetegnet ved de naturlige karakteristika af Douro-dalen og med erfaringerne fra Cazes-familien, der har produceret vin i Bordeaux i næsten et århundrede.
Der var to store udfordringer ved etableringen af dette samarbejde på tværs af de to lande, punkt 1; at respektere karakteren af vinene fra Douro og punkt 2; at bringe to forskellige hold af vinproducenter sammen, specielt da de taler forskellige sprog og arbejder 1.000 km fra hinanden.
Resultatet blev vinen Xisto, udtales « shistoo », og sammensætningen i vinen er identisk med de bedste portvine fra Dourodalen. dvs. vinen laves på druerne Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz.
Vinen laves kun i særlige gode årgange og kombinerer det bedste fra Portugals varme solrige og kraftige vine, med Bordeaux’s elegance og finesse. Med Xisto begynder arbejdet i vinmarkerne. Druerne kommer fra vinmarker i forskellige dele af Douro-dalen.
Til dagligt er det Quinta do Crastos vinmager Manuel Lobo, som har ansvaret, men Cazes familiens vinmager Daniel Llose tager ligeledes ofte til Douro for at besøge vinmarker og drøfte udviklingen.
Vinificeringen sker ledes på Quinta do Crastos vingård, men igen i et samarbejde mellem de to vinmagere. Vinen lagrer også på franske egetræsfade, som leveres af Château Lynch-Bages’ leverandør. Quinta do Crasto er i øvrigt én af de flotteste vingårde i Portugal og ligger bl.a. med en fabelagtig udsigt udover bakkede vinmarker og Duero floden, som bugter sig stille og elegant nedenfor gården.
Straks efter frigivelsen af den første årgang Xisto fra 2003 blev vinen ved Vinexpo i 2005 inkluderet i “Top Ti” og i “Les 3 exceptionnels” kategorien af juryen. Parker, Wine Spectator og Wine Enthusiast gav vinen henholdsvis 92 og 93 point.
Xisto blev herefter en bestseller med sine 30.000 flasker om året, som hurtigt blev revet væk. Her har vi vinen i en årgang 2004, men det kan ingenlunde mærkes på vinen.
I glasset en mørk og tæt vin, nærmest granatrød. Duftmæssigt er der karamel, toast eller eg, modne mørke bær, roser, kernelæder, lidt kaffe og blommer. Dufter sgu godt. Smagsmæssigt en fabelagtig og silkeblød forkælelse af dine smagsløg, der er egetræ igen, blødhed uden lige, blommer, lakrids og sarte tanniner, som bare markerer lidt syre. Ihhh altså, hvor den smager godt. Thumbs up big time.
Denne vin har jeg som sagt fået, men den kan købes hos Juul’s Vinhandel til 299 kr.
Næste vin i rækken var fra Portugal, hvilket ingen gættede. Heller ingen kunne smage, at denne vin fra Adega Do Cantor var lavet på Syrah.
Landskamp mellem Danmark og Portugal, og en af venerne er lige kommet forbi til lidt bold og et glas vin.
Tirsdagens vin var en portugiser, købt hos Jysk Vin/AMKA, og faktisk ejet/drevet af AMKA. Vingården hedder Quinta do Pégo, beliggende på vejen fra Regua til Pinhao, 138 m. over Douroflodens vandoverflade og vinmarkerne er beliggende op til 350 m. over Douroflodens vandoverflade.
Dois Vales er en ny vin hos Vinspecialisten. Vinen er fra Seis Quintas Martue i Portugal og lavet på de lokale druer, 25% Touriga Franca, 25% Touriga Nacional og 50% Tinta Roriz.
Første gang, hvor jeg udover landet også gætter vingården. Nu hjalp det også, at jeg aftenen forinden havde nydt lige præcis denne vin fra danskeren Hans Christian Jørgensens portugisiske vinhus Cortes de Cima. Det er syrah vin, men næsen er ikke australsk eller fransk, men mere sød. Der er balance og det smager bare godt.
Så kom der endnu en mastodont god vin, og igen svært at placere. Der er power, men også finnesse. Ihh, hvor kan jeg dog godt li’ denne vin. Mere af den. Det var også en vin, hvor slatterne hurtigt blev drukket. Det er jo altid et godt tegn på, at vinen er et hit. Respekt Paul for dette valg.