Denne Barolo Cascina Dardi Bussia Riserva fra brødrene Alessandro & Gian Natale Fantino havde Jan købt sidste år i Piemonte og var sidste vin til bestyrelsesmødet med perlerækken af spændende vine.

Brødrene Alessandro & Gian Natale Fantino holder til i Monforte d’Alba. De grundlagde vinhuset i 1988, da de startede med at producere egne vine fra familiens ejendom, hvor de ejer 8 hektar vinmarker på den historiske og berømte Bussia mark nord for Monforte.

Alessandro Fantino har tidligere fra 1978 til 1997 været vinmager på Cantina Bartolo Mascarello, men har siden 1998 arbejdet sammen med sin broder på fuld tid.

De laver årligt omkring 3.800 kasser vin, som er fordelt på 8 forskellige vine, og denne Barolo Cascina Dardi Bussia Riserva er en af husets topvine, som kommer fra vinstokke, som er 60 år gamle.

Vinstokkene står på Bussia marken … ja faktisk udelukkende på den del af marken, som kaldes Dardi, som er en bjergskråning med en perfekt sydlig og sydøstlig eksponering i centrum af Bussia.

Alessandro & Gian Natale Fantino har markeret dette ved at skrive Cascina Dardi som et mærkenavn på etiketten på deres Barbera og Barolo vine.

Produktionen er efter de gamle, klassiske dyder … vi snakker fermentering i 30-35 dage i rustfrie ståltanke og en lagring 5 år i store egefade samt 1 år på flaske inden frigivelse.

Næsen er violer, tørrede rosenblade, saltlakrids, havvand, frisk frugt, men lidt mørkere i bærduften … blåbær, brombær, mørke kirsebær, Coca-Cola Cherry, appelsinskal, blomster, svag mentol, rosmarin, vanilje, fad og  tør jord. Man bliver hurtigt glad i låget, når man dufter til vinen … og det tegner sindssygt godt.

Og vi fortsætter med at lette på låget, for det smager også herregodt, men igen en kende til den kraftigere side, men samtidig er vinen blid, blød og cremet, selvom der dog fortsat er nebbiolsk garvesyre. Smagen er præget af blid, frisk frugt med lidt fennikel, jern, blæk og blyanter. Sjovt med den lidt kraftige side af vinen, da den i glasset ellers var meget lys, svagt orange kant og indikerede en let vin. Det er det ikke, men elegant som bare pokker. Jeg er fan.

Købt i Piemonte, men kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 6/7  

Luca Maroni aftenen bød skam ikke alene på syditalienske vine, men også et par stykker fra den nordligere del af landet, som fx denne Barolo Levoluzione fra vinhuset Montalbera.

Società Agricola Montalbela ligger godt ude på landet ved Castagnole Monferrato, hvilket vel er omkring 10-12 kilometer nordøst for Asti i Piemonte.

Der i både Monferrato og Langhe  har Montalbera ikke mindre 175 hektar vinmarker.

Vinhuset drives af familien Morando, som har været vinbønder i området gennem generationer og oprindelig kom fra Langhe, hvor Enrico Riccardo Morando grundlagde Montalbera.

Der var dog først i 1980’erne, at Società Agricola Montalbela blev grundlagt i den nuværende form. Der begyndte familien at opkøbe yderligere marker og plante nye druesorter, bl.a. druen Ruchè, som i dag er blevet en af de vigtigste druer hos Morando familien. De har således samlet 82 hektar marker alene med Ruché.

Huset marker ligger fordelt på 6 bakker i Monferrato og Langhe, fordelt på vel omkring 13 marker. Derudover dyrker familien faktisk også lidt hasselnødder.

En af husets vini con passione tra Monferrato er denne Barolo Levoluzione, som er lavet helt traditionelt, og lagret over 30 måneder på en kombination af store egefade samt barriques og derefter 12 måneder på flaske. Vor ven Luca har været mere beskeden med kun 93 point.

I glasset er vinen pæn lys med lidt orange kanter og har også en duft af god modenhed, en lidt animalsk side, syrlige ribs, hindbær, rabarber, violer, læder og saddeltasker, muskat, lakrids samt en smule hønsekødsuppe eller bouillon. Jo den er god nok!

Smagsmæssigt er der godt med eg og vinen virker – trods det modne udtryk i næsen – frisk og stram. Tanninerne er stramme og der er godt med italiensk syre. Det smager fint.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 289,95 kr. Denne aften kunne vinen købes til 159,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Casa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio ligger i den lille søvnige by Santo Stefano Belbo mellem Monferrato og Roero. Huset er primært producent af Spumante, Asti og Prosecco … men laver altså også lidt rødt, bl.a. denne Barolo.

Vingården ligger i en ejendom, som er opført på resterne fra et gammelt benediktinerkloster, som blev opført tilbage i 1100-tallet til ære for helgenen San Gaudenzio, men faktisk ovenpå fundamentet fra et romersk tempel fra det 9. århundrede. Så derfor hedder vinhuset i dag Abbazia di San Gaudenzio … klosteret for San Gaudenzio.

Man kan i vingårdens gamle kapel fortsat finde malerier og skulpturer fra tiden med munkene, bl.a. relieffer, der skildrer mytologiske dyr, men også relieffer med tegn på, at munkene allerede dengang dyrkede druer og lavede vin.

Vingården har gennem generationer helt tilbage fra 1848 været drevet af Santero familien og i dag er det med Mario Santero ved roret, dog med hjælp fra hans 3 børn Pierluigi, Walter og Annalisa. Og de 3 piger på billedet ovenfor? Ja, det er formentlig Marios børnebørn, men det er ingenlunde sikkert.

Familien Santero  ejer samlet 60 hektar vinmarker, som giver en årlig produktion på omkring 750 tons druer, men derudover køber de også druer hos en lang række lokale vinavlere, således den samlede produktion på Casa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio kommer på et godt stykke over 2.000 tons.

Derudover producerer de også vine fra en række vinavlere, således de kan tjene en skilling på deres store produktionsapparat.

De laver selv 18 forskellige hvidvine og primært mousserende vine, 3 mousserende rosévine samt 7 rødvine, hvoraf 2 også er mousserende, så der er sgu bobler i det gamle kloster.

Dette er deres eneste Barolo, hvor druerne kommer fra marker fra ikke mindre end 11 forskellige kommuner. Vinen er lavet helt traditionelt, og har lagret over 2 år på store træfade.

Duften er lidt speciel … nærmest med æteriske olier, kampferolie, skridtbind og fodboldtøj, der har ligget pæn lang tid i en sportstaske. Frugten er udvandede kirsebær, en gammel trækiste, skovbund, violer og blomster. Det lyder måske som en sjov kombo, og det er det vel også, men egentlig meget spændende.

I munden er det let og elegant … her trykker alder eller gamle sportstasker ikke. Der er godt med tanniner, det er balanceret og elegant, meget vedkommende og smager sgu ganske godt. Lidt af en overraskelse og selvom det måske er lidt skævt, stikker lidt ud, så ka’ jeg faktisk meget godt li’ den.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Optur … byggemødets vinøse højdepunkt var for mig nok denne Barbaresco Maria Adelaide fra Azienda Agricola Rabajà … også blot kendt som vinhuset Bruno Rocca.

Vingården, som ejes og drives af Bruno Rocca ligger lige syd for Barbaresco med en idyllisk og smuk beliggenhed på en bakketop – helt ude på kanten – med den mest fantastiske udsigt over familiens vinmarker … specielt Rabajà. Azienda Agricola Rabajà er egentlig grundlagt i slutningen af 1950’erne, hvor Francesco Rocca samt hustruen Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården med tilhørende jorder.

I begyndelse var avlen fra markerne ikke noget, som familien kunne leve af, og druerne blev da også blot solgt til andre vinproducenter i Barbaresco, og alene en mindre del blev brugt til egenproduktion.

Men det ændrede sig, da sønnen Bruno Rocca i 1978 overtog driften efter faderens død og besluttede at gå andre veje. Bruno blev dermed den første i familien, der også producerede vin med salg for øje. Og han blev en af modernisterne i Piemonte, hvor han med en ny stil skabte bløde vine med stor elegance. Han brugte små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen fulgte i modernisternes spor.

Filosofien var meget enkel, vinene skulle udtrykke Barbaresco området bedst muligt, og de blev hurtigt meget værdsatte. Bruno Rocca modtog et væld af priser. Det betød, at efterspørgslen efter vinene voksede markant og gjorde Bruno Rocca i stand til løbende at opkøbe yderligere jordlodder samt udvide og modernisere vinkælderen.

Han ejer i dag 15 hektar fordelt på den legendariske Rabajà vinmark ved vingården samt vinmarker fra Neive til Treiso, nemlig markerne Currà, Fausoni, San Cristoforo, Marcorino, og Vaglio Serra, hvor der dyrkes Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Chardonnay.

I dag er sønnen Francesco også med i driften af gården, og det er måske meget godt, for far Bruno er temmelig sky og undgår helst al offentlig virak.

Sammen laver far og søn samlet omkring 70.000 flasker vin hvert år fordelt på 10 forskellige vine, nemlig en hvid på Chardonnay, en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Asti, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo, en Langhe Rosso samt en generel Barbaresco, en Barbaresco Coparossa, hvor druerne kommer fra de to marker Pajorè i Treiso og Fausoni i Neive, enkeltmarks Barbaresco’en Rabajà samt endelig specialvinen Barbaresco Maria Adelaide.

Og det er netop sidstnævnte vin, som vi her har i glasset Barbaresco Maria Adelaide … dedikeret til Bruno Roccas mor. Det er selvfølgelig 100% Nebbiolo og lavet med de bedste druer fra høstet, som er høstet med udbytte på 35-40 hektoliter pr. hektar.

Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke med fermentering i 25-30 dage, men hvor lang maceration kan jeg ikke se. Derefter er vinen lagret 12 måneder på barriques efterfulgt af 18 måneder lagring på store egefade inden flaskning,

Monstrøs stor næse med tobak, syrlig frugt, lidt mørk i frugten, brombær, blomme, babybræk, hospital, lakrids, våde fade, champignon, blomster, roser, kanel, violer, mynte, krydderier samt et strejf appelsinskal. Uha eller bare waow. Kompleks, pirrende og spændende.

I munden er vinen egentligt ganske omgængelig … formentlig er det den modernistiske tilgang, som giver svag syre samt bløde tanniner, som virkelig er polerede. Frugten er easy, laidback og giver et fjerlet aftryk, blødt og nærmest smeltende i munden. Der er alligevel et vist bundtræk med kraft og nerve … det smager rasende godt.

Købt hos Jysk Vin, men kender ikke prisen. Jysk Vin er ikke længere forhandler, så Bruno Rocca vinene forhandles i dag af Sigurd Müller i Aalborg, men de har ikke denne i sortimentet. I udlandet koster vinen omkring 95€ … eller omkring 700 kr.

Rating 6,5/7   

Mer’ weekendjuice aka herlig tyndtflydende Nebbiolo væske i glasset fra Winefamly kassen  … Barbaresco fra Azienda Agricola Mario Giribaldi. Det kan meget nemt blive en vane, men en god vane.

Azienda Agricola Mario Giribaldi holder til i byen Rodello, der ligger omkring 5 kilometer syd for Alba og tilsvarende nordøst for Serralunga D’Alba. Med andre ord … som alle vinfirmaer siger; lige i hjertet af Barolo.

Vinhuset drives af Mario Giribaldi, som er tredje generation på vingården i Rodello, der blev grundlagt af hans farfar Giovanni Giribaldi i 1886. Dengang havde huset kun et par hektar med Dolcetto og Barbera.

Mario får dog hjælp af 4. generation … i kraft af børnene Matteo, Giovanna og Alessandra, hvor sønnen Matteo langsomt overtager mere og mere af vinproduktionen, mens Giovanna står for adminstrationen og datteren Alessandra for ledelse.

Familiens vingård, som I kan så på billedet ovenover, er bygget i 1999. Ved byggeriet blev der også investeret i nye og moderne faciliteter til vinproduktionen, som ligger omkring 130.000 flasker årligt, men produktionen har været stigende efter investeringen i den nye ejendom og opkøb af nye marker.

Girabaldi familien har samlet 30 hektar vinmarker, som ikke ligger samlet omkring gården, men er spredt over forskellige kommuner i Langhe og dette giver Giribaldi mulighed for at producere alle typer vin, således de i dag omkring 18 forskellige vine.

Gamle Mario er kompromisløs til fingerspidserne  og har altid arbejdet uhyre præcist med druematerialet på sine marker. Flere af hans bedste marker er således beplantet meget omhyggeligt med flere forskellige kloner af den samme druesort, så kompleksiteten og terroiret virkelig kommer frem.

I 2001 indførte Mario Giribaldi økologisk drift … startende på fire vinmarker, men i dag drives alle marker økologisk og vinhuset er nu også økologisk certificeret af organisationen ECOGRUPPO Italia.

Dette valg er et ønske om at bidrage til miljøbeskyttelse og som sidegevinst opnå bedre kvalitet i druerne og dermed vinen. Siden 2004 har vinene fra Mario Giribaldi været produceret økologisk, og det gælder også denne Barbaresco.

Druerne til vinen kommer fra vinmarker i Neive, som ligger med en sydvestlig eksponering i omkring 350 meters højde og fra forskellige Nebbiolo kloner … Michet, Lampia og Rosè. 

Jeg kan slet ikke finde nogen oplysninger om produktionsmetoderne til denne Barbaresco, men en DOCG Barbaresco skal jo være lagret mindst 2 år, heraf et år på egefade … og lagring på eg har denne helt sikkert, hvilket næsen afslører med det samme.

Udover noterne af eg, så er det duftmæssigt meget let og meget tilgængelig Nebbiolo. Der er en smule sødme, violer, herlig klassisk syrlighed, ribs, hindbær, lyse blommer, bagepulver, tobak, kanel og en snas krydderier.

I munden er vinen også ganske letgående og yderst tilgængelig. Bevares … syren er fortsat italiensk og taninnerne markerer sig også og sætter sig på fortænderne, men det er egentlig lidt populistisk og ganske behageligt, selv i denne unge, unge alder. Der er syrlig frugt, ribs, masser af nelliker, lidt bitter kaffe og nærmest et peberbid. Smager sgu godt og utrolig behageligt. Lidt som at køre på vinterdæk om sommeren … blødt, lidt wobbly, vibrerende og du ønsker inderst inde ikke at skifte til de hårde, ubekvemme lavprofil sommerdæk.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 157,93 kr., hvilket må siges at være en ganske billig pris for denne Barbaresco.

Vinanmeldelse 5/7  

I en smuk piemontisk villa med et karakteristisk tårn lidt nordøst for La Morra finder vi vinhuset Vigneti Cantina Vini Figli Luigi Oddero, som står bag næste vin … en klassisk 2003’er Barolo Vigna Rionda.

Familien Oddero har lavet vin i området siden 1878, hvor Giacomo Oddero grundlagde vinhuset Poderi e Cantine Oddero udenfor La Morra. Vinene blev solgt på små egetræsfade, bl.a. til Amerika og vine fra Oddero blev også fremvist i 1911 ved en stor international udstilling i Torino. Men det var imidlertid først i 1951, at vinhuset reelt startede, da brødrene Giacomo og Luigi Oddero – 3. generation og børnebørn til den gamle grundlægger – begyndte at flaske og sælge vinene under egen etiket.

Arbejdsfordelingen mellem de to brødre var, at Luigi var ansvarlig for marker og vinproduktion, mens Giacomo var ansigtet udadtil og sådan kørte det også helt frem til 2006, hvor der kom en uoverensstemmelse mellem de to brødre.

Det betød, at vinhuset blev splittet op, hvor Giacomo beholdt ejendommen, mens Luigi fik de bedste marker … 32 hektar med bl.a. parceller på markerne Riva i La Morra, Rocche dei Rivera i Castiglione Falletto og Vigna Rionda i Serralunga d’Alba. Man fandt samtidig en smuk, gammel vingård lidt længere nede ad vejen, hvor man kunne producere vinene, som nu sælges og etiketteres som Figli Luigi Oddero.

I dag drives Figli Luigi Oddero imidlertid af Luigis hustru Lena og deres børn Giovanni og Maria, da Luigi desværre døde i 2009. Produktionen af vinene sker dog i samarbejde med den berømte tidligere Bruno Giacosa vinmager Dante Scaglione som konsulent og den unge vinmager Francesco Versio.

Francesco har også – som Dante Scaglione – arbejdet hos Bruno Giacosa, men har i dag ansvaret for hele produktionen på Figli Luigi Oddero … lige fra mark til kælder.

Francesco Versio viderefører ånden efter Luigi Oddero, som altid har lavet Barolo efter de klassiske dyder, dvs. lang maceration og store fade – Gamba botte – uden for meget toast, så den fine Nebbiolo-frugt ikke bliver overdøvet af ristet eg. Markerne dyrkes også uden pesticider og meget tæt på økologi.

Figli Luigi Oddero er ikke helt så kendt som det gamle Oddero, som i dag fortsat drives af Luigis bror. Giacomo var jo ansigtet udadtil og havde også alle kontakterne til kunderne, hvorfor de hos Luigi Oddero haft svært ved at sælge deres vine, herunder bl.a. et stort lager af ældre vine, som Luigi fik med i forbindelse med bruddet.

En af disse vine er fx denne 2003’er Barolo Vigna Rionda … vel husets bedste vin fra den berømte mark. Vigna Rionda er en af de mest historiske og berømte marker i Serralunga d’Alba og regnes vel sammen med Brunate og Cerequio i La Morra  og Rocche di Castiglione i Castiglione Falletto blandt de allerbedste marker i hele Barolo.

Vigna Rionda har sydlig eksponering og en høj beliggenhed, hvilket giver modne druer samtidig med at syren bevares. Vinene fra Serralunga er som tommelfingerregel længelevende, mere strukturerede og dette gælder i endnu højere grad vinene fra Vigna Rionda.

Denne Barolo Vigna Rionda er dyrket uden brug af pesticider, druerne høstes i hånden og gæres naturligt med skaller i 16-20 dage. Derefter lagres vinen 36 måneder på store, brugte fade af fransk eg efterfulgt af yderligere 24 måneder på flaske inden frigivelse. Det er altså en vin, som er høstet på den gamle, fælles vingård og færdiggjort af Luigi på den nye vingård.

Lad os smage skidtet, hvor næsen rummer lidt mørk mødding, en vis lethed, syrlige kirsebær, kandiserede kirsebær …  måske lidt mørkere i frugten end forventet. Der er måske lidt blommer, tjære, violer, kampfer, jord og lidt svage krydderier.

Smagen er – skrev jeg på min note – elegant vedkommende og har godt med bundtræk i syren. De mørkere bær går lidt igen i smagen, selvom det egentligt er ganske blidt og har en sindssyg lang eftersmag, som jeg egentlig er ret vild med. Jeg kom dog aldrig helt op at ringe … men måske en ½ flaske for mig selv og tid til fordybelse også vil hjælpe den lidt på vej.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 750 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Alsessio Frederico Grasso ser fandeme rar ud … ham vil jeg sgu gerne være ven med, for han og sønnerne Silvio og Paolo laver dæleme samtidig gode vine på Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico, hvilket denne Langhe Nebbiolo er 4. og sidste bevis på.

Fra deres lille vingård, som omfatter 14 hektar vinmarker, hvoraf de selve ejer 6 hektar laver de samlet 13 forskellige vine, heraf 5  forskellige Barolo’er og selvfølgelig også lidt Langhe Nebbiolo.

Jeg har tidligere skamrost deres Barolo Giachini og deres Barbera d’Alba Fontanile, og denne Langhe Nebbiolo fra den dygtige Grasso familie er skam også en fantastisk lækker vin til prisen … nærmest en mini Barolo for fattigrøve, mådeholdende, besindige, nøgtern, lavmælte, påholdende, sparsommelige, økonomiske eller blot pragmatiske vinelskere.

Druerne til vinen kommer fra området ved Monforte d’Alba fra vinstokke plantet i 1997. Lavet på rustfrie ståltanke med fermentering i 10 dage, hvorefter vinen lagrer videre på ståltanke i 6 måneder efterfulgt af 3 måneder på egefade og 6 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er denne Langhe Nebbiolo herlig grumset og ufiltreret … selvfølgelig samtidig pæn lys i farven. Næsen virker i starten lidt flæsket og forholdsvis mørk med syrlige kirsebær samt blommer, men efter lidt tid i glasset bliver duften mere let. Der er en smuk syrlighed, let vanilje, røde roser, violer, svag mentol og ellers pænt med eg.

Smagsmæssigt er der karamel, frugtrige og stramme tanniner, som klamrer sig til dine tænder. Der er alligevel en vis saftighed i vinen, kaffe og et godt, markant syrligt bid. Det er klart ikke helt så komplekst som Barolo’en fra Grasso, men – med luft – smager det rasende godt.

For vinen vinder virkelig noget med godt med luft i glasset. Ved første sip var jeg lidt skuffet … men tålmodighed mine venner, så åbner den op. Det er sgu god Langhe Nebbiolo og til menneskepenge … så Alsessio Frederico Grasso er fortsat min ven … jeg er fan.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 88 kr. Hvor finder du god Langhe Nebbiolo til de penge?

Vinanmeldelse 5/7