Næste Pinot fra Ampelos, en Pinot Noir Lambda: the magnitude … og et step op i serie og pris. Her er alle druerne fra egne vinmarker, og vinen har lagret længere tid … 18 måneder på eg, hvoraf 1/3 er nye franske fade.
Ved at druerne kommer fra egne vinmarker, så betyder det også, at vinen er økologisk og biodynamisk. Det arbejde startede Peter og Rebecca tilbage i 2006, og 3 år senere opnåede de så deres status som certificeret økologisk og biodynamisk for deres vinmarker og blev ligeledes certificeret som “sustainable in practice”.
Peter fortalte, at den økologiske og biodynamiske certificering ikke er gældende for de bønder, hvorfra de pt. køber supplerende druer, men det er noget, som de er i gang med at ændre. De forventer således, at den samlede produktion indenfor nogle år vil opfylde de krav, som de selv sætter til deres egne marker.
Den biodynamiske tankegang er opfundet af Rudolf Steiner i 1924 og byggede allerede dengang på anerkendte principper inden for landbruget, som han så valgte at forene, så man ser hvert enkelt landbrug som en organisme, hvori mennesker, dyr, planter mineraler og det kosmiske system indgår som overordnede elementer. Den biodynamiske vinbonde arbejder efter den biodynamiske kalender, som angiver månens og stjernernes positioner.
Peter Work fortæller, at han er gået “all in” omkring den biodynamiske tilgang, og det betyder bl.a. brug af kompost, kvas og hestepærer til gødning af markernme, nedgravning af kohorn og de ting, som i øvrigt følger med en sådan certificering. Han mener også, at hans vine beviseligt er blevet bedre, og at druematerialet ganske enkelt er bedre. Det er faktisk bevist, at biodynamiske vinstokke, efter at de er konventeret fuldt ud, blev mere resistente over for visse sygdomme.
Lidt mere jordnært, så har Ampelos investeret i 77 høns, som render rundt blandt vinstokkene og spiser nogle af laver og myrer, som ellers normalt kan ødelægge en del af vinstokkene og produktionen. Derudover er der også investeret i 9 uglekasser … hvor håbet er, at disse tages i brug af nogle lokale ugler, som kan holde andre skadedyr væl fra markerne.
Her er Peter i gang med at fortælle lidt om fremstillingen af Ampelos vinene.
Nå, men tilbage til vinen … er denne så bedre end den foregående Santa Rita Hills Pinot Noir? Ikke umiddelbart i min bog. Duftmæssigt er vinen knap så elegant, men fremstår mere rustik og mørk i udtrykket. Frugterne er mere en kombo af blåbær, solbær og kirsebær, mens det animalske udtryk er mere beskedent … om end da fortsat tilstede samt med lidt krydderier og våd karklud … på den gode måde forstået. Smagen er mere let end duften, men fortsat lidt mørkere i udtrykket end den foregående. Der er mere kraft i vinen, hvilket helt sikkert vil tiltale nogle … den er mere vedholdende, lidt mere krydret i smagen med mere peber og mere bid.
Forhandles af Otto Suenson, pris 285 kr.
Så kom første røde vin … Peter Works almindelige Pinot Noir … Santa Rita Hills Pinot Noir, og denne drue er nok også Peters hjertebarn, idet Peter Work er bourgogne-fan.
Næste vin var imidlertid rigtigt nok fra Weingut Neiss … Nice fristes man næsten til at sige, men den joke har Axel Neiß imidlertid allerede opdaget, for han laver bl.a. en serie på tre vine, som han meget passende kalder “That’s Neiss”.
Så stifter vi igen bekendtskab med Hartley-Ostini Hitching Post Winery, det spændende vinhus, som fik deres gennembrud efter filmen ”Sideways” om de to venner Miles og Jack, der tilbringer en weekend sammen før Jacks bryllup og undervejs bl.a. møder Maya, som er servitrice på Hitching Post.
Næste vin … en Pinot Noir G-Lot fra vinhuset Luca Wines, som ligger i Mendoza i Argentina. Kvinden bag vinhuset er imidlertid en kendt skikkelse i vinverdenen, nemlig ingen ringere end Nicolas Catenas datter Laura Catena.
Smagningens sidste vin … og madvinen, som skulle forsøge at stå distancen sammen med et stort fiskebord på Pakhuset var denne Spätburgunder Alte Reben ★★★ fra Weingut Alexander Laible. De tre stjerner efter navnet antyder, at dette er én af husets topvine, men det vender jeg lige fluks tilbage til.
Næste vin var igen fra Weingut Reinhold & Cornelia Schneider i Endingen. Vi har nemlig fat i én af deres topvine på Spätburgunder, nemlig deres Spätburgunder Parzelle Schönenberg, der som navnet også tydeligt indikerer, kommer fra marken Schönenberg.
Vi havde tidligere på aftenen smagt topvinen Chardonnay “SJ” fra Weingut Karl H. Johner, og minsandten om vi ikke også skulle smage en rød “SJ’er”, nemlig denne Blauer Spätburgunder “SJ” i en årgang 2011. Det er en vin, som jeg tidligere har læst om, men aldrig smagt … det har jeg så nu.
Laible familien har været vinbønder i 13. generationer siden 1672, så det var oplagt, at brødrene Andreas og Alexander også skulle være vinproducenter, men det blev Andreas, der overtog driften af familiens vingård.
Videre rundt i Kaiserstuhl, nemlig til byen Endingen, hvor vi finder Weingut Reinhold & Cornelia Schneider, og fra dette lille vinhus smagte vi en Spätburgunder “C” Rotwein Trocken.