Lørdag bød på en enkelt vin, nemlig denne Herència Del Padri fra Priorat området i Spanien. Vi er helt præcis i den catalanske by Porrera, som ligger knap 200 km. sydvest for Barcelona.
Vingården er grundlagt af Sant Brut Carthaginian munke i det 12. århundrede og har de tilhørende vinmarker på stejle skråninger i en højde af 700 meter. Herència Del Padri betyder noget i retning af “Arven efter bedstefar”.
Vingården ejes selvfølgelig … fristes man næsten til at sige … af Bernard Magrez, som blev rig på at sælge spiritus og har i dag solgt firmaet William Pitters og brugt pengene på ikke mindre end ca. 35 vinslotte i hele verden.
Ham har jeg vist skrevet om tidligere, bl.a. da jeg smagte hans 2005 Saint-Chinian En Silence fra Languedoc og hans 2004 Chateau Croix de L’Esperance Lussac Saint-Émilion.
Den store Margrez har selv udtalt, at købet af Herència Del Padri er ét af hans bedste køb, og siger videre, at vinene fra gården har samme store standard som de store vine fra Bordeaux.
Der er nu ikke tale om en kæmpe vingård, og sammenlagt dyrkes der under 4 hektar med vin. Markerne er tilplantet med 40 -75 år gamle vinstokke med franske druesorter, nemlig Syrah, Carignan, Grenache, Merlet og Cabernet druer.
Vinen her er lavet på 55% Carignan , 21% Grenache Noir. 15%, Merlot og 9% Cabernet Sauvignon. Afstilkning sker ved håndkraft, og vinen overføres ved tyngdestrømning gennem alle operationer i vinfremstillingen, og vinen tappes også i hånden. Lagring sker i nye franske egetræsfade. Udbyttet er meget lavt, helt nede på 27 hl. pr. hektar.
Lad os kigge lidt på vinen. I glasset en mørk, klar vin … måske et svagt orange skær i kanten, men også kun ganske, ganske svagt. Duftmæssigt er der imidlertid alder, svedsker, overmodne og overgærede blommer, champignon, lidt animalsk og lidt indelukket. I løbet af nogle timer aftager den lidt overgærede blommeduft en smule, og det klæder kun vinen.
Kan nu godt lide det lidt animalske staldduft, selvom den her sammen med alder og overmodne blommer måske kan blive lidt kvalm. Har dog svært ved at se en sammenligning med Bordeaux, for dertil savner jeg både jord, mineralitet og rankhed.
Smagen er fin cremet med bløde tanniner, okay syre … en smule krydret, blommer og en fin eftersmag. Har måske også lidt svært ved at forstå, at det er en Priorat vin … dertil mangler jeg helt klart også rygrad. Tænker om vinen måske skulle være drukket for et par år siden?
Købt hos Vinspecialisten til 150 kr. på tilbud, førpris 490 kr. Det skal måske tages med et gran salt, for i dag sælges nyere årgang for 165 kr.
Nå, videre til anden vin fra tirsdag. Igen en Rhône vin. Vi er hos Domaine La Colliere i byen Rasteau.
Næste vin i rækken er fra den store vinkøbmand Bernard Magrez. I ved nok, ham der er blevet rig på at sælge spiritus, solgte firmaet William Pitters og brugte pengene på ikke mindre end 35 vinslotte i bl.a. Haut-Médoc, Saint-Émilion, Côtes du Rhône m.v.
Næste vin fra Vidal-Fleury … her var duften bekendt, og alle gættede vistnok også landet. Det er klart Rhône.
Næste vin … er rigtig guf, og lige min stil. Jeg har tidligere anmeldt 2 vine fra Alvaro Palacios, nemlig hans 
Stress, stress, stress. Jeg skulle “hoste” bestyrelsesmøde, og det var fremrykket fra det normale starttidspunkt kl. 19.00 til nu kl. 18.00, og fluks hjemkommet 16.30, så var der da lige 1½ time til at fabrikere lidt lækkert mad, og finde de vine, som vi skulle smage denne aften. Og jo, det lykkedes at få lavet lidt fornuftigt, nemlig
Første røde vin til maden blev en spansk en af slagsen. Vi er hos Coca i Fitó i Montsant i Catalonien, lidt sydvest fra Barcelona, og har her fat i en ung viril fyr.