Dom Pérignon er for mange den ultimative champagne, og forståeligt nok. Det er uden diskussion verdens mest hypede flaske champagne. Hundrede tusinder af mennesker svarer Dom Perignon, hvis de bliver spurgt om et bud på verdens bedste champagne. Dom Perignon-navnet giver umiddelbart genklang, og mange tænker på James Bond.
Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester, som også er kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.
Det var også én af årsagerne til, at jeg til vores hyggelige vinaften havde valgt en flaske Dom Pérignon som aftenens kultvin, og endda i en årgang 2002, som overalt har fået roser af alle anmeldere. Parker giver 96 points og skriver ” Dom Pérignon 2002 – Call Your Bank – Line Up The Truck”. Tøm bankbogen og fyld kælderen! Richard Juhlin fra The Richard Juhlin Champagne Club har udtalt, at 2002’eren bliver endnu bedre en 96´ren og nok på højde med 1961, 1964 og 1976.
Området
Champagne er et imponerende vinområde. I området omkring hovedbyen Reims i det nordøstlige Frankrig bliver en af vinverdenens mest efterspurgte drikke til. Og for en gangs skyld er det ikke bittesmå marker eller ældgamle familieforretninger, som tegner kulten.
Tværtimod drejer det sig her om at opnå størst mulig balance og elegance i vinene ved hjælp af blanding af forskellige markers specifikke kendetegn.
Derfor kommer nogle af de bedste champagner fra de største vinhuse i området, fordi de har et stort landområde at høste frugten fra. Verden efterspørger champagne som aldrig før, og området er et af de få, som ikke er berørt af Frankrigs vinøse afsætningskrise.
Historien om Dom Pérignon
Pierre Pérignon levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig. I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun.
I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.
På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være.
Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol. Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken.
I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.
Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.
Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. i 1821 fortalte han at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige.
Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.
Ejerskabet i dag
I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten.
Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.
Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.
Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Perignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.
I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne.
En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.
Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.
Indtrykket
Så er der jo også indtrykket. Først indpakningen … eksklusivt og sexet. En lille buttet flaske med en lang, tynd hals. Det er sgu klasse, og øger klart forventningen til indholdet. Og lad os da bare tage den del også. Duftmæssigt er der noter af brændt toast, citrus, fersken og en ganske lille smule krydderier.
Smagsmæssigt meget behagelig med små perler, rund og cremet, mandler, pærer. Flot, flot vin … og bider slet ikke, som jeg mindes andre champagner gør. Nu er jeg langfra specialist i champagner, men dette her smager ganske enkelt bare godt.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Købt i Vinspecialisten til 1.200 kr.
Sammen med tirsdagens sidste ret … ost … fik vi serveret denne Gewurztraminer fra den gode Vicent Sipp fra Domaine Agapé. Jeg har jo tidligere anmeldt en del vine fra Vicent, så det vil jeg spare jer for denne gang. Jeg kunne dog lige linke til indlægget, hvor jeg skriver lidt om huset, nemlig indlægget om hans 
Til næste ret, en dejlig salat med røget andebryst med stegte kråser, serverede Leif endnu en fransk vin, denne gang fra det altid dejlige Rhône, og endda fra Châteauneuf-du-Pape.
Sammen med lidt foie gras, marinerede æbler og lidt vingele, så fik vi under bestyrelsesmødet i tirsdags serveret denne dejlige Alsace vin fra Maison Charles Noll. Vi er i byen Mittelwihr, og her finder vi det lille familieforetagende, som har været vinproducenter siden 1864.
Næste vin La Croix de Fournel kom også fra Bordeaux, og skulle det være svært at finde oplysninger om den forrige vin, så er det nærmest umuligt med denne vin. Dette er for mig lidt bekymrende, idet dette normalt betyder, at vinen er en konsumvin, som er lavet i meget store mængder, alternativt at vinbonden er så lille, at der ikke findes oplysninger tilgængeligt. Nogle mener, at vinen La Croix de Fournel kommer fra det store kooperativ Union de Producteurs de Saint-Emilion, men det kan jeg ikke finde oplysninger om.
Med næste vin røg vi til Bordeaux, her med Château Moulin Delille fra Saint-Estephe.
Også lidt vin at skrive om i denne uge. Vi starter med lidt vine fra et bestyrelsesmøde i Randers Vinlaugh. Her var første vin denne Pinot Noir fra Cave Vinicole de Hunawihr i Alsace.
Aftenens sidste Mouton Rothschild, men vi slutter bestemt af med manér. Den gode Robert Parker har givet denne vin de magiske 100 point, og udtalt, at denne vin er én af legenderne fra Bordeaux. Parker skriver videre, at dette er en stor, stadig ungdommelig vin, og han med denne vin forstår hierarkiet af Bordeaux slottene, når han ser den kompleksitet og glans, som denne vin har. Ja, store ord.
Den næste vin fra Château Mouton Rothchild er denne årgang 1989.
Efter 1997 skulle vi selvfølgelig også smage 1992’eren. Når jeg siger selvfølgelig, så er det naturligvis fordi, at årgang 1992 har et dansk islæt, idet etiketten på vinen er lavet af den danske maler Per Kirkeby.