Tag-arkiv: 5½

Vinanmeldelser

2010 Schlossgut Diel, Pinot Noir Cuvee Caroline, Nahe, Tyskland

Skriv en kommentar

Næste vin i rækken … én af mine gamle favoritter, nemlig vinen Pinot Noir Cuvee Caroline fra Schlossgut Diel. Det er en monster Pinot Noir, som jeg tidligere har smagt både i årgang 2005 og 2007 … givet 6 Thumbs Up … og nu skal smage i en årgang 2010. Hvor livet dog dejligt, når der er god tysk Pinot Noir/Spätburgunder i glasset.

Schlossgut Diel ligger i byen Rümmelsheim ved borgruinen Burg Layen, ca. 20 km. sydvest for Wiesbaden. Vi er i Nahe, et uanset vinområde i Tyskland, hvor det primært er kooperativer, som laver elendig vin, men hvor der også findes enkelt gode producenter, og så altså også Schlossgut Diel, som laver fremragende vine.

Fæstningen Burg Layen blev bygget i det 12. århundrede og kom i Diel familiens besiddelse i 1802, da Johann Peter Diel erhvervede ejendommen, dens vinmarker, landbrugsjorder og slottet fra Baron Heribert Wolfgang von Dalberg under Napoleons besættelse af området.

Vinhuset drives i dag af Caroline Diel, som overtog driften i 2006. Caroline Diel har haft hendes læreår hos førende domæner verden over, dog især i Bourgogne, og hun har en fuldstændig perfektionistisk og kompromisløs tilgang til alle detaljer i arbejdet.

Caroline elsker at være i vinmarken og hun har i de sidste par år lært hver eneste vinstok på slottet at kende. Caroline er datter af en af de vigtigste figurer i Tysklands vinverden, Armin Diel. Indtil 2009 var han chefredaktør for vinguiden Gault Millau, som bedømmer alle de førende tyske producenters vine.

Perfektionisten Armin Diel er direkte og ærlig, vidende og grundig. Han siger sin mening klart og er ikke bange for konfrontationer. Derfor er han den fødte kritiker, hvilket han ikke ventede længe med at gøre opmærksom på, da han forlod vingården i 1979 for at studere jura. I sin studietid begyndte han at offentliggøre restaurantbedømmelser – uden at lægge fingrene imellem.

I dag er det den samme Diel, man møder på Schlossgut Diel. Armin vendte tilbage til slottet i midten af 80′erne med en drøm om at bringe vinproduktionen til tops i Tyskland. Knap 2 dekader senere har han med sin datters store hjælp nået målet. Diels evner er uhyggelige. Han er en dygtig smager, og til sin vinguide og sine vinbøger smager han både alle de bedste tyske vine samt en stor del af verdens andre store vine. Samtidig er han ikke bange for udfordringer og for at sætte sig meget høje mål.

Schlossgut Diel ejer 3 klassificerede marker, alle ”Erste Lagen” – Nahe’s Grand Crus:

Goldloch
Diel ejer 4 hektar og er dermed den største ejer af denne legendariske mark. Nogle mener, at navnet Goldloch kommer fra, at minearbejdere søgte efter guld her i det 17. århundrede, mens andre mener navnet kommer fra, at vinene fra dette område er deres vægt værd i guld. Et tyndt lag af ler i undergrunden giver i hvert fald vinene kraft, elegance og dybde.

Burgberg
Siden 1997 har Schlossgut Diel ejet 1,8 hektar af denne vinmark, hvilket faktisk svarer til halvdelen af hele vinmarken, en unik og meget stejl skråning (30-40 grader) med fremragende mikroklima. Navnet Burgberg refererer til slottet Burg Layen, som jo også er ejet af Schlossgut Diel. Marken er speciel pga. den særlige lerjord med skifer- og grusaflejringer, som er optimalt for produktionen af elegante Riesling vine.

Pittermännchen
Schlossgut Diel ejer 1 hektar (1 ha) af den prestigefyldte mark. Navnet Pittermännchen går tilbage til det 16. århundrede, idet en Pittermännchen var en lille sølvmønt og navnet blev givet for at vise, at vine fra denne mark var af signifikant værdi. Jorden består af skifer og kvartsit med en masser af grus, og denne kombination giver en forfriskende mineralitet til vinene.

Denne Pinot Noir Cuvee Caroline, som vinmageren Caroline selv har lagt navn til, er en absolut top Pinot Noir fra Tyskland. Atomwine, som er dansk importør, siger selv om vinen; Dette er igen en af de bedste Pinot Noirs, der laves i Tyskland! Som de andre gange jeg smagte vinen, så er den dejlig lys og næsten transparent i glasset.

Duftmæssigt er her animalsk stald … men ikke så voldsomt og ikke så sødt, som nogle af dens tyske slægtninge. Jeg nævnte sidste gange, at syren er lidt mere Bourgogne-agtigt … og det er igen mit indtryk. Det holder jeg fast i. Der er jordbær, rabarber, røg, vanilje, let sødme, syre og godt med mineralske toner. Igen … hvor er det herligt. Smagen har sødme, god tørhed og en meget tilstedeværende syre. Det hele er balanceret, elegant og skal jeg finde nøgleordene må det være lethed og elegance. Tanninerne er blide og der er hold i eftersmagen. Igen … det er topklasse. Meget, meget elegant.

Købt hos Atomwine, pris i dag er 399 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Weingut Josten & Klein, Spätburgunder Mayschosser Mönchberg, Ahr, Tyskland

Skriv en kommentar

Hmmm endnu mere Spätburgunder … og én af dagens store overraskelser, nemlig denne Spätburgunder Mayschosser Mönchberg fra det forholdsvis nye vinhus Josten & Klein, som er grundlagt i 2011 af Marc Josten og Torsten Klein. Og endnu en vin, som jeg var oppe at ringe over. Spitzenklasse.

Vingården ligger i byen Remagen-Kripp i Rheinland-Pfalz, og huset har deres vinmarker i både Ahr og Mittelrhein.

Marc Josten er uddannet vinavlstekniker, mens Torsten Klein er ønolog. Sammenlagt har de over 25 års erfaring indenfor vinbranchen og er derudover kammerater fra barndommen.

De laver rødvine på Spätburgunder og Fruhburgunder fra deres vinmarker i Ahr samt hvidvine på Riesling, Sauvignon Blanc samt Grauburgunder fra vinmarkerne i Mittelrhein.

De har i alt små 6,3 hektar, hvoraf de 4,8 hektar ligger i Mittelrhein og resten i Ahr, hvor specielt marken Mayschosser Mönchberg er husets perle. Den er også VDP klassificeret som en Grosses Gewächs Lage.

Der laves i alt 12 vine fordelt i tre niveauer; Gutswein, Ortswein og Lagenwein.

De første vine blev frigivet i 2011 og har fra først smagning høstet store roser og fin anerkendelse. I 2014 er Josten & Klein valgt som Newcomer of the Year af det anerkendte tyske vin- og gourment magasin Falstaff.

Denne Spätburgunder Mayschosser Mönchberg hører til blandt husets bedste vine, Lagenweine, og er lavet med gæring på skind i 4 uger efterfulgt af lagring på nye franske egetræsfade i 1½ år, hvorefter aftapningen er sket ufiltreret.

Næsen byder også her på animalske noter, hestestald, men med lidt krydderier og knap så megen sødme, selvom sødmen bestemt fornemmes … en sådan lidt våd-sød note. Derudover er der hindbær, appelsin og lidt mørkere nuancer … krydderier, anis måske. Smagen er voldsomt intens … selvom der fortsat er stor lethed over vinen. Der er lidt syltet blomme, hindbær, røde bær … og der kommer ligesom et flot efterspil i smagen, som bare kommer rullende og rullende … fuck, hvor det smager godt.

Forhandles af WineFLY, pris 250 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2006 Weingut Henrik Möbitz, Kanzel Spätburgunder, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Mere Spätburgunder … og en fantastisk én af slagsen, nemlig denne Kanzel Spätburgunder fra Weingut Henrik Möbitz, som er en ganske lille hobby-vinbonde, som holder til i byen Freiburg i vinregionen Baden. Hans vine bliver også kaldt Garage Deluxe … for ved siden af har Henrik nemlig arbejde som kemisk forsker på medicinalvirksomheden Novartis i Basel.

Vinproduktionen er således kun på deltid, og derfor titulerer DWI (Deutsche Wein Institut) også Henrik Möbitz som “Hobby Winzer”. Han siger, at det er deres måde at drille ham, fordi han er så lille og har et sideerhverv.

Möbitz har da også alene lidt over én sølle hektar og producerer årligt omkring 2.000-3.000 flasker vin, fordelt på pt. 5 vine, nemlig vinene Kœpfle, Kapelle og Kanzel på Spätburgunder samt Kapelle og Kanzel på henholdsvis Gewürztraminer og Weissburgunder (Pinot Blanc). Navnene på vinene kommer fra nogle af de parceller, som ejes … nemlig Kanzel, Kœpfle, Kapelle, Oelberg og Steinberg.

Vinhuset er reelt startet tilbage i 1996, hvor Möbitz startede med 10 liters glasballoner i badeværelset. I dag drives vinhuset sammen med hustruen Gabriele og hjælp fra en række af deres fælles venner, nemlig Stephan, Susi og Jürgen, Ingrid og Bernhard, Edmund, Achim, Robert, Marek og Bogdan. Og det lille vinhus har udviklet sig til en af de mest succesrige, professionelle garage vinproducenter i hele Tyskland.

Det skyldes bl.a. Henrik Möbitz’ perfektionistiske tilgang til vindyrkning og vinproduktion, som kommer fra ophold hos vinbønder i Bourgogne, bl.a. Domaine Jean Yves Bizot. Fra Bizot har Henrik også fået en række Dijon Pinot Noir kloner … bl.a. fra Jean Yves Bizots’ Echezeaux marker.

Den perfektionistiske tilgang gælder også i marken, hvor han bl.a. klippe de druer, som bliver angrebet af eddikefluen Drosophila suzukii, og allerede i gang med at gære. Ved klipningen klippes de angrebne druer ud af klasen én for én … en langtfra let opgave. Derudover skal alle høstede druer sorteres i to forskellige spande. De perfekte klaser skal gæres med stilke, mens de mindre flotte klaser skal afstilkes først.

Her har vi Möbitz’ Spätburgunder fra Kanzel marken. Markens navn kan oversættes til prædikestolen. Vinen har lagret på nye barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke se. Vinen laves i sagens natur i meget små mængder, fx 820 flasker i årgang 2011.

I glasset meget lys, transparent med let brun/orange kanter. Duftmæssigt en lille perle med animalsk kostald, hindbær, jordbær, lethed, blomster, krudt og nytårsskyts, eg, røg og mineraler. Hvor er det god elegant. Smagen er blød, fin og sart. Det er voldsomt elegant med hindbær, bløde tanniner, let peber … og hvor er letheden bare fantastisk. Det her er altså rigtigt godt.

Forhandles af Krone Vin, men har ikke fundet en pris. I Tyskland koster vinen 22-28€.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Bodegas Tritium, El Largo 4 Variedades, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Videre i den spanske Vuelta … igen til Rioja, hvor vi finder vinhuset Tritium, eller helt nøjagtigt Bodegas y Viñedos Tritium. Vinhuset ligger i byen Cenicero, ikke langt fra Ebro-floden … ja og dermed ikke langt fra et af aftenens tidligere vinhuse, nemlig Bodegas Lagunilla.

Bodegas y Viñedos Tritium drives af de tre herrer Francisco Rubio Martín, Javier Fernández Salinas og Alejandro Campo Zangróniz. Vingården tilhørte oprindelig Francisco Rubio Martín, og hans oldefar grundlagde oprindeligt vingården for over 100 år siden. De ældste vinstokke fra 1903 er plantet af Franciscos oldefar.

Efter i alle årene at have solgt både alle gårdens druer og oliven til andre lokale bodegas, så besluttede man i 2003 at ændre på dette og i stedet satse på selv at lave moderne vine samt extra virgin olive oil af høj kvalitet.

De kaldte vinhuset for Tritium, som stammer fra det latinske navn Tricio, som var en landsby i oldtiden, som var kendt som et center for sundhed.

Ejerskabet af Bodegas y Viñedos Tritium ligger i dag hos DGA Wines, som udover Tritium også ejer de andre spanske vinhuse Sigilum, LGBT og Enopión.

Bodegas y Viñedos Tritium har samlet 30 hektar vinmarker på forskellige parceller på begge siden af Ebro-floden, placeret på solrige bakker og med jord af forskellige teksturer som sand, ler og sten. Vinmarkerne ligger i Cenicero (hjertet af Rioja Alta). Disse gamle vinmarker er mellem 90 og 111 år gammel. Pleje af disse vinmarker er en meget integreret økologisk landbrug proces.

Her har én af husets to Premium vine. De ene er lavet på ren Graciano, men denne El Largo 4 Variedades – som navnet indikerer – er lavet på fire druesorter, nemlig 55% Tempranillo, 15% Garnacha, 15% Graciano og 15% Mazuelo. Vinen har lagret på nye franske 500 liter egetræsfade i 23 måneder.

Duftmæssigt er her kirsebær … næsten syrlige kirsebær, godt med frugt og syrlighed … mineraler og sten, gazebind, våde svampe med kridt … lidt atypisk Rioja. Smagen er stram med kirsebær, meget frugt og derudover alkohol, men slet ikke på en dårlig måde. Der er grønne blade, tanniner … virkelig en elegant, stærk og syrlig vin, som slet ikke minder ret meget om det gamle Rioja … og jeg kan sgu virkelig godt li’ vinen. Thumbs Up.

Købt hos Supervin, pris 440 kr. ved 6 flasker, og 499 kr. ved køb af en enkelt. Det er sgu også betalt … og til den dyre side.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Bodegas López Cristobal, Bagús, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

Én af mine favoritter til byggemødet blev vinen Bagús fra vinhuset Bodegas López Cristobal, som holder til tæt ved byen Roa de Duero i Ribera del Duero. Hvad kan jeg sige … har nok altid haft et svagt punkt for vinene fra Ribera del Duero, selvom der laves fabelagtig vin i mange andre områder i Spanien.

Bodegas López Cristobal er grundlagt i 1994 af Santiago López, som ville udleve drømmen om at skabe sin egen vingård, da han overtog faderen ejendom i Roa. Faderen … som i øvrigt også hed Santiago … havde købt ejendommen tilbage i 1930’erne, da han flyttede til Ribera del Duero fra Santander.

Man have startet med at dyrke druer på ejendommen i starten af 1980’erne, dvs. samtidig med at DO Ribera del Duero appellationen blev grundlagt, men i mange år blev druerne blot solgt til andre vingårde. Da Santiago overtog efter faderen, så flyttede han og hustruen Lola Cristobal ind på ejendommen og startede med at producere egne vine.

Vinene blev solgt under navnet López Cristobal, dvs. efternavnet fra Santiago og Lola. Og senere fik de hjælp til produktionen af sønnen Galo. I dag er det primært Galo, som står for driften på Bodegas López Cristobal. Hans filosofi er, at vinene skal kunne drikkes unge. Derfor er de særdeles gode fra det øjeblik, at de frigives til salg.

Bodegas López Cristobal har i alt 50 hektar vinmarker i Roa de Duero, opdelt på 9 forskellige parceller. Der dyrkes selvfølgelig primært Tempranillo, eller “Tinta del País”, som den kaldes der. Faktisk er 48 hektar tilplantet med Tempranillo, men de sidste 2 hektar er plantet til med Merlot og Albillo.

Bagús er husets enkeltmarksvin fra marken Pago de Manvirgo. Vinstokkene er over 85 år gamle, ekstremt lille udbytte med 4 hektoliter pr. hektar, og druerne håndplukket og sorteret. Vinen lagrer 14 måneder på nye fade, efterfulgt af 18 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt beskedne 3.000 flasker af vinen.

Bagús 2009 blev kåret til Spaniens bedste vin på Spaniens største internationale vinmesse Zarcillo Awards, som vinder af The Great Gold Zarcillo. The Zarcillo Awards er verdens 5. største vinmesse, når man ser på antallet af testede vine fra hele verden. De 50 kasser der kom til Danmark var udsolgt på under 18 timer. Her har vi dog vinen i en nyere årgang 2011.

Og i næsen godt med mørke godter, blommer, sorte kirsebær, kaffe, chokolade, søde krydderier, uhmmmm. Smagen er rund, fyldig, blød med blommer, lakrids, tørhed og god balance med power og fint greb med syre og godt med tanniner. Skøn vin, som jeg gerne vil smage igen.

Købt hos Supervin, pris 270 kr. ved køb af 6 stk,, og 359,95 kr. ved køb af en enkelte flaske.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2005 Bodegas Muga, Torre Muga, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Næste vin var også fra Bodegas Muga … nemlig intet mindre end husets absolutte topvin Torre Muga, hvor stilen er mere moderne. Ja, jeg troede egentlig, at dette var topvinen på Muga, og prisen på 595 kr. kunne også indikere dette faktum, men der findes faktisk en vin på Muga, som er et niveau højere, nemlig vinen Aro, som koster omkring 1.000 kr.

Vinen er lavet af brødrene Isaac og Manu Muga, som står i spidsen for det gamle familieforetagende.

Manu er vinmager og vicedirektør, og inden han i 1994 overtog ledelsen, så havde han haft en karriere i erhvervslivet, bl.a. med en BA Honours Degree uddannelse indenfor for administration, hvorefter han arbejdede i Frankrig for det multinationale forsikringsselskab “La Mondiale”, og senere det spanske Mapfre.

Hos Muga er man gået imod de gængse direktiver, idet topvinene Torre Muga og Aro hverken er Reserva eller Gran Reserva vine. Muga lavede nemlig et mindre, privat oprør mod de tidligere ret lange påbudte lagringstider, da de lancerede topvinen Torre Muga i årgang 1991.

Den var noget så usædvanligt som en Rioja topvin, der hverken var Reserva eller Gran Reserva, men bare sig selv – dog lavet af de traditionelle druesorter Tempranillo, Mazuelo og Graciano. Den lagrede også på fad – op til 24 måneder – men det var noget, familien bestemte selv, for den havde kun sin egen lov at følge.

Alligevel scorede den både toppriser og toppoints, og det var noget, der fik sat skred i den lokale debat om lagring.

Her i årgang 2005 er vinen på 75% Tempranillo, 15% Mazuelo og 10% Graciano. Vinen har fået 24 måneders fadlagring, hvoraf de første 18 måneder er på nye franske egetræsfade. Herefter er vinen lagret 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Duftmæssigt er vi ovre i de mørke bær, solbær, blommer  og så ellers godt med sødme, vanilje, egefade, lidt blæk, kaffe og krydderier … egentlig ganske frisk og slet ikke typisk Rioja. Skal jeg jo sige, da jeg heller ikke gættede denne vin.

Smagen er endda lettere end duften, for her er der kirsebær, endda syrlige kirsebær, stramhed og bitterhed …  godt med tanniner, som sætter sig på fortænderne. Fornemmer også lidt mineraler i smagen. Flot vin … no doubt about that.

Købt hos Supervin, pris 595 kr. ved køb af 6 stk., ellers er prisen 699 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Pedro Ximénez 1730, Jerez, Spanien

Skriv en kommentar

Gammelost med rom … og hertil lidt sød vin. Klassiker. Vinen var en sherry på Pedro Ximénez druen, nemlig denne tyktflydende nektar Pedro Ximénez 1730 fra Bodegas Álvaro Domecq.

Sherryhuset Bodegas Álvaro Domecq ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Pedro Ximénez 1730 er én af husets ypperste Sherry’er, 100 % Pedro Ximénez. PX 1730’eren er husets stolthed, dyb brun, med overvældende bouquet, slet ikke ulig den fineste Cognac, bare i en sød udgave. Pedro Ximenez giver den fineste søde vin, hvor druerne tørrer under solen, til de nærmer sig rosiner. Gæringen er ekstremt lang og svær, før vinen lagrer både i solera og separat … i alt i 40 år. Vinen har i Sumiller Guide vundet prisen som bedste søde vin.

Og sikke en væske … tyktflydende Pedro Ximenez lander i glasset … en brunsort sirup, som indikerer stor sødme. I næsen er det kogte blommer, rosiner, sirup, lakrids, karamel, kaffe, honning, tørrede dadler, nødder og du kan næste dufte de gamle, våde egetræsfade. Og smagen leverer det, som næsen lover … sukkersød, tyktflydende nektar … karameller, søde lakridser … hvor er det sødt og dejligt.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen på en flaske er 239,95 kr. (375 ml)

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan, Königsbacher Ölberg GG Spätburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Spätburgunder på en mandag … helt forkert, men kan vel tilgives, når det nu er efterårsferie? Og hvilken Spätburgunder, nemlig denne Königsbacher Ölberg Grosse Gewächs Spätburgunder Trocken fra vinhuset med det fremragende navn Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan.

Vingården er grundlagt af Jordan familien tilbage i 1718, men flyttede først til deres nuværende beliggenhed i Deidesheim i 1783, hvor det var Andreas Jordan som lagde grundstenen for deres gode Riesling vine. Han fik gjort vinene fra Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan berømt i hele Tyskland, bl.a. var vinene meget efterspurgt af den tyske digter/politiker Johann Wolfgang von Goethe.

Faktisk har man på vingården i dag nogle af flaskerne fra starten af vingården. I vinkælderen er der lavet et museum, hvor man kan se deres ældste vin, en 1706’er … altså fra før vingården officielt startede. Fra år 1880 og frem har man alle årgangene.

Deres tørre Riesling vine har en etikette i Jugendstil, hvor den romerske kejser Probus er afbilledet. Etiketten på 1811’eren er én af de ældste vinetiketter i Tyskland. 1811’eren er i øvrigt én af de bedste årgange i historien … overhovedet. På vingården kaldes den komet-årgangen, og påstås den dag i dag at være ganske drikkelig.

Successen medfører også, at Andreas Jordan i 1815 køber den nærtliggende Ketschauer Hof, som har betydelige og værdifulde vinmarker med de bedste beliggenheder. Da sønnen Ludwig Andreas Jordan overtager driften er vinhuset ganske anerkendt, og Ludwig Andreas ender da også med en post i Rigsdagen. Efter hans død arver datteren vinhuset, og da hun er gift med en Bassermann, som også ligger navn til vinhuset. Senere i 1917 adles familien … så kan der stoppes et “von” med i titlen og dermed fremkommer det nuværende navn Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan.

Frem til 2002 forblev vinhuset på familien Bassermann-Jordans hænder. I 2002 – efter næsten 300 år eje – solgte Dr. Gabriele von Bassermann-Jordan imidlertid vinhuset til forretningsmanden Archim Niederberger. Og siden Archim Niederberger overtog roret, er der taget anseelige tiltag for at højne kvaliteten yderligere.

Selve vingården og de omkringliggende bygninger har gennemgået en total renovering, og der er yderligere kommet en gourmetrestaurant, et luksushotel og et brasserie til. I kældrene er det dog fortsat vinmageren Ulrich Mell, som siden 1996 har stået for produktionen. Men efter ejerskiftet er der også sket store investeringer i såvel vinmarker som vinproduktionen.

Men sidste år (2013) døde Achim Niederberger pludselig pga. en alvorlig sygdom, så i dag er det hans kone Jana, som viderefører vinhuset efter Achims visioner.

Weingut Geheimer Rat Dr. von Bassermann-Jordan ejer af 42 hektar og nogle af de mest anerkendte marker, bl.a. markerne Deidesheimer Kieselberg, Paradiesgarten, Deidesheimer Mäushöhle, Grainhübel og specielt Grosse Lage markerne Forster Ungeheuer, Hohenmorgen, Kalkofen, Pechstein, Freundstück in Forst, Kirchenstück, Langenmorgen in Deisheim, Jesuitengarten og Ölberg, som alle er med til at give husets store Grosse Gewächse vine.

Hos Bassermann-Jordan laver man nu både Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage og Grosse Lage/Grosse Gewächse vine.

Denne vin kommer fra marken Ölberg … eller helt korrekt Königsbacher Ölberg, en mark som ligger i den nordlige udkant af det kommunale område Königsbach og grænser op til Ruppertsberg. Navnet Ölberg … Oliebjerget … skyldes et lille mini-kapel, som i 1879 blev af ægteparret Herzel. Her kunne man – under vandring til de store kirker – lige stoppe op og bede. I mini-kapellet var der et billede, som viste Kristus på Oliebjerget … og deraf kom altså navnet til denne vinmark.

Placeringen af marken er østvendt. Denne eksponering kombineret med en jordbund, der består af sandsten, ler og kalksten, giver næsten perfekte forhold for den generelt meget krævende Pinot Noir. Vinen er lavet med traditionel gæring og lagring på nye egetræsfade.

I glasset fint teglfarvet … lys og indbydende som en ungmø. Duftmæssigt den velkendte søde kostald, som jeg bare elsker hos de tyske Spätburgundere. Meget animalsk, meget burgundisk og ellers er her godt med frugt, hindbær, læder, vanilje, mandler, marcipan og sjovt nok også godt med chokolade. Efter lidt tid i glasset og godt med luft, så forsvinder det animalske præg en smule.

Smagen er præget af meget direkte frugt, meget stringent og ren i frugten. Der er godt med mineraler og våde sten, godt med syre og lidt krydrede toner. I eftersmagen får jeg en lidt pebret undertone. Vinen er på ingen måder easy-going, hvilket er fantastisk. Det er specielt de mineralske facetter, som er lidt spændende her. En vidunderlig vin til fordybelse … hmmmmm.

Jeg har fået vinen i gave, men den forhandles hos Vinspecialisten, hvor prisen er 425 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2003 Weingut Markus Molitor, Riesling Alte Reben Edition 5, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Nå, men jeg havde da også taget lidt Mosel Riesling med i sommerhuset … og hvilken én. Det var nemlig denne 2003 Riesling Alte Reben Edition 5 fra Weingut Markus Molitor, som holder til i Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel.

Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade, for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Markus Molitor producerer i dag omkring 260.000 flasker årligt.

Denne Riesling Alte Reben Edition 5 er det svært at finde information om. Så vist jeg kan se, så kommer druerne til vinen fra marken Zeltinger Deutschherrenberg, som ellers leverer druer til Molitors Auslese Riesling’er, men denne er en Trocken … tør udgave. Stokkene skulle – efter sigende – være omkring 60 år gamle, men på etiketten afslører intet af dette … udover at vinen kommer fra de berømte stejle bakker i Mosel.

I glasset er vinen langt mere gul end Riesling normalt, og duftmæssigt godt med petroleum, modne pærer, nektariner, abrikos, hasselnødder og noter, som man ellers kan finde i søde vine. Virker meget intens og koncentreret, og det indtryk følger i smagen. Smagen er virkelig koncentreret med både sødme og syre, mineralitet … elegant, fin og smidig … nærmest nektar med syre. Meget elegant, og en vinen har en fin syre til trods for en alder på 11 år … ganske imponerende.

Købt i Tyskland, pris 19,90€ … eller ca. 148 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Skriv en kommentar

Næste vin på Fru Larsen var rigtig spændende, en Montefalco Sagrantino fra et ganske lille hus i Umbrien, nemlig Tenuta Bellafonte Società Agricola. Ren Sagrantino … power og tanniner. Tør på den fede måde.

Tenuta Bellafonte ligger i hjertet af den mest uberørte del af Umbrien, kun to skridt fra Bevagna, i nærheden af den lille charmerende landsby Torre del Colle og vingården ligger med en betagende udsigt over bakkerne med skove, velplejede vinmarker og oliventræer med de pjuskede og sølvfarvede kroner.

Vingården er grundlagt, ejes og drives af ægteparret Peter & Sabina Heilbron, mens vinfremstillingen er lagt i hænderne på den ansatte vinmager Beppe Caviola. Peter er født i Milano, men familien stammer oprindelig fra Tyskland.

Han havde inden etableringen af Tenuta Bellafonte Società Agricola i 2007 arbejdet nogle år som administrerende direktør for to store firmaer indenfor spiritus og øl, men hans passion for vine og det unikke terroir i Montefalco gjorde, at han tog springet som selvstændig vinbonde.

Peter ejer i alt 27 hektar jord, hvoraf de 7 hektar er tilplantet med vin … og udelukkende Sagrantino. Resten af jorden er skov, en mindre frugthave og 2.500 oliventræer af sorterne Frantoio, Leccino og især Moraiolo. Vinmarkerne ligger i en højde mellem 260 og 320 meter over havets overflade, og jordbunden er hård, stenet og har godt med ler.

I bedst italienske stil drives der selvfølgelig også et mindre hotel med 5 værelser. Hele ejendommen drives økologisk og bæredygtigheden er tænkt ind i alle detaljer fra arbejdet i markerne til bygning af de underjordiske kælderfaciliteter.

Der produceres kun én vin, som repræsenterer det absolut ypperste, området kan præstere, nemlig denne Montefalco Sagrantino. Alle druer høstes med hånden og sorteres og afstilkes inden gæringsprocessen, som foregår udelukkende med de i kælderen naturligt forekommende gærstammer.

Processen varer et 2-3 uger, hvorefter vinen overføres til store fade – ikke mindre end 30 hektoliter – af slavonsk eg, hvor den lagrer i 36 måneder inden den ufiltrerede aftapning på flaske. Inden vinen frigives til salg, lagrer den yderligere 10 måneder på flaske.

Men hvordan smager vinen så? Duftmæssigt er her solbær, tørhed, tørrede krydderier, babybræk (på den fede måde), meget animalsk, hvilket jeg jo er ganske vild med, blæk, kul, kridt og én eller form for mineralitet. Smagen er først og fremmest præget af stor tørhed og godt med tanniner. Vinen er både stram og kødfuld … nærmest renser munden … fuck, hvor er den tør, sidder nærmest på fortænderne, men det gør den også charmerende. Tørheden og tanninerne er dog meget fint integreret i syren, og den høje alkoholprocent på 15% mærkes heller ikke. Virkelig en vin med karakter. Thumbs Up.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 249  kr.

Rating 5,5/7