Fredag kom der lidt italiener på bordet, nemlig denne Bolgheri Rosso fra vinhuset Le Macchiole.
Bolgheri er nok ikke så kendt og bestemt ikke det første man tænker, når det drejer sig om vin fra Toscana. Men kendere vil vide, at her udrettes små mirakler. For 30 år siden var Bolgheri da også helt ukendt vinland. Men i dag er området faktisk verdensberømt. I Toscana er det normalt Sangiovese, der frembringer de store vine, men sådan er det ikke i Bolgheri.
Her er det Bordeaux-sorterne Merlot og Cabernet Sauvignon som er stjernerne. Efter manges opfattelse, yder Cabernet Sauvignon i Italien ikke bedre, end det gør i netop Bolgheri. Det er fx også i Bolgheri at vi finder Sassicaia og andre supertoscanere.
Må, men La Macchiole er et vinhus i netop Bolgheri, ja faktisk ligger Le Macchiole endda i byen Bolgheri, som ligger ca. 60 km. vest for Siena. Vingården er etableret i slutningen af 1980’erne af Eugenio Campolmi, som ønskede en tilværelse i harmoni med naturen, og valgte at slå sig ned som vinbonde.
Han startede med at købe lidt land i Bolgheri, og havde en vision om at lave spændende vine. Han valgte modsat mange andre lokale vinbønder af dyrke de franske druesorter Merlot, Cabernet Franc og Syrah, som han mente ville udtrykke områdets terroirs i Bolgheri bedst.
Efter i nogle år at have arbejdet for sig selv med hjælp fra et par venner, mødte han sent i 1990 den dengang ukendte unge ønolog Luca d’Attoma. Denne blev ansat som konsulent fra starten af 1991, og dermed startede et nært samarbejde, der skulle gøre ejendommen og dens vine verdenskendte.
Efter en række opsigtsvækkende vine fulgte i 1997 en sensationel version af merlot’en Messorio, som hørte og hører til de største vine, Toskana har frembragt. Siden har Le Macchiole’s vine været velkendte og eftertragtede af vinkendere over hele kloden.
Det kom som et chok, da Eugenio Campolmi døde i 2002 bare 40 år gammel. Ejendommens fremtid var usikker, men heldigvis besluttede Eugenio’s kone, Cinzia Merli, og vinmageren Luca d’Attoma at føre Eugenios drøm videre.
Efter udfordrende årgange i 2002 og 2003 har de været velsignet med fremragende år siden, startende med en usædvanlig vellykkede vine fra årgangene 2004 og 2005.
Le Macchiole har dermed for alvor fundet tilbage den storform, der gjorde ejendommen berømt, og samtidig har videreudviklingen af huset og dets vine betydet, at sortimentet nu fremstår mere helstøbt end nogensinde før. I 2008 blev Cinzia og Luca også belønnet for deres indsats, da Le Macchiole, Messorio fik en score på 100 i Wine Spectator.
I vinmarkerne, som er tilplantet med en ekstrem tæthed på 10.000 planter/hektar, foregår alt arbejde økologisk og udelukkende ved håndarbejde. De frugtige jordbunde med sand og ler med små kalksten er perfekte til druesorterne Merlot, Syrah og Cabernet.
På Le Macchiole er sidstnævnte Cabernet Franc og ikke Sauvignon, som på naboejendommene i området. Le Macchiole er begejstrede for Cabernet Franc’s trivsel i markerne, og resultaterne har været så overbevisende, at alle Cabernet Sauvignon-stokke er blevet ompodet til Cabernet Franc!
Her har vi husets Bolgheri Rosso, som er lavet på 50% Merlot, 30% Cabernet Franc, 15% Syrah og 5% Sangiovese. Denne vin viser samtidig, hvor forskellig Bolgheri’s karakter er fra Chianti-områdets, som de fleste forbinder med Toscansk vin.
Næsen er blommer, efterårsblade, lidt Bordeaux-agtig duft med jord jord, ørkentørhed, kamfer, chokolade BIG TIME, lidt grøn peber og en smule tørrede krydderier. Virkelig flot.
Smagen er et fast grib i din mund, der er igen den store tørhed, en massiv tilstedeværelse i munden, mineralitet, søde kirsebær, elegant, frugtrig og laaaang eftersmag. Uhmmm, det smager altså rigtigt godt. Thumbs up.
Købt hos Atomwine til 125 kr.
For at glæde vinbuddy Gert – som ikke var med til vinlaughets store Châteauneuf du Pape smagning – så havde jeg lørdag også valgt en vin fra den netop dette område og fra den smagning, nemlig en gammel kending, Domaine de Marcoux, her blot i en årgang 2005.
Videre til næste vin, en lille sag, som jeg har haft liggende i køleskabet i en del år. Vi er godt sydpå, nemlig i Sydafrika hos Radford Dale i Stellenbosch. Radford Dale er en del af The Winery of Good Hope, som udover Radford Dale brandet også laver vine under navnene Vinum Africa, Land of Hope og Winery of Good Hope.
Nå, men den fabelagtige PlumpJack skulle da også lige ha’ følge af en amerikaner mere, dog blot en sydamerikaner i form af denne Viña Cobos, Bramare Malbec Lujan De Cuyo, som er lillesøster til den vin, som jeg skrev om for en uge siden, nemlig storesøsteren 
Så et lille smut til Italien, nærmere bestemt området Roero i Piemonte, hvor vi i byen Montà d’Alba finder vinhuset Giovanni Almondo, som er etableret i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin. Giovanni Almondo, Domenico far, ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt (ferskner, jordbær, æbler) og husdyr. Han solgte druer og en lille mængde af vin i løs vægt, men Domenico besluttede, at nu skal der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera.
Næste Châteauneuf-du-Pape er fra Domaine Charvin.
Så kom første røde Châteauneuf du Pape i glasset, nemlig fra Domaine Les Cailloux. Jeg har lige skrevet lidt om André Brunel, som jeg vil nøjes med at skrive lidt om selve Domaine Les Cailloux.
2 Lagen Ein Wein står der kækt på fredagens vin. Vinen hedder, meget passende på den ydmyge skribents tørst denne aften PinoTimes og er som navnet antyder en Pinot Noir … endda Trocken, og den kommer fra Pfalz i Tyskland.
Så tager vi turen retur til Bodegas Resalte de Peñafiel, og én af deres 4 topvine, nemlig denne Resalte Crianza, lavet på vinstokke ældre end 30 år, og med en produktion på ikke mere end 4.500 kg per hektar. Lagringstiden er også længere end de to første vine fra dette vinhus, idet vinen har lagret i 14 måneder på 80% franske egetræsfade og 20% amerikanske.
I det fortsatte vinræs fra onsdag er det tid til at beskrive den sidste vin her på bloggen.¨Vi sluttede udenfor Bourgogne, men fortsat med manér, nemlig med denne spanioler, Hacienda Monasterio med den danske verdenskendte Peter Sisseck ved roret som vinmager.