Næste glas var skam også champagne, nemlig denne flotte Noir … også en Blanc de Noirs Premier Cru og fra det lille champagnehus Louis Nicaise.
Den oser af eksklusivitet med elegant sort etiket, sort top med gammeldags snor i stedet for ståltråd. Og der findes endda en lille specialsaks, som skal anvendes til at klippe snorene over. Brugen af snor til at sikre korkproppen hedder ficelage og er en metode, som blev anvendt i gamle dage. Faktisk blev metoden udviklet efter en dekret fra 1735, hvor producenterne blev pålagt, at propperne skulle sikres med minimum 3 stykker snor.
Snoren er lavet af hamp og behandlet med enten voks eller stearin og metoden blev brugt af de fleste champagnehuse helt frem til starten af 1. Verdenskrig. Derefter begyndte man at anvendes ståltråd, som både var nemmere og hurtigere.
Udfordringen med ficelage er nemlig, at det er en procedure, som kun kan gøres manuelt. En trænet ficeleur – ja det hedder det sgu – kan lukke omkring 50 flasker i timen.
I dag har flere champagnehuse genoptaget metoden, men primært på deres topvine, da det fortsat er en dyrere måde end med anvendelsen af ståltråd.
Nå, men tilbage til Louis Nicaise … det lille familieejede champagnehus, som ligger i Hautvillers et par kilometer nord for Épernay. Huset er grundlagt tilbage i 1928 af Lucien Nicaise, som i en tid, hvor kooperativerne dominerede, besluttede sig for at lave kvalitetschampagne.
Siden 2013 har det været 4. generation i form af Laure Nicaise-Préaux, som overtog driften efter hendes far Louis. Hun driver dog gården sammen med hendes mand Clement Préaux, som også er vinmager og udlært hos den legendariske Anselm Selosse fra det store Champagne Jacques Selosse.
Sammen har parret 9,12 hektar vinmarker, hvor nogle faktisk ligger nabo til de marker, som giver druer til den eksklusive Dom Pérignon fra champagnehuset Moët & Chandon.
Og markerne dyrkes helt uden brug af sprøjtemidler eller andet, og selvfølgelig alle 3 obligatoriske sorter, altså Chardonnay på kalksten rige marker, Pinot Noir på skiferjord og den lille del af Pinot Meunier på ler- og kalkstenrige marker.
Denne smukke champagne med navnet Noir og smuk bundet ficelage er primært lavet med druer fra 2013, idet 80% af druerne kommer fra 2013, mens de resterende 20% er fra andre og unavngivne årgange.
Halvdelen af vinen er lagret på store Tonneaux egefade, hvor træet kommer fra skoven i Hautvillers, mens de sidste 50% er lagret på rustfrie ståltanke. En del af vinen har gennemgået malolaktisk gæring og efter den traditionelle 2. gæring på flaske er vinen lagret igen. Der er udelukkende produceret 1.500 flasker.
Næsen er langt mere kølig, mere elegant og feminin end foregående champagne, frugtrig … men på en delikat måde med smør, pærer, modne æbler, lidt citrus, en smule astronaut-is, frisk brød … let, ren og tør. Virker virkelig lækker og indbydende.
I munden er denne champagne også meget delikat og feminin … boblerne virker afbalancerede, der er lethed, mineraler, salt, nogle let bitre elementer og der er på en eller anden måde meget mere “vin” i glasset end ved foregående champagne. Det er let, sprødt, frisk og elegant. Kan varmt anbefales … men serveres koldt.
Købt hos Champaniac, pris 399 kr.
Med fingrene godt nede i farsen for at lave byggesjakkets bedste grillpølse, så startede vi samtidig med lidt bobler i glasset. Fed kombi. Det blev denne Carte d’Or, en Blanc de Noirs Premier Cru fra champagnehuset Gabriel-Pagin Fils.
Den anden champagne var også fra kooperativet Champagne Mailly Grand Cru, nemlig deres Blanc de Noirs … en ren Pinot Noir baseret champagne.
Champagne Mailly Grand Cru er ikke et traditionelt champagnehus, men derimod et kooperativ i Champagne. De står bag denne Brut Réserve, som var første vin til byggesjakkets vinaften.
Champagne er ekstravagant … og når indpakningen – som på denne L´Or des Basses Ronces Blanc de Blancs Extra Brut fra Vincent Charlot – tillige er ekstra sexet med etiket i ægte ædelmetal – sikkert 24 karat guld – og flasken endvidere er nummereret, så bliver det sgu bare endnu vildere og ekstra ekstravagant.
Sjælden stilhed fra jeres ellers myreflittige vinblogger … men en uges slem mandeinfluenza fik dæmpet både mig og vintørsten. Men nu vender kræfterne så småt tilbage, og vi starter da også fluks med nogle af vinene fra nytårsaften.
Torsdag bød på en 4-retters gourmetmiddag på Restaurant ET og den startede selvfølgelig klassisk med lidt champagne … en Brut Réserve fra champagnehuset Xavier Leconte, som holder til i den lille landsby Bouquigny omkring 15 kilometer vest for Épernay i Champagne.
Og lad os da bare fortsætte med endnu mere champus fra den gode Vincent Charlot, nemlig en lyserød én af slagsen, champagnen Le Rubis de la Dune Rosé de Saignée Extra Brut.
Når du sejrer, fortjener du champagne og når du taber, har du brug for den, har Napoléon Bonaparte sagt. Han har sikkert åbnet en del champagner med sin sabel. Gode gamle Winston Churchill sagde om champagne, at den er bedst når den er tør, kølig og gratis.
Denne Veuve Durand Réserve Brut er ikke en rigtig, rigtig champagne … altså fra et stort og fint champagnehus i Champagne eller endsige fra et lille og uundsegeligt et af slagsen. Den er ganske vist lavet af druer fra Champagne, men på en industriel fabrik i Tyskland.